EU-topmøde torsdag og fredag i Bruxelles

19.10.2017

EU' stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde med bl.a. Brexit, forstærket forsvarssamarbejde og Tyrkiet på dagsordenen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankommer til EU-topmødet. Foto: Rådet. 

EU' stats- og regeringschefer skal i løbet af EU-topmødets to dage rundt om følgende emner:

  • Migration og asylpolitik.
  • Det digitale Europa.
  • Forstærket forsvarssamarbejde.
  • Tyrkiet.
  • Handelsforhandlinger.
  • Ledernes dagsorden.
  • Status på brexitforhandlingerne.

Når stats- og regeringscheferne i løbet af fredag når frem til det sidste punkt om brexitforhandlingerne, så forlader den britiske premierminister Theresa May mødet, så de resterende 27 stats- og regeringschefer kan fortsætte drøftelserne uden Storbritannien. 

Torsdag

Migration og asylpolitik 

Stats- og regeringscheferne lægger ud med at drøfte migration og EU's fælles asylpolitik. Stats- og regeringscheferne vil gøre status over indsatsen for at reducere migrationsstrømmene samt bakke op om den nuværende strategi, der omfatter støtte til de berørte EU-lande, kampen mod menneskesmuglerne, samarbejde med internationale partnere samt effektive hjemsendelser. 

Den fælles asylpolitik vil også blive behandlet. Her står et nyt forslag til revision af den såkaldte Dublin-forordning centralt på dagsordenen. Dublin-forordningen fastsætter reglerne for, hvilket medlemsland der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger. Princippet i Dublin-forordningen er, at det land hvor asylansøgeren ført er registreret også skal stå for asylbehandlingen. På baggrund af det store pres på specielt Grækenland og Italien har Europa-Kommissionen fremsat et forslag til en ny forordning, der bl.a. indeholder en tvungen omfordeling af asylansøgere ud fra en særlig fordelingsnøgle. Den tvungne omfordeling af asylansøgere har mødt stor modstand i en række EU-lande. Forslaget skal vedtages i af EU's medlemslande i samarbejde med Europa-Parlamentet. Her har Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder (LIBE) netop behandlet forslaget. Udvalget støtter op om den tvungne omfordeling (pressemeddelelse), men det er nu op til det samlede Europa-Parlament at tage stilling til forslaget på et plenarmøde i november. Herefter skal medlemslandene og Europa-Parlamentet blive enige om forslaget. 

Danmark er ikke omfattet af det nye forslag pga. retsforbeholdet, men deltager i det nuværende Dublin-system via en såkaldt parallelaftale.  

Det digitale Europa 

Stats- og regeringscheferne skal også følge op på det digitale topmøde, der blev afholdt i Tallinn den 29. september 2017. De vil også se på de forskellige initiativer i strategien for det digitale indre marked, der skal være på plads i 2018. Danmark har sammen med 14 andre EU-lande kommet med et indspil til EU-topmødets konklusioner om det digitale Europa.

Forstærket forsvarssamarbejde

Det forstærkede forsvarssamarbejde skal efter planen gå i luften i slutningen af året. Stats- og regeringscheferne skal derfor drøfte forberedelsen af forsvarssamarbejdet samt tiltag til styrkelse af det operative samarbejde i forbindelse med fælles aktioner og grundlaget for en stærkere og mere innovativ europæisk forsvarsindustri. Stats- og regeringscheferne vil gøre status over forberedelserne på EU-topmødet til december 2017.

Danmark deltager som bekendt ikke i fælles EU-ledede militæraktioner pga. forsvarsforbeholdet. Danmark vil derfor sandsynligvis heller ikke kunne deltage i det forstærkede forsvarssamarbejde.

Tyrkiet

Stats- og regeringscheferne skal også vende udviklingen i Nordkorea samt den iranske atomaftale. Det er dog specielt spørgsmålet om Tyrkiets optagelsesforhandlinger, der har været i fokus. Tyrkiet indledte optagelsesforhandlingerne med EU i 2005, men har opnået meget begrænsede fremskridt. Den seneste udvikling i Tyrkiet har fået en række medlemslande til at anbefale, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet suspenderes eller stoppes. Danmark har sammen med Tyskland og Østrig været fortaler for, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet stoppes. Der forventes dog ingen endelig beslutning på selve topmøde, og et stop eller suspension af forhandlingerne vil kræve enighed blandt alle EU-landene.

Handelsforhandlinger

Den franske præsident Emmanuel Macron forventes at rejse spørgsmålet om EU's handelsforhandlinger. Det sker bl.a. med en udgangspunkt i forhandlingerne om en handelsaftale med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Venezuela).

May om Brexit

Endelig vil den britiske premierminister May runde torsdagens topmøde af med en orientering af stats- og regeringscheferne om de britiske overvejelser i forbindendelse med brexitforhandlingerne. Som optakt til EU-topmødet er den britiske premierminister kommet med forsikringer til de EU-borgere, der bor i Storbritannien.

Fredag

Ledernes dagsorden

Under overskriften "ledernes dagsorden" vil EU's stats- og regeringschefer indlede fredagen med en drøftelse af proceduren for de næste par års drøftelser af udviklingen af EU. Det sker på baggrund af den såkaldte Bratislavadagsorden og erklæringen fra det særlige topmøde i Rom den 25. marts 2017. Planen bygger også på de drøftelser som stats- og regeringscheferne havde på topmødet i Tallinn, hvor den franske præsident Macron og Europa-Kommissionens formand Juncker fremlagde deres visioner for EU's udvikling i de kommende år. Danmark støtter elementerne i Bratislavadagsordenen. De kommende års drøftelser indeholder elementer, hvor Danmark har forbehold. Det drejer sig om styrkelse af eurosamarbejdet, migration- og asylsamarbejdet samt forsvarsområdet. Der lægges dog op til en proces, hvor alle 27 EU-lande (når Storbritannien er trådt ud) vil blive inddraget i drøftelserne. 

Status på brexitforhandlingerne

Brexit-forhandlingerne startede den 19. juni 2017, og har siden befundet sig i den første fase, hvor en række centrale spørgsmål skal afklares. Spørgsmålene i første fase omhandler forholdene for EU-borgere i Storbritannien og britiske borgere i EU-landene, det økonomiske mellemværende samt problematikken omkring grænsen mellem Irland og Nordirland. EU har besluttet, at disse spørgsmål først skal afklares, før forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien i form af en slags frihandelsaftale og overgangsordning kan begynde. Konkret står der i EU's retningslinjer for brexit-forhandlingerne, at "Det Europæiske Råd vil overvåge fremskridtene nøje og beslutte, hvornår der er gjort tilstrækkelige fremskridt til, at forhandlingerne kan overgå til næste fase". 

Ved forhandlingernes start var der lagt op til, at stats- og regeringscheferne på det her topmøde skulle konstatere, at der var gjort tilstrækkelige fremskridt, så forhandlingerne kunne bevæge sig til den næste fase. EU's chefforhandler Michel Barnier har dog gjort det klart, at det ikke er tilfældet. Den samme besked kom fra Europa-Parlamentet, da Parlamentet den 3. oktober debatterede status på brexitforhandlingerne. Det forventes derfor, at stats-og regeringscheferne skal se på spørgsmålet igen på EU-topmødet i december. Det forventes dog også, at de interne forberedelser af den næste fase af forhandlinger med Storbritannien vil gå i gang nu.

EU-agenturer

Endelig slutter stats- og regeringscheferne topmødet af med en orientering omkring Rådets drøftelser af placeringen af de to agenturer (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)), som efter Brexit skal flyttes fra Storbritannien. Danmark har som bekendt lagt billet ind på at få lægemiddelagenturet til København. Den endelige beslutning vil dog først blive truffet på et rådsmøde den 20. november 2017. 

Statsministerens forelæggelse af EU-topmødet den 19.-20. oktober 2017 for Europaudvalget

Statsministeren om EU-topmødet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen orienterede torsdag den 12. oktober Folketingets Europaudvalg om indholdet af EU-topmødet i Bruxelles. 

Senest opdateret: [29.11.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik