EU-Domstolen: Ny generation af frihandelsaftaler er blandede aftaler

16.05.2017

EU’s handels og investeringsaftale med Singapore kan ikke indgås af EU uden medlemslandene. Aftalen indeholder elementer, der ikke hører under EU’s enekompetence, fastslår EU-Domstolen.

EU-domstolen.  

Singapore-aftalen er den første bilaterale handelsaftale af den slags, man kalder den nye generation. Derfor får den betydning for, hvordan EU’s handels – og investeringsaftaler kan indgås i fremtiden. Det vil sige, at den ikke kun handler om told og afgifter, men også om intellektuelle ejendomsrettigheder, investeringer, offentlige udbud, konkurrence og bæredygtig udvikling. Handelsaftalen med Canada (CETA) er et andet eksempel på den nye type handelsaftale.

Strid om kompetencer

Hidtil har Kommissionen og Europa-Parlamentet på den ene side været uenige med Rådet og medlemslandene på den anden side. Kommissionen mener, disse aftaler vedrører emner, der falder under EU’s enekompetence, og at de derfor kan undertegnes og ratificeres af EU alene. 

Rådet og medlemslandene mener omvendt, at aftalerne indeholder elementer, der er delt kompetence mellem EU og medlemslandene. Derfor skal de indgås og ratificeres af EU og medlemslandene i fællesskab. Det kalder man en blandet aftale.

Enekompetence vs. delt kompetence

Domstolen giver nu Rådet og medlemslandene ret i, at aftalen skal ses som en blandet aftale. Ifølge Domstolen falder følgende elementer i Singapore-aftalen under områder med delt kompetence:

  • Ordningen med en tvistbilæggelse mellem investorer og stater
  • Porteføljeinvesteringer. Det er investeringer, der ikke er direkte investeringer, og som foretages uden at ville opnå indflydelse på en virksomheds drift og kontrollen med den. 

Domstolen finder omvendt, at de øvrige elementer falder under EU’s enekompetence:

  • Adgang til EU-markedet og til markedet i Singapore for varer og tjenesteydelser (også transporttjenester) samt sektoren for offentlige udbud og sektoren for produktion af energi fra vedvarende og bæredygtige ikke-fossile kilder
  • Beskyttelse af direkte udenlandske investeringer, som statsborgere i Singapore foretager i EU (og omvendt)
  • Intellektuel ejendomsret
  • Bekæmpelse konkurrencebegrænsende aktiviteter (rammer for fusioner og overtagelser, monopoler og subsidier)
  • Bæredygtig udvikling 
  • Samarbejde, underretning, verifikation, mægling, gennemsigtighed og tvistbilæggelse mellem parterne, medmindre disse regler vedrører området for udenlandske investeringer, der ikke er direkte.

Den danske regering havde argumenteret for, at navnlig søtransport er et område med delt kompetence, men det afviser Domstolen.

Afgørelse får ikke direkte betydning for CETA

Kommissionen mente også, at CETA faldt under EU’s enekompetence, men valgte af politiske grunde - og henset til den verserende Singapore-sag - at fremsætte CETA som om, det var en blandet aftale. Derfor ratificeres CETA nu nationalt. Dagens afgørelse får derfor ikke direkte betydning for ratifikation af CETA.

I forbindelse med undertegnelse af CETA i oktober 2016 tilkendegav den belgiske regering - i et forsøg på at imødekomme bekymringerne i Vallonien – at den ville spørge Domstolen om, hvorvidt CETA’s investeringsbeskyttelsesmekanisme (ICS) er i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen tager i Singapore-sagen ikke stilling til dette spørgsmål. Derfor må Belgien nu forventes at rejse spørgsmålet.

Senest opdateret: [29.11.2017]
Sideansvarlig: Rikke Linding Fredberg

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik