Får Danmark et ekstra medlem af Europa-Parlamentet?

12.09.2017

Ja, hvis det står til et forslag fra det såkaldte udvalg for konstitutionelle anliggender vil Danmark få et ekstra medlem af Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU.

Denne artikel dækker disse emner:

Europa-Parlamentet 

Når Storbritannien efter planen forlader EU til marts 2019, vil 73 af Europa-Parlamentets 751 sæder stå tomme. Europa-Parlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender er derfor blevet bedt om at komme med et forslag til, hvad der skal ske med de efterladte britiske medlemmers pladser.

Hvad siger EU-traktaten om antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet?

EU-traktatens artikel 14, stk. 2 sætter de øvre rammer for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet. Den fastsætter samtidig det maksimale antal medlemmer, som et medlemsland kan have samt det mindste antal medlemmer, som selv de helt små medlemslande kan være sikre på.

"Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750 plus formanden. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser".  

Udvalgets forslag

Forslaget der blev behandlet på et møde i udvalget i går reducerer det samlede antal af medlemmer i Europa-Parlamentet til 700 efter Storbritanniens exit. De resterende 51 pladser skal reserveres til senere EU-udvidelser samt etableringen af en eventuel fælles partiliste med medlemmer fra forskellige EU-lande.

Det efterlader 22 ekstra pladser, som skal fordeles på de resterende 27 medlemslande. Udgangspunktet har været en mere proportional fordeling af pladser i forhold til medlemslandenes befolkningstal. I den foreslåede fordeling af pladserne får 12 medlemslande ekstra medlemmer, men der er ingen af landene, der mister nogen af deres nuværende pladser i Europa-Parlamentet. Danmark står til at få et ekstra medlem og derfor gå fra de nuværende 13 til 14 medlemmer.

Det næste valg til Europa-Parlamentet skal være til maj 2019, så hvis forhandlingerne med Storbritannien følger planen, så skulle Storbritannien være trådt ud af EU inden det næste valg til Europa-Parlamentet, hvor den nye fordeling vil være gældende fra. Det kan dog ikke helt udelukkes, at man bliver enige om at forlænge forhandlingerne, hvilket kan give et problem i forhold til sammensætningen af det nye Europa-Parlament efter valget i 2019. 

Fordeling af de 22 pladser

Fordelingen af de 22 ekstra pladser på de 12 medlemslande ser ud på følgende måde:

Frankrig Frankrig: 74 ->78 (+4)

Italien Italien: 73->76 (+3)

Spanien Spanien: 54->58 (+4)

Nederlandene Nederlandene: 26->28 (+2)

Sverige Sverige: 20->21 (+1)

Østrig Østrig: 18->19 (+1)

Danmark Danmark: 13->14 (+1)

Finland Finland: 13->14 (+1)

Slovakiet Slovakiet: 13->14 (+1)

Irland Irland: 11->13 (+2)

Kroatien Kroatien: 11->12 (+1)

Estland Estland:  6->7 (+1)

Lande der får ekstra medlemmer i Europa-Parlamentet

Frankrig +4
Italien + 3
Spanien + 4
Nederlandene +2
Sverige +1
Østrig +1
Danmark +1
Finland +1
Slovakiet +1
Irland +2
Kroatien +1
Estland +1

Forslaget fra Europa-Parlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender fordeler 22 af Storbritanniens 73 pladser i Europa-Parlamentet på 12 af EU-landene - herunder Danmark.

Det videre forløb

Der er på nuværende tidspunkt kun tale om et udkast, så udvalget skal arbejdere videre med forslaget. Den endelige rapport forventes godkendt af udvalget senere i år, så den kan blive sendt til afstemning blandt alle Europa-Parlamentets medlemmer i begyndelsen af 2018. Forslaget skal herefter godkendes af EU's stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd inden sommeren 2018.

Senest opdateret: [29.11.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik