Mini-Danmark ønsker tæt EU-samarbejde

27.02.2017

Resultaterne fra Folketingets Folkehøring om EU er offentlige.

Denne artikel dækker disse emner:

Folkehøring om EU - partileder 

195 repræsentativt udvalgte danskere debatterede EU og arbejdskraftens frie bevægelighed på Christiansborg. De var inviteret til at fortælle, hvad de mener, politikerne bør sætte som mål for Danmarks EU-politik. 

Før folkehøringen havde deltagerne fortalt, hvad de mente om en række forskellige spørgsmål. Søndag eftermiddag besvarede de spørgsmålene igen. Resultaterne viser, at deltagerne har ændret syn på arbejdskraftens frie bevægelighed og er blevet mere positive over for EU-samarbejdet generelt. 

Deltagerne stemte også om, hvad de ønskede som pejlemærker for dansk EU-politik. De valgte mellem bidrag fra interesseorganisationer, debattører og borgere.

De tre mest populære pejlemærker ønsker et tæt EU-samarbejde, lige vilkår for udenlandske arbejdstagere og en europæisk løsning på flygtningekrisen. 

Formand for Folketingets Europaudvalg, Erik Christensen:

"Det ser ud som om, at deltagerne på Folkehøringen har et klart budskab til os politikere og resten af Danmark.

Nu vil jeg tage mig tid til at se nærmere på deres konklusioner på weekendens debatter. Og jeg vil sætte det på dagsordenen til mødet i Europaudvalget på fredag." 

Weekenden stod på skarpe spørgsmål til statsministeren og Folketingets øvrige partiledere. Deltagerne debatterede med hinanden og udspurgte eksperter og partiernes EU-ordførere. De 195 danskere var udvalgt af Gallup, så de dannede et ”mini-Danmark” med folk i alle aldre, med forskellige politiske holdninger og fra alle egne af landet.

Infografik fra Folkehøringen om EU der viser EU's udfordringer   

 
Folkehøringen om EU

Hvad er en Folkehøring?

En folkehøring er en meningsmåling tilsat information og dialog. Før høringen svarer deltagerne på et spørgeskema om deres holdninger. Under høringen diskuterer deltagerne med hinanden og formulerer spørgsmål til politikere og eksperter. Efter folkehøringen svarer deltagerne på de samme spørgsmål igen. Folkehøringen kan vise, hvad hele Danmarks befolkning ville mene, hvis de havde været igennem det samme forløb.

Formanden for Folketingets Europaudvalg, Erik Christensen, fortæller, om hvorfor Europaudvalget afholder en Folkehøring om Europas fremtid.

Del 1. Lørdag den 25. februar 2017, kl, 12.00

Folkehøring om EU- Velkomst ved Folketingets formand, Pia Kjærsgaard og formand for Europaudvalget Erik Christensen 

Del 2. Lørdag den 25. februar 2017, kl. 13.35

Folkehøring om EU - Fordele og ulempter ved EU-borgernes frie bevægelighed - Deltagerne stiller spørgsmål til eksperter

Del 3. Søndag den 26. februar 2017, Kl. 10.15

Folkehøringen om EU - Deltagerne stiller spørgsmål til EU-ordfører

Del 4. Søndag den 26. februar kl. 12.30

Folkehøring om EU - Partilederrunde

Se partilederrunde på DR 

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik