Fra medarbejdere til møbler: Danmarks bidrag til Frontex de seneste fem år

19.10.2017

Et nyligt offentliggjort udvalgssvar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet præsenterer en komplet liste over Danmarks bidrag til beskyttelsen af EU’s ydre grænser de seneste fem år. Få det fulde overblik her.

Denne artikel dækker disse emner:

Grænsevagter, tolke, udstationerede medarbejdere, kontormoduler og overvågningsfly. Danmarks bidrag til EU’s grænse- og kystagentur Frontex spænder bredt.

Politiets bidrag 

Politiet bidrager med politiuddannede grænsevagter og civile tolke, der udsendes i perioder af 1-3 måneders varighed. De seneste fem år har følgende antal polititjenestemænd og tolke været udsendt til Frontex: 


I år er aftalen indtil videre, at politiet skal bidrage med 46 polititjenestemænd og 19 tolke. 

Udlændingestyrelsens bidrag 

Udlændingestyrelsen har haft udsendt en række medarbejdere til forskellige destinationer. Styrelsen udsendte en medarbejder til Dublin-enheden i Rom i perioden 10. november 2015-18. december 2015 samt en chefkonsulent til EASO (European Asylum Support Office) i Italien i en uge i 2015. 
Til Italien har Udlændingestyrelsen også udstationeret følgende antal medarbejdere: 

 

Udlændingestyrelsen forventer desuden, at man også vil bidrage med medarbejdere i Italien i anden halvdel af 2017. Detaljerne for dette bidrag er endnu ikke på plads. 
Derudover har Udlændingestyrelsen udsendt følgende antal medarbejdere til Grækenland: 

 

Forsvarets bidrag 

Det danske forsvar har bidraget med et Challenger overvågningsfly til Frontex’ Operation Triton i Middelhavet i sammenlagt 40 dage i 2015 og 31 dage i 2017. Forsvaret planlægger desuden at bidrage med flyet i 30 dage i august i år. 

Derudover har Forsvaret udsendt en medarbejder til Frontex i Det Ægæiske Hav i 2017. Medarbejderen har fungeret som forbindelsesofficer mellem EU’s og Natos’ indsats i området.

Beredskabsstyrelsens bidrag

Beredskabsstyrelsen har bidraget med kontormoduler, men disse er tilbage i Danmark igen. 

Økonomiske bidrag 

Ifølge Udenrigsministeriet har Danmark bilateralt bidraget økonomisk til følgende indsatser: Faciliteten for Flygtninge i Tyrkiet (286 millioner kroner), EU’s Regionale trustfond til Afhjælpning af Syrienkrisen – Madad-fonden (150 millioner kroner) og Afrika trustfonden (45 millioner kroner). 

Den overordnede ramme for Danmarks samlede bidrag besluttes ved årlige bilaterale forhandlinger mellem Danmark og Frontex. 

Senest opdateret: [29.11.2017]
Sideansvarlig: Rikke Linding Fredberg

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik