Ubersag ved EU-Domstolen

11.05.2017

EU-Domstolen er blevet spurgt, om Uber er beskyttet af EU-retten. Dommen ventes først om et par måneder. Men i dag er kommet et første forslag til, hvordan EU-retten bør fortolkes. Og noget kan tyde på, at Ubers problemer i Europa fortsætter.

Denne artikel dækker disse emner:
I store principielle sager får EU-Domstolen hjælp af en såkaldt generaladvokat. Generaladvokaten arbejder uafhængigt at dommerne. Generaladvokaten kommer inden den endelige dom med et forslag til, hvordan han eller hun mener, at EU-retten bør fortolkes. Dommerne får dermed et uafhængigt syn på deres sag fra en person, som ikke har været med i deres drøftelser. Dommerne skal ikke følge generaladvokaten, forslaget til afgørelse giver dommerne en mulighed for at se sagen med andre øjne. 
Der er ikke opgørelser over, hvor ofte dommerne følger generaladvokaten, men det vurderes, at dommerne i ca. 70% af sagerne kommer til samme konklusion som generaladvokaterne. 
 
I denne sag om Uber har generaladvokaten taget stilling til en sag fra Spanien. Sagen er principiel, fordi Domstolen kommer til at afgøre, om Uber er ”informationssamfundstjeneste” som er beskyttet af EU-retten, og om den beskyttelse derfor også gælder i de andre EU-lande. Det mener generaladvokaten ikke er tilfældet. Han anbefaler, at Domstolen behandler Uber som en tjenesteydelse inden for transportområdet. Det vil betyde, at Barcelona fortsat kan kræve, at Uber overholde deres regler for licenser m.m.

Sideansvarlig: Rasmus

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik