Den britiske premierminister Theresa May skitserer plan for Brexit

17.01.2017

Den britiske premierminister har i dag holdt en længe ventet tale, der løftede sløret for den britiske plan for Brexit.

Denne artikel dækker disse emner:

May fremlægger plan for Brexit 

Den britiske premierminister May har fremlagt en række overordnede principper og prioriteter for forhandlingerne med EU om Storbritanniens udtrædelse af EU. Premierministeren har tidligere meldt ud, at den formelle anmodning om udtrædelse af EU vil blive aktiveret inden udgangen af marts i år.

Overordnet ønsker Storbritannien ikke en model for tilknytning til EU, som andre lande har i dag - eksempelvis Norge. Den britiske regering tolker udfaldet af folkeafstemningen den 23. juni 2016 som et ønske om en fuld udtrædelse af EU og ikke et delvist medlemskab.

Indre Marked

Storbritannien ønsker ikke at være en del af det indre marked, da det vil betyde, at Storbritannien skal acceptere den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital samt EU-Domstolens kompetence i Storbritannien. 

Storbritannien ønsker i stedet en omfattende og ambitiøs frihandelsaftale med EU, der giver den størst mulige adgang til det indre marked. Storbritannien ønsker samtidig ikke at være en del af EU's toldunion, men er åben for en form for associering. 

Immigration

Storbritannien ønsker at have fuld kontrol med antallet af immigranter, der kommer til landet. May påpeger dog samtidig, at det er en prioritet for den britiske regering at sikre rettighederne for de EU-borgere, der opholder sig i Storbritannien samt rettighederne for britiske borgere i EU-landene.

Samarbejde

Storbritannien ønsker fortsat at kunne samarbejde indenfor videnskab, forskning og teknologi samt i kampen mod kriminalitet og terrorisme. 

EU's budget

Da Storbritannien efter den skitserede plan for Brexit ikke længere er en del af det indre marked, så vil der ifølge May ikke længere være et britisk bidrag til EU's budget. Premierministeren udelukker dog ikke, at der kan være enkelte EU-programmer, som Storbritannien måske ønsker at deltage i, og derfor gerne vil betale til. 

Godkendelse af endelig aftale

Den endelig aftale mellem Storbritannien og EU vil blive sat til afstemning i begge det britiske parlaments to kamre. 

Seneste nyheder om Brexit

30.01.2018
Starten på en overgangsordning efter Brexit

EU har vedtaget sin forhandlingsposition i forbindelse med forhandlingerne om Storbritanniens overgangsordning efter Brexit. Der lægges op til, at overgangsordningen skal gælde frem til den 31. december 2020.

10.01.2018
EU's budgetramme efter 2020

Hvad skal EU bruge pengene på, når den nuværende overordnede budgetramme udløber i 2020? Kommissionens forslag kommer til maj, men debatten er allerede gået i gang. 

Brexit

Storbritanniens tilgang til brexit-forhandlingerne

Den britiske premierministers tale den
17. januar 2017 om principperne og
prioriteterne for forhandlingerne med EU
om Storbritanniens udtrædelse af EU 
indeholder 12 retningsgivende punkter.

1. Skabe vished om processen.
2. Tage kontrol over egne love.
3. Styrke forholdet mellem England, Wales, Skotland og Nordirland.
4. Sikre åbne grænser mod Irland.
5. Kontrol med antallet af personer der kommer til Storbritannien fra bl.a. EU.
6. Sikre rettighederne for EU-borgere i Storbritannien og briter i EU-landene.
7. Beskytte arbejdsrettigheder.
8. Forsøge at indgå en omfattende frihandelsaftale med EU.
9. Indgå handelsaftaler med andre lande.
10. Fortsat samarbejde inden for videnskab, forskning og teknologi.
11. Samarbejde i kampen mod kriminalitet og terrorisme.
12. Sikre et jævnt og ordnet farvel til EU.

De 12 punkter er uddybet i en såkaldt hvidbog med titlen "The United Kingdom’s exit from and new partnership with the European Union".

Senest opdateret: [29.11.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik