Hvor længe må politikerne tale i Folketinget og Europa-Parlamentet?

05.10.2017

Folketingets åbningsdebat markerer i dag startskuddet til et nyt, travlt arbejdsår for vores folkevalgte. Og med et nyt arbejdsår hører selvfølgelig politiske diskussioner i folketingssalen. Vi kigger nærmere på regler for politikernes taletid i Folketinget og Europa-Parlamentet.

Denne artikel dækker disse emner:

Folketingets formand må i løbet af året lægge ører til mange timers debat, for når politikere skal nå til enighed, før de træffer en beslutning, er der- ikke overraskende - mange, der gerne vil til orde. Derfor må der regler til. Formanden sørger for, at folketingsmedlemmerne overholder dem. 

Som udgangspunkt kan alle 179 folketingsmedlemmer stille spørgsmål, og alle kan komme med to korte bemærkninger.

Ved almindelige lovforslag varierer reglerne alt efter, om der er tale om første-, anden,- eller tredjebehandlinger. 

Der gælder andre regler for eksempelvis finanslovsforslag, uforberedte spørgetimer og redegørelser fra ministre. Alle taletidsregler er nedfældet i Folketingets forretningsorden. 

Hvis ikke folketingsmedlemmerne overholder deres taletid, vil en rød lampe lyse. Trodser de denne advarsel, rejser formanden sig fra sin stol og kigger på medlemmet. Hvis dette heller ikke får medlemmet til at stoppe sin talestrøm, afbryder formanden med et ”ja tak” og giver ordet til næste taler. 


 

På trods af disse regler kan debatterne i Folketinget dog vare meget længe. Det kan de, netop på grund af den første regel: Når alle 179 folketingsmedlemmer kan komme til orde, kan der gå meget lang tid, før debatten slutter. 

Hvis formanden synes, at forhandlingerne bliver upassende lange, kan hun foreslå at stoppe dem, og så kan Folketinget stemme om dette. Det sker dog yderst sjældent.

Regler for Europaparlamentarikerne 

Taletidsreglerne for Europa-Parlamentet er noget strammere.  Europa-Parlamentet har nemlig med sine 751 medlemmer langt flere, der skal deles om taletiden. 

Dertil kommer, at Europa-Parlamentets formandskonference fremsætter forslag om en tidsramme for debatterne. 

I plenarsalen bliver taletiden derefter fordelt ud fra to kriterier: En første del fordeles ligeligt mellem alle de politiske grupper, og en anden del fordeles mellem de politiske grupper i henhold til deres størrelse.

De medlemmer, der anmoder om at få ordet, bliver skrevet på en talerliste i henhold til deres gruppes størrelse. Ordførerne for det kompetente udvalg samt de berørte udvalgs formænd kan dog få forrang for andre talere. 

Der er altså begrænset taletid i Europa-Parlamentet, og selvom et medlem måtte have lyst til at tale, kan hun blive forhindret, fordi al taletiden er fordelt i hendes gruppe. 

 

 

Senest opdateret: [29.11.2017]
Sideansvarlig: Rikke Linding Fredberg

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik