EU-dom: TV2 modtog statsstøtte

09.11.2017

EU-Domstolen har i dag afsagt dom i tre appelsager, der handler om finansieringen af TV2. 

Denne artikel dækker disse emner:

Domstolen giver ikke TV2 medhold. I stedet får Kommissionen medhold i, at der var tale om statsstøtte, da TV2 modtog reklamefinansiering i 1996-96.

Ifølge EU’s konkurrenceregler er statsstøtte i udgangspunktet forbudt (uforeneligt med det indre marked), men det er tilladt at give statsstøtte til visse formål, f.eks. public service (forenelig statsstøtte). En forudsætning er, at det anmeldes til Kommissionen. Anmeldes forenelig statsstøtte ikke, er den ulovlig.

Siden 2004 har der kør en række sager, der handler om, hvorvidt finansieringen af TV2 i perioden 1995-2002 var ulovlig statsstøtte. Sagerne i dag handler kun om perioden 1995-96.

TV2’s konkurrenter, bl.a. SBS og Viasat mener, der er tale om statsstøtte, der ikke er foreneligt med det indre marked. Kommissionen mener, der er tale om statsstøtte, der er foreneligt med det indre marked, men burde have været anmeldt til Kommissionen. TV2 og den danske regering mener slet ikke, der er tale om statsstøtte.

TV2 risikerer som følge af afgørelsen af skulle betale ulovlighedsrenter.


Tidslinje:

2004: Kommissionen første afgørelse i sagen falder i 2004. Kommissionen mener, at der er tale om statsstøtte, men denne støtte er forenelig med det indre marked, fordi det er public service – pånær 628,2 mio. kr. som Kommissionen så som overkompensation. Statsstøtten skulle imidlertid have været anmeldt til Kommissionen for at være lovlig.

TV2, den danske regering og Viasat Broadcastning samt SBS tv indbringer afgørelsen for EU-retten. De var alle uenige i afgørelse, men med vidt forskellige begrundelser. De private tv-selskaber mener, der er tale om statsstøtte, der ikke er foreneligt med det indre marked, mens TV2 og den danske regering slet ikke mener, der er tale om statsstøtte.

2006: En sag anlægges ved Østre Landsret. Den handler om, hvorvidt TV2 skal betale ulovlighedsrenter til staten, fordi statsstøtten ikke har været anmeldt til Kommissionen. Ifølge Viasat udgør ulovlighedsrenterne 1.753 mio. kr. Denne sag kan ikke afgøres, så længe sagerne kører ved EU-Domstolen.

2008: EU-Retten annullerer Kommissionens afgørelse, fordi Kommissionen ikke havde begrundet sine argumenter godt nok. 

2011: Kommissionen kommer med en ny afgørelse, men med samme konklusion: der var tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, der var foreneligt med det indre marked (fordi statsstøtte ikke var anmeldt, kunne TV2 som følge af denne beslutning risikere at skulle betale ulovlighedsrenter). Dog finder Kommissionen nu, at de 628,2 mio. kr. ikke var overkompensation, men rekapitalisering, som var nødvendig for, at TV2 kunne leve op til public service-forpligtigelser.

TV2 indbragte også denne afgørelse for EU-Retten med argumentet om, at der ikke var tale om statsstøtte, fordi TV2 ville undgå at betale ulovlighedsrenter. Regeringen støtter TV2. Viasat appellerer også.

2015: Retten kommer med to afgørelser i de to indbragte sager. Den ene kommer delvist TV2 i møde: Retten siger (modsat Kommissionen), at reklameindtægter udbetalt fra TV2 Fonden i 1995 og 1996 ikke var statsstøtte. Men samtidig gav Retten Kommissionen ret i, at de restende dele var anmeldelsespligtig statsstøtte.

TV2, Viasat og Kommissionen appellerer alle – af forskellige grunde – Rettens domme til EU-Domstolen. Her verserer således fire sager om TV2 finansiering.

2017 (marts): EU-Domstolen behandler Viasats appel: Domstolen holder Rettens afgørelse, der blåstempler Kommissionens afgørelse om at statsstøtten var foreneligt med det indre marked. Det har både Kommissionen, Tv2 og regeringen også advokeret for.

2017 (november): EU-Domstolen afsiger dom i tre øvrige appelsager. Her slår den fast, at reklameindtægter via TV2 Fonden i perioden 1995-95 var statsstøtte, fordi TV2 Fonden og TV2 Reklame var statsejede. TV2 havde argumenteret for det modsatte.

Disse kan ikke appelleres.

Senest opdateret: [29.11.2017]

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik