Medlemslandene enige om udstationeringsdirektivet

24.10.2017

Medlemslandenes beskæftigelsesministre blev i går enige om en fælles holdning til revisionen af det såkaldte udstationeringsdirektiv fra 1996. 

Denne artikel dækker disse emner:

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen under rådsmødet. Foto: Rådet 

I går blev EU’s beskæftigelsesministre efter 11 timers forhandlinger enige om Rådets holdning til en revision af udstationeringsdirektivet. Den danske beskæftigelsesminister havde fået et revideret mandat fra Europaudvalget 13. oktober 2017.

Kommissionens forslag om lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted står stadig. Begrebet aflønning er blevet udvidet så det gælder alle de dele af lønnen, der er gjort obligatoriske, det vil sige også bonus, ferie mv.

Knasterne i forhandlingerne var til det sidste:

  • Reglerne på transportområdet (herunder carbotagekørsel): kompromiset blev, at det nye udstationeringsdirektiv først vil gælde på transportområdet, når vejpakken (som også vil skulle fastlægge på hvilke vilkår udstationeringsdirektivet skal gælde), er vedtaget og trådt i kraft. Man har med andre ord ikke taget hul på vejtransportområdet under udstationeringsdirektivet. Kommissionen foreslog, at transportområdet skulle håndteres i sektorspecifik lovgivning og har foreslået en vejpakke, hvor udstationeringsreglerne f.eks. skal gælde for carbotagekørsel fra dag 1. Flere andre forslag, der tog hul på denne transportdiskussion, var imidlertid på bordet under beskæftigelsesministrenes forhandling, men disse forslag er altså foreløbigt skudt til hjørne.
  • Varighed for udstationering: Rådet blev enig om 12 måneder med mulighed for forlængelse i yderligere 6 måneder på basis af en motiveret notifikation fra tjenesteyderen. Kommissionen havde foreslået 24 måneder, før værtslandets betingelser gælder for en arbejdstager fra et andet EU-land. Frankrig ønskede varigheden for udstationering sat ned til 12 måneder. Flere central- og østeuropæiske lande ønskede længere perioder.
  • Ikrafttræden af det nye direktiv: kompromiset blev fire år, før det nye direktiv træder i kraft (tre års implementeringsfrist samt yderligere et år, før direktivet vil blive anvendt).

Ifølge flere medier stemte Polen, Ungarn, Litauen og Letland imod kompromiset, mens Storbritannien, Irland og Kroatien undlod at stemme. De øvrige EU-lande stemte for.

Europa-Parlamentet

Beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet har den 16. oktober 2017 vedtaget en rapport om forslaget, der danner udgangspunktet for Europa-Parlamentets forhandlinger med Rådet. 

Parlamentets ændringsforslag til de centrale elementer i udstationeringsdirektivet er følgende:

Varighed af udstationering: 24 måneder med mulighed for forlængelse, hvilket Kommissionens oprindeligt foreslog, og som den danske regering støttede. 

Reglerne på transportområdet: skal behandles separat i vejtransportpakken. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens, Rådets og den danske regerings position.

Kædeansvar: EU-landene kan indføre kædeansvar, så underleverandører skal leve op til samme vilkår som for udstationerede. Dette er i lighed med Kommissionens forslag. Rådet mener derimod, at denne bestemmelse skal udgå.

Vikarer: EU-landene skal sikre, at udstationerede vikarer behandles på samme vilkår som nationale vikarer. Dette er i overensstemmelse med Rådets (inkl. Danmark) holdning. 

Løn – en national kompetence: det skrives ind i selve direktivteksten og understreges flere gange andre steder i teksten. Rådets holdning afspejler også denne danske mærkesag og indføjer formuleringen i selve direktivteksten, hvor den også står i det gældende direktiv. I Kommissionens forslag indgik formuleringen udelukkende i de indledede bemærkninger.

Retsgrundlag: Udvides til også at være traktatens artikler om beskyttelse af arbejdsmiljø og –vilkår. Dette skal afspejle, at formålet i højere grad er at beskytte arbejdstagere i forhold til retsgrundlaget i det gældende direktiv. Rådet har ikke forslag om at ændre Kommissionens foreslåede retsgrundlag, der primært handler om fri etablering af tjenesteydelser (ligesom det gældende direktiv). 

 

Det videre forløb

Forslaget skal vedtages af medlemslandene i Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet kan nu gå i gang.

Folketingets Europaudvalg

Behandling i Folketingets Europaudvalg

Gult kort

Forslaget har været på Europaudvalgets dagsorden rigtig mange gange siden det blev fremsat i marts sidste år. Det har været genstand for en såkaldt begrundet udtalelse fra Folketinget, hvilket betyder, at forslaget efter Folketingets opfattelse ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den samme opfattelse havde en række andre nationale parlamenter, hvilket betød, at Kommissionen modtog et såkaldt gult kort som reaktion på forslaget. Kommissionen valgte dog, at fastholde forslaget.

To mandater

Europaudvalget har også givet hele to forhandlingsmandater til regeringen på forslaget, hvilket er sjældent, men skyldes udviklingen i de meget intense forhandlinger.

Senest opdateret: [29.11.2017]

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik