Europa-Parlamentets første plenarmøde i 2018

10.01.2018

For første gang i 2018 skal europaparlamentarikerne samles i Strasbourg for at deltage i plenarmødet og stemme om fælles EU-lovgivning.

Denne artikel dækker disse emner:

Plenary session week 43 2017 in Strasbourg - VOTES followed by explanations of votes - Fotograf Genevieve ENGEL

Hovedparten af det parlamentariske arbejde i Europa-Parlamentet foregår Europa-Parlamentets udvalg. Udvalgene behandler forslag til lovgivning og kommer med ændringsforslag til dem. Udvalgene kan også lave såkaldte initiativbetænkninger, hvor Parlamentet kan bede Europa-Kommissionen om at tage initiativ til at fremsætte et lovforslag. På plenarmøderne, der afholdes en gang om måneden, præsenteres alle europaparlamentarikerne for resultatet af det lovgivningsmæssige arbejde, der er arbejdet på i de parlamentariske udvalg. Med andre ord er det på plenarmøderne, at Europa-Parlamentet vedtager lovgivning og deres officielle holdning til forslag, som Europa-Kommissionen har præsenteret.


Plenarmøderne starter typisk mandag eftermiddag og slutter torsdag eftermiddag. I disse fire dage er alle europaparlamentarikerne samlet i Strasbourg for at drøfte forslag og give deres mening til kende. Eftersom der er plenarmøder en gang om måneden, varierer dagsordenen også ift., hvad parlamentarikerne skal diskutere. Dagsordenen for næste uges plenarmøde indeholder bl.a. følgende punkter:

Mandag den 15. januar er der afstemning om energiunionen og energieffektivitet samt en betænkning om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier.

Tirsdag den 16. januar vil Estland, der havde formandskabet i efteråret 2017, redegøre for det estiske rådsformandskab, hvilket efterfølges af en redegørelse ved Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 14.-15. december. Herefter vil Næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, redegøre for EU-støtte til fredsprocessen i Colombia samt om Situationen i Zimbabwe.

Onsdag den 17. januar skal europaparlamentarikerne diskuterer en betænkning om Europa-Parlamentets sammensætning i valgperioden 2019-2024. Til denne tid vil Storbritannien ikke være medlem af EU mere, hvorfor der skal forhandles om, hvordan fordelingen af pladserne i Europa-Parlamentet skal være.

Plenarmøderne afsluttes torsdag den 18. januar med debatter og afsluttende afstemninger, inden europarlamentarikerne tager tilbage mod Bruxelles, hvor der ugen efter følger en uge med udvalgsmøder. 

Senest opdateret: [10.01.2018]
Sideansvarlig: Anders Hulgreen Jensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik