EU's budgetramme efter 2020

10.01.2018

Hvad skal EU bruge pengene på, når den nuværende overordnede budgetramme udløber i 2020? Kommissionens forslag kommer til maj, men debatten er allerede gået i gang. 

Denne artikel dækker disse emner:

Budgetramme

De overordnede rammer for EU’s budget skal forhandles for en ny periode på mindst fem år efter 2020, hvor den nuværende ramme udløber. Den nuværende ramme for 2014-2020 udgør 963,512 mia. euro i faste priser og 1.087,197 mia. euro i løbende priser.

Europa-Kommissionen vil komme med et forslag til den nye budgetramme til maj 2018.

Det er traditionelt et område, hvor EU’s medlemslande har stærke og modstridende interesser. De EU-lande, der bidrager mere til EU’s budget end de modtager, er bekymrede for, at de kommer til at dække hullet efter Storbritannien. De lande, der modtager mere end de bidrager med, er bekymrede for, at budgettet bliver beskåret efter Brexit, så en del af deres EU-støtte bortfalder. Da Storbritannien bidrager mere til EU’s budget end landet modtager, vil der årligt være et hul på 10-12 mia. euro i EU-budgettet, når Storbritannien stopper med at betale til budgettet efter 2020.

Udfordringer

Brexit og de modstridende interesser blandt gruppen af nettobidragsydere og nettomodtagere kommer til at sætte sit præg på de kommende forhandlingerne om den næste budgetramme, hvor der skal tages stilling til en række spørgsmål:

  • Skal det overordnede niveau for EU-budgettet hæves eller sænkes?
  • Hvordan skal de manglende betalinger til EU-budgettet fra Storbritannien efter Brexit påvirke budgettet? 
  • EU ønsker at opprioritere indsatsen på området for migration, forsvar og sikkerhed – hvor skal pengene komme fra?
  • Udgifterne til landbrugs- og samhørighedsområdet udgør over 2/3 af EU-budgettet – skal der skæres i disse udgifter for at tage hensyn til Brexit samt frigøre penge til en øget indsats på området for migration, forsvar og sikkerhed? 
  • Skal der indføres særlige betingelser for at kunne modtage EU-støtte på samhørighedsområdet – eksempelvis efterlevelse af retsstatsprincippet?
  • Hvilke lande skal betale for gildet – altså hvordan skal reglerne for landenes bidrag til EU-budgettet udformes?
  • Nogle lande har en rabat på bidraget til EU’s budget - skal alle rabatordningerne afskaffes?
  • Skal der findes nye indtægtskilder til EU-budgettet, som mere afspejler EU’s politikker?

 

Kommissionens tilgang

Der blev taget hul på debatten på en konference i Bruxelles den 8. januar, hvor EU’s budgetkommissær, Günther H. Oettinger, løftede sløret for Kommissionens tilgang til nogle af spørgsmålene.

  • Budgetkommissæren ønsker en stigning i det samlede budget, så den nye ramme udgør 1,1 procent af EU’s samlede bruttonationalindkomst (BNI). Den nuværende budgetramme i perioden 2014-2020 udgør omkring 1 procent af BNI.
  • Kommissionen ønsker altså ikke en beskæring af budgettet efter Brexit, men halvdelen af hullet kan blive dækket af besparelser på andre budgetposter.
  • Kommissionen ønsker, at øge udgifterne til området  for migration, forsvar og sikkerhed, hvor 80 procent af stigningen kræver nye penge.
  • Kommissionen vurderer, at landbrugs- og samhørighedsområdet er centrale områder, men det kan måske overvejes at skære 5-10 procent i samhørighedsudgifterne.
  • Kommissionen vil gerne finde nye indtægtskilder til EU’s budget i tråd med EU’s politikker. Her nævnes eksempelvis en form for beskatning af plasticproduktion som samtidig afspejler EU’s indsats på klimaområdet.

Foruden det egentlige forslag til den næste budgetramme efter 2020 vil Kommissionen også komme med et forslag til, hvordan medlemslandene skal betale til budgettet. Her vil spørgsmålet om rabatter på budgetbidragene blive taget op.

Senest opdateret: [10.01.2018]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik