Skal EU udvides med nye lande?

06.02.2018

Europa-Kommissionen har fremlagt en strategi for, hvordan de seks Balkanlande kan blive optaget i EU.

Denne artikel dækker disse emner:

Europa-Kommissionen har præsenteret en strategi for hele Vestbalkanregionen, der har til formål at sætte fornyet skub i reformerne i landene, med henblik på at de kan blive medlem af EU. Overordnet set ønsker EU en stabil region, der udvikler sig både politisk og økonomisk. I dag foregår der kun tiltrædelsesforhandlinger med Serbien og Montenegro. Albanien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien gør fremskridt mod egentlige tiltrædelsesforhandlinger, mens Bosnien og Hercegovina samt Kosovo er længere tilbage processen. Optagelsesforhandlinger og udvidelsesprocessen baserer sig på objektive kriterier og på anvendelsen af princippet om ligebehandling af alle ansøgere.

Seks flagskibsinitiativer

Igennem seks flagskibsinitiativer vil EU sætte fokus på retsstatsprincippet, socioøkonomisk udvikling, digitalisering, sikkerhed og migration, transport og energi samt gode naboskabsforbindelser. 

Ifølge EU er retsstatsprincipperne de mest presserende for landene i regionen. Det betyder bl.a., at det juridiske systems uafhængighed skal sikres. Derudover bliver det også nødvendigt for landene at forholde sig til den organiserede kriminalitet, hvorfor landenes myndigheder må have bedre forhold til at tackle disse miljøer. 
Hvad angår sikkerhed og migration ønsker man yderligere samarbejde mellem politimyndigheder for så vidt angår informationsdeling. Derudover vil der komme på fokus på cybersikkerhed og den ydre grænse.

Regionen er inde i en økonomisk gunstig udvikling. Ifølge EU er det Vestlige Balkans vækstrater højere end EU’s, og i 2016 havde EU og landene på Vestbalkan en samhandel på 43 milliarder euro. Det samlede befolkningstal udgøres af 18 millioner mennesker, hvorfor landene er interessante markeder for europæiske virksomheder. I 2018 er der afsat 1,07 milliarder euro til investeringer i regionen, mens EU mellem 2007-2017 har investeret over 8,9 milliarder euro i regionen.

Øget sammenhæng mellem EU og Vestbalkan er også på dagsordenen i form af infrastrukturprojekter, både inden for traditionel infrastruktur, men også energiunionen skal eksporteres til landene i regionen.Den digitale agenda, der har fyldt meget i EU de sidste par år, skal også implementeres på Vestbalkan. Bredbånd, digitale evner og en digitalisering af industrien er bl.a. på programmet. Til sidst ønsker EU at sætte fokus på kultur, ungdom og sport ved at skabe gode naboskabsforbindelser i regionen ved hjælp af udvekslingsprogrammet Erasmus+ og støtte til bevaring af historiske bygninger. 

Tvister

Af historiske årsager er der nogle udfordringer, der skal løses, før landene kan blive medlem af EU. En normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien er afgørende for deres indbyrdes forhold, og der arbejdes på at skabe en retlig bindende aftale mellem partnerne. Derudover er der også en uoverensstemmelse mellem den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Grækenland om Makedoniens navn.

Senest opdateret: [07.02.2018]
Sideansvarlig: Anders Hulgreen Jensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik