PESCO-projekterne er nu vedtaget

08.03.2018

17 PESCO-projekter er blevet vedtaget, og de skal udmønte det intensiveret samarbejde mellem medlemslandene. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i samarbejdet.

Denne artikel dækker disse emner:

PESCO står for det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet. PESCO er et intensiveret samarbejde på forsvarsområdet, der giver en gruppe af EU-lande mulighed for at indgå i et samarbejde, selv om ikke alle EU’s medlemslande deltager. Alle EU-lande, undtagen Danmark, Storbritannien og Malta, deltager i PESCO. Det betyder, at 25 medlemslande deltager i PESCO.

Hvilke projekter?

På Rådsmødet for udenrigsanliggender den 6. marts 2018 vedtog 25 medlemslande de 17 konkrete projekter, der skal implementere PESCO-samarbejdet.

Projekterne omhandler alt lige fra udvikling af fælles cyberforsvarsenheder, fælles træningscenter, samarbejde om sikkerhed og overvågning af maritime områder til militær mobilitet. Projektet ”Military Mobility” har 25 deltagende lande. Det vil sige, at alle lande, der deltager i PESCO-samarbejdet, deltager i projektet. Derimod deltager kun 4 lande i projektet ”Harbour & Maritime Surveillance and Protection” – altså overvågning og beskyttelse af havne og maritime områder.

9 lande har også tilsluttet sig projektet ”European Medical Command”. Det er en fælles europæisk medicinsk kommando, der skal kunne udsendes til områder, hvor EU udfører militære missioner.

Danmark deltager ikke

PESCO-forslaget er fremsat med hjemmel i art. 42, stk. 6 og art. 46 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) samt i protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde. Som følge af forsvarsforbeholdet kan Danmark hverken deltage i eller bidrage til at gennemføre forslag til en styrket fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Danmark kan ikke således ikke deltage i PESCO og dets projekter.

Oversigt over projekter og køreplan


Senest opdateret: [14.03.2018]
Sideansvarlig: Anders Hulgreen Jensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik