Nu kan du tage dine onlineabonnementer med på ferie

03.04.2018

Den 1. april trådte en forordning i kraft, der betyder, at du kan se dine film og læse dine e-bøger, hvilket som helst sted inden for EU, ligesom du kan hjemme i din sofa.

Denne artikel dækker disse emner:

 

EU-forordningen med det knapt så mundrette navn ”grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester i det indre marked” sikrer, at onlineindholdstjenester, f.eks. film, sportsbegivenheder, e-bøger, videospil og musik, også kan tilgås, når du opholder dig midlertidigt i et andet EU-land, og ikke blot i det EU-land, hvor abonnementet er tegnet. Forordningen fastlægger dog ikke, hvor mange dage midlertidigheden dækker over.

Nye forbrugsvaner

De nye regler kommer som svar på adfærden blandt europæiske forbrugere. Ifølge Europa-Kommissionen steg brugen af videoabonnementstjenester med 113 % om året mellem 2010 og 2014 og antallet af brugere med 56 % mellem 2014 og 2015.
Eftersom europæere rejser mere på tværs af grænserne og i stigende grad gør brug af onlinetjenester, så forventer man også at kunne tilgå det online indhold, man betaler for, i udlandet. Det betyder, at udbydere (f.eks. Netflix, HBO og lignende) skal sørge for, at man har adgang til det samme udvalg. 

Udbydere som Danmarks Radio og andre public service-udbydere er undtaget reglerne. Man kan dog stadig tilgå visse programmer online på Danmarks Radios hjemmeside i andre EU-lande.

Senest opdateret: [03.04.2018]
Sideansvarlig: Anders Hulgreen Jensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik