Ja, der findes oversigter over alle vedtagne retsakter, der er omfattet af det danske retsforbehold.
Justitsministeriet har lavet en opgørelse over alle vedtagne retsakter, der er omfattet af det danske retsforbehold – herunder afgørelser og beslutninger.
Ministeriet har også lavet en oversigt over forbeholdsramte forslag til EU-retsakter, der stadig er under behandling i EU’s beslutningsproces, og som derfor endnu ikke er færdigbehandlede retsakter.
Justitsministeriet har herudover udarbejdet en analyse omkring EU-samarbejdets retslige og indre anliggender, hvor det er muligt at finde mere information om retsakterne.