Hvad er der sket i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet?

Tyrkiet ansøgte om EU-medlemskab den 14. april 1987. I dag har landet status som EU-kandidatland.

Tyrkiet ansøgte om EU-medlemskab den 14. april 1987 og blev i 1999 anerkendt som kandidatland på Det Europæiske Råds møde i Helsinki. Der blev dog ikke indledt optagelsesforhandlinger med landet, da Kommisionen og Rådet på det tidspunkt vurderede, at Tyrkiet ikke levede op til Københavnerkriterierne.

Tre år senere, på topmødet i København i 2002, besluttede EU's stats- og regeringschefer at give Tyrkiet "en dato for en dato". Det vil sige, at det blev besluttet, at Det Europæiske Råd på i 2004 skulle tage stilling til, om Tyrkiet opfyldte Københavnerkriterierne, således at der kunne sættes en dato for påbegyndelsen af optagelsesforhandlingerne.

I december 2004 besluttede Det Europæiske Råd, at EU kunne indlede optagelsesforhandlinger den 3. oktober 2005. Beslutningen blev bl.a. truffet på baggrund af en rapport fra Kommissionen, der blev offentliggjort den 6. oktober 2004.

Tyrkiet har i dag stadig udfordringer med at leve op til københavnskriterierne, særligt bestemmelserne om, at landet skal have stabile og uafhængige institutioner, der sikrer menneskerettigheder, demokrati og en retsstat, vækker bekymring i EU. Disse vanskeligheder blev aktualiseret efter et fejlslagent kupforsøg d. 15 juli 2016 mod Tyrkiets præsident Erdogan. Kupforsøget, der blev fordømt af EU, blev efterfølgende mødt af Erdogans regering med en massive afskedigelser og anholdelser af højere funktionærer, dommere og civile. EU har i en fælles erklæring udtrykt bekymring over udviklingen i Tyrkiet og opfordret til, at man vender tilbage til en fair politisk proces baseret på dialog. Ved siden af disse udfordringer er der stadig en række mere tekniske forhold, der skal afklares i forbindelse med at tyrkiske love skal leve op til europæiske standarder (det tredje københavnskriterium).

Forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab, der har stået på i over et årti, har altså været igennem en række op- og nedture. Det til trods fortsætter dialogen mellem EU og Tyrkiet, senest i form af et topmøde mellem EU's øverste ledere og Tyrkiets præsident i marts 2018 omkring det fremtidige forhold mellem de to parter. 
 











Tidstabel for Tyrkiets vej mod EU
Juli 1959 Tyrkiet ansøger om en associering til det nyetablerede EØF. 
September 1963 Ankara-aftalen (associeringsaftalen) undertegnes af Tyrkiet og de seks EØF-lande med det mål at bringe Tyrkiet ind i en toldunion med EØF og et eventuelt medlemskab.
November 1970 Tillægsprotokollen til Ankara-aftalen undertegnes. 
April 1987 Tyrkiet sender en ansøgning om optagelse i EF.
December 1997 Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer) godkender Tyrkiet som egnet til EU-medlemskab.
December 1999 Det Europæiske Råd i Helsingfors anerkender Tyrkiet som kandidatland.
December 2002 Det Europæiske Råd i København erklærer over for Tyrkiet, at hvis Det Europæiske Råd i december 2004 beslutter, at Tyrkiet opfylder Københavnskriterierne, vil man snarest muligt kunne indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.
December 2004 Det Europæiske Råd beslutter, at forhandlingerne med Tyrkiet om EU-medlemskab skal påbegyndes den 3. oktober 2005.
Juli 2005 Tyrkiet undertegner tilpasningen af tillægsprotokollen til Ankara-aftalen og afgiver erklæring om Cypern i den forbindelse.
September 2005 EU-landenes regeringschefer vedtager en fælles erklæring, hvor man beklager Tyrkiets erklæring om Cypern.
Oktober 2005 Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet påbegyndes.
Oktober 2006 Screening-processen afsluttes.
November 2006 Kommissionen anbefaler, at man suspenderer optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet på relevante områder indtil Tyrkiet lever op til sine forpligtelser under Ankara-tillægsprotokollen.
December 2006

På et rådsmøde den 11. december blev EU-landenes udenrigsministre enige om, at følge Kommissionens anbefalinger om suspension af otte handelsrelaterede kapitler fra forhandlingerne. Dette skyldes, Tyrkiets fortsatte manglende efterlevelse af den såkaldte tillægsprotokol til Ankara-aftalen, der i praksis betyder en manglende anerkendelse af Cypern.

Februar
2008

På et rådsmøde den 18. februar vedtog Rådet et nyt tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet.

Juni 2010

Forhandlinger vedrørende fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik (forhandlingskapitel 12) åbnes.

Maj 2012

Der lanceres en positiv dagsorden for at sætte nyt skub i forholdet til Tyrkiet
November 2013 Forhandlinger vedrørende regionalpolitik og samordning af strukturelle instrumenter (forhandlingskapitel 22) åbnes. 
December 2015  Forhandlingerne vedrørende den økonomiske og monetære politik (forhandlingskapitel 17) åbnes.

Marts
2016

EU og Tyrkiet bliver enige om en aftale, der b.la. skal begrænse antallet af flygtninge og migranter, der kommer ind i EU gennem Tyrkiet. 

November
2016

EU udtrykker i en fælles erklæring bekymring over udviklingen i Tyrkiet efter kupforsøget i juli 2016. Erklæringen fremhæver kritisable forhold ift. presse- og ytringsfrihed, samt problemer med demokrati- og retsstatsprincipper. 

Marts
2018

 EU's ledere mødes med Tyrkiets præsident Erdogan i byen Varna i Bulgarien for at diskutere det fremtidige forhold mellem EU og Tyrkiet. Af resultater fra topmødet fremhævede EU bl.a. enigheden mellem Tyrkiet og EU om at fortsætte samarbejdet på asyl- og migrationsområdet. 

Senest opdateret: [18.05.2018]
Sideansvarlig: EU-Oplysningen

Leksikon

Gå til leksikon
Associeringsaftale
En associeringsaftale er en aftale mellem f.eks. EU og et tredjeland eller en sammenslutning af tredjelande.
Københavnskriterierne
Københavnskriterierne er en række politiske og økonomiske betingelser, som ansøgerlande skal opfylde for at blive medlem af EU.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik