Hvad er East StratCom?

East StratCom er en Task Force under EU's fælles udenrigstjeneste, der har til formål at bekæmpe misinformation om især EU.

 

East StratCom er en arbejdsgruppe, der blev oprettet af EU i foråret 2015, oprettelsen fulgte i kølvandet på en række sager, hvor især Rusland havde gjort brug af misinformation. Arbejdsgruppen hører under EEAS (European External Action Service), der er EU’s fælles udenrigstjeneste. East StratCom er således en del af den fælles udenrigstjenestes arbejde med at varetage EU’s interesser i verden.

Arbejdsgruppen arbejder med at fremme korrekt viden om EU, afsløre især russisk misinformation samt at støtte uafhængige medier i EU’s østlige partnerlande. For at opnå det, har arbejdsgruppen bl.a. oprettet en russisksproget hjemmeside.

Arbejdsgruppen har et netværk af kontakter der tæller ca. 500, dette netværk bruges til løbende at dokumentere misinformation. Resultaterne udgives i to ugentlige nyhedsbreve, der tilbageviser især ikke-faktuelle nyhedshistorier. Der er aktuelt 11 fuldtidsansatte kommunikationsmedarbejdere i arbejdsgruppen.

Hvad er Danmarks bidrag?

Da EU tog initiativ til oprettelsen af East StratCom i 2015, var det bl.a. på dansk foranledning. Derudover har Danmark en sekunderet medarbejder i arbejdsgruppen, som arbejder med strategisk kommunikation.

Flere informationer

Senest opdateret: [19.06.2017]
Sideansvarlig: EU-Oplysningen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik