Hvad er EU's kompetencer?

Det er medlemslandene, som tildeler EU kompetence på et område, dvs. at medlemslandene beslutter, hvad EU må bestemme.

Hvad EU kan eller skal tage sig af, er fastlagt i de enkelte bestemmelser i EU's traktater.

I Lissabon-traktaten blev EU's medlemslandene enige om at gøre det mere tydeligt i traktaterne, hvilke politikområder EU er involveret i og hvordan. Derfor opstillede man i art. 2 TEUF tre overordnede kompetencekategorier, som de enkelte politikområder placeres under (se tabel). EU’s kompetencekategorier er: 

EU-Oplysningens infografik om EU's kompetencer

 

  1. Enekompetence – her kan kun EU lovgive. 
  2. Delt kompetence – her kan både EU og medlemslandene lovgive. Dog kan medlemslandene kun lovgive, når EU ikke udøver sin kompetence eller er holdt op med at udøve sin kompetence på området. Det vil sige, at medlemslandene ikke må lave regler i strid med vedtagelser, der allerede er truffet af EU på samme område. EU skal dog overholde ”nærhedsprincippet” i sin lovgivning. 
  3. Områder hvor EU kan vedtage understøttende, koordinerende og supplerende tiltag. Her har medlemslandene det overordnede ansvar, og EU kan kun lave tiltag, som understøtter, koordinerer eller supplerer medlemslandenes indsats.

Der er også nogle områder, der falder uden for kompetencedefinitionerne. Det drejer sig om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samordningen af de økonomiske politikker og beskæftigelsen i medlemslandene.

Hvilken kompetencekategori politikområder hører ind under, er fastlagt i art. 3 TEUF, art. 4 TEUF, art. 5 TEUF og art. 6 TEUF

 

 

Herunder ses en oversigt over EU's kompetencer, som det er fastlagt i traktaten:

EU's kompetencer
EU enekompetence
Områder med delt kompetence Områder hvor EU kan understøtte, koordinere, supplere medlemslandene
Andre områder, der ikke er nævnt under kompetence-kategorierne
Toldunion
 Indre marked Beskyttelse af menneskers sundhed
Samordning af de økonomi- og beskæftigelsespolitikken
Konkurrence-regler i det indre marked
Social- og arbejdsmarkedspolitikken
Industri
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Monetære Union (euroen)
Økonomisk, social og territorial samhørighed (regionalpolitikken)
Kultur
Forskning, teknologi og rumpolitik
Bevarelse af havets biologiske ressourcer
Landbrug og fiskeri (undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer)
Turisme
Udviklingssamarbejde og humanitær bistand
Fælles handelspolitik
Miljø  Civil beskyttelse

 

Indgåelse af bestemte internationale aftaler
Forbrugerbeskyttelse

 

 

 

Transport

 

 

 

Transeuropæiske net

 

 

 

Energi

 

 

 

Frihed, sikkerhed og retfærdighed

 

 

 

Fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet

 

 

Senest opdateret: [19.06.2017]

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik