Hvad er EU's tre søjler?

Begrebet "EU’s tre søjler" blev tidligere anvendt til at illustrere, at der er forskellige former for samarbejde inden for EU afhængigt af, hvilket politikområde der er tale om.

Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009 bruges analogien med de tre søjler ikke længere.

Analogien med de tre søjler, der blev brugt tidligere, er inspireret af, hvordan et græsk tempel er bygget. Hver af de tre søjler symboliserer et politikområde. De tre søjler holdes sammen af et fælles tag og et fælles fundament.

  • Søjle 1: Indeholdt det klassiske EU-samarbejde (det indre marked, fiskeripolitik, landbrugspolitik osv.)
  • Søjle 2: Indeholdt EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
  • Søjle 3: Indeholdt politi- og retssamarbejdet (RIA)

Det fælles tag over de tre søjler er så de bestemmelser, der er fælles for de tre politikområder, det vil sige bestemmelserne om EU’s institutioner – Rådet, Kommisionen, Parlamentet osv. – som gælder, uanset hvilket politikområde der er tale om. Denne del af bygningen indeholder således EU-samarbejdets overordnede mål og værdier. Fundamentet for de tre søjler er bestemmelserne om ændring af traktaterne, optagelse af nye medlemmer m.m.

Den største forskel mellem søjlerne var, at samarbejdet i søjle 1 var overstatsligt, mens søjle 2 og 3 var mellemstatslige.

Som sagt taler man efter Lissabontraktaten ikke længere om en søjleopdeling af politikområderne. Dette skyldes blandt andet, at politi- og retssamarbejdet (RIA) er blevet overstatsligt.

Denne artikel dækker disse emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik