Hvad er Grønlands og Færøernes forhold til EU?

Både Grønland og Færøerne har tætte bånd til EU, men er ikke medlemmer.

Danmarks medlemskab af EF trådte i kraft den 1. januar 1973. Som en del af det danske Rigsfællesskab blev Grønland medlem af EF ved Danmarks indtræden i EF. Grønland fik hjemmestyre i 1979, og efter en vejledende folkeafstemning valgte Grønland at træde ud af EF med virkning fra den 1. februar 1985.

Grønland fik ved udtrædelsen en særlig fiskeriordning med EU, og er optaget som et af de såkaldte oversøiske lande og territorier, der har associeringsordninger (særlige forbindelser) med EU.

Det færøske hjemmestyre (etableret i 1948) besluttede allerede fra starten, at Færøerne ikke ønskede at være medlem af EF, så den danske tiltrædelse kom efter færøsk ønske ikke til at gælde for Færøerne. Færøerne har indgået en fiskeriaftale og en handelsaftale med EU.

Grønland og Færøerne er ikke medlem af EØS.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik