Hvad er trojkaen?

Ordet trojka blev tidligere brugt om trioformandskaber i Rådet. I dag bruges ordet om den gruppe, der forhandler hjælpepakker til kriselande.

I EU-sammenhæng blev ordet tidligere brugt om en særlig form for samarbejde mellem tre lande: Det nuværende EU-formandskabsland, det afgåede formandskabsland og det kommende formandskabsland. Derudover indgår Rådets generalsekretær og Kommissionen i samarbejdet. Formålet med trojka-samarbejdet var at sikre en vis sammenhæng i Rådets arbejde og undgå, at det blev påvirket for meget af, at formandskabet for Rådet skiftede hvert halve år. I dag kaldes dette for trioformandskaber.

Trojkaen for økonomiske og monetære anliggender

Når man taler om trojkaen i EU-sammenhænge, har det traditionelt været den ovenstående konstellation der mentes. I dag er trojkaen dog blevet betegnelsen for noget helt andet, nemlig en myndighed bestående af Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen og IMF, som har til opgave at forhandle og overvåge hjælpepakker til kriseramte lande.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik