Hvad går EU's kvotehandelssystem for drivhusgasser ud på?

EU's kvotehandelssystem går grundlæggende ud på, at store miljø- og klimabelastende virksomheder køber eller bliver tildelt kvoter for, hvor meget de må udlede.

Hvis virksomhederne udleder mere end deres kvote, vil de blive straffet med bøder, og hvis de udleder mindre, kan de sælge den resterende del af deres kvote. Dette system kaldes populært ”Cap and trade”. 

Det er meningen, at kvoterne løbende skal nedsættes, så der samlet udledes mindre og mindre CO2. I 2020 vil kvoterne således være nedsat med 21 procent i forhold til 2005, hvor systemet blev lanceret. I oktober 2014 blev EU's ledere således enige om en 40 % reduktion i EU's klima- og energimål for 2030.

Ideen er på denne måde at skabe et todelt incitament for virksomhederne til at reducere deres CO2-udledning. Dels vil de være tvunget til at nedsætte deres udledning, når kvoterne formindskes, og dels vil de kunne tjene penge på at sælge overskydende kvoter og derfor have et incitament til at spare på dem.

Dette kvotesystem er en af hjørnestenene i EU’s samlede klimapolitik.

Hvem gælder kvotehandelssystemet for?

Det er hovedsageligt de meget store og meget forurenende virksomheder og anlæg, der er dækket af systemet. Dette inkluderer bl.a. elværker, olie-raffinaderier, stålproduktionen, luftfart, og store industrifabrikker, der producerer varer som cement, mursten, glas, papir mv.

EU’s CO2-kvotehandelssystem er desuden verdens største kvotesystem og dækker omkring 11.000 anlæg i 31 forskellige lande (de 28 EU-medlemslande samt Island, Liechtenstein og Norge). Systemet dækker omkring 45 procent af EU’s samlede CO2-udledninger. I Danmark er omkring 360 virksomheder omfattet.

Hvordan tildeles kvoterne?

Tildelingen af CO2-kvoterne har tidligere foregået gennem de enkelte medlemslande. Tildelingen fungerede på den måde, at de enkelte medlemslande fastsatte loftet for de nationale kvoter, og uddelte dem på baggrund af egne tal for, hvor meget deres virksomheder udledte eller forventedes at ville udlede. Der har dog været en del problemer med denne måde at tildele kvoterne på. Dette skyldes, at der blev uddelt for mange kvoter på baggrund af usikre fremskrivninger, og derfor er det ikke i tilstrækkelig grad lykkes at reducere CO2​-udledningen. På denne baggrund valgte man at udfase modellen til fordel for en model, hvor kvoterne bortauktioneres i hele EU. Siden 2013 er fordelingen af kvoter primært sket på baggrund af bortauktionering, hvilket betyder, at virksomheder skal købe en stigende andel af deres kvoter på auktion. Implementeringen af auktionsmodellen sker over en årrække med det mål, at al tildeling af kvoter sker via auktioner i 2027.

Denne artikel dækker disse emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik