Hvad har EU med sommertid at gøre?

Sommertids start og slut er fastlagt i et EU-direktiv.

Tidspunktet for hvornår sommertid starter og slutter, er det samme i alle EU’s medlemsstater. Det har dog ikke altid været sådan. Sommertid blev indført for første gang i Danmark tilbage i 1916. I 1980 havde alle EU-lande sommertid, men med forskellige start- og sluttidspunkter. Den første EU-regulering af sommertid blev indført fra 1981.

Det er bestemt i et direktiv 2000/84/EF, at sommertid fra 2003 begynder kl. 1.00 om morgenen, verdenstid (UTC), den sidste søndag i marts og ophører kl. 1.00 om morgenen (UTC) den sidste søndag i oktober.

Direktivet fastsætter at Kommissionen hvert femte år skal offentliggøre sommertids start og slut for de kommende fem år. I februar 2016 offentliggjorde Kommissionen i en meddelelse datoerne for årene frem til og med 2021.

Sommertid (2016-2021)
År
Periode
 2016  Søndag den 27. marts og søndag den 30. oktober
 2017  Søndag den 26. marts og søndag den 29. oktober
 2018  Søndag den 25. marts og søndag den 28. oktober
 2019  Søndag den 31. marts og søndag den 27. oktober
2020  Søndag den 29. marts og søndag den 25. oktober
2021  Søndag den 28. marts og søndag den 31. oktober

Senest opdateret: [19.06.2017]

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik