Hvad indeholdt Forfatningstraktaten, og hvad skete der med den?

Forfatningstraktaten var en sammenskrivning af EF-traktaten og EU-traktaten i én samlet traktat. Forfatningstraktaten blev aldrig vedtaget.

Forfatningstraktaten nåede at være på dagsordenen i mere end fire år, men den blev aldrig vedtaget efter et nej ved folkeafstemninger i både Frankrig og Holland. Hovedparten af de institutionelle og politiske reformer, som indgik i Forfatningstraktaten, blev taget med over i Lissabontrakataten, dog præsenteret i en anden form, som trådte i kraft i 2009. 

Forfatningstraktaten var en sammenskrivning af EF-traktaten og EU-traktaten i én samlet traktat: Traktat om en forfatning for Europa. Eurotom-traktaten skulle fortsætte i selvstændig form. Denne sammenskrivning betød, at den såkaldte søjlestruktur skulle afskaffes, og derved ville det mellemstatslige samarbejde omkring fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og retslige samarbejde falde bort.

Forfatningstraktaten

Del I: Denne del omhandlede EU's overordnede værdier, institutionelle rammer og kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne. Delen bestod blandt andet af bestemmelser om, at Rådets møder skulle være offentlige og skabelsen af et nyt borgerinitiativ, som skulle give mulighed for, at mindst 1 mio. EU-borgere kunne opfordre Kommissionen til at fremsætte et udkast til en EU-retsakt. 

Del II: Den anden del bestod af EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, der ville blive juridisk bindende for EU's institutioner og medlemslande, når traktaten trådte i kraft og EU-retten blev gennemført. Charteret skulle ikke udvide EU-rettens anvendelsesområde ud over EU's kompetencer. Det skulle heller ikke skabe nye kompetencer eller opgaver for EU eller ændre på de fastlagte kompetencer og opgaver. Charteret indeholdt bestemmelser om blandt andet, at EU’s borgere skulle være sikret, når det eksempelvis kommer til ret til livet, ytrings- og informationsfrihed, ret til uddannelse, rimelige arbejdsforhold, god forvaltning m.m.

Del III: Den tredje del var sværvægtsdelen af traktaten, fordi den indebar de detaljerede bestemmelser om EU’s politikker og beslutningsprocedurer, som f.eks. det indre marked, den økonomiske og monetære politik, beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse og transport m.m.

Del IV: Denne del indeholdt afsluttende og generelle bestemmelser blandt andet om revision af traktaten. For eksempel skulle konventsmetoden gøres til standardmetode for større traktatrevisioner og derudover indeholdt traktaten en forenklet procedure til traktatændringer, så der ikke nødvendigvis skulle indkaldes til en regeringskonference.

Tidslinje over Forfatningstraktaten

29. oktober 2004: Forfatningstraktaten underskrives i Rom og hensigten er, at alle lande herefter skal ratificere traktaten, således at den kan træde i kraft i november 2006. 

2004-2006: Forfatningstraktaten ratificeres i Litauen, Ungarn, Slovenien, Spanien, Tyskland, Grækenland, Italien, Estland, Østrig, Cypern, Letland, Luxembourg, Malta, Belgien og Finland. 

29. maj 2005: Frankrig afholder folkeafstemning om Forfatningstraktaten. Afstemningen resulterer i et nej (54,65% nej-stemmer, 45,32% ja-stemmer).

1. juni 2005: Nederlandene afholder folkeafstemning om Forfatningstraktaten. Afstemningen resulterer i et nej (61,5% nej-stemmer, 38,5 ja-stemmer).

16.-17. juni 2005: På et topmøde i det Europæiske Råd beslutter EU's stats- og regeringschefer på baggrund af resultatet af de to folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene at iværksætte en såkaldt tænkepause. Tænkepausen skal bruges til en bred debat i medlemslandene. Der skal også laves en samlet evaluering af de nationale debatter, og det skal besluttes, hvordan processen skal videreføres. 

Juni 2006: På et topmøde i Det Europæiske Råd debatteres tænkepausen, og man bliver enige om, at en hurtig løsning på forfatningstraktatsproblematikken ikke er indenfor rækkevidde. Der er enighed om, at der skal udarbejdes en statusrapport over det videre forløb af EU’s traktatreformproces.

Juni 2007: Det tyske formandskab fremlægger en statusrapport og anbefaler indkaldelse til regeringskonference. På et møde senere i juni bliver EU-landene enige om et mandat for forhandlingerne om en ny EU-traktat. 

December 2007: Forhandlingerne afsluttes, og Lissabontraktaten underskrives af medlemslandene. Årsagen til at forhandlingerne er gået så hurtigt, er, at Lissabontraktaten i vidt omfang bygger videre på den forkastede forfatningstraktat. Lissabontraktaten træder i kraft fra december 2009. 

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik