Hvad vil det sige, at et land har ”EU-formandskabet”?

Formandskabslandet skal tilrettelægge og lede alle Rådets møder. Landet prioriterer, hvilke sager og områder det vil fremme i løbet af formandskabsperioden.

Medlemsstaterne skiftes til at være formænd for Rådet i et halvt år ad gangen efter en rækkefølge, som Rådet har bestemt. Formandskabet for Rådet har stor betydning for tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres i Rådet. Det land, som har formandskabet, har til opgave at tilrettelægge og lede alle Rådets møder, og hvert land foretager sin egen prioritering af, hvilke sager og områder det vil fremme i løbet af formandsskabperioden.

Det har politisk betydning, hvem der har formandskabet, da det er formandskabet, som er drivkraften i EU-samarbejdet, sætter dagsordenen og bestemmer, hvilke emner der skal prioriteres. For eksempel havde det danske formandskab i andet halvår af 2002 det som sin absolutte hovedprioritet at afslutte udvidelsesforhandlingerne med ti nye medlemslande.

Enkelte af traktatgrundlagets bestemmelser pålægger formandskabet bestemte opgaver, men det er ikke defineret præcist, hvad det vil sige at have formandskabet. Praksis har derfor haft stor betydning for definitionen af formandskabets rolle, ligesom forretningsordenen for Rådet er med til at fastlægge, hvilke konkrete opgaver formandskabslandet har. Endelig skal formandskabet koordinere deres arbejde i såkaldte 18-måneders trioformandskaber, bestående af tre på forhånd fastsatte medlemslande.

Går forhandlinger i hårdknude eller opstår der andre problemer, er det formandskabets opgave at forsøge at udarbejde løsningsforslag. Derfor er det vigtigt, at formandskabslandet ikke anvender formandskabsperioden til ”at mele sin egen kage”. Formandskabet skal udøves neutralt og upartisk, og ofte må formandskabslandet sætte sine egne interesser i baggrunden for at opnå enighed mellem landene.

At være formandskabsland indebærer også, at det pågældende land sammen med EU's udenrigsrepræsentant (Federica Mogherini) skal repræsentere EU udadtil i sager, der vedrører EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det betyder blandt andet, at formandskabslandet kan tale på EU’s vegne i internationale sammenhænge, f.eks. ved møder og konferencer i internationale organisationer som FN og WTO. Formandskabet forhandler også i visse tilfælde aftaler på vegne af EU.

Danske formandskaber

Danmark har varetaget formandskabet for EU i 2. halvår af 1973, 1. halvår af 1978, 2. halvår af 1982, 2. halvår af 1987, 1. halvår af 1993, 2. halvår af 2002 og 1. halvår af 2012.

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik