Hvilke konsekvenser har Lissabontraktaten for de danske forbehold?

Lissabontraktaten får primært konsekvenser for Danmarks retlige forbehold, da det retlige forbehold med traktaten har fået langt større rækkevidde end tidligere.

De fire danske forbehold og sommerhusprotokollen er kommet med over i Lissabontraktaten. De fire forbehold handler om unionsborgerskab, euro, forsvarssamarbejdet og deltagelse i overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. Med Lissabontraktaten har det retlige forbehold fået langt større rækkevidde end tidligere, fordi den del af det retlige område, der tidligere var mellemstatsligt, er blevet overstatsligt.

Det retlige forbehold, som tidligere omfattede asyl, immigration, civilretligt samarbejde og grænsekontrol, omfatter i dag også det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af nye regler på alle områder inden for det retlige samarbejde.

Tilvalgsordning

Danmark har dog med Lissabontraktaten mulighed for at ændre sit retlige forbehold til en tilvalgsordning. Med denne model vil Danmark fra sag til sag kunne bestemme, om man vil deltage eller ej. Danmark skal blot skriftligt meddele Rådets formand inden tre måneder efter, at et forslag er fremsat, om Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af et fremsat forslag. Danmark er herefter forpligtet på et overstatsligt grundlag.

Vælger Danmark at benytte denne ordning, vil det betyde, at der ikke længere vil være behov for at indgå de såkaldte parallelaftaler på mellemstatslig basis. En ændring af det retlige forbehold vil kræve en folkeafstemning i Danmark.

Denne mulige model for de danske forbehold blev forhandlet på plads i forbindelse med den regeringskonference, der førte til vedtagelsen af forfatningstraktaten og resultatet er videreført uændret i Lissabontraktaten.

Folkeafstemning

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fremlagde den 10. december 2014 en politisk aftale - Aftale om Danmark i Europol - om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Med aftalen forpligter aftalepartierne sig til at holde en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til tilvalgsordningen efter næste folketingsvalg og senest i marts 2016.

Aftalepartierne slår i aftalen også fast, at den danske udlændingepolitik skal bevares, hvilket vil sige, at Danmark ikke vil vælge at deltage i retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står uden for på grund af retsforbeholdet.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik