Hvilke rabatter har medlemslandene på betalingerne til EU's budget?

En række medlemslande har forhandlet sig frem til at få rabat på betalingerne til EU's budget, men hvad består de af, og hvor meget beløber de sig til?

Der er forskellige typer af rabatter i EU-budgettet, der spænder over rabatter baseret på nettobidrag, rabatter på finansiering af andre landes rabatter til egentlige reduktioner af satser og indbetalinger under budgettets indtægtskategorier. Samtidig varierer visse rabatters størrelse med udviklingen i EU-budgettet, mens andre rabatter består af en fast beløbsmæssig reduktion. Endelig er nogle rabatter mere permanente, mens andre gælder i en fast begrænset periode.  
 

Indtægtstyper

Medlemslandenes bidrag til EU’s budget består af fire kategorier:
  • Opkrævede afgifter i forbindelse med EU's markedsordning for sukker.
  • Opkrævede toldindtægter fra EU's samhandel med lande udenfor EU.
  • Et momsbidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet sats på 0,30 procent af et harmoniseret momsberegningsgrundlag. 
  • Et BNI-bidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet procentsats af medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).

Rabattyper

Der er overordnet set fire typer af rabatter:

  • Rabatter baseret på et medlemslands nettobidrag til EU's budget (uden tidsbegrænsning).
  • Rabatter på finansieringen af andre medlemslandes rabatter (rabat på rabatten) (uden tidsbegrænsning). 
  • Rabatter i form af en reduktion af den ensartede sats, der betales ifm. momsbidraget (tidsbegrænset).
  • Rabatter i form af en årlig reduktion i et medlemslands BNI-bidrag (tidsbegrænset).
De fire rabattyper og berørte medlemslande fremgår direkte af den ordning, der beskriver EU's egne indtægter, men på grund af den særlige måde som de enkelte medlemslandes bidrag til budgettet beregnes på, er der også en form for "indirekte rabatter" i budgettet. 

En del af EU's indtægter kommer som nævnt fra opkrævning af sukkerafgifter og told, der opkræves direkte af medlemslandene og sendes videre til EU's budget. Som kompensation for administrationen af denne opkrævning kan medlemslandene tilbageholde 20 procent af de opkrævede midler. Ordningen gælder for alle medlemslandene, men betyder selvfølgelig mest for de medlemslande, hvor størstedelen af varerne fra landene uden for EU ankommer og skal fortoldes - eksempelvis Tyskland, Storbritannien og Nederlandene.

Rabatlande

Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark er de EU-lande, der har forhandlet sig frem til én eller flere typer af kompensationer eller rabatter på betalingerne til EU's budget.

  • Storbritannien har som det eneste medlemsland en rabat, der udspringer af nettobidraget. Meget forsimplet går rabatten ud på, at Storbritannien får refunderet 66 procent af Storbritanniens nettobidrag til EU's budget. Nettobidraget opgøres som forskellen mellem andelen af et medlemslands betalinger til EU-budgettet og andelen af midler medlemslandet modtager fra budgettet. I opgørelsen af Storbritanniens rabat bliver der dog også korrigeret for en række forskellige forhold, der hænger sammen med den måde opkrævningen af EU's indtægter har udviklet sig på, siden Storbritannien fik rabatordningen tilbage i 1984. Storbritanniens rabat er ikke tidsbegrænset, men i forbindelse med forhandlingerne om EU's øvre budgetrammer for perioden 2007-2013 skete der en større ændring af beregningsmetoden for bl.a. at tage højde for udvidelsen af EU i 2004. 
  • Tyskland har en rabat på betalingerne til finansieringen af Storbritanniens rabat. Rabatten betyder, at Tyskland kun betaler en fjerdel af, hvad Tyskland ellers skulle have betalt til finansieringen af rabatten til Storbritannien. Der er ikke sat en tidsmæssig begrænsning på denne rabat. Tyskland har desuden i perioden 2014-2020 en rabat på betalingerne i forbindelse med momsbidraget. Her er den generelle sats på 0,3 procent, der gælder for de øvrige medlemslande, nedsat til 0,15 procent for Tysklands vedkommende.
  • Nederlandene har som Tyskland en rabat på betalingerne til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Nederlandene kun betaler en fjerdedel af, hvad Nederlandene under normale omstændigheder skulle betale. Nederlandene har i perioden 2014-2020 også en årlig bruttoreduktion i BNI-betalingerne på 695 mio. euro (i 2011-priser). Nederlandene har også i samme periode en reduktion i satsen på momsbidraget, der udgør 0,15 procent.
  • Sverige har også en rabat på betalinger til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Sverige også kun betaler en fjerdedel. Sverige har i perioden 2014-2020 også en årlig bruttoreduktion i BNI-betalingerne på 185 mio. euro (i 2011-priser). Hertil kommer en reduktion i samme periode på satsen på momsbidraget, så Sverige betaler 0,15 procent.
  • Østrig har en rabat på betalinger til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Østrig også kun betaler en fjerdedel. Østrig har en bruttoreduktion på BNI-betalingerne på 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i 2015 og 10 mio. euro i 2016 (alle i 2011-priser). 
  • Danmark har i perioden 2014-2020 en årlig bruttoreduktion på BNI-bidraget på 130 mio. euro (i 2011-priser).

Dynamikken i EU-budgettet

EU’s budget skal altid balancere. Det har betydning for måden, som de forskellige indtægtskilder til EU-budgettet bliver beregnet på. Når EU har forhandlet sig frem til, hvor mange udgifter der skal afholdes over EU-budgettet, skal man bagefter sikre, at der kan findes det samme niveau af indtægter. EU har vedtaget en såkaldt ordning for EU's egne indtægter, der netop beskriver, hvordan de enkelte indtægtskilder skal beregnes og i hvilken rækkefølge. Ordningen for EU's egne indtægter indeholder også beskrivelsen af de forskellige rabatordninger. Indtægterne opgøres på følgende måde:

  1. Først opgøres størrelsen af afgifter og toldindtægter
  2. hertil lægges værdien af bidraget baseret på det fælles momsberegningsgrundlag
  3. BNI-bidraget beregnes herefter som forskellen mellem de to første indtægtskilders størrelse og det samlede udgiftsniveau.

BNI-bidraget virker altså som en slags buffer, der sikrer balance mellem budgettets udgifter og indtægter.

Rabatten til Storbritannien, rabatten på betalingerne til Storbritanniens rabat samt bruttoreduktionerne i BNI-bidraget har ikke betydning for de enkelte indtægtskilders størrelse, da der mere er tale om en indbyrdes omfordeling af budgetbyrden. Reduktioner i bidraget baseret på det fælles momsberegningsgrundlag har dog en direkte effekt på størrelsen denne indtægtskilde. Da EU-budgettet som nævnt skal balancere, betyder det, at det samlede BNI-bidrag må stige svarende til størrelsen af medlemslandenes rabatter på momsbidraget.

Hvor store er rabatterne?

Man kan opgøre de enkelte dele af landenes rabatter isoleret og lægge dem sammen til en samlet rabat. Det svarer dog ikke nødvendigvis til den samlede effekt af et lands rabat, da der som nævnt er nogle dynamiske effekter i EU-budgettet. 

Eksempelvis vil Tysklands rabat på betalingerne baseret på det fælles momsberegningsgrundlag betyde, at medlemslandene samlet skal betale mere i BNI-bidrag, hvilket også omfatter Tyskland, der jo står for en stor andel af BNI-betalingerne. En anden effekt er selve beregningsmetoderne til rabatterne. En såkaldt bruttoreduktion på BNI-bidraget betyder, at det enkelte rabatland også er med til at betale for landets egen BNI-rabat. De samlede bruttoreduktioner i BNI-bidragene for Danmark, Nederlandene og Sverige bliver nemlig betalt af alle medlemslandene efter deres andel af EU's samlede BNI. 

Rabatter i EU's budget for 2017

I tabellen herunder kan du se det samlede beløb af landenes rabatter, hvis man sammenregner de enkelte rabatelementer enkeltvis. Den samlede rabateffekt fås ved at beregne det enkelte medlemslands bidrag til EU-budgettet i 2017 med rabatterne og landets bidrag til EU-budgettet i 2017 uden landets rabatter (de øvrige lande har fortsat deres rabatter).

 Rabattyper (mio. euro)  Nederlandene  Østrig  Sverige  Tyskland Danmark  Storbritannien 
 Momsbaseret rabat   432,7    320,0  2.025,9    
 BNI-rabat   705,6    165,0    120,8  
 Rabat på betalingerne til Storbritanniens rabat  220,9  109,1  156,4  1.008,7    
 Storbritanniens rabat*            5.238,5
             
 Rabat i alt  1.359,3  109,1  641,4  3.034,6  120,8  5.238,5
             
 Rabateffekt  1.355,1  109,1  660,6  2.600,0  139,0  5.238,5
 Rabateffekt (mio. kroner)  10.095,1  812,6  4.921,7  19.369,9  1.035,4  39.026,5
             
 Bidrag med rabat (mio. euro)  6.764,9  2.943,7  3.899,8  27.133,2  2.562,8  17.324,6
 Andel af EU-landenes bidrag (%)  5,14  2,23  2,96  20,60  1,95  13,15
 Bidrag pr. indbygger (euro)   398  339  396  330  449  265
             
 Bidrag uden rabat (mio. euro)  8.120,0  3.052,8  4.560,4  29.733,2  2.701,8  22.563,1
 Andel af EU-landenes bidrag (%)  6,16  2,32  3,46  22,57  2,05  17,13
 Bidrag pr. indbygger (euro)  478  351  463  362  473  345

*Den endelige værdi af Storbritanniens rabat kan først opgøres efter en årrække.

Som det fremgår er Nederlandenes og specielt Tysklands rabateffekt mindre end de enkelte rabatelementer lagt sammen. Det skydes som nævnt, at den momsbaserede rabat skal modsvares af et tilsvarende større BNI-bidrag fra alle landene under et. Effekten af momsrabatten bliver altså udhulet af, at disse lande indirekte også kommer til at bidrage til deres egen momsrabat via et tilsvarende højere BNI-bidrag baseret på deres andel i EU's samlede BNI. For Tysklands vedkommende betyder det, at momsrabatten på 2.025,9 mio. euro medfører et ekstra tysk BNI-bidrag på 434,6 mio. euro, hvilket er årsagen til, at den samlede rabateffekt bliver på 2,6 mia. euro. 

En lidt modsat effekt gør sig gældende for Sverige og Danmark, hvor budgeteffekten er større end de enkelte rabatelementer. Det skyldes opgørelsen af den såkaldte bruttoreduktion på BNI-bidraget. Danmarks bruttoreduktion på BNI-bidraget er i 2017 på 141,7 mio. euro. Danmark skal dog på linje med de øvrige EU-lande være med til at finansiere den samlede pulje af BNI-rabatter til Nederlandene, Sverige og Danmark selv. Når man modregner Danmarks del af finansieringen kommer man frem til en nettorabat på BNI-bidraget til Danmark på 120,8 mio. euro. Den samlede rabateffekt er dog på 139,0 mio. euro for Danmarks vedkommende. Det skyldes, at hvis Danmark ikke havde denne BNI-rabat, så skulle Danmark alene betale til finansieringen af BNI-rabatten for Nederlandene og Sverige, hvilket ville beløbe sig til 18,2 mio. euro. Den samlede reduktion i Danmarks bidrag til EU's budget i 2017 bliver altså på 139,0 mio. euro.

Hvad angår Storbritanniens rabat og rabatten på betalingerne til denne rabat, så  svarer disse rabatter til den samlede rabateffekt, da Storbritanniens rabat alene finansieres af de øvrige medlemlande og i øvrigt ikke har nogen effekt på medlemslandenes bidrag til de øvrige indtægtskilder til budgettet. 

Opgjort pr. indbygger

Rabatter i 2017-budgettet

Senest opdateret: [19.06.2017]
Sideansvarlig: EU-Oplysningen

Denne artikel dækker disse emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik