Hvor kan jeg læse om Danmarks optagelsesforhandlinger med EF?

Forhandlingerne om dansk medlemskab af EF blev indledt den 30. juni 1970 og afsluttet halvandet år senere i december 1971.

Udgangspunktet for forhandlingerne var for det første, at Danmark og de tre øvrige ansøgerlande (Storbritannien, Irland og Norge) accepterede de tre grundlæggende traktater, EF-traktaten, EKSF-traktaten og Euratom-traktaten, og de retsakter, der var vedtaget frem til den 10. november 1971.

For det andet skulle ansøgerlandene acceptere planerne for EF's videre udvikling, og for det tredje skulle ansøgerlandene acceptere traktaternes politiske mål.

Da optagelsesforhandlingerne blev indledt i juni 1970 fremlagde Danmark på den anden side en oversigt over de spørgsmål, som man ønskede at drøftemed EF. Det var bl.a. spørgsmål om tolduninonen, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik m.m.

Den 22. januar 1972 kunne Danmark underskrive tiltrædelsestraktaten, og den 2. oktober 1972 stemte Danmark ja til medlemskab. Den 1. januar 1973 blev Danmark medlem af EF.

For så vidt angår de tre øvrige ansøgerlande tiltrådte Storbritannien EF efter, at parlamentet havde ratificeret traktaten i oktober 1972. Både i Irland og i Norge blev der afholdt folkeafstemninger om medlemskab. I Irland resulterede det i et ja til medlemskab, mens det i Norge endte med et nej.

Denne artikel dækker disse emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik