Hvor mange europæere stemte til Europa-Parlamentsvalget i 2014?

Den gennemsnitlige valgdeltagelse i EU for Europa-Parlamentsvalget i 2014 var på 42,54 pct. I Danmark lå valgdeltagelsen på 56,32 pct.

Valgdeltagelsen i Danmark har ved de seks første valg til Europa-Parlamentet ligget på omkring 50 %. I Danmark steg valgdeltagelsen i 2009 til 59,54%, og i 2014 kom den op på 56,32%. Det hører med til historien, at der i 2009 i Danmark samtidig blev afholdt folkeafstemning om Tronfølgeloven, og ved valget i 2014 blev der afholdt folkeafstemning om Patentdomstolen. Heller ikke i det øvrige EU var valgdeltagelsen i top. Den laveste valgdeltagelse var i Slovakiet med 13,05%, mens den højeste valgdeltagelse var i Belgien med 89,64% (det er obligatorisk at stemme i Belgien).

Reglerne om valg til Europa-Parlamentet er en blanding af nationale regler og fælles overordnede EU-regler, der er fastsat i "Akten om almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet" fra 1976. Akten er senest blevet ændret med virkning for valget i 2004. Ændringen betyder bl.a., at fra valget i 2004 må et medlem af Europa-Parlamentet ikke samtidig være medlem af et nationalt parlament.

Som det fremgår af nedenstående tabel, fandt det første direkte valg til Europa-Parlamentet sted i 1979. Før da var medlemmerne af Europa-Parlamentet udsendte medlemmer fra de nationale parlamenter (delegerede).

Valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet: 

 

Danmark

EU-gennemsnit

1979

47,82%

61,99%

1984

52,38%

58,98%

1989

46,17%

58,41%

1994

52,92%

56,67%

1999

50,46%

49,51%

2004

47,89%

45,47%

2009

59,54%

43,00%

2014

56,32%

42,54%

 

Valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet i 2014:

Land

Valgdeltagese ved Europa-Parlamentsvalget i 2014

Belgien

89,64%

Bulgarien

35,84%

Cypern

43,97%

Danmark

56,32%

Den Tjekkiske Republik

18,20%

Det Forenede Kongerige

35,60%

Estland

36,52%

Finland

39,10%

Frankrig

42,43%

Grækenland

59,97%

Irland

52,44%

Italien

57,22%

Kroatien

25,24%

Letland

30,24%

Litauen

47,35%

Luxembourg

85,55%

Malta

74,80%

Nederlandene

37,32%

Polen

23,83%

Portugal

33,67%

Rumænien

32,44%

Slovakiet

13,05%

Slovenien

24,55%

Spanien

43,81%

Sverige

51,07%

Tyskland

48,10%

Ungarn

28,97%

Østrig

45,39%

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik