Hvor mange traktater bygger EU-samarbejdet på?

EU-samarbejdet bygger på tre grundlæggende traktater: Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, Traktaten om den Europæiske Union og Euratomtraktaten.

De tre traktater, der danner grundlaget for det europæiske samarbejdet, er:

  • Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
  • Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)
  • Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)

1. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (Rom-traktaten)

Denne traktat blev underskrevet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957 - traktaten kaldes derfor også for Rom-traktaten. Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1958.

Traktaten indeholder rammen for EU's overstatslige samarbejde, som omfatter langt størstedelen af EU’s samarbejdsområder, bl.a. det indre marked, miljø, landbrug, fiskeri, retlige og indre anliggender, det økonomisk-monetære samarbejde m.v.

Oprindelig hed denne traktat EØF-traktaten, Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Da Maastricht-traktaten trådte i kraft, skiftede EØF-traktaten navn til EF-traktaten – traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF). EF-traktaten skiftede med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 navn til TEUF - Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

2. Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten)

Euratom blev ligesom Rom-traktaten undertegnet i Rom den 25. marts 1957 og trådte i kraft den 1. januar 1958.

Euratom udgør det traktatmæssige grundlag for EU’s aktiviteter inden for kernekraft. Formålet med denne del af samarbejdet er at skabe gode betingelser for udviklingen af kerneenergi i Europa. Det sker navnlig gennem fælles udnyttelse af finansielle midler, viden, ekspertise og materialer og ved at sikre beskyttelsen af befolkningen.

3. Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten eller EU-traktaten)

Traktaten blev undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992 og kaldes derfor også for Maastricht-traktaten. Traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.

Traktaten indeholder rammen for EU's mellemstatslige samarbejde om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Det er også her, at man kan finde bestemmelser om institutionernes virke, regler om traktatændringer og om optagelse af nye lande samt de nationale parlamenters rolle i EU-samarbejdet.

Ændringstraktater

De grundlæggende traktater er ændret eller suppleret op til flere gange af traktater, der indeholder justeringer af de eksisterende traktater. For eksempel ændrer eller supplerer Den Europæiske Fælles Akt, Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten bestemmelser i grundtraktaterne. Senest har Lissabontraktaten ændret både den tidligere EF-traktat samt den nuværende EU-traktat.

Også når nye medlemslande optages i EU indgår de gamle EU-lande og de nye EU-lande traktater med hinanden.

EKSF-traktaten

Tilknyttet de grundlæggende traktater var EKSF-traktaten – Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der kan betragtes som forløberen for EU. Denne traktat blev undertegnet i Paris den 18. april 1951 og trådte i kraft den 25. juli 1952, men da den kun var indgået for 50 år, udløb traktaten den 23. juli 2002.

Denne artikel dækker disse emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik