Hvordan samarbejder EU med AVS-landene (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet)?

Cotonou-aftalen fastsætter rammerne for det udviklingspolitiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og de såkaldte AVS-lande. Cotonou-aftalen afløste Lomé-konventionerne i 2000.

Cotonou-aftalen

Cotonou-aftalen er en partnerskabsaftale mellem EU- og AVS-landene, der blev underskrevet i 2000 i Benins hovedstad Cotonou – deraf navnet Cotonou-aftalen. Cotonou-aftalen viderefører erfaringerne fra Lomé-konventionerne, men tilfører også nogle nye elementer.

Cotonou-aftalens formål er at mindske og med tiden udrydde fattigdom samt fremme bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2003 og udløber i 2020. Herefter skal der forhandles en ny aftale med de pågældende lande. Det kan blive et af de større temaer på EU’s udenrigspolitiske dagsorden. 

Hvad går Cotonou-aftalen ud på?

Samarbejdet mellem EU- og AVS-landene er koncentreret om et økonomisk/handelspolitisk samarbejde og et udviklingssamarbejde og derudover en politisk dimension.

Handelssamarbejdet går bl.a. ud på, at EU har fjernet tolden på en række af de varer, som AVS-landene eksporterer, mens AVS-landene har fået lov til at beholde deres toldsatser på varer fra EU.

Cotonou-aftalen medfører ændringer i handelssamarbejdet, idet den går ud på at etablere økonomiske partnerskabsaftaler, såkladte Economic Partnership Agreements (EPA), mellem EU og AVS-landene. Grundlaget for EPA'erne findes i artikel 34-37 i Cotonou-aftalerne.

Formålet med EPA’erne er at øge AVS-landenes markedsadgang i EU og samtidig styrke det regionale samarbejde mellem AVS-landene. Oprindeligt skulle aftalerne om EPA'erne mellem EU og AVS-landene være forhandlet færdige ved udgangen af 2007, men Kommissionen forhandler stadig med de AVS-lande, som endnu ikke har indgået aftaler med EU eller som ikke har indgået fulde aftaler.

Kommissionen har fundet, at ikke alle af de lande, som EU har indgået foreløbige aftaler med, har undertegnet eller ratificeret aftalerne tilstrækkeligt. Derfor har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget at udelukke disse AVS-lande fra den told- og kvotefri adgang til EU’s marked.

I WTO-regi er EU blevet kritiseret for at Lomé-konventionerne og Cotonou-aftalen, fordi de forfordeler AVS-landene i forhold til andre udviklingslande. På baggrund af kritikken tildelte WTO en midlertidig tilladelse til EU og AVS-landene til at afvige fra WTO’s bestemmelser– en såkaldt ”waiver”, der udløb den 1. januar 2008. EU har altså ikke længere lov til at forfordele AVS-landene.

Den overordnede målsætning for udviklingssamarbejdet er fattigdomsbekæmpelse. Cotonou-aftalen har fastsat nye principper for fordelingen af midler, baseret på behov og på opfyldelsen af målsætningerne for udviklingssamarbejdet.

Cotonou-aftalens bistandssamarbejde finansieres hovedsageligt via Den Europæiske Udviklingsfond.

Ud over bistand og handel har AVS-samarbejdet også en politisk dimension. Der foregår bl.a. en løbende politisk dialog mellem landene om menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse.

Cotonou-aftalen giver mulighed for at særligt alvorlige tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiske principper og retsstatsprincippet i sidste instans kan føre til at samarbejdet med et land efter konsultationer om krænkelserne kan indstilles for en periode.

Sådan foregår AVS-samarbejdet

Samarbejdet mellem EU og AVS varetages af institutioner oprettet hertil: AVS-Ministerrådet, Ambassadørudvalget og Den Paritetiske Forsamling.

  • AVS-Ministerrådet består af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union, et medlem fra hvert AVS-land samt et medlem fra Kommissionen. Det er i AVS-Ministerrådet, den politiske debat føres og det er her, der træffes beslutninger om gennemførelsen af aftalerne.
  • Ambassadørudvalget er et embedsmandsudvalg, hvis opgave er at assistere og forberede arbejdet i Ministerrådet.
  • Den Paritetiske Forsamling er sammensat af medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentarikere fra AVS-landene. Det er et rådgivende organ, som skal bidrage med dialog og nytænkning på området. Paritetisk bruges om udvalg, nævn m.m., som har lige mange repræsentanter for hver partLomé-konventionerne 

Lomé-konventionerne

Lige siden EF blev grundlagt, har en vigtig del af EU´s udviklingspolitik været samarbejdet med AVS-landene. Fra 1975 til 2000 var samarbejdet styret af en mellemstatslig aftale kaldet Lomé-konventionen. Aftalen blev genforhandlet flere gange og den fjerde og sidste i rækken (Lomé IV) blev underskrevet i 1989 med en løbetid på 10 år.

Lomé-konventionene blev afløst af Cotonou-aftalen, der trådte i kraft den 1. april 2003.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik