31. møde

Torsdag den 7. februar 2008 kl. 10.00

Dagsorden

1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 14 [afstemning]:

Forespørgsel (hasteforespørgsel) til udenrigsministeren, justitsministeren og transportministeren [om CIA-flyvninger].

Af Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Johansen (SIU) og Høgni Hoydal (TF).

(Anmeldelse 01.02.2008. Fremme 05.02.2008. Første del af forespørgslen (forhandlingen) 06.02.2008. Forslag til vedtagelse nr. V 29 af Jeppe Kofod (S), Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Lars-Emil Johansen (SIU), Juliane Henningsen (IA) og Høgni Hoydal (TF). Forslag til vedtagelse nr. V 30 af Søren Pind (V), Søren Espersen (DF), Tom Behnke (KF), Naser Khader (NY), Edmund Joensen (SP) og Pia Christmas-Møller (UFG)).

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om ændring af teaterloven. (Godkendelse af kollektive overenskomster for visse teatre).

Af kulturministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 28.11.2007. 1. behandling 06.12.2007. Betænkning 16.01.2008. 2. behandling 24.01.2008).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale. (Forlængelse af revisionsklausul).

Af kulturministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 28.11.2007. 1. behandling 06.12.2007. Betænkning 16.01.2008. 2. behandling 24.01.2008).

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde. (EGTS).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).

(Fremsættelse 30.01.2008).

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af overenskomst af 2. februar 2007 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side om den maritime afgrænsning i området mellem Færøerne og Island.

Af udenrigsministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 28.11.2007).

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af Folketinget ved udnævnelse af det danske medlem af Europa-Kommissionen.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.11.2007).

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 6:

Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side.

Af udenrigsministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 28.11.2007).

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. (Finansiering af støttet boligbyggeri med særligt dækkede obligationer).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 30.01.2008).

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugere).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 30.01.2008).

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven. (Overdragelse af ophavsret, digitalisering af kulturarven m.v.).

Af kulturministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 30.01.2008).


Meddelelser fra formanden

Kl. 10:01

Formanden:

Mødet er åbnet.

Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen) har meddelt mig, at hun ønsker skriftligt at fremsætte:

Forslag til økologilov.

(Lovforslag nr. L 73)


Det første punkt på dagsordenen er:

1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 14 [afstemning]:

Forespørgsel (hasteforespørgsel) til udenrigsministeren, justitsministeren og transportministeren [om CIA-flyvninger].

Af Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Johansen (SIU) og Høgni Hoydal (TF).

(Anmeldelse 01.02.2008. Fremme 05.02.2008. Første del af forespørgslen (forhandlingen) 06.02.2008. Forslag til vedtagelse nr. V 29 af Jeppe Kofod (S), Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Lars-Emil Johansen (SIU), Juliane Henningsen (IA) og Høgni Hoydal (TF). Forslag til vedtagelse nr. V 30 af Søren Pind (V), Søren Espersen (DF), Tom Behnke (KF), Naser Khader (NY), Edmund Joensen (SP) og Pia Christmas-Møller (UFG)).

Kl. 10:01

Formanden:

Forhandlingen er sluttet, og vi går direkte til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Afstemning

Kl. 10:01

Formanden:

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 30 af Søren Pind (V), Søren Espersen (DF), Tom Behnke (KF), Naser Khader (NY), Edmund Joensen (SP) og Pia Christmas-Møller (UFG), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte: 65 (V*, DF, KF, SP, Pia Christmas-Møller (UFG) og Gitte Seeberg (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 49 (S, SF, RV og EL).

Forslag til vedtagelse nr. V 30 er vedtaget.

Det betyder, at forslag til vedtagelse nr. V 29 af Jeppe Kofod (S), Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Lars-Emil Johansen (SIU), Juliane Henningsen (IA) og Høgni Hoydal (TF) er bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

[*) Malou Aamund indtrådte med virkning fra 07-02-2008 i Venstres folketingsgruppe, men var på afstemningstidspunktet stadig registreret som NY i selve afstemningssystemet. Afstemningsresultatet er derfor korrigeret, så Malou Aamunds stemmeafgivning tæller med under V.]


Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om ændring af teaterloven. (Godkendelse af kollektive overenskomster for visse teatre).

Af kulturministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 28.11.2007. 1. behandling 06.12.2007. Betænkning 16.01.2008. 2. behandling 24.01.2008).

Forhandling

Kl. 10:02

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Afstemning

Kl. 10:03

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 113 (V*, S, DF, SF, KF, RV, EL, Pia Christmas-Møller (UFG) og Gitte Seeberg (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0.

Det betyder, at lovforslaget er vedtaget, og det vil nu blive sendt til statsministeren.

[*) Malou Aamund indtrådte med virkning fra 07-02-2008 i Venstres folketingsgruppe, men var på afstemningstidspunktet stadig registreret som NY i selve afstemningssystemet. Afstemningsresultatet er derfor korrigeret, så Malou Aamunds stemmeafgivning tæller med under V.]


Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale. (Forlængelse af revisionsklausul).

Af kulturministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 28.11.2007. 1. behandling 06.12.2007. Betænkning 16.01.2008. 2. behandling 24.01.2008).

Forhandling

Kl. 10:03

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Afstemning

Kl. 10:03

Formanden:

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 114 (V*, S, DF, SF, KF, RV, EL, Pia Christmas-Møller (UFG) og Gitte Seeberg (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

[*) Malou Aamund indtrådte med virkning fra 07-02-2008 i Venstres folketingsgruppe, men var på afstemningstidspunktet stadig registreret som NY i selve afstemningssystemet. Afstemningsresultatet er derfor korrigeret, så Malou Aamunds stemmeafgivning tæller med under V.]


Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde. (EGTS).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).

(Fremsættelse 30.01.2008).

Forhandling

Kl. 10:04

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Rikke Hvilshøj.

Kl. 10:04

(Ordfører)

Rikke Hvilshøj(V):

Vi skal til at vænne os til et nyt begreb, der hedder EGTS, hvilket står for europæisk gruppe for territorialt samarbejde. Bag EGTS gemmer sig en ny mulighed for, at danske myndigheder og offentlige organer kan lave et samarbejde med andre EU-landes offentlige myndigheder på tværs af vores grænser. Det kan f.eks. være danske kommuner eller regioner, men det gælder også staten. Det er ikke, fordi man ikke kan lave samarbejder i dag, men det har ikke altid været lige nemt.

Forslaget her har til formål at fremme den mulighed, at gøre det lettere, at gøre det klarere, og som led i et samarbejde at etablere det, man kalder en juridisk person, i form af en EGTS. En EGTS kan eje fast ejendom, ansætte personale og optræde som part i retssager. Det skal være med til at styrke økonomisk og social samhørighed EU-landene imellem. Det er et formål, som Venstre kan støtte.

Vigtigt er det at understrege, at EGTS'en skal være forenelig med national lovgivning. En EGTS kan f.eks. ikke indskrænke en dansk kommunes beføjelser. Det er helt frivilligt, om man vil bruge EGTS som led i etablering af et grænseoverskridende samarbejde, og lovforslaget lægger også op til, at en EGTS ikke kan registreres i Danmark, hvis et eller flere medlemmer af den pågældende EGTS har et begrænset ansvar.

EGTS er først og fremmest tænkt til gennemførelse af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer eller -projekter, som medfinansieres af fællesskabet gennem Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Socialfond eller Samhørighedsfonden.

I Venstre synes vi, at dette er et godt lovforslag, der udmønter en EU-forordning med de førnævnte formål, og Venstre kan derfor støtte lovforslaget.

Kl. 10:06

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om ordet for en kort bemærkning. Vi siger tak til fru Rikke Hvilshøj.

Næste ordfører er hr. Orla Hav.

Kl. 10:07

(Ordfører)

Orla Hav(S):

Forslaget handler om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde.

Socialdemokraterne er helt generelt åbne over for at forbedre mulighederne for videndeling, samarbejde, udvikling og innovation. Vi ser det som helt naturligt, at sådanne rammer også skabes inden for det europæiske samarbejde. Derfor er vi positive over for tankesættet bag lovforslaget og over for lovens formål, der kan citeres således:

Forordningen har til formål at lette det grænseoverskridende samarbejde i EU mellem myndigheder og offentligretlige organer m.v. og sammenslutninger af sådanne organer eller myndigheder i medlemsstaterne og derigennem styrke den økonomiske og sociale samhørighed.

Jeg kan ikke undlade at undre mig en smule over den mangel på fantasi, der åbenbart råder, når nye og egentlig positive bestemmelser skal sættes i værk - begrebet EGTS bliver nok aldrig folkeeje eller en ørehænger.

I en global verden skal vi sikre de allerbedste muligheder for at skabe grundlag for videnopbygning, videnspredning og innovation. Europa har på en lang række områder den gule førertrøje i forhold til teknologi og menneskelige ressourcer. Imidlertid er det ikke noget naturgivent, at vi beholder førertrøjen. Det skal vi til stadighed udvikle og arbejde for. Lovforslaget om forordningen vil medvirke til at lette denne indsats gennem samarbejde.

I vores forskningsverden ser vi vidensinstitutioner, virksomheder, myndigheder på forskelligt niveau bruge forordningen offensivt og med rettidig omhu til gavn for de enkelte aktører i en EGTS og samlet til gavn for det danske samfund. Der bør gælde så få begrænsninger som overhovedet muligt i et sådant samarbejde. Vi kan dog følge de overvejelser, ministeren gør sig vedrørende åbenhed og gennemsigtighed, og vi har med tilfredshed noteret os, at ministeriet og ministeren på ny har overvejet spørgsmålet om offentlighedslovens anvendelse i forhold til en EGTS, og at ministeren på denne baggrund er indstillet på under Folketingets videre behandling af forslaget at stille ændringsforslag til det, således at offentlighedsloven kan finde anvendelse på en dansk EGTS. Der kan bl.a. peges på, at offentligheden kan have en særlig interesse i at få indsigt i et grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder m.v., som forventes at realisere projektet i et EU-fond-regi. Det gælder ligeledes, når det drejer sig om krav om revision af territorialt samarbejde.

Vi har forventninger om, at disse forordninger bliver anvendt med det formål at udvikle viden, kompetencer og skabe muligheder for bedre vilkår, når det gælder økonomi, beskæftigelse, service og sammenhæng på tværs af grænser i en stadig mere åben verden.

Vi har ligeledes forventninger om, at vi ikke fra national side bruger de begrænsningsformuleringer, der jo også findes i forordningen, til at hindre de gode intentioner, der kommer med dette regelsæt. Skulle man svinge sig en smule op til lidt lyrisk, kunne det være, at vi fra Socialdemokraternes side ser disse ellers knastørre administrative bestemmelser som et middel til at få tusind blomster til at blomstre, og vi deltager gerne i det videre arbejde.

Med denne store rosetale skal jeg meddele efterfølgende, at jeg har lovet hr. Frank Aaen at meddele, at Enhedslisten ikke deler vores positive synspunkt om det her.

Kl. 10:10

Formanden:

Tak til hr. Orla Hav. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Så er det fru Pia Adelsteen i ordførerrækken.

Kl. 10:10

(Ordfører)

Pia Adelsteen(DF):

Dansk Folkeparti har noteret sig, at forordningen lægger op til, at Danmark skal fastsætte rammer, der gør det muligt at oprette en europæisk gruppe for territorialt samarbejde eller EGTS. Med forslaget bliver EGTS betragtet som en selvstændig juridisk enhed. Praksis har i sådanne samarbejder været privatretlige regler.

Dansk Folkeparti lægger vægt på, at ordningen er frivillig, og at den derfor ikke nødvendigvis vil få den store betydning, og at myndigheder kan fortsætte deres eksisterende samarbejde. Dermed bliver de danske myndigheder ikke pålagt ekstra byrder fra EU. Vi har derfor også noteret os, at en EGTS skal godkendes på forhånd, og at der ikke umiddelbart er planer om at oprette en EGTS på dansk grund. Dansk Folkeparti finder det desuden positivt, at det er en national lovgivning, som afgør vilkårene for deltagelse i en EGTS, samt at det er danske styrelser, der skal administrere ordningen. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at en EGTS kun skal beskæftige sig med sager, som de deltagende myndigheder normalt har beføjelser til. Vi vil derfor uden yderligere kommentarer gå positivt videre med forslaget.

Kl. 10:12

Formanden:

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Pia Adelsteen.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Kl. 10:12

(Ordfører)

Karsten Hønge(SF):

SF er positiv over for forslaget, men ser dog nogle enkelte elementer, som vi er kritiske over for. Derfor vil vi afvente partiets endelige stillingtagen under det videre arbejde.

Kl. 10:12

Formanden:

Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er så hr. Mike Legarth.

Kl. 10:12

(Ordfører)

Mike Legarth(KF):

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Hensigten med lovforslaget er at opfylde kravet fra en EU-forordning om, at medlemsstaterne skal oprette en europæisk gruppe for territorialt samarbejde, en såkaldt EGTS. En EGTS får status som en juridisk person og har i hver enkelt medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende medlemsstats nationale lovgivning tillægger juridiske personer. Den kan erhverve og afhænde ejendom og løsøre samt ansætte personale og optræde som part i retssager. Den kan endda gå konkurs.

En EGTS kan alene bestå af statslige, regionale, lokale myndigheder og offentligretlige organer, der går sammen med tilsvarende myndigheder i et andet medlemsland for at gennemføre et strategisk samarbejde eller et konkret projekt på tværs af grænserne. Vi vil fastsætte, at medlemmerne af en EGTS handler inden for rammerne af den kompetence, som de i henhold til den nationale lovgivning har, og vi skal desuden fastlægge regler om registrering og opløsning af en EGTS med hjemsted i Danmark.

Vi Konservative er et meget positivt EU-parti, og vi vil gerne i enhver sammenhæng medvirke til at forbedre mulighederne for samarbejde på tværs af grænserne, så derfor er der fuld støtte til forslaget fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 10:14

Formanden:

Tak til hr. Mike Legarth.

Den næste i ordførerrækken er hr. Niels Helveg Petersen.

Kl. 10:14

(Ordfører)

Niels Helveg Petersen(RV):

Da mit partis ordfører, hr. Morten Helveg Petersen, er forhindret i at være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at Det Radikale Venstre ser positivt på forslaget. Det udspringer jo af en lovgivning i EU og giver nogle regler for regionalt samarbejde, hvordan man kan organisere sig. Jeg tvivler på, at det får nogen særlig praktisk betydning i Danmark, men lovforslaget er alligevel nødvendigt, for at vi kan leve op til vedtagne bestemmelser i EU, og vi støtter med glæde forslaget.

Kl. 10:14

Formanden:

Tak til ordføreren på sønnens vegne.

Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Kl. 10:15

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for den positive holdning til lovforslaget.

Jeg vil sige, at jeg godt vil benytte lejligheden til at knytte et par ord til forordningen, som er et administrationsværktøj. Forordningen har jo baggrund i de vanskeligheder, visse medlemsstater, specielt regionale og lokale myndigheder, har haft med at samarbejde på tværs af grænserne på grund af forskellige nationale lovgivninger og procedurer, og det var de forhold, som Kommissionen tilbage i 2005 satte sig for at ændre. Ved at organisere det grænseoverskridende samarbejde i en EGTS får samarbejdet status som en juridisk person, der kan eje fast ejendom, ansætte personale og optræde som part i retssager, og når EGTS'en så er etableret, skal den videre kunne forholde sig til reglerne i ét land.

Hvad er det så for regler, vi foreslår fastsat for danske myndigheder og offentligretlige organers deltagelse i en i EGTS, og hvilke overvejelser har vi så gjort os i den forbindelse?

Jeg vil godt nævne et centralt omdrejningspunkt i forbindelse med det lovforberedende arbejde, og det har været at fastslå, hvad EGTS egentlig er for en størrelse. Det fremgår jo af forordningen, at en EGTS alene kan bestå af myndigheder og offentligretlige organer, der skal etableres via en aftale ligesom et interessentskab, og så skal den i øvrigt kunne gå konkurs. På den baggrund har vi i lovforslaget fastsat, at EGTS'en er at anse som et privatretligt organ. Og da det privatretlige er udgangspunktet, følger det heraf, at offentlighedsloven som udgangspunkt ikke gælder, ligesom den som udgangspunkt ikke gælder for andre organisationer, som myndighederne har etableret på et privatretligt grundlag, det kan f.eks. være Wonderful Copenhagen.

Det var så også udgangspunkt for det forslag, jeg fremsatte i onsdags, og det er jo rigtigt, som hr. Orla Hav nævner i sin ordførertale i dag, at jeg har besluttet at stille et ændringsforslag, hvor jeg foreslår, at offentlighedsloven kommer til at gælde for en EGTS. Jeg synes, det er helt naturligt at sikre åbenhed og gennemsigtighed, når det er myndigheder og offentligretlige organer, der indskyder midlerne og samarbejder grænseoverskridende. Det var sådan mere det principielle.

Indholdsmæssigt hverken udvider eller begrænser en EGTS, hvad danske myndigheder og offentligretlige organer kan deltage i. Og administrativt lægger vi jo så op til, at Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om deltagelse efter udtalelse fra de relevante ressortministerier. Desuden skal vi så fastlægge regler for registrering og oplysning, og jeg foreslår, at vi bruger det eksisterende system for registrering og offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Så alt i alt vil jeg sige, at det er et administrationsværktøj, som vi kan bruge fremover, og da der er frivillighed omkring det, så må fremtiden jo vise, om man ønsker at bruge det værktøj til at arbejde på den her måde. Vi har jo Øresundssamarbejdet, som har fungeret uden et sådant organ, og vi har jo også set, at Syddanmark og Slesvig kan samarbejde, men det er som bekendt andre steder, man har haft problemerne. Nu har vi et værktøj, og vi vil jo gøre alt for i den verden, vi lever i, hele tiden at sørge for, at vores kommuner og vores regioner og lignende kan arbejde grænseoverskridende. Det mener vi der er noget positivt i.

Kl. 10:18

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af overenskomst af 2. februar 2007 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre på den ene side og Islands regering på den anden side om den maritime afgrænsning i området mellem Færøerne og Island.

Af udenrigsministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 28.11.2007).

Forhandling

Kl. 10:19

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Sophie Løhde.

Kl. 10:19

(Ordfører)

Sophie Løhde(V):

Det overordnede formål med nærværende beslutningsforslag er at gøre det muligt for den danske regering sammen med Færøernes landsstyre at indgå en overenskomst af 2. februar 2007 om den maritime afgrænsning i området mellem Island og Færøerne.

Når spørgsmålet vedrørende den maritime afgrænsning af området ud over at have været behandlet af Færøernes landsstyre også skal behandles her i salen i dag, så skyldes det jo netop, at fastlæggelsen af rigets grænser er rigets og ikke enkelte rigsdeles kompetence.

I den sammenhæng har det været vigtigt for Venstre, at Færøerne ud over selvfølgelig at have deltaget i forberedelsesfasen om det konkrete forhandlingsforløb også har været leder af forhandlingsdelegationen, ligesom Færøernes landsstyre efterfølgende har givet samtykke til indgåelse af overenskomsten.

Spørgsmålet om den maritime afgrænsning er vigtigt i forhold til bl.a. adgangen til fiskeri, hvorfor det naturligvis også har været centralt, at man fremadrettet har opnået enighed om nogle klare retningslinjer herfor.

Så med den her overenskomst er der nu sat punktum for en måske uhensigtsmæssig uklarhed på en god måde, der er til glæde for såvel Island som Færøerne, og vi er i Venstre meget tilfredse med det foreliggende resultat og kan på den baggrund anbefale beslutningsforslaget.

Kl. 10:20

Formanden:

Tak til fru Sophie Løhde. Der er ikke korte bemærkninger. Og det er hr. Niels Sindal som ordfører.

Kl. 10:21

(Ordfører)

Niels Sindal(S):

Indledningsvis skal jeg sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig kan tilslutte sig forslaget.

Dernæst vil jeg knytte nogle kommentarer til den måde, forslaget er blevet til på, og drøfte det, der hedder kontinentalsoklen. Det har taget 4 år, og det fortæller os noget om, at sådan en aftale er vanskelig at indgå. Der er fundet et undersøisk fjeld, så det skulle diskuteres lidt, og efterfølgende er man så blevet enig, og det er fint. Man har så drøftet og beskrevet retten til fiskeri. Og så er der den situation, at skulle man finde mineralforekomster, skal det drøftes yderligere.

Det får mig til at spørge ministeren: Hvor langt er man med hensyn til at indgive krav - claims - i forhold til kommissionen i New York, som skal tage sig af havretten? Jeg ved, at Norge har indsendt deres krav i forbindelse med kontinentalsokkeldiskussionen, og russerne er ved få godkendt deres, og jeg vil gerne have et lille fingerpeg om, hvor Danmark ligger i forhold til de forhandlinger. USA, Canada, Danmark og Grønland har endnu ikke indgivet krav. Jeg tror, det er en vigtig ting at få drøftet, hvordan man i fremtiden håndterer det her.

Sagen i dag med den tid, det har taget, belyser, at selv små sager kan tage lang tid og kan give anledning til mange drøftelser. Så vi tilslutter os, men vil gerne have det her oplyst.

Kl. 10:22

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til hr. Niels Sindal. Den næste ordfører er hr. Søren Espersen.

Kl. 10:22

(Ordfører)

Søren Espersen(DF):

Jeg har ikke så mange kommentarer at knytte til forslaget. Jeg kan på Dansk Folkepartis vegne sige, at vi tilslutter os det forslag, der foreligger.

Kl. 10:23

Formanden:

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

Kl. 10:23

(Ordfører)

Kristen Touborg(SF):

Den her sag er jo et eksempel på, at ting tager tid, måske også for lang tid indimellem, men jeg synes, at det er rigtig godt, at man nu langt om længe er nået frem til enighed om, hvordan sagen skal afsluttes, og det hilser vi med tilfredshed. Og så skal jeg bare slutte med at sige, at vi også ser frem til ministerens svar på Socialdemokratiets spørgsmål, det synes jeg er ret spændende.

Kl. 10:23

Formanden:

Tak til hr. Kristen Touborg. Så er det fru Vivi Kier som ordfører.

Kl. 10:24

(Ordfører)

Vivi Kier(KF):

Med dette beslutningsforslag tilslutter Danmark sig den overenskomst, der er indgået mellem Færøernes landsstyre og den islandske regering om en maritim afgrænsning i området mellem Færøerne og Island. Og fra Konservatives side kan vi tilslutte os beslutningsforslaget.

Kl. 10:24

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Kl. 10:24

(Ordfører)

Niels Helveg Petersen(RV):

Der har igennem nogle år eksisteret en uklarhed om den maritime afgrænsning mellem Færøerne og Island. Denne uklarhed er nu løst i enighed, som det sig hør og bør mellem nordiske venner, og det er med stor glæde, at Det Radikale Venstre tilslutter sig beslutningsforslaget.

Kl. 10:24

Formanden:

Tak for det. Ønsker udenrigsministeren ordet? Så er det givet.

Kl. 10:25

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Jamen jeg takker for Folketingets tilslutning til det her forslag. Jeg synes, det er vigtigt, at man får bragt sagerne i orden mellem Færøerne og Island. Jeg synes, det har været et godt forhandlingsforløb, at Færøerne har kørt det godt, og jeg har været glad for at kunne støtte Færøerne. Jeg synes, det er en rimelig løsning, der er fundet.

Så stillede hr. Niels Sindal et meget relevant spørgsmål, selvfølgelig for Folketinget, om kontinentalsoklen mellem Færøerne og Island. Det er et relevant spørgsmål, for uden for 200 sømil kan stater kun gøre krav på kontinentalsoklen. Det vil sige, at stater i havområder uden for 200 sømil fra kysten ikke kan gøre krav på havet, men kun på havbunden. Så krav på kontinentalsoklen uden for disse 200 sømil skal, som hr. Sindal sagde, forelægges for den internationale sokkelkommission - det er FN. Dette forventes for Færøernes vedkommende at ske i 2009.

Hvis det er den anden sokkelproblematik, hr. Niels Sindal også interesserer sig for, nemlig den omkring Nordpolen, så har man altså frist indtil 2014, og det var den, der blev nævnt i forbindelse med Rusland og USA - det var jo faktisk den med Nordpolen og ikke med Færøerne. Der har man frist indtil 2014, og det vil sige, at alle, der afleverer krav inden 2014, ikke kommer længere frem, om jeg så må sige, med deres sag. Det er derfor, vi har sendt videnskabelige ekspeditioner derop, og den, der var der i sommer f.eks., var der jo også, med henblik på at vi kunne gøre vores krav så velfunderede som overhovedet muligt.

Så kan jeg sige, at jeg forsøger at få arrangeret en arktisk konference den 27.-29. maj med de fem lande, altså USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark, som har aktier, om jeg så må sige, direkte i Nordpolen, for at undgå de ting, som hr. Niels Sindal nævnte, nemlig at man handler fuldstændig uden respekt for havretten og for kontinentalsokkelbeslutningerne i FN. Jeg håber på at gennemføre konferencen mellem de fem lande i Grønland i samarbejde med hjemmestyret i slutningen af maj.

Kl. 10:27

Formanden:

Tak til udenrigsministeren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget vedrørende Færøske Forhold. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af Folketinget ved udnævnelse af det danske medlem af Europa-Kommissionen.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.11.2007).

Forhandling

Kl. 10:27

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og udenrigsministeren har ordet, hvis han ønsker det. Værsgo.

Kl. 10:27

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Tak, hr. formand.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag går ud på, at Folketinget i stedet for regeringen skal beslutte, hvem der skal indstille den danske kandidat til Europa-Kommissionen. Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil ikke gavne Danmarks interesser, og derfor kan regeringen naturligvis ikke støtte forslaget.

Den danske regering har det primære ansvar for at sikre Danmark den bedst mulige udenrigspolitiske indflydelse - det gælder generelt - og det omfatter også indstilling af de bedst egnede kandidater til internationale organisationer som f.eks. Europa-Kommissionen. Sådan har været under denne regering, og sådan har det været under alle tidligere regeringer, og sådan bør det også fortsat være.

Det er, fordi den til enhver tid siddende regering har de bedste muligheder for at påvirke den proces, der foregår i forbindelse med besættelse af den slags poster. Ved indstilling af den danske kandidat til Kommissionen vil det således være væsentligt for enhver dansk regering at kunne arbejde fleksibelt og effektivt for at sikre en så tung portefølje som muligt til den danske kandidat.

Dette er særlig afgørende i den periode, hvor en ny kommissionsformand er valgt, og hvor de øvrige medlemslandes medlemmer skal indstilles og have tildelt et ansvarsområde. Regeringen har derfor brug for at kunne identificere den rette faglige profil på det helt rigtige tidspunkt i forhandlingerne med kommissionsformanden. Det er givetvis også grunden til, at det i alle andre 26 medlemslande på nær et, det er Litauen, er regeringen alene, der indstiller landets kandidater til Kommissionen.

Lad mig desuden slå fast, at den samlede liste over indstillede kandidater til Kommissionen fra medlemslandene forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering. Det skete senest i september 2004 i forbindelse med proceduren for godkendelse af Barrosokommissionen.

Dansk Folkeparti bemærker i forslaget, at det ville bidrage til en afpolitisering af Kommissionen, hvis Folketinget indstillede den danske kandidat i stedet for regeringen. Det er selvfølgelig et ædelt formål, men jeg er uenig i det. At Folketinget skulle beslutte, hvem der skal være den danske kandidat til Kommissionen, vil tværtimod gøre sagen mere og ikke mindre politisk, for man forestiller sig vel ikke, at en folketingsindstilling er apolitisk. Så er det i hvert fald det eneste apolitiske folketing i denne verden.

Desuden vil jeg nævne, at der ikke nødvendigvis er tidsmæssigt sammenfald mellem den periode, som den danske kommissær sidder i, og den regering, som har indstillet vedkommende. Der kan jo være kortere eller længere tidsrum, hvor den danske kommissær ikke deler politisk ståsted med den danske regering, fordi der har været valg i mellemtiden og er kommet en anden regering. Som påpeget af forslagsstillerne ville der ikke blive ændret ved det dette, hvis Folketinget indstillede den danske kandidat. Det politiske flertal, der har udpeget en given dansk kommissær, vil selvsagt kunne ændre sig i den periode, kommissæren sidder. Derfor er der næppe grund til at tro, hvad forslagsstillerne ellers argumenterer for, at en kommissær udpeget af Folketinget skulle have en større tilskyndelse end en kommissær indstillet af regeringen til at spille formidler mellem Folketinget og Kommissionen.

Dansk Folkeparti anfører i sine bemærkninger til forslaget, at det ville styrke den danske kommissærs legitimitet, såfremt Folketinget stod for indstillingen. Men vi finder altså, at den bedste måde at sikre legitimiteten på er, at den danske kandidat har den bedste faglige profil og kan sikres det bedst mulige ansvarsområde, og det er selvfølgelig også i Danmarks interesse. Men der vil jeg godt understrege, at en kommissær skal være fuldkommen uafhængig af Danmark, uanset hvordan vedkommende indstilles. Det er som bekendt slået fast i traktaten, hvilket jeg noterer at forslagsstillerne også indrømmer i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Lad mig således opsummere: Traktaten fastslår, at kommissærerne skal handle uafhængigt af deres medlemslande - altså det medlemsland, der har indstillet dem - og det vil derfor til enhver tid være i Danmarks interesse, at personen, der indstilles som den danske kommissær, er den fagligt bedst egnede kandidat. Vedkommende skal jo ikke modtage instrukser og kan ikke styres fra et dansk Folketing eller et dansk ministerium, og derfor er der brug for, at vi har den bedst egnede kandidat, som har den største mulighed for at præge Kommissionens arbejde i konstruktiv og positiv retning. Det vil være den til enhver tid siddende danske regering, der har de bedste forudsætninger for at sikre dette, og naturligvis vil enhver regering uanset partifarve sørge for at sikre dette.

Kl. 10:31

Formanden:

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 10:31

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg finder det en smule bemærkelsesværdigt, at udenrigsministeren vælger at anfægte fagligheden bag en kommissær, som måtte være udpeget af Folketinget. Det er jo altså sådan, uanset om udenrigsministeren synes om det eller ej, at der faktisk er en række ret væsentlige personer, der udpeges af andre end udenrigsministerens regering. Man kan jo i flæng nævne ombudsmanden, som udpeges af Folketinget, man kan også pege på dommerne ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som udpeges af parlamentarikere, så derfor er det ikke et ukendt fænomen.

Jeg synes aldrig, jeg har hørt - for jeg lytter godt efter, når udenrigsministeren taler - udenrigsministeren anfægte fagligheden af den danske ombudsmand eller fagligheden af den danske dommer i Strasbourg. Og nu kender vi jo alle sammen udenrigsministeren som en mand, der virkelig taler for åbenhed og brede aftaler osv., og derfor undrer jeg mig over, at han så lakonisk afviser det her forslag og siger, at det stadig væk er et rent regeringsprærogativ.

Tror udenrigsministeren ikke på, at det kunne være med til at skabe en bredere konsensus omkring Kommissionens arbejde og mere interesse og åbenhed, hvis Folketinget, på linje med det vi kender fra ombudsmanden, blev inddraget?

Kl. 10:32

Formanden:

Ministeren.

Kl. 10:32

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Jeg er da glad for, at hr. Morten Messerschmidt stiller sit spørgsmål, så jeg kan få præciseret mig selv lidt bedre. Det er jeg taknemlig for. For selvfølgelig anfægter jeg ikke, at Folketinget finder en kvalificeret ombudsmand, det gør man jo. Jeg anfægter heller ikke, at Folketinget indstiller dommerne til domstolene i Strasbourg og gør det kvalificeret. Jeg har selv været med til det, så selvfølgelig gøres det kvalificeret - det kan vi være enige om.

Det, der for mig er det vigtige her, er, at der jo er et sammenspil - en dialog - med kommissionsformanden om, hvilke poster er mulige, hvilke kandidater måtte man have til de poster, således at vi får matchet posten og personen og landet. Det er altså et puslespil, der skal gå op, hvor man er i tætte forhandlinger med kommissionsformanden, og der tror jeg det ville være en binding fra Folketingets side, hvis Folketinget udpegede, og det ville betyde, at man ikke kunne få manøvreret sig ind på det bedst tænkelige område til den bedst tænkelige person. Så det er altså et forhandlingsforløb, der finder sted, som jeg tror det er bedst regeringen forestår, ligesom regeringen forestår det i alle andre udenrigspolitiske anliggender.

Kl. 10:33

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Kl. 10:33

Morten Messerschmidt(DF):

Jo, det er en forhandlingsposition. Jeg kan nu ikke se, at det skulle ændre voldsomt meget, om det var et flertal i Folketinget, eller om det var regeringen, som udpegede en kommissær. Så kunne man måske søge et kompromis. Hvad med, om regeringen i hvert fald skulle finde et flertal for den kandidat, som regeringen nu agtede at indstille?

Jeg hørte, at udenrigsministeren i sin tale argumenterede for, at det ikke ville føre til en afpolitisering, fordi Folketinget per se er politisk. Men det, der er sagen, er jo, at regeringen formodentlig ikke ville kunne finde flertal blandt VOK-partierne, fordi Dansk Folkeparti og regeringen grundlæggende er uenige om store dele af EU-politikken, og derfor må de enten række over midten, altså over til socialisterne, eller gå sammen med Dansk Folkeparti.

I begge positioner vil begge parter være nødt til at være pragmatiske og se bort fra politiske interesser. Det vil da føre til en mere embedsmandsagtig institution i Kommissionen end en politisk. Det vil jeg gerne bede om at udenrigsministeren igen tilkendegiver sin holdning til.

Kl. 10:34

Formanden:

Ministeren.

Kl. 10:34

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Det vil jeg meget gerne forholde mig til. Altså, her er der jo en misforståelse, for det drejer sig ikke om - og jeg er sikker på, at hr. Morten Messerschmidt ikke har misforstået det, men det her kan misforstås - at regeringen skal ud at finde en kompromiskandidat. Det skal vi jo ikke. Regeringens prærogativ er at indstille, og det gør vi jo uanset farve, og uanset om man skal finde et flertal eller ej, for det skal vi jo faktisk ikke finde bag kandidaten. Vi skal indstille den kandidat, vi mener er bedst til at få den bedst mulige stilling. Så der skal ikke laves studehandler og alt muligt andet: Så får du den stilling, så får vi den stilling osv.

Men hvis man skal have et flertal i Folketinget, som hr. Morten Messerschmidt foreslår som kompromismodel, vil det jo præcis været det her med, at man skal rende rundt og finde ud af, hvem der kan være et flertal bag ved. Det stærke ved det her er, at det skal man ikke. Enhver regering er forpligtet til - og det håber jeg også den lever op til - at finde den bedst egnede kandidat til den for Danmark bedst mulige position. Det er det, der er vores opgave, og det mener jeg altså er bedst at regeringen fortsætter med, som de hidtidige regeringer har gjort.

Vi skal ikke finde en kompromiskandidat, vi skal ikke finde en flertalskandidat, vi skal finde den bedste kandidat.

Kl. 10:35

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til udenrigsministeren. Den næste i ordførerrækken er hr. Michael Aastrup Jensen.

Kl. 10:36

(Ordfører)

Michael Aastrup Jensen(V):

Forslagsstillerne lægger i beslutningsforslaget vægt på, at EU-samarbejdet i dag er præget af en udbredt grad af mangel på demokrati, og her mener de endvidere, at en del af forklaringen er det forhold, at Europa-Kommissionen er udpeget af de respektive landes regeringer og dermed ikke er folkevalgt.

Jeg kan på ingen måde give forslagsstillerne ret i, at EU-samarbejdet mangler demokrati, og ej heller i, at man vil få mere demokrati ved at lade Folketinget i stedet for regeringen vælge EU-kommissæren. I tråd med Kommissionens grundtanke om national uafhængighed foretages den demokratiske kontrol med Kommissionen jo på EU-niveau, og ikke på nationalt niveau, ved at det folkevalgte Europa-Parlament godkender Kommissionen. Det kan jeg absolut ikke se gør EU-samarbejdet mindre demokratisk.

Som eksempel på den demokratiske kontrolproces kan jeg nævne sagen tilbage i 2004, hvor Italien valgte at opstille en anden kommissær end den først valgte, da denne ikke kunne finde opbakning i EU-Parlamentet.

Der lægges i beslutningsforslaget vægt på, at Kommissionen bør være en embedsmandsinstitution snarere end en politisk institution, hvilket jeg i øvrigt også er uenig i. Hvis man skulle ændre praksis for udnævnelse af en EU-kommissær, så det i stedet for regeringen var Folketinget, der udpegede kommissæren, ville jeg sagtens kunne forestille mig et scenarie, hvor kandidater til kommisærposten måtte søge bred opbakning i Folketinget ved at fremsætte en politisk dagsorden. Det betyder, at den kommissær, som Folketinget så skulle vælge, ville have et ansvar for at overholde dette politiske program og dermed kæmpe for det i Kommissionen. Ud fra det argument falder forslagsstillernes argumentation jo også fra hinanden, da man ved at inddrage Folketinget i beslutningsprocessen politiserer kommissæren yderligere, og personen vil derfor nærmere være politiker end embedsmand.

Afslutningsvis vil jeg helt klart slå fast, at vi i Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, da vi mener, at det skal være den bedst kvalificerede kandidat, der udnævnes til kommissær, og ikke den person, der har ført en politisk kampagne for at vinde bred opbakning i Folketinget.

Kl. 10:38

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Kl. 10:38

Morten Messerschmidt(DF):

Se, hver gang vi har diskuteret EU-forfatningen og forfatningstraktaten, som ordføreren kalder den, og nu også Lissabontraktaten, har nogle af nøgleordene for ordføreren været åbenhed og demokrati. Nu kommer Dansk Folkeparti med et forslag, som netop skal skabe mere åbenhed og mere demokrati. Den allermest magtfulde institution i EU vil vi gerne have fremover hviler på et flertal i Folketinget.

Det er vel egentlig et meget fornuftigt udgangspunkt at sige, at folk, der har politisk indflydelse, skal have et flertal i Folketinget bag sig. Det er i hvert fald sådan, ordførerens regering arbejder: Uden et flertal er der ikke nogen indflydelse.

Derfor undrer jeg mig over, at de fine ord om demokrati og åbenhed, som vi tidligere har hørt var helt afgørende for Venstre, pludselig er forsvundet, fordi det er et forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti. Kunne hr. Michael Aastrup Jensen ikke elaborere lidt på det?

Kl. 10:39

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:39

Michael Aastrup Jensen(V):

Jo, men som jeg også var inde på i min ordførertale, er det jo ikke, fordi vi synes, det skal være på det nationale niveau, at der skal være et kontrolorgan, men vi har jo Europa-Parlamentet. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti måske ikke er så glad for, at der er noget, der hedder Europa-Parlamentet, men det er vi faktisk. Og det er lige præcis Europa-Parlamentet, der er kontrolorgan for det her, og det har vi især set i to tilfælde: I 2004, hvor Italien måtte komme med en ny kommissær, og i 1999, hvor truslerne om fyring fra Europa-Parlamentet fik Santerkommissionen til at gå af.

Så det er ikke sådan, at Europa-Parlamentet ikke er sin opgave voksen. Jeg synes tværtimod, at det gør det godt, og det er jo vores demokratisk valgte folk, som dernede er med til at sørge for det. Så der er jo en demokratisk åbenhed på området, bare for Europa-Parlamentet.

Kl. 10:39

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Kl. 10:40

Morten Messerschmidt(DF):

Igen må jeg altså sige, at jeg synes, at ordføreren taler imod sine tidligere synspunkter, for også i forbindelse med Lissabontraktaten har jeg netop hørt det som et afgørende argument for partiet Venstre, at vi fik mere kontrol i Folketinget. Man har jo nærmest hyldet den her gule kort-ordning, som om den var en åbenbaring fra himlen, som nu skulle sikre demokratiet. Der er god grund til at sikre demokratiet, men det er da mærkeligt, at man, når man taler Lissabontraktat, hvor vælgerne ikke må blive spurgt, så insisterer på, at det der er en god ting, at kontrollen ligger i Folketinget, mens der, når det handler om det organ, som måske har allermest indflydelse i EU, så ikke skal være nogen national kontrol, der skal Folketinget bare blande sig fuldstændig udenom, det skal de klare nede i Bruxelles i Europa-Parlamentet, hvor Danmark har 14 ud af mere end 700 medlemmer.

Kan hr. Michael Aastrup Jensen ikke godt se, at der er en eller anden uoverensstemmelse i hans retorik?

Kl. 10:40

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:40

Michael Aastrup Jensen(V):

Nej, det kan ordføreren absolut ikke - meget overraskende. Tværtimod synes jeg faktisk, det er rimelig krystalklart, hvordan og hvorledes tingene hænger sammen. Vi synes jo, det er vigtigt med demokratisk åbenhed, og det er lige præcis det, der er med Europa-Parlamentet. Og jeg synes også, at det der med, at man hele tiden skal forsøge at gøre det til, at det er vores kommissær, er forkert. Kommissionen er jo fuldstændig uafhængig af nationale interesser og skal arbejde for fællesskabets interesser. Og derfor er det jo også vigtigt, at det er Europa-Parlamentet som fællesskabets demokratisk valgte organ, som kan sørge for at føre kontrollen. Det må jeg indrømme at jeg synes er sund fornuft. Jeg kan godt høre, at det desværre ikke er det for Dansk Folkeparti, men det er det for os.

Kl. 10:41

Formanden:

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og næste ordfører er hr. Kim Mortensen.

Kl. 10:41

(Ordfører)

Kim Mortensen(S):

Forslaget her handler om, at Folketinget i stedet for regeringen skulle udpege den danske EU-kommissær.

Man kan sige, at alene indledningen i begrundelsen for det her beslutningsforslag jo siger meget om Dansk Folkepartis tilgang til det europæiske samarbejde: »EU-samarbejdet er i dag præget af en udpræget mangel på demokrati.« Det er underforstået, at Dansk Folkeparti i dette tilfælde ikke har indflydelse på beslutningerne i EU. Naturligvis kan det jo lyde meget demokratisk at inddrage Folketinget i udnævnelsen af den danske EU-kommissær, men ligesom indledningen er en dyb mistillid til EU-systemet, er forslaget her også indirekte en dyb mistillid til den statsminister, der jo på Danmarks vegne forhandler med Europa-Kommissionens formand, dels for at finde den bedst egnede kandidat, dels for at få den mest indflydelsesrige placering for Danmark i den endelige Kommission. Og her gik man jo med den opfattelse, at Dansk Folkeparti faktisk havde tillid til Danmarks statsminister.

Udpegningen af den samlede Kommission sker formentlig efter lange og hårde forhandlinger, og jeg er faktisk også af den opfattelse, at Danmark har haft mange dygtige og gode kommissærer med stor indflydelse i Kommissionen. Det er ikke mit indtryk, at Dansk Folkepartis mellemkomst i denne udpegning ville have kvalificeret emnerne yderligere. Hvis ikke Dansk Folkeparti er enig i dette, er vejen jo altid åben for at holde statsministeren ansvarlig hernede i Folketingssalen, selv om det kunne virke en smule utraditionelt i forhold til det internationale samarbejde.

Europa-Kommissionen udpeges efter forhandling med de respektive statsledere, og herefter godkendes Kommissionen jo af Europa-Parlamentet. Man kan sige, at det jo unægtelig ville være en speciel situation, at man i den godkendelse skulle underkende en EU-kommissær, der var udpeget af parlamentarikerne i det danske Folketing.

Jeg vil slutte med at sige, at Dansk Folkeparti en gang imellem har haft mange både gennemarbejdede og seriøse beslutningsforslag - jeg tror, jeg kom til at rose et af dem i sidste uge. Det her er efter min opfattelse ikke et af de forslag, og Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Kl. 10:44

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 10:44

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg undrer mig en lille smule over, at hr. Kim Mortensen starter med at sige, at der stort set ingen demokratiske problemer er i EU. Det er ikke, fordi det er fremmed for mig at tro, at Socialdemokraterne har det sådan, men mest fordi den tidligere ordfører, nemlig hr. Svend Auken, rent faktisk har gjort rigtig meget ud af at understrege det demokratiske underskud i EU, og man kan vel egentlig nærmest se de betragtninger, som jeg har gjort mig i bemærkningerne til forslaget, som et forsøg på at imødekomme noget af den kritik, som hr. Svend Auken tidligere har rettet imod EU - måske i et naivt forsøg på at opnå en eller anden form for fælles fodslag. Men jeg kan forstå, at selve projektets vigtighed og det, at man er fuldstændig konform og ikke har nogen indvendinger over for EU-projektet, er væsentligere end rent faktisk at rette op på nogle af de fejl og mangler, der er.

Så vil jeg bare spørge: Når nu hr. Kim Mortensen siger, at man altid går efter den bedst egnede kandidat, og hvis vi ser tilbage på de sidste fire kandidater, har vi at gøre med hr. Henning Christoffersen, hr. Poul Nielson, fru Ritt Bjerregaard og fru Mariann Fischer Boel, kan hr. Kim Mortensen så se et politisk tilhørsforhold i forhold til de her kandidater, der er nogenlunde parallelt med regeringsforholdene i Danmark?

Kl. 10:45

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:45

Kim Mortensen(S):

Jamen det er der, og det går jeg da også ud fra at der er. Jeg vil starte med at sige, at jeg jo sådan set bare citerede Dansk Folkepartis indledning til begrundelsen i det her, og for Dansk Folkeparti er EU-politik sort eller hvidt, alt eller intet, ud eller ind. Vi har sagt, at vi fra Socialdemokratiets side fuldt og helt deltager i det europæiske samarbejde. Vi synes, der mangler noget åbenhed, der mangler nogle diskussioner om de demokratiske institutioner i EU, men derfra og til at sige, at EU-samarbejdet i dag er præget af udpræget mangel på demokrati, er der meget langt, synes jeg.

Som jeg sagde i min ordførertale, er det Socialdemokratiets overbevisning, at det er den danske statsministers pligt og opgave at sikre Danmark den størst mulige indflydelse gennem at finde den bedst mulige kandidat og placering i EU-Kommissionen. Det er min overbevisning, at det også er lykkedes for de statsministre, der har deltaget, også i de sidste fire udpegninger.

Kl. 10:46

Formanden:

Der er en sidste kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 10:46

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg tror, at man må bære over med hr. Kim Mortensens lidt klichéprægede retorik om, at Dansk Folkeparti enten er for eller imod. I forslaget her indgår der jo faktisk ikke noget som helst om, at vi i Danmark skal melde os ud, og så er det jo et lidt mærkeligt udsagn. Tværtimod går vi meget konstruktivt ind i det her og siger, at der faktisk er en lang række områder, hvor EU fungerer rigtig ringe. Vi vil gerne prøve at rette op på det. Det kan man så åbenbart ikke med Socialdemokraternes mellemkomst.

Men det, der jo sådan set er pointen, er, at i hvert fald de sidste fire kommissærer, vi har haft, alle sammen har haft et tilhørsforhold til den på det pågældende tidspunkt siddende regering. Det kan godt være mig, der er for enfoldig, men kunne man ikke godt forestille sig, at det ikke er de allerklogeste i hele landet, der nødvendigvis lige er medlemmer af regeringspartiet? Kunne man ikke godt forestille sig, at der måske også var en enkelt klog socialdemokrat, selv om vi har en Venstreregering? Kunne man ikke også godt forestille sig, at der var en enkelt klog Venstremand, selv om vi har en socialdemokratisk regering?

Det er selvfølgelig et lidt ledende spørgsmål, fordi det sigter til, hvorfor det skal være partifarve som i dag, der afgør, hvem der bliver kommissær. Hvorfor skal det ikke netop være de faglige kvalifikationer, som vi i Folketinget kunne tage hensyn til?

Kl. 10:47

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:47

Kim Mortensen(S):

Jeg kan bekræfte over for Dansk Folkepartis ordfører, at vi vil være i stand til at finde en endog meget dygtig socialdemokratisk kommissær, også næste gang der skal udpeges kommissærer til Europa-Kommissionen. Der kan hr. Morten Messerschmidt være fuldstændig rolig.

Det, som jeg synes at man kan glæde sig over her, er, at udpegning af en dansk kommissær ikke skal være til forhandling med og med vetoret for regeringens parlamentariske grundlag, forinden man skal finde en egnet kandidat. Jeg forstår frustrationen fra Dansk Folkepartis side over, at man ikke kan komme i den her situation, som man ellers desværre er i i en lang række andre sager, hvor man har vetoret og kan forhandle sig til den her position i forhold til regeringen. Det tror jeg er godt for Danmark, og jeg tror også, det er godt for Kommissionens arbejde.

Kl. 10:48

Formanden:

Tak til hr. Kim Mortensen. Og den næste i ordførerrækken er fru Anne Grete Holmsgaard.

Kl. 10:48

(Ordfører)

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Umiddelbart lyder det jo besnærende, når Dansk Folkeparti foreslår - og jeg citerer - at »Folketinget pålægger regeringen at inddrage Folketinget ved fremtidige udnævnelser af det danske medlem af Europa-Kommissionen«, for er det ikke altid et folketingsmedlems ønske at få større indflydelse?

Men jeg må sige, at når man tænker lidt mere over det her og i øvrigt læser bemærkningerne, er vores konklusion, at nej, det er faktisk ikke besnærende. For os er det vigtigt, at Europa-Kommissionen skal være en uafhængig instans, og den kommissær, det enkelte land sender til Europa-Kommissionen, skal ikke specielt varetage det lands interesser, men varetage EU's interesser.

Dansk Folkeparti skriver i forslaget, at en afstemning om personen her i Folketinget - a la når vi stemmer om ombudsmanden - ville være med til at afpolitisere Kommissionen. Det mener jeg ikke er rigtigt. Jeg mener faktisk, det vil være med til at politisere Kommissionen på den måde, at hver kommissær vil risikere at komme med et meget nationalt mandat til, hvad hun eller han skal gøre i EU. Vi mener, det er vigtigt, at der er en skrap kontrol med kommissærerne - det siger sig selv - og også med den samlede Kommission, men den kontrol bør, som den gør i øjeblikket, ligge to steder, nemlig i Europa-Parlamentet og i de regler, der er for, hvordan uafhængigheden skal sikres for den enkelte kommissær. Vi mener, det er vigtigt, at Europa-Parlamentet har denne kontrol, og jeg vil sige, at Europa-Parlamentet faktisk gør et stort arbejde med at udspørge de nye kommissærer.

Der, hvor jeg synes at der er et problem - og det kan være, at der er problemer flere steder - er i det, at de nyudpegede kommissærer træder til nogenlunde samtidig med, at Europa-Parlamentet lige har haft nyvalg. Det vil sige, at man sidder med et Europa-Parlament, som ikke har så meget erfaring endnu, og det betyder faktisk, at det er noget vanskeligere for medlemmerne virkelig at gå til den over for kommissærerne med kritiske spørgsmål, for de baserer sig sådan set på de spørgsmål, som det afgående parlament har stillet. Det ville være godt, hvis man fik en tidsforskydning dér, så et nyt Europa-Parlament havde mere tid, inden de skulle udspørge kommissærerne. Det er et af de steder, hvor jeg kan se at man kunne skærpe kontrollen ganske betragteligt.

Så er der spørgsmålet, om man overhovedet ikke kan gøre noget på nationalt plan. Hvis man skulle gøre noget, ville det vel være at have en eller anden form for national beslutning om, at en kommissær, der udpeges af en til enhver tid siddende regering, skal være uafhængig - også uafhængig af erhvervsinteresser. Der var jo en stor, og jeg synes også berettiget, diskussion, da Mariann Fischer Boel blev udpeget af den danske regering og så siden blev landbrugskommissær, om, hvorvidt man ikke sidder for tæt på, når man selv er i den samme branche og selv har en ret stor gård og selv modtager landbrugsstøtte. Er man så velvalgt til at være landbrugskommissær?

Der synes jeg godt at man kunne overveje, om man kunne gøre et eller andet på det område, men jeg synes, at det at lægge det i Folketingssalen vil være en politisering, sådan at kommissæren risikerer at blive bundet mere op på nationale interesser og mere op på et givet politisk flertal og dermed faktisk også mister noget af den uafhængighed, som kommissæren ifølge reglerne, som de er og har været i mange år, er pligtig til at værne om.

Jeg synes heller ikke, det er rigtigt - eller jeg vil sige, jeg også er uenig med Dansk Folkeparti i - at den kommissær, der er udpeget af et givet land, specielt skal rapportere tilbage eller have samarbejde med det parlament, som vedkommende kommer fra. For mig at se er det ikke vigtigere for os som Folketing at have en eller anden form for dialog med landbrugskommissæren, end det er at have det med miljøkommissæren, der i øjeblikket er græker, eller med energikommissæren eller med en af de andre kommissærer. Så jeg er simpelt hen uenig i de synspunkter, der ligger i bemærkningerne fra Dansk Folkeparti.

Kl. 10:53

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 10:53

Morten Messerschmidt(DF):

Nu går det her forslag jo kun på selve udnævnelsesprocedurerne og ikke sådan den efterfølgende kontakt. Der er jeg fuldstændig enig i, at vi skal have god kontakt til alle kommissærerne, som naturligvis på grund af deres enorme indflydelse i EU-samarbejdet er af vital interesse for Folketinget.

Men det, jeg hæfter mig lidt ved, er, at fru Anne Grete Holmsgaard gør meget ud af at sige, at vi skal have en uafhængig kommissær. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Men mener fru Anne Grete Holmsgaard så virkelig, at man kan tale om uafhængighed, når vi i hvert fald i de sidste 20 år har kunnet konstatere, at kommissærerne er blevet udpeget af de respektive regeringspartier? Fru Ritt Bjerregaard og hr. Poul Nielson, socialdemokrater og tidligere ministre, blev udpeget af socialdemokratiske regeringer. Hr. Henning Christoffersen og fru Mariann Fischer Boel er tidligere ministre for Venstre og udpeget af Venstre.

Det er jo netop ikke uafhængighed. Det er da en dyb afhængighed af regeringsmagten.

Kl. 10:54

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:54

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Det siger vel to ting. Det siger noget om begrænsningen i fantasien hos de største partier, at de tilsyneladende ikke rigtig har kunnet se andre talentfulde folk end dem, der lige præcis sad i deres egne partier. Og man skal da heller ikke lægge skjul på, at der sikkert også har været en eller anden økonomisk overvejelse, for det giver jo ganske godt i kassen at være EU-Kommissær. Så baglandet og toppen i de store partier presser sikkert på, for at det skal være en af de nære venner. Det tror jeg sådan set er givet.

Nu er det bare meget svært at lovgive om og at sige, at de største partier ikke må udpege nogen, der kommer fra deres egne rækker. Hvis man så forestillede sig, at man gjorde, som hr. Messerschmidt foreslår, og lagde det ned i Folketingssalen, tror jeg sådan set, det ville blive det samme. Jeg tror sådan set, at hvis det var nu, ville regeringspartiet Venstre nok også sikre sig, at det var et medlem af Venstre, der blev indstillet til kommissær. Jeg gætter på, at det hverken ville blive en konservativ eller en fra Dansk Folkeparti, og det er jo helt givet, at det ikke ville blive en fra oppositionen.

Kl. 10:55

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Kl. 10:55

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg tror, at fru Anne Grete Holmsgaard har fuldstændig ret: Det ville hverken blive en fra Venstre eller Dansk Folkeparti eller fra oppositionen; det ville blive en person, som overhovedet ikke har nogen politisk baggrund. Regeringen ville jo, som det nu er strikket sammen i Folketinget i dag, ikke kunne opnå flertal sammen med Dansk Folkeparti, for vi er grundlæggende uenige om EU-politikken - vi er imod Lissabontraktaten, og vi er imod hele den konstruktion, vi har i dag. Af politiske årsager ville regeringen naturligvis ikke kunne få fru Anne Grete Holmsgaards eller Socialdemokraternes billigelse til en Venstremand eller -kvinde, og derfor var man netop nødt til at finde en person, som ikke har et politisk cv, men et rent fagligt cv.

Her kommer vi jo faktisk ind på det, fru Anne Grete Holmsgaard talte om, nemlig uafhængigheden. Jeg synes, det er betænkeligt, at vi i Danmark efterhånden har en lang tradition for kommissærer, som altså har udmærket sig i et parti, og at det kvalificerer udnævnelsen. Ville det ikke være godt, om vi for en gangs skyld kunne få en apolitisk Kommission, hvor det er faglighed, hvor det er de akademiske egenskaber og den akademiske kunnen, som er det afgørende, og ikke partibogen?

Kl. 10:56

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:56

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Jo, det ville da være helt vidunderligt, hvis partibogen heller ikke spillede nogen rolle, men jeg tror, det er rimelig naivt at forestille sig det. Og jeg er i hvert fald ret overbevist om, at det ikke ville sikres med det, hr. Morten Messerschmidt har foreslået. Men jeg er åben over for, at vi diskuterer et eller andet, hvor man siger, at man sikrer, at de regler, der er om høj faglig kompetence og uafhængighed osv., er så præcise og klare som overhovedet muligt. Jeg ved bare ikke, om det flytter noget, for så skal vi da i hvert tilfælde se på, om vi rent faktisk er utilfredse med de regler, der allerede nu i EU regulerer den uafhængighed, som kommissæren skal have, for ellers laver vi bare dobbeltregler.

Kl. 10:56

Formanden:

Det er hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Kl. 10:57

Per Clausen(EL):

Jeg tror nok, at i hvert fald den sidste ordveksling har gjort det klart for mig, hvad det var, jeg hele tiden nok mente var et problem i Dansk Folkepartis forslag. Og nu kan jeg forstå, hvad det er: Det er troen på den politikløse Kommission. Men jeg er ikke helt opmærksom på, om fru Anne Grete Holmsgaard deler troen på den politikløse Kommission, for fru Anne Grete Holmsgaard sagde: Det er vigtigt, at Kommissionen tager udgangspunkt i EU's interesser og ikke i nationale interesser.

Så vil jeg bare spørge fru Anne Grete Holmsgaard, om det ikke er korrekt, at såvel nationale interesser som EU-interesser udmøntes på baggrund af nogle politiske holdninger, og at det underlige ved Europa-Kommissionen derfor sådan set er, at vi har en slags kombination af et embedsmandsapparat og et politikapparat, som er svært gennemskueligt, og som fungerer udemokratisk, og at det sådan set er kernen i problemet med Europa-Kommissionen.

Kl. 10:57

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:57

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Jeg er ikke enig i at sige, at det fungerer udemokratisk. Jeg mener, at der kan gøres mere med henblik på åbenhed og demokratisering end det, der gøres i øjeblikket. Men jeg er ikke enig i, at det er udemokratisk. Det er en meget særlig konstruktion, som vi har med EU, og som ikke kendes andre steder fra. Vi har en Kommission, som p.t. består af en person fra hvert medlemsland, og som har initiativretten. Så har vi et Råd, som består af enten stats- og regeringscheferne eller de relevante fagministre på det pågældende område, og så har vi et Europa-Parlament. Både Rådet og Europa-Parlamentet deltager i selve lovgivningsprocessen på europæisk plan.

Men hvis nu Kommissionen ikke skulle have initiativretten, hvem skulle så have den? Skulle det være ministrene fra landene, skulle det være Europa-Parlamentet, eller skulle det være de enkelte lande? Jeg er ret sikker på, at vi ville få en meget besynderlig udvikling, og at vi vil ryste den skrøbelige og svære balance, som vi faktisk har strikket sammen i øjeblikket.

Men jeg mener, at man kan gå langt videre med åbenheden, f.eks. i form af at få en stærkere kontrol med lobbyistvirksomheden over for Rådet og over for Kommissionen. Det er et vigtigt sted at sætte ind.

Kl. 10:59

Formanden:

Hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.

Kl. 10:59

Per Clausen(EL):

Jeg har sådan set respekt for, at SF er et samfundsbevarende parti, der lægger stor vægt på at bevare trygheden og stabiliteten. Ingen kritik af det, men jeg vil godt spørge fru Anne Grete Holmsgaard, om det alligevel ikke er en høj pris at betale for tryghed og stabilitet, at man har et system, hvor de eneste, der ikke kan tage lovgivningsmæssige initiativer, er dem, der er folkevalgt, hvorimod Kommissionen, som i hvert fald ikke er folkevalgt, men givetvis udpeget af forskellige regeringer ud fra politiske kriterier, synspunkter og sympatier, har initiativretten. Er det ikke en lidt høj pris at betale for trygheden og stabiliteten?

Kl. 10:59

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 10:59

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Nu tror jeg, det er ret svært at besvare hele spørgsmålet om EU og EU's konstruktion i svaret på en kort bemærkning. Men rent faktisk er Europa-Parlamentet jo folkevalgt, og vi går derfor også ind for, at Europa-Parlamentet får større indflydelse på lovgivnings- og beslutningsprocesserne i EU. Det tillægger vi faktisk overordentlig stor vægt, og det er en af årsagerne til, at vi støtter Lissabontraktaten, hvilket Enhedslisten ikke gør. En af årsagerne til, at Enhedslisten ikke støtter den, er netop, at man ikke ønsker, at Europa-Parlamentet, som jo er folkevalgt, skal have større indflydelse. Så det siger måske lidt om, hvor brydningerne mellem Enhedslisten og SF går på det her område.

Kl. 11:00

Formanden:

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Næste ordfører er fru Helle Sjelle.

Kl. 11:00

(Ordfører)

Helle Sjelle(KF):

Vi er i Det Konservative Folkeparti meget optaget af, at Danmark indstiller gode og stærke kandidater til internationale organer som f.eks. Europa-Kommissionen. Men vi er naturligvis også optaget af, at den foretrukne kandidat rent faktisk bliver valgt, og at vedkommende også får ansvaret for et betydningsfuldt område. Det mener vi også er vigtigt, selv om Kommissionen er et kollegium og det indebærer, at hver kommissær skal handle uafhængigt af sit eget medlemslands interesser.

Derfor støtter vi heller ikke Dansk Folkepartis forslag om, at det skal være Folketinget frem for regeringen, der skal indstille en kandidat til Kommissionen. Det er vores opfattelse, at regeringen simpelt hen har en bedre mulighed end Folketinget for at forhandle sig frem til et godt resultat.

Kl. 11:01

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:01

Morten Messerschmidt(DF):

Nu kan man jo ikke, når man ser på Folketingets sammensætning, helt udelukke, at fru Helle Sjelle på et tidspunkt en dag vil indtræde i en VK-regering. Der vil jeg så bare spørge, når nu fru Helle Sjelle taler så varmt om faglighed og den rette kandidat, om man kunne forestille sig, at fru Helle Sjelle i forbindelse med udnævnelse af en ny kommissær ville overveje at udpege en, som ikke tidligere har haft en karriere i enten V eller K.

Kl. 11:02

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 11:02

Helle Sjelle(KF):

Det er jo et meget hypotetisk spørgsmål, som hr. Morten Messerschmidt stiller. Det må man jo se på til den tid, men for mig personligt er det altså ikke afgørende, at det absolut er en, der har et medlemskab af V eller K.

Kl. 11:02

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Kl. 11:02

Morten Messerschmidt(DF):

Det glæder mig rigtig meget. Vil fru Helle Sjelle så også medgive, at der i hvert fald de sidste 20 år har været en vis sammenhæng imellem partimedlemskab og de folk, vi har udpeget til kommissærer, og at fru Helle Sjelle, ifald hun måtte indtræde i regeringen og blive minister, vil bryde med den linje?

Kl. 11:02

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 11:02

Helle Sjelle(KF):

Det er altså et hypotetisk spørgsmål, som hr. Morten Messerschmidt her stiller. Det, der er væsentligt for mig at påpege, er selvfølgelig, at det er væsentligt, at Danmark til hver en tid stiller med den absolut stærkeste kandidat, og det må selvfølgelig være det, der først og fremmest er gældende i den her sag.

Kl. 11:03

Formanden:

Tak til fru Helle Sjelle.

Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Kl. 11:03

(Ordfører)

Lone Dybkjær(RV):

Det Radikale Venstre er enig med udenrigsministeren i at afvise Dansk Folkepartis forslag. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alle de bemærkninger, som udenrigsministeren fremførte. Udenrigsministeren lagde stor vægt på, at sådan havde det altid været, og derfor skulle det fortsætte med at være sådan. Det synes jeg måske ikke er jordens bedste argument, men selvfølgelig skal man ikke ødelægge en tradition og lave en ny, hvis den nye tradition er dårligere end den gamle. Hvis det er det, der ligger i det, er vi enige på det plan.

Så synes jeg jo, at det er lidt interessant at læse Dansk Folkepartis bemærkninger. Det er selvfølgelig også noget af det, der gør, at man er lodret imod forslaget, for Dansk Folkeparti har andre ønsker med forslaget end det, de sådan set taler om. Men det skal jeg ikke sådan hæfte mig specielt ved.

Jeg skal hæfte mig ved, at Dansk Folkeparti henviser til, hvilken god tradition vi har for Folketingets ombudsmand. Det er så en person, der vælges her i Folketinget, og som jeg har tjekket det, har Dansk Folkeparti aldrig stemt for denne ombudsmand. Derfor synes jeg, det er ret interessant, at man netop henviser til, hvilken god tradition det er, at Folketinget udpeger ombudsmanden. Jeg synes måske ikke, at det er jordens bedste argument, men jeg er selvfølgelig heller ikke DF'er.

Noget andet, som fremgår af bemærkningerne, er, at kommissæren ligesom skal være Folketingets udsendte. Det er der ikke tale om. Kommissæren skal ikke være Folketingets udsendte, men Danmark som sådan skal have en person, der kender danske forhold og dermed kan indgå i diskussioner også om danske problemstillinger, hvis det bliver nødvendigt at fremføre dem i Kommissionen.

Så må jeg med al respekt for Folketinget - jeg respekterer selvfølgelig Folketingets arbejde højt, ellers ville jeg heller ikke selv stå her - også sige, at der er debatter i Folketinget, som jeg måske ikke synes er jordens mest fremragende debatter, og jeg synes, der er en tendens i Folketinget til at diskutere alle mulige ting, som vi overhovedet ikke har den mindste smule indflydelse på.

Når hr. Morten Messerschmidt siger, at der jo ikke er tale om, at det indebærer noget særligt for Folketinget - det var i svaret til fru Anne Grete Holmsgaard - så er det jo i lodret uoverensstemmelse med, hvad der står i bemærkningerne. Der står jo meget klart: »føle en nærmere forpligtelse« - altså kommissæren - »over for Folketinget til at stå i løbende kontakt med Folketinget«. Det mener jeg er fuldstændig ude i hampen, at en kommissær skal føle sig forpligtet til det. Jeg kan lige forestille mig de forespørgsler i en uendelighed fra såvel Enhedslistens som Dansk Folkepartis side, der vil være om, at kommissæren skal komme til Danmark. Jeg synes i virkeligheden, det er det bedste argument imod det forslag, som Dansk Folkeparti her har fremført. Det vil være en ren dræber. Altså, så skal Folketinget virkelig ændre sig markant, før man overhovedet kunne drømme om, at sådan noget skulle forekomme.

Så skriver Dansk Folkeparti også i bemærkningerne, at det er vigtigt, at kommissærerne individuelt står til ansvar. Det gør kommissærerne sådan set med de nye regler, der er for kommissærer. Det er faktisk sådan, at kommissionsformanden godt kan komme med en anmodning - man kan altid diskutere, hvordan det formelt og reelt kan lade sig gøre - men det er altså ikke sådan, at der ikke er tale om et vist individuelt ansvar i dag i forhold til tidligere. Det har man så ikke benyttet sig af endnu. Men i hvert fald så vi jo, at kommissionsformanden anmodede en regering om at udpege en anden kommissær efter en høring i Parlamentet. Og man kan da diskutere, om det var noget, kommissionsformanden kunne, hvis landet havde nægtet. Realiteten er, at hvis en kommissær groft har overtrådt reglerne, så kan man faktisk godt gå ind og lade den enkelte kommissær individuelt stå til ansvar.

Det sidste, jeg vil sige, som jeg synes er ærgerligt er udgået med alle de her ting, som slet ikke er inde i debatten, er faktisk det, som konventet har foreslået, og det, der lå i konventets forslag til den nye traktat, som altså nu er blevet Lissabontraktaten, nemlig at de enkelte lande skulle udpege 3 kommissærer, sådan at man fik en bredere skala at sammensætte Kommissionen ud fra, altså en bredere kreds af personer.

Det er klart, at når jeg specielt hører til dem, der støtter det her, er det selvfølgelig, fordi det måske er en af mulighederne for at få en bedre kønsmæssig repræsentation, en mere ligelig repræsentation end den, man har i dag. Så jeg synes faktisk, at det er rigtig ærgerligt, at det forslag allerede røg i forbindelse med regeringernes behandling af forfatningstraktaten. Man kunne måske nok forudse det, men det er selvfølgelig heller ikke senere kommet ind i Lissabontraktaten. Sådan nogle ting synes jeg måske kunne være lidt interessante at diskutere, men altså ikke det forslag, som DF her har fremsat.

Kl. 11:08

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:08

Morten Messerschmidt(DF):

Altså, taget i betragtning at fru Lone Dybkjær ikke finder forslaget interessant, vil jeg godt tildele hende min ubetingede kompliment for at være i stand til at tale så lang tid om noget, der er ligegyldigt.

Med hensyn til det forslag fra konventet, som fru Lone Dybkjær refererer til, hvor hun altså mener, at det vil være godt, om Danmark udpeger 3 kommissærer - jeg forstod, det var sådan, det skulle være - og det vil så sammenlagt i de 27 medlemslande betyde, at vi skal have 81 kommissærer, så står det da noget i kontrast til, at fru Lone Dybkjær har talt om, at vi skal have Kommissionen så lille som overhovedet muligt.

Efter al polemiseringen om, at folket helst skal være så langt væk fra EU som overhovedet muligt, og det er jo fuldstændig velkendt radikal politik, undrer det mig bare lidt, og jeg synes, det er den værste misforståelse så at sige, at fru Lone Dybkjær taler om problemet med, at Folketinget vil få en mere intens dialog med en eventuel kommissær - der fremgår ikke noget om instruktionsbeføjelser eller noget som helst i den stil i det her forslag. Ser fru Lone Dybkjær det som et isoleret problem, at Folketinget har en god kontinuerlig dialog med den danske kommissær?

Kl. 11:09

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 11:09

Lone Dybkjær(RV):

Ja, jeg har åbenbart talt så længe, så hr. Morten Messerschmidt ikke har hørt efter, hvad jeg har sagt. Det har hr. Morten Messerschmidt åbenbart ikke været i stand til. Altså, jeg har ikke snakket om 81 kommissærer, det er fuldstændig hen i hampen. Jeg har sagt, at der kunne udpeges 3 kommissærer som mulige kommissæremner. Så det er jo ikke ensbetydende med, at man skal have 81 kommissærer. Men så havde man måske større mulighed for at sammensætte en kommission, som også ville repræsentere en ligestilling, fordi der automatisk med dette - sådan var reglerne - ville være personer af begge køn, som blev indstillet. Det har ikke noget med 81 kommissærer at gøre. Det synes jeg i øvrigt er et for ringe argument fra hr. Morten Messerschmidt. Det havde jeg ikke forventet af ordføreren.

Så vil jeg sige: Ja, jeg synes godt, det kan være et selvstændigt argument, at man skal være i løbende kontakt med en kommissær. Jeg hører jo til dem, der mener, at der stadig kun er 24 timer i døgnet, og det gælder også for en kommissær. Kommissionen og kommissærerne har mange andre interesser at pleje end at være i løbende dialog med deres eget land.

Kl. 11:10

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Kl. 11:10

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg synes nu alligevel, det er et interessant synspunkt, at det i sig selv er et blokerende fænomen for Det Radikale Venstre at stemme for det her beslutningsforslag, fordi der står, at der skal være mere kontakt imellem den lovgivende forsamling i Danmark og den nok mest magtfulde enhed i EU. Men lad nu det være.

Når nu fru Lone Dybkjær så taler om afhængigheden - og Det Radikale Venstre har jo en lang historie ved at sidde i regering i Danmark - kan hun så ikke også bekræfte, at de kommissærer, vi i de sidste 20 år har udpeget, overhovedet ikke har været politisk uafhængige? De har været særdeles politisk afhængige, for den eneste kvalifikation - eller måske ikke den eneste, men i hvert fald en ganske central kvalifikation - for disse kandidater og kommissærer har været, at de har haft et bestemt partitilhørsforhold. Og når fru Lone Dybkjær antageligvis har bekræftet det, vil hun så ikke også elaborere lidt over, om en sådan konstellation ville være mulig, altså om det var et folketingsflertal og ikke en minoritetsregering, som skulle udpege kommissæren?

Kl. 11:11

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 11:11

Lone Dybkjær(RV):

Jeg er ikke så meget tilbøjelig til at elaborere, siden hr. Morten Messerschmidt åbenbart ikke er i stand til at fatte, hvad jeg siger, eller jeg måske ikke kan udtrykke mig sådan, så hr. Morten Messerschmidt gider høre efter, hvad jeg siger.

Jeg har ikke sagt noget om, at det er et problem med at være i løbende kontakt.

Jeg har bare sagt, at kommissæren, også den danske kommissær, har mange andre opgaver end at være i løbende kontakt med det danske Folketing. Sådan set vil jeg sige, at det måske ville være meget bedre, hvis kommissærerne var mere rundt i alle andre lande end bare deres eget land, for dermed kunne de altså påvirke andre lande.

Jeg er dybt interesseret i det i forbindelse med den nuværende landbrugskommissær, som efter min opfattelse har en rimelig progressiv rolle i holdningen i forhold til landbrugsstøttens afvikling. Lad mig sige det på den måde: Det er ikke nemt at få den afviklet, men kommissæren har en rimelig progressiv rolle. Det er ikke Danmark, kommissæren skal besøge for at overbevise danskerne om det her. Det er tværtimod alle modstanderlande, i den her sammenhæng modstanderlande, som kommissæren skal bruge sin tid på. Den type betragtninger har jeg slet ikke inde.

Så er der spørgsmålet om partitilhørsforhold eller ej: Jeg synes, at erfaringen viser, at det er meget svært at vurdere, hvem der i realiteten vil blive en rigtig god kommissær.

Kl. 11:12

Formanden:

Tak til fru Lone Dybkjær. Den næste ordfører er hr. Per Clausen.

Kl. 11:13

(Ordfører)

Per Clausen(EL):

Debatten om det her forslag er måske nok mere interessant end selve forslaget. Således synes jeg, at det altid er fascinerende at høre, hvordan der blandt nogle af EU-tilhængerne ligesom opereres med, at der findes sådan en EU-interesse, som helt entydigt er bedre og mere apolitisk end den nationale interesse, ligesom man ser for sig, hvordan kommissærerne rejser rundt i hedningeland og udbreder de rigtige tanker.

Jeg synes, det er en spændende tilgang til det politiske demokrati. I det hele taget er diskussionen om EU's institutioner, og hvordan det demokrati fungerer, jo på mange måder spændende, fordi det afviger fra, hvad vi nogen sinde ville acceptere som en demokratisk struktur i Danmark, det afviger fra, hvad alle partier i Danmark ville acceptere.

I sidste uge havde vi en lang - vistnok efter ministerens mening lidt for lang - spændende debat om EF-Domstolen.

I dag får vi så en diskussion om Europa-Kommissionen, godt nok på et, synes jeg, lidt besynderligt grundlag, for det afgørende problem her er jo ikke, om det er regeringen eller Folketinget, der udpeger den danske kommissær. Jeg deler for så vidt de synspunkter, der er fremme, om, at de politiske studehandler, der laves i den forbindelse, næppe grundlæggende vil ændre karakter, de kunne muligvis give Dansk Folkeparti lidt større indflydelse i processen med det nuværende mandattal og i andre situationer om nogle år give Enhedslisten større indflydelse, men jeg synes ikke, det i sig selv er nogen begrundelse for at lave om på den måde, man udpeger kommissærerne på.

Nej, problemet er jo, at man har en instans, som eksisterer et eller andet meget, meget mærkeligt sted mellem embedsmændene og politikerne, og som har vigtige politiske opgaver, ikke bare initiativretten, som det er blevet nævnt flere gange i dag, men der er jo også en række områder, hvor Kommissionen træffer afgørelser. EU-reglerne giver oven i købet mulighed for, at Kommissionen kan træffe afgørelser imod et flertal i Ministerrådet, hvis dette flertal ikke er et kvalificeret flertal. Det har vi set eksempler på, når det f.eks. handler om godkendelse af gmo.

Så der er altså tale om et dybt politisk organ med mennesker, som jo alle er gamle politikere, og som alle har en politisk tilgang til det, og at forsøge at konstruere en udpegningsprocedure i forhold til dem, som ikke er politisk, synes jeg faktisk er at gå helt galt i byen.

Hvis man skulle interessere sig for det her, måtte man vel sige, at Kommissionen netop skal være så politisk som overhovedet muligt, og at den burde vælges ud fra politiske synspunkter. Den rigtige EU-tilhænger ville jo sige, at selvfølgelig måtte det være Europa-Parlamentet, der ligesom var dem, som Kommissionen var ansvarlig over for, og som også havde mulighed for at udpege den, der så skulle være præsident for Europa, der stod for kommissionsudpegningen. Men da man jo af forskellige grunde ikke, slet ikke i Danmark, er villig til at gå den vej, så ender man altså i det her misfoster, som efter min mening giver enormt store politiske problemer og demokratiske problemer.

Fru Anne Grete Holmsgaard nævnte, at nu bliver det bedre med Lissabontraktaten. Jeg er nødt til at sige, at det, der sker med Lissabontraktaten, er, at der flyttes magt fra de nationale parlamenter til EU's institutioner, herunder Europa-Parlamentet; der flyttes jo ikke magt fra Kommissionen til Europa-Parlamentet.

Men når vi grundlæggende ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag, så er det, fordi det ikke løser et eneste af de grundlæggende problemer, der er med institutionerne i EU, overhovedet ikke. Det skaber ikke mere demokrati i EU, men gør i stedet for en dyd ud af at forsøge at beskrive en proces, der skulle gøre Kommissionen mere saglig og mindre politisk, hvilket vi mener er den rene forplumring. At forslaget så formentlig vil have den modsatte effekt, som andre har været inde på, er så en anden sag.

Så Enhedslisten kan altså på trods af vores dybe modvilje mod Kommissionen, vores dybe modvilje mod den nuværende regering og dybe modvilje mod EU's institutioner ikke støtte Dansk Folkepartis forslag.

Kl. 11:17

Formanden:

Tak til hr. Per Clausen.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:17

(Ordfører for forslagstillerne)

Morten Messerschmidt(DF):

I modsætning til i hvert fald en af de tidligere ordførere synes jeg, at det her har været en interessant debat. Jeg synes, det har været spændende at høre de forskellige farverige, må man sige, forklaringer til støtte for, at Folketinget ikke bør inddrages i udnævnelsen af EU’s vel nok mest magtfulde organ overhovedet.

Det er forskellige variationer over den samme melodi, vi har hørt fra de forskellige partier, men grundlæggende må man sige, at uviljen nok beror på, at man overhovedet ikke ønsker en egentlig demokratisering af Kommissionen.

Kommissionen skal være det ophøjede politiske organ, som i fællesskab med EF-Domstolen, der jo heller ikke er folkevalgt - det skal dommere ikke være - kan realisere drømmen om en stadig snævrere Union, som får mere og mere kompetence og mere og mere magt over medlemslandene. Der tror jeg bare, man må se i øjnene, at Dansk Folkeparti ikke deler den vision. Vi vil ikke have et EU, som grundlæggende er udemokratisk. Vi vil ikke have et EU, der er topstyret. Vi vil have et EU, som hviler på et bredt, demokratisk, folkeligt fundament. Og det brede, demokratiske, folkelige fundament findes kun ét sted, nemlig i medlemslandene. Derfor er det også så afgørende, at det i langt højere grad er Folketinget og ikke EU’s institutioner, ikke regeringerne, men de demokratisk valgte organer, som udpeger og spiller den største rolle i EU. Det er os, der har den folkelige legitimitet, og derfor bør de afgørende beslutninger også træffes her.

Ja, har et par af ordførerne og udenrigsministeren så fremført, men det her vil jo være et brud på en tradition. Jeg vil sige, at jeg har stor forståelse for, at en konservativ udenrigsminister kan betragte det som et argument i sig selv, at det bryder med en tradition. Men nogle gange kan det jo være, at traditioner har behov for at blive brudt. Eksempelvis er det jo skønt, at vi har brudt med den tradition, at Det Radikale Venstre har siddet i alt for mange regeringer. Det er en dårlig tradition, vi har brudt. Jeg synes også, at man her kunne bryde en rigtig dårlig tradition, nemlig give den danske kommissær langt mere demokratisk legitimitet, men også gøre Kommissionen mere politisk uafhængig.

Hvordan hænger det nu sammen? For det er jo rigtigt, som udenrigsministeren har fremført, at Folketinget jo i sig selv er meget politisk. Det er sådan set hele ideen med det. Jo, nu er udenrigsministeren jo også kendt som er mand med en vis realisme, og derfor må han også se på realiteterne i Folketinget. Og det er altså sådan, at Dansk Folkeparti i øjeblikket danner flertal med regeringen, men jo er grundlæggende uenig i EU-politikken. Vi er imod Schengenaftalen, fordi den spreder mere kriminalitet i Europa. Vi er imod Lissabontraktaten, fordi den spreder mindre demokrati i Europa osv. På flere områder kan vi se, at vi er grundlæggende uenige, og derfor tror jeg, at det også, når det kommer til udpegningen af kommissæren, vil være meget vanskeligt for regeringen at komme med et politisk kandidatemne og så overbevise Dansk Folkeparti om, at det lige er den person, vi skal have sendt til Bruxelles. Tilsvarende vil det være vanskeligt at komme med et politisk kandidatemne og så overbevise Socialdemokraterne om det.

Men er det så en politisk kandidat? Nej, det er selvfølgelig ikke på overfladen de politiske kvalifikationer, der er det afgørende. Men ser man tilbage på de sidste 20 år, så er det i hvert fald folk med partibogen i orden, der er blevet udpeget. Der er en fuldstændig sammenhæng mellem hvem, der bliver udpeget fra Danmark, og hvilken regering vi har her i landet. Derfor spiller det politiske en rolle. Det er den rolle, vi ønsker at eliminere. Det bliver den bedst, hvis man kan få beslutningen flyttet over i Folketinget og få det her til at hvile på et bredt, fagligt beslutningsgrundlag.

Det er fuldstændig, som vi kender det fra ombudsmandsinstitutionen. Dansk Folkeparti bakker fuldstændig op om institutionen Ombudsmanden. Det er en tradition og en institution, der er skabt i Skandinavien, og som vi i den grad mener er nødvendig. Grunden til, at vi ikke har kunnet stemme for kandidaten, har intet med institutionen at gøre, det har kun noget at gøre med personen, som regeringen har valgt at indstille. Og vi vil meget gerne have, at man i højere grad lader sig inspirere af den i øvrigt i grundloven fastsatte procedure, der er i forhold til Ombudsmanden. Det er også netop derfor, at det er nævnt direkte i beslutningsforslaget.

Så er der nogle, der siger: Jo, men det her vil give Folketinget alt for meget bemyndigelse. Det vil gøre, at kommissæren næsten ikke kan røre på sig uden at skulle sikre, at der er et flertal i Folketinget.

Nej, det passer ikke. For der er en grundlæggende forskel med hensyn til den måde, Kommissionen arbejder på. Kommissionens arbejdsprocedure er jo netop fastsat i traktaten, som meget klart og koncist siger, at kommissæren skal være uafhængig af nationale særinteresser. Derfor skal kommissæren ikke være afhængig af et flertal i Folketinget. Det er alene regeringens udnævnelse af kommissæren, der skal bero på et flertal i Folketinget. Derfor er det et pseudoargument. Der er ingen instruktionsbeføjelse eller nogen som helst anden magtbeføjelse til Folketinget i det her, kun over for regeringen. Det er regeringen, vi gerne vil have fat i, det er ikke kommissæren.

Jo, siger de andre – desværre ikke oppositionen, men flertallet i Folketinget - men hvad med kontrolproceduren? Det er meget vigtigt, at den her kontrolprocedure foregår i Europa-Parlamentet.

Det er sikkert også rigtigt, at det er vigtigt med parlamentarisk kontrol, det er faktisk hele forudsætningen for det her forslag. Det besynderlige er bare, at de sidste par måneder, faktisk det sidste års tid, når vi har diskuteret Lissabontraktat, så har det været helt afgørende for dem, der støtter Lissabontraktaten, at den demokratiske kontrolprocedure kan ligge i Folketinget. Vi har fået at vide, at den gule kort-model, som man kalder den i Lissabontraktaten, er en revolution i demokratiske nyskabelser, som i den grad vil gøre, at EU fremover vil kunne hvile på et demokratisk fundament. Derfor har vi i Dansk Folkeparti altså haft den umiddelbare opfattelse, at man, når det kom til EU-politikken, syntes, at Folketinget måske var et rimelig godt instrument til at kontrollere, hvad der foregår.

Nu kan vi så konstatere, at det slet ikke er tilfældet. Alt det, man tidligere har sagt om Lissabontraktaten, gælder ikke, når det kommer til kommissæren, en af de mest magtfulde institutioner i EU. Det organ, som har monopol på at fremsætte forslag, dér skal vi ikke have den kontrolprocedure. Nej, for den skal ligge i Europa-Parlamentet.

Man zigzagger imellem argumenterne, alt efter hvad der nu passer bedst ind i den EU-konforme linje, som man har lagt, nemlig at man skal være fidel over for EU-systemet, ikke skabe for mange problemer og bare sige ja til det, der kommer fra Bruxelles. Der er vi grundlæggende uenige. Vi vil ikke bare sige ja, når det er imod danske interesser. Derfor siger vi nej, og derfor insisterer vi på, at den her procedure skal laves om.

Kl. 11:23

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Mortensen.

Kl. 11:23

Kim Mortensen(S):

Nu var det jo en meget lang ordstrøm, vi her fik fra forslagsstilleren. Afslutningsvis var det et eller andet med, at ordføreren opfattede det som flikflak mellem argumenter. Samtidig synes jeg, at jeg opfattede, at Dansk Folkeparti gerne ville gøre op med traditioner, altså at det her kun var et spørgsmål om traditioner, og at dem var Dansk Folkeparti imod, hvorefter ordføreren så fik sagt, at grunden til, at man støtter ombudsmandsfunktionen, er, at den er en god, nordisk tradition. Det kunne man jo med en vis ret kalde flikflak mellem argumenterne.

Men jeg synes ikke, jeg hørte præcis - det kan være, fordi jeg var uopmærksom et øjeblik - hvad det så er for faglige kriterier, Dansk Folkeparti synes skal gælde for EU-kommissærer, som ikke gælder i dag, ud over at de ikke må være medlem af et politisk parti.

Kl. 11:24

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 11:24

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg er ikke på nogen måde imod traditioner - det følgende er ikke ment ironisk - men jeg er imod dårlige traditioner. Ombudsmanden er en fantastisk institution, der hviler på en god, nordisk tradition - jeg mener, den er af svensk oprindelse - som vi på enhver måde støtter. Den er med til at værne borgerens retssikkerhed, den er med til at sikre Folketingets uafhængighed over for regeringen osv. Ombudsmanden er en fantastisk god tradition og institution.

Men det, at der findes gode traditioner, gør jo ikke alle traditioner gode, og den tradition, vi har her, er dårlig. Vi mener, det skal være Folketinget og ikke regeringen, der udpeger kommissæren. Derfor ønsker vi den her tradition ændret.

Med hensyn til uafhængigheden kan man jo næppe tale om, at de kommissærer, vi har haft de sidste mange år, har været uafhængige. Altså, ser man på, hvordan partitilhørsforholdet har været, har der været en fuldstændig sammenhæng med den på det pågældende tidspunkt værende regering, og det er et eksempel på den afhængighed, vi gerne vil gøre op med.

Kl. 11:25

Formanden:

Et yderligere spørgsmål fra hr. Kim Mortensen.

Kl. 11:25

Kim Mortensen(S):

Jeg fik bare ikke helt fat i, hvad det præcis er for faglige kriterier, som Dansk Folkeparti og ordføreren synes der mangler hos de kommissærer, der er blevet udpeget. Jeg kan så forstå, at det skulle gøre en stor forskel, om det var Folketingets flertal, der lagde stemmer til kommissæren, frem for regeringen. Jeg har hæftet mig ved, at det tit er lykkedes de samme partier, som danner regering, også at besætte vigtige poster som formandsfunktionen i Folketinget, selv om det er Folketinget, der stemmer om det. Det er faktisk også lykkedes de samme partier - og det er en kvittering - at samle bred opbakning bag de kandidater, man har, men det ændrer jo ikke ved, at det stadig væk er det samme flertal, der også har flertallet i Folketinget, der udpeger regeringer.

Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren var lidt mere præcis, med hensyn til hvad det er for faglige kriterier, som Dansk Folkeparti lige nu synes der skal skrues op for i Europa-Kommissionen.

Kl. 11:26

Formanden:

Ordføreren.

Kl. 11:27

Morten Messerschmidt(DF):

Nu kan jeg sige til det første, som hr. Kim Mortensen nævner, at det naturligvis beror på, at Dansk Folkeparti har et langt mere sympatisk indtryk af Folketingets nuværende formand end af Kommissionen sådan generelt (Formanden: Tak for det!). Det vil jeg godt slå fuldstændig fast, og derfor er det helt uproblematisk for os at støtte hr. Thor Pedersen.

Men det ændrer jo ikke ved, at kommissæren altså udpeges af regeringerne. Og hvis regeringen, som jo i Danmark også traditionelt er en mindretalsregering, skulle finde et flertal for en EU-kandidat - så at sige - tror jeg stadig væk, det ville være meget vanskeligt at have en person, som havde et politisk tilhørsforhold. Det er i hvert fald meget svært for Dansk Folkeparti at skulle pege på en fra Venstre eller Det Konservative Folkeparti til at sidde på kommissærposten. Jeg tror også, det ville være vanskeligt for hr. Kim Mortensen.

Der er min tanke bare, at lægger man det over til folketingsflertallet, vil det tvinge regeringen til at komme med kandidater, som netop ikke er politiske, men som alene har de faglige kvalifikationer. Nu har jeg den grundlæggende indstilling til det, at Europa-Kommissionen skal være et embedsmandsudvalg og ikke et politisk udvalg, og derfor vil vi have vægt på de faglige kvalifikationer.

Kl. 11:28

Formanden:

Tak til hr. Morten Messerschmidt.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 6:

Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side.

Af udenrigsministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 28.11.2007).

Forhandling

Kl. 11:28

Formanden:

Første ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen.

Kl. 11:28

(Ordfører)

Michael Aastrup Jensen(V):

Det tjener et lille land som Danmarks interesser, at det europæiske samarbejde deles af så mange lande som overhovedet muligt. Albanien er i dag en potentiel kandidat til optagelse i EU-samarbejdet på længere sigt, for der er lang vej fra det Albanien, vi kender i dag, til det Albanien, der forhåbentlig i fremtiden vil få mulighed for optagelse.

Med stabiliserings- og associeringsaftalen er det første skridt på vejen mod et mere stabilt og fremtidssikret Albanien taget, og dermed kommer Albanien tættere på et EU-medlemskab, da det gennem aftaler får mulighed for gradvis at nærme sig forskellige EU-standarder. Stabiliserings- og associeringsaftalen vil både være til fordel for Danmark og EU, og den vil ikke mindst være en håndsrækning til Albanien, da den skal være med til at sikre, at den positive udvikling, der allerede er i landet, styrkes og fortsættes.

Aftalen fastlægger bl.a. politikker og andre foranstaltninger til at fremme en bæredygtig, økonomisk og social udvikling i Albanien, mens der samtidig fokuseres på, at disse politikker skal være miljømæssigt bæredygtige.

Aftalen vil også på mange punkter være fordelagtig for Danmark, bl.a. giver den mulighed for at samarbejde med Albanien på punkter som bekæmpelse af terror, ulovlig narkotikahandel og hvidvaskning af penge.

På den baggrund mener vi, at denne aftale helt overvejende vil være til fordel for Danmark og det fremtidige EU-samarbejde, mens den samtidig sender et vigtigt signal om EU's velvilje over for Albanien. Både Venstre og jeg er positive over for beslutningsforslaget, og vi kan kun anbefale, at der indgås en aftale.

Kl. 11:30

Formanden:

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kim Mortensen.

Kl. 11:30

(Ordfører)

Kim Mortensen(S):

Socialdemokratiet kan fuldt og helt tilslutte sig forslaget om at tiltræde denne stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU-landene og Albanien.

Danmark har som resten af EU-landene en kæmpe interesse i, at mange års uro på Vestbalkan afløses af en udvikling præget af økonomisk stabilitet og internationalt samarbejde. Indgåelse af aftalerne indebærer, at der gradvis over en periode på 10 år sker en tilnærmelse mellem landene - i dette tilfælde Albanien - og de øvrige lande i EU-samarbejdet. Aftalerne har med andre ord det formål at bringe landene nærmere en situation, hvor de kan blive troværdige kandidater til et medlemskab af EU engang i fremtiden.

Socialdemokratiet er tilhængere af en gradvis udvidelse af EU-samarbejdet, efterhånden som de nye lande vokser op som stabile, frie og demokratiske samfund. Det skaber både fred og sikkerhed samt øget velstand i det samlede Europa. For såvel Albanien som de øvrige lande på Vestbalkan er EU’s naboskabsprogrammer et vigtigt element i landenes udvikling. Det er både, når det gælder udviklingen af demokratiske samfund, og når det gælder udviklingen af politisk og økonomisk stabilitet i landene.

Vi har naturligvis en klar interesse i, at respekten for menneskerettigheder, demokratiske principper, internationalt samarbejde og gode relationer til nabolandene er fundamentale principper for kommende medlemslande i EU. Men denne udvikling sker kun, hvis de samme lande sikres adgang til økonomisk vækst, bl.a. gennem adgang til EU's indre marked med fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser.

Det vil naturligvis kræve store økonomiske og menneskelige ressourcer at genopbygge de mange lande, som efter års krig og ufred skal etableres som stabile og ligeværdige samarbejdslande, og det vil også tage mange år, men udviklingsprogrammer som denne aftale er et skridt i den rigtige retning.

Kl. 11:32

Formanden:

Tak til hr. Kim Mortensen. Næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:32

(Ordfører)

Morten Messerschmidt(DF):

Der er ingen tvivl om, at forudsætningen for velstand er frihandel. Der har været gjort alt for mange forsøg i verdenshistorien på det modsatte, og de har alle sammen vist en klar konsekvens.

Derfor er det også for os i Dansk Folkeparti, som ønsker vækst og udbredelse af de grundlæggende frihedsrettigheder til så mange lande på kloden, som overhovedet muligt, helt naturligt at være positivt indstillet over for et forslag, som åbner op for en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien.

Jeg vil dog sige, at der er visse elementer i forslaget, som vi har betænkeligheder over for, bl.a. i forhold til den aftale, der nu indgås om arbejdstagerudveksling. Vi mener ikke, at frihandel og indvandring hænger sammen. De kan sagtens stå isoleret. Vi mener, at frihandel kan være en god idé, men vi vil gerne forsøge at begrænse indvandringen særligt fra Albanien, som jo er kendetegnet ved at være et dybt korrupt land, der i øvrigt ofte fungerer som transitland for en stor del af den narkokriminalitet, som strømmer ind over Østeuropa, og hvor et stort flertal af japartier jo har velsignet os med mangel på grænsekontrol, således at narko og andet strømmer direkte til Danmark.

Derfor vil vi gerne forsøge at begrænse de illegale aktiviteter mellem EU og Albanien, men vi er som sagt grundlæggende tilhængere af frihandel og dermed også grundlæggende tilhængere af det her forslag. Vi vil under udvalgsbehandlingen stille en række spørgsmål til afklaring af de betænkeligheder, som vi har, men regner med at kunne støtte forslaget.

Kl. 11:34

Formanden:

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Næste ordfører er fru Helle Sjelle.

Kl. 11:34

(Ordfører)

Helle Sjelle(KF):

I Det Konservative Folkeparti støtter vi også stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Albanien. Det er en aftale, som vi forventer kan være med til at støtte landets og regionens videre udvikling. Det er en aftale, som omhandler alt lige fra en øget politisk dialog til mere samarbejde på retsområdet, hvor Albanien jo bl.a. har store problemer med korruption og organiseret kriminalitet.

Vi håber således, at denne aftale kan være med til at fastholde Albanien på en demokratisk og reformorienteret vej. Det er derfor, vi støtter forslaget.

Kl. 11:35

Formanden:

Tak for det. Den næste i ordførerrækken er fru Lone Dybkjær.

Kl. 11:35

(Ordfører)

Lone Dybkjær(RV):

Også Det Radikale Venstre kan tilslutte sig det her forslag. Det er selvfølgelig fristende at komme med en lang række betragtninger om Albanien, men det vil jeg undlade her og virkelig håbe på, at det kan være med til at fremme udviklingen i Albanien, som jo ifølge alle, der har været der, siges at være et meget smukt land.

Kl. 11:35

Formanden:

Tak til fru Lone Dybkjær. Ønsker udenrigsministeren ordet? Værsgo.

Kl. 11:35

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Jeg kan bekræfte, at det er et meget smukt land, og jeg er meget taknemlig for Folketingets opbakning til den her aftale, den har kastet meget, meget glæde i Albanien, som håber på en fremtid sammen med EU. Det var en meget stor dag for Albanien, da man skrev den under. Og derfor er jeg glad for, at der nu er et stort flertal for, at vi nu fra dansk side kan tiltræde denne aftale endegyldigt. Vestbalkan har været et meget stort problemområde, og Albanien har jo været det land på Vestbalkan, der har været mest mishandlet siden anden verdenskrig, så derfor er det meget betydningsfuldt, at dette land nu bevæger sig så kraftigt og så interesseret ind i Det Europæiske Fællesskab. Derfor er jeg meget glad for at konstatere dette.

Til hr. Morten Messerschmidt kan jeg bare sige, at det i artikel 47 nævnes, at medlemsstaterne bør give adgang efter de bestående muligheder for albanske arbejdstagere, og det skal være muligheder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til bilaterale aftaler, og der anbefaler man, at de opretholdes, om muligt forbedres. Så det er en anbefalingsklausul, som bygger på de bilaterale aftaler.

Jeg synes, det er en meget vigtig beslutning, Folketinget har taget, og det er også et lys for det øvrige vestlige Balkan. Når Folketinget kan gøre det her med Albanien, og når Albanien er klar, så vil de andre lande, som ønsker at komme tættere på os, jo også se, at Danmark er for, at det vestlige Balkan skal integreres i EU. Så jeg takker for den store opbakning.

Kl. 11:37

Formanden:

Tak til udenrigsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så kan jeg oplyse, at det for næste punkt på dagsordenen gælder, at det er velfærdsministeren, der er i salen, men ministeren er i samråd i Socialudvalget, og derfor skal jeg udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11.38).


Meddelelser fra formanden

Kl. 13:00

Anden næstformand(Søren Espersen):

Mødet er genoptaget.

Medlem af Folketinget Malou Aamund har meddelt mig, at hun fra og med i dag er udtrådt af Ny Alliances folketingsgruppe og indtræder i Venstres folketingsgruppe.


Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. (Finansiering af støttet boligbyggeri med særligt dækkede obligationer).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 30.01.2008).

Forhandling

Kl. 13:00

Anden næstformand(Søren Espersen):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller som ordfører.

Kl. 13:01

(Ordfører)

Flemming Møller(V):

Dette lovforslag er et udtryk for regeringens bestræbelser på at begrænse udgifterne i det almennyttige boligbyggeri så meget som muligt. Derfor bør almennyttigt boligbyggeri også have adgang til de nye SDO-lån, så man frit kan vælge mellem disse lån og de hidtidige lånemuligheder. SDO-lån er karakteriseret ved en lavere rente på grund af større sikkerhed for långiver, mens kreditforeningen skal stille denne sikkerhed. I tilfældet det almennyttige boligbyggeri er der den væsentlige ændring, at det er det offentlige, der stiller den sikkerhed, som realkreditinstituttet normalt skulle stille. Den sikkerhedsstillelse tager realkreditinstituttet sig selvfølgelig betalt for, og derfor gør dette lånene endnu billigere.

Samtidig giver lovforslaget mulighed for, at det ikke kun er realkreditinstitutterne, men også de almindelige pengeinstitutter, der kan yde disse lån. Det vil sige, at man får udvidet kredsen af mulige kreditgivere. I øjeblikket har vi ikke så mange realkreditinstitutter tilbage, så derfor er det en god idé at få udvidet kredsen, så man sikrer den frie konkurrence. Og det ser det ud til der er behov for, for hvad angår de lån, der bliver ydet, kan man se, at der ikke er de store forskelle på bidragenes størrelse.

Ud over dette lovforslag er der sat en undersøgelse i gang om, hvorvidt Kommunekredit også vil kunne yde lån til almennyttigt boligbyggeri. Denne undersøgelse forventes afsluttet til foråret. Også her vil Venstre naturligvis støtte forslag om finansiering, der gennem fri og lige konkurrence kan medvirke til at gøre det almennyttige boligbyggeri billigere.

Venstre støtter forslaget.

Kl. 13:03

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er ingen bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Sophie Hæstorp Andersen.

Kl. 13:04

(Ordfører)

Sophie Hæstorp Andersen(S):

Hvor skal vi bygge, hvor skal vi bo? sang vi som børn. Svaret her anno 2008 er, at det nok ikke bliver i Århus eller i København, hvis man er f.eks. sygeplejerske, pædagog, politibetjent eller hjemmehjælper. I de store byer er der nemlig mangel på boliger med huslejer, som mennesker med almindelige lønninger kan klare at betale. For her - knap 3 måneder efter et folketingsvalg - har regeringen glemt alle sine løfter til de danske vælgere, og nu lyder det, at hensynet til samfundsøkonomien gør det nødvendigt med en pause i byggeriet. Der er fare for overophedning i byggesektoren, mener velfærdsministeren. At flere eksperter ikke deler denne betragtning og fremhæver mangelen på boliger, og at det tværtimod ødelægger samfundsøkonomien, gør åbenbart ikke det store indtryk på regeringen. Byggeriet skal holde pause, forlyder det.

Socialdemokraterne derimod ønsker, at der bliver bygget langt flere almene boliger til priser, som alle danskere kan være med på. Derfor efterspørger vi igen i dag en aktiv boligpolitik indeholdende en finansieringsreform, der kan gøre det muligt for kommunerne at bygge og også bygge billigt. Konkret har vi foreslået at give mulighed for, at kommunerne kan sælge byggegrunde under markedsprisen mod til gengæld at stille krav om byggeri af en vis andel af billige boliger. For høje grundpriser er mange steder en hindring for at gå i gang med boligbyggeriet.

Vi har også sammen med SF foreslået en hævelse af maksimumbeløbet for, hvornår man kan få støtte til alment boligbyggeri, i kombination med mere fleksible lånemuligheder med f.eks. op til 50 års løbetid. Desværre har vi endnu ikke set regeringen komme os og særlig ikke kommunerne i møde og give dem de værktøjer, de ønsker sig, for at kunne bygge boliger i hele landet.

Socialdemokratiet var i foråret 2007 en del af forliget om at indføre muligheden for at bruge SDO-obligationer eller SDO-lån, som det også hedder, i finansieringen af boligkøb eller privat boligbyggeri. Det var vi, fordi vi ønskede os endnu en mulighed for at øge konkurrencen på markedet for låntagning, og fordi den mulighed allerede var til stede for de banker, der havde internationale filialer.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, giver nu også mulighed for, at SDO-lån kan bruges ved finansiering eller renovering af alment boligbyggeri. Hermed er det et lille skridt i den rigtige retning. Men en lang række høringssvar peger også på, at SDO-lån i den form, som regeringen her har fremlagt, ikke vil give den tiltrængte mulighed for at gøre finansieringen af byggeriet af almene boliger billigere for de enkelte lejere. Det gør, at vi Socialdemokrater her ved førstebehandlingen må stille os tvivlende over for, om denne nye lånemulighed overhovedet er det svar på mere fleksible lånemuligheder, som vi så længe har ønsket os.

Samtidig mener vi ikke, at konsekvenserne af denne lov for lejerne er godt nok belyst på det foreliggende grundlag. Vi har f.eks. endnu ikke set nogen beregninger af, at disse lån vil give billigere husleje for den enkelte lejer hverken i nybyggeri eller ved en omlægning af realkreditlån til SDO-lån i nuværende boligafdelinger.

Vi kan heller ikke se, at de her krav om tinglysning - som flere peger på bør være nødvendige - er opfyldt, hvis det er korrekt, at kommunerne alligevel skal ind over, når man laver omlægninger af lån, og vi undrer os over, at regeringen på trods af økonomiaftalen med kommunerne i 2007 fortsat ikke har undersøgt mulighederne for at øge konkurrencen yderligere på det danske realkreditmarked med muligheden for at optage lån i Kommunekredit. Det er faktisk sådan, at Europa-Kommissionen allerede har taget stilling hertil vedrørende den finske kommunekredit og de tyske offentligt ejede banker. Så hvad er grunden til at vente og blive ved med at undersøge det her?

I det hele taget er det sådan, at muligheden for at vælge finansieringsform i det almene byggeri stadig væk ikke er til stede. De finansieringsformer, man har mulighed for at bruge på det private område, kan man stadig væk ikke bruge i alment boligbyggeri. I stedet fortsætter staten med at låne penge ud på favorable vilkår, men ikke for beboerne i det almene byggeri.

Forslaget er efter vores mening altså en lidt for forhastet løsning, der ikke løser problemerne med det manglende nybyggeri af almene boliger til priser, som danskerne kan betale. Men det er et minimalt skridt i den rigtige retning hen imod at skabe mere fleksible lånemuligheder på det danske boligfinansieringsmarked. Derfor vil Socialdemokratiet her i dag ikke tage endelig stilling til, om vi vil stemme for eller imod forslaget, men vi vil bruge det kommende udvalgsarbejde til at få stillet en lang række spørgsmål og måske også få prøvet regeringen i, om ikke der er nogle af de meget tekniske ændringsforslag, som høringssvarene lægger op til, der måske kunne blive en del af lovforslaget, før vi tager endelig stilling ved andenbehandlingen. Tak for ordet.

Kl. 13:08

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Knud Kristensen.

Kl. 13:09

Knud Kristensen(KF):

Nu er vi ikke helt uvante med, at fru Sophie Hæstorp Andersen kritiserer regeringen for ikke at tage noget initiativ. Her er et initiativ, som netop imødekommer boligforeninger osv. med hensyn til at bygge mere alment boligbyggeri.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide, om fru Sophie Hæstorp Andersen er bekendt med, om der overhovedet er nogen boligforeninger, der har påklaget, at de ikke har kunnet igangsætte byggerier, fordi kommunerne har hindret en igangsætning af boligprojekter. Det vil jeg gerne have at vide.

Kl. 13:09

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Kl. 13:09

Sophie Hæstorp Andersen(S):

Jeg kender ikke til nogen byggerier, som er blevet stoppet af kommunerne, men jeg kender tværtimod til byggerier og projekter, som ikke er blevet til noget, fordi man på forhånd kunne se, at man ikke ville kunne bygge inden for det maksimale beløb, der skal til for at opnå støtte. Og derfor er mange af de projekter aldrig nogen sinde nået til kommunalbestyrelsens bord. Man kunne allerede i projektfasen se, at der simpelt hen ikke var mulighed for at opnå støtte, hvis man gik videre med det her byggeri på den her grund med de her metoder.

Det er årsagerne til, at man kan se, at tilsagnene om nybyggeri af både almene familieboliger og ungdomsboliger er styrtdykket i 2007. Det er i hvert fald en af årsagerne til det. Jeg tror ikke, at man kan gå ud og se en masse klager eller lignende, men jeg tror, at man kan spørge sig lidt for - og det synes jeg da at ordføreren for De Konservative skulle gøre - og prøve at finde ud af, om ikke det er rigtigt, at der er rigtig mange projekter, der er strandet allerede på tegnebordet.

Kl. 13:10

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Knud Kristensen for endnu en kort bemærkning.

Kl. 13:10

Knud Kristensen(KF):

Jeg synes jo, at det i forhold til spørgsmålet om projekter, der ikke er blevet til noget, fordi man vil påberåbe sig, at grundtaksten er for lille, kunne være interessant, om ordføreren og Socialdemokratiet kunne være med til at påvirke, at boligforeningerne netop udviklede nogle andre projekter, som er knap så, kan man sige økonomisk belastede, sådan at man kunne få gang i den boligproces. For vi kan jo ikke diktere alting fra Folketinget.

Jeg mener også, at udviklingen i den enkelte boligforening i samarbejde med rådgivere må spores ind på at lave nogle boliger, der er designet til den økonomiske ramme, der ligger.

Kl. 13:11

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Kl. 13:11

Sophie Hæstorp Andersen(S):

Lad os tage plejeboliggarantien. Helt konkret er det sådan i Brøndby Kommune, at man jo godt ved, man bliver straffet den dag, hvor man ikke kan levere plejehjemspladser nok til de ældre. Men man ved jo også godt, at hvis ikke man kan bygge inden for lånerammerne, altså inden for det maksimumbeløb, der er, så bliver man også straffet. Man føler altså, man står i en klemme som en lus mellem to negle, hvor der ikke er mulighed for - bl.a. på grund af grundprisernes himmelflugt og bl.a. på grund af, at byggeomkostningerne er steget på grund af stigninger i lønninger og prisen på materiale.

En lang række årsager gør jo, at man ikke kan bygge inden for de maksimumbeløb, og det er ordføreren jo også udmærket klar over, for ellers ville regeringen jo ikke have taget det initiativ med at hæve maksimumgrænserne på netop plejeboligområdet. Så at negligere det her problem tror jeg vil være meget forkert.

Og den anden ting er, at Københavns Kommune konkret har tre projekter, man har droppet, som kom op på kommunalbestyrelsens bord. Igen i Brøndby Kommune har man et oldekolle, der aldrig nåede længere end til skrivebordet.

Kl. 13:12

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Anita Knakkergaard.

Jeg tror, fru Anita Knakkergaard skal ned på sin plads og sidde, og så er der en enkelt kort bemærkning fra hende lige om lidt.

Kl. 13:12

Anita Knakkergaard(DF):

Jeg vil lige spørge fru Sophie Hæstorp Andersen, om hun ikke er bekendt med, at vi jo netop behandler et lovforslag, der giver muligheder for kommunerne til leje af grund. Er fru Sophie Hæstorp Andersen ikke glad for det? Det er da en positiv ting, så vi kan få bygget vores plejeboliger.

Kl. 13:13

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Kl. 13:13

Sophie Hæstorp Andersen(S):

Jo, det er altså sådan, at vi for tiden forhandler et lovforslag, der hedder L 44, og som bl.a. indeholder den her mulighed for at bygge på lejet grund. Men man skal bare huske på, at en lejet grund også kan stige i værdi med tiden. Og jeg ved ikke, om fru Anita Knakkergaard selv har oplevet at få henvendelser fra mennesker, som i lang tid har boet på lejet grund, og som pludselig oplever, at prisen på det altså også kan stige meget kraftigt, i det øjeblik at grundpriserne bliver vurderet opad, altså i sådan en situation, som vi har lige nu i hovedstadsområdet, i hele Østjylland og omkring alle større storbyer. Så det er jo ikke en hundrede procents garanti for, at man kan tro, at graven er vel forvaret.

Men det er da klart, at vi skal have nogle forskellige muligheder for at kunne bygge billigt. Og vi har altså også nogle forslag til, hvordan kommunerne kunne få mulighed for at bygge billigt. Og der må vi bare konstatere, at det er blevet afvist gang på gang at lade kommunerne give klausuler om, at de kan sælge en grund billigt, mod der til gengæld bliver bygget billige boliger, som folk kan betale.

Kl. 13:14

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Anita Knakkergaard.

Kl. 13:14

Anita Knakkergaard(DF):

Nu er det jo sådan, at kommunerne jo også selv har grunde. Og der får man jo en mulighed for at leje de grunde ud til f.eks. plejehjemsbyggeri, og der tror jeg da ikke det bliver ligesom de ting, vi har set førhen, hvor man har private udlejere, der eventuelt på sommerhusgrunde tager en meget, meget høj leje. Det håber jeg da ikke, for i Dansk Folkeparti er vi i hvert fald meget glade for, at man nu får muligheden for det her i hvert fald.

Kl. 13:14

Anden næstformand(Søren Espersen):

Så er det ordføreren.

Kl. 13:14

Sophie Hæstorp Andersen(S):

Som sagt vil det her med at bygge på lejet grund være en mulighed, men hvis det er en mulighed for regeringen, hvorfor skulle der så ikke være en mulighed for, at kommunen også reelt kunne sælge grunden med en klausul og sige, at her skal kun bygges plejeboliger eller her skal kunne bygges ældreboliger, og så ville markedet jo helt automatisk tilpasse sig den efterspørgsel, der er på sådan nogle typer af byggegrunde. Det er det, vi ikke forstår. Hvorfor må det ene godt kunne lade sig gøre, når det andet ikke skal kunne lade sig gøre? Det er jo ret uforståeligt, når en kommune efter vores mening har et helt legitimt krav om, at man kan bygge billigt, således at man har mulighed for at tiltrække borgere. Tag f.eks. Glostrup Kommune, dér vil det være sådan, at man i de kommende år har brug for at bygge omkring 1.700 flere boliger, hvis man skal leve op til den demografiske udvikling, der sker, ellers vil det simpelt hen være sådan, at kommunen mister borgere og dermed også skatteindtægter til at opretholde en høj velfærdsservice.

Kl. 13:15

Anden næstformand(Søren Espersen):

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det fru Anita Knakkergaard som ordfører.

Kl. 13:16

(Ordfører)

Anita Knakkergaard(DF):

Med lovforslaget gives der mulighed for at finansiere almene boliger og friplejeboliger med SDO-lån.

Lovforslaget indeholder følgende elementer: Hjemmel til finansiering af støttet byggeri med SDO-lån, ændrede opgørelser af ejendomsværdien for nybyggede boliger, ændrede garantibestemmelser ved optagelse af nye lån, supplerende statslig garanti ved overgangen til SDO-lån.

Både almene boliger og friplejeboliger finansieres i dag obligatorisk med realkreditlån. Ved at man ændrer lovene, bliver det muligt for pengeinstitutter at finansiere det støttede byggeri. Det eksisterende støtte- og finansieringssystem fortsætter uændret, men der sker ændringer vedrørende den offentlige garanti og den eksisterende bemyndigelse til at godkende realkreditinstitutternes satser for gebyrer m.v., der i fremtiden også skal omfatte pengeinstitutterne.

Ved overgangen til SDO-lån foreslås med lovforslaget, at ejendommens værdi baseres på rentabilitetsberegning eller markedsværdi, der lægges til grund ved værdiansættelsen og fastlæggelsen af garantiomfanget for en nybygget støttet bolig. Ændringerne vil gælde tilsagn til nyt byggeri, som meddeles efter lovens ikrafttrædelse.

Ved SDO-lån stilles skærpede krav til overholdelse at lånegrænsen. Med lovforslaget foreslår man derfor, at garantibestemmelserne i almenboligloven og friplejeboligloven ændres således, at der ydes garanti for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markedsværdi. Dette giver plads til et vist udsving i markedsværdien, uden at lånegrænsen vil blive overskredet, hvilket sikrer mod, at kreditinstitutterne skal stille supplerende sikkerhed.

Den kommunale garantiforpligtigelse vedrørende alment nybyggeri forventes at blive væsentlig større end i dag. Ifølge finanslovforslaget for 2008 vil det samlede kommunegarantibeløb efter den nuværende ordning udgøre ca. 850 mio. kr. pr. tilsagnsår i det første år. Dette vil med stor usikkerhed forventes at stige til 1,8 mia. kr. Herefter falder garantien i takt med, at restgælden nedbringes. Beregningen her er foretaget efter den gældende lånegrænse på 84 pct. Det forventes ikke at få nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommunerne, da indfrielse af ydede garantier forekommer meget sjældent.

Endvidere ydes en statslig mergaranti til friplejeboliger. Den udgør 6 mio. kr. pr. tilsagnsår ved 225 lejligheder efter 2008. Den supplerende statsgaranti antages kun at vedrøre byggeri knyttet til tilsagn fra 2000 til 2007 og anslås at ville udgøre 5 mia. kr.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det støttede byggeri skal have samme mulighed for SDO-lån som andet byggeri, og er på baggrund af dette til dels positive over for forslaget. Vi er ved gennemgang af høringssvarene blevet opmærksomme på et svar fra KommuneKredit, hvis bidragssatser er betydelig lavere, nemlig 0,08 pct. af restgælden, hvilket kan betyde en besparelse på huslejen for den enkelte på 200 kr. pr. måned i forhold til realkreditinstitutterne, der tager maks. bidrag på 0,27 pct. af hovedstolen. Vi ønsker selvfølgelig denne besparelse for lejerne, og vi vil vende tilbage til dette under udvalgsbehandlingen. Det samme gælder for tinglysning. Da SDO-lån ikke er groet i Dansk Folkepartis baghave, ønsker vi selvfølgelig også en evaluering efter 1½ år. Men som sagt: Vi er til dels positive.

Kl. 13:20

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Nanna Westerby som ordfører.

Kl. 13:20

(Ordfører)

Nanna Westerby(SF):

SF stemte imod lovforslaget om indførelse af de særligt dækkede obligationer, der trådte i kraft den 1. juli 2007. Vi var bekymrede for, at de særligt dækkede obligationer ville skade gennemskueligheden på boligmarkedet, men den bekymring er for os at se mindre, når det handler om støttet byggeri, hvor vi formoder at der er tale om professionelle aktører. Eftersom der også stadig er mulighed for at optage almindelige realkreditlån, vil de særligt dækkede obligationer gøre lånemulighederne for det støttede byggeri billigere og mere fleksible, og det er der alvorlig brug for, hvis vi skal have gang i byggeriet af almene boliger.

Men det undrer os, at der ikke tages flere redskaber i brug i forslaget her. Der er brug for mere fleksibilitet i finansieringen af det støttede byggeri, og derfor ser vi gerne, at man laver en samlet finansieringsreform, der også medtænker forlængelse af lånenes løbetid, afdragsfrihed, forhøjelse af maksimumbeløbet og en yderligere øgning af konkurrencen om finansiering af det støttede byggeri. I den forbindelse ser vi gerne, at KommuneKredit også kommer med i långiverkredsen.

Forslaget her er kun et meget lille skridt i den rigtige retning. Det støttede byggeri er stort set gået helt i stå, og der er brug for markant mere handling, hvis vi skal gøre noget ved problemerne. SF er ikke tilfreds med redskaberne i forslaget. Der skal mere til, og regeringen kan gøre det bedre, som vi selv sagde i valgkampen.

Vi har også nogle betænkeligheder, som vi vil tage op i udvalgsarbejdet. Det gælder ikke mindst, som flere høringssvar også har peget på, at der er fare for, at den øgede risiko for kommunerne kan medføre tilbageholdenhed med byggeriet af almene boliger. Vi er også meget opmærksomme på, at forslaget ikke må medføre højere huslejer for beboerne, og derfor er vi glade for, at ministeriet påpeger, at det er dets opgave at følge huslejeudviklingen og tage de nødvendige tiltag, hvis forslaget medfører huslejestigninger. Vi vil gerne understrege, at det er vigtigt, at ministeriet gør det.

Vi ser frem til udvalgsbehandlingen og regner i øvrigt også med snart at se flere initiativer fra ministeren, der kan sætte gang i det stillestående byggeri af almene boliger.

Kl. 13:22

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører.

Kl. 13:22

(Ordfører)

Knud Kristensen(KF):

L 62 handler om at udbrede mulighederne for långivere til almene boliger og friplejeboliger, og det er et fantastisk forslag, der rent faktisk går på, at huslejerne skal kunne holdes på et rigtigt niveau.

En større konkurrence på det långivende marked er et fantastisk skridt i den rigtige retning. Regeringen er blevet kritiseret meget for ikke at have gjort noget for det almene boligbyggeri, men forslaget her understreger i hvert fald, at regeringen virkelig har sat turbo på, og at der skal være muligheder for konkurrence, så vi får en god finansiel løsning for almene boliger og friplejeboliger.

Der har været nævnt mange ting allerede på nuværende tidspunkt, også at man nu også kan etablere almene boliger på lejet grund. Der skal lovgivning til, hvis kommunerne skal kunne sælge en grund med henvisning til, at der skal bygges almene boliger, og jeg synes, at redskaberne er ved at være mange. Det er blot et spørgsmål om, at boligforeningerne tager kampen op og egentlig også er med til at udvikle de koncepter, som skal laves.

Jeg er en af dem, der erkender, at den almene boligmasse i Danmark i særdeleshed trænger til renovering, og jeg tror, at med hensyn til mange af de ældre, udslidte boligkarreer er det et spørgsmål om, at de simpelt hen skal rives ned og genopbygges. Her kunne man tænke, at der måske skulle udvikles noget i retning af, at der må bygges med en langt, langt større bebyggelsesprocent på den pågældende byggegrund osv.

Der er mange muligheder, og jeg synes, at med forslaget her lægges der virkelig op til, at man kan komme et skridt videre ad den vej. Vi skal kunne tilbyde boliger i hele Danmark, så sandelig også i København, som er til at betale med de lønninger, folk tjener.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslag nr. L 62.

Kl. 13:25

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ja tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Kl. 13:25

Nanna Westerby(SF):

Jeg bliver jo lidt bekymret, når vi hører, at med forslaget her er der nu virkelig sat turbo på, for det er virkelig ikke min opfattelse.

Før har vi jo hørt, at regeringen selv har erkendt, at det er et problem, at når man ikke hæver maksimumpriserne og der ikke bliver gjort noget ved den kommunale grundkapital, vil der ikke blive bygget flere almene boliger, men at det også er o.k. af hensyn til overophedningen. Nu hører vi så fra den konservative ordfører, at der er mange redskaber, og at vi i virkeligheden nærmest ikke behøver at gøre mere, fordi den almene boligsektor bare skal udvikle sig, så jeg vil bare gerne høre, om den konservative ordfører synes, at vi er nået langt nok, og at vi nu har nok redskaber til at gøre noget ved det almene boligbyggeri, eller om den konservative ordfører ikke godt kan se, at der skal mere til.

Kl. 13:26

Anden næstformand(Søren Espersen):

Så er det ordføreren.

Kl. 13:26

Knud Kristensen(KF):

Nu er jeg jo skruet sådan sammen, at jeg mener, at folkestyret i Danmark skal lave nogle redskaber.

Jeg mener, det er forkert, hvis Folketingets medlemmer og Folketingets partier tror, at de skal udvikle alle mulige detaljer. Vi skal udvikle nogle redskaber her fra Folketingets side, så de forskellige foreninger får mulighed for at udvikle deres projekter, og med hensyn til at hæve og hæve og hæve prisen tror jeg, det er rimeligt, at vi siger, at nu er tiden kommet til, at de enkelte boligforeninger sammen med deres rådgivere udvikler nogle projekter og nogle koncepter, der gør, at man netop kan bygge almene boliger på de udvalgte områder.

Kl. 13:27

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Kl. 13:27

Nanna Westerby(SF):

Ja, det er klart, at Folketinget ikke kan løse alle problemer. Men man må da trods alt lytte til nogle af de bekymringer, der kommer fra nogle uden for de tykke vægge her.

Når både velfærdsministeren, boligselskaberne og kommunerne erkender, at det er et problem med de høje byggepriser, og at det, vi gør nu, ikke er nok, men der også er behov for at hæve maksimumpriserne, gør det så ikke indtryk på ordføreren? Eller synes ordføreren - det fik jeg ikke et helt klart svar på - at der nu er redskaber nok, og at vi har gjort det, vi kunne gøre?

Kl. 13:27

Anden næstformand(Søren Espersen):

Så er det ordføreren.

Kl. 13:27

Knud Kristensen(KF):

Udviklingen af projekter i almennyttige boligselskaber er jo en løbende proces, og vores opgave er netop at udvikle og tilbyde de muligheder, som boligforeningerne og deres rådgivere skal have på området. Det er det, vi tager skridt til, når vi ad vejen her kommer med nogle mere fleksible muligheder for at finansiere og etablere sig på lejet grund osv. Det er et projekt, som vi skal arbejde meget mere med i udvalgsarbejdet, og jeg føler, vi har sat en god proces i gang, fordi vi gør noget fornuftigt.

Med hensyn til overophedning ville vi netop have haft den situation, hvis man på et tidligere tidspunkt havde sat noget mere byggeri i gang ved at hæve priserne, for der har været meget gang i boligbyggeriet i Danmark.

Kl. 13:28

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som ordfører.

Kl. 13:29

(Ordfører)

Bente Dahl(RV):

Med det fremsatte lovforslag gives der hjemmel til at finansiere almene boliger og friplejeboliger med SDO-lån, dvs. særligt dækkede obligations-lån. I forlængelse heraf foreslås en ændret værdiansættelse i forbindelse med nybyggeri, således at ejendommens markedsværdi lægges til grund, ligesom den eksisterende adgang til at godkende realkreditinstitutternes gebyrer m.v. i forbindelse med finansiering af støttet boligbyggeri udvides til også at omfatte pengeinstitutterne.

Lovforslaget indeholder fire hovedelementer, som alle er af temmelig teknisk/økonomisk beskaffenhed. Der skal ofte teknik til for at opnå et politisk indhold og få etableret nogle rammer, og i dag handler det om at skabe rammer for boliger, som er velegnede og til at betale for mennesker med almindelige indkomster. Det er nødvendigt at ændre almenboligloven og friplejeboligloven for at sikre, at de særlige krav, der stilles til særligt dækkede obligationer, ikke medfører højere huslejer.

Det Radikale Venstre er som udgangspunkt positiv over for det gode formål, det er at skaffe alle mennesker en sund og god bolig. Vi vil gerne medvirke til tiltag, der kan sikre, at huslejen for den enkelte ikke stiger på grund af udefrakommende finansielle hændelser. Jeg har noteret mig, at nogle høringssvar sætter spørgsmålstegn ved elementer af finansieringsformen, og det må vi se på i udvalgsbehandlingen.

L 62 går den rigtige vej - et lille skridt, men den rigtige vej, og Det Radikale Venstre er positiv og ser frem til et godt udvalgsarbejde.

Kl. 13:31

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det velfærdsministeren.

Kl. 13:31

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Jeg vil sige tak for den meget overvejende positive modtagelse af lovforslaget.

Nogle ordførere havde nogle betænkeligheder og ligesom adviserede en række spørgsmål, og det er jo meget forståeligt, for det er jo, som også flere har sagt, et meget teknisk lovforslag. Men samtidig hørte jeg fra både Socialdemokratiets og SF's ordfører, at forslaget nok er et lille skridt i den rigtige retning, så jeg håber, det kan føre til, at vi kan samle et bredt flertal om forslaget, som jo kan være med til at sikre, at huslejen i det almene byggeri ikke stiger, sådan som den ville risikere at gøre, hvis vi ikke havde fremsat forslaget.

Kl. 13:32

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en enkelt bemærkning. Fru Nanna Westerby.

Kl. 13:32

Nanna Westerby(SF):

Det er såmænd bare, fordi man risikerer at blive forvirret på et højere plan. Nu hørte vi jo fra ordføreren for De Konservative, et af partierne i regeringen, at der nærmest er redskaber nok nu, og nu er det bare op til den almene boligsektor at sætte gang i byggeriet, så jeg vil bare gerne høre fra ministeren, om der er redskaber nok nu, eller om der er behov for, at vi fra Folketingets side gør markant mere for at sætte skub i byggeriet, som ellers er gået i stå, med det resultat at det er overordentlig svært at finde en bolig, der er til at betale, i nærheden af storbyerne.

Kl. 13:32

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ministeren.

Kl. 13:32

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Der er jo nedsat et udvalg vedrørende styring af den almene sektor, hvor både boligselskaberne og Kommunernes Landsforening er repræsenteret, og jeg regner med, at udvalget kommer med en samlet rapport, hvor der ses på flere sider af det almene byggeri, til april. Den vil jeg selvfølgelig læse med stor interesse og se, hvad udvalget kan have af ideer.

Men det handler selvfølgelig om ikke at blande to ting sammen. Den ene er, at man ikke nu skal tage nogle initiativer, som kan være med til at øge løninflationen i byggeriet og på den måde i virkeligheden være med til at undergrave aktiviteten i byggeriet, og den anden er det, der skal til, for at den almene sektor har gode vilkår på lidt længere sigt.

Kl. 13:33

Anden næstformand(Søren Espersen):

Endnu en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Kl. 13:33

Nanna Westerby(SF):

Jeg kan forstå, at ministeren stadig mener, der er behov for en pause i det almene boligbyggeri, og det kan man jo så efterhånden kun tage til efterretning. Men når nu den pause er overstået, og hvis der stadig er efterspørgsel - og man kan jo dårligt forestille sig andet - efter at hæve maksimumbeløbet, er det så noget, ministeren vil overveje at tage som initiativ, når vi skal have gang i det almene boligbyggeri? Det må man vel formode at ministeren kunne tænke sig på et eller andet tidspunkt.

Kl. 13:34

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ministeren.

Kl. 13:34

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Nu er der jo faktisk ret bred enighed om, at maksimumbeløbet ikke er noget særlig velegnet instrument, og derfor er der jo også enighed om, at det udvalg, jeg nævnte før, der ser på den almene sektor, og hvor både boligselskaberne og Kommunernes Landsforening er med, skal undersøge, om der er andre måder til at sikre, at der bliver bygget, uden at det medfører en højere husleje. En af ulemperne ved maksimumbeløbet er jo, at hvis vi bare hæver det, vil det betyde stigende huslejer. Jeg ved ikke, om det lykkes for udvalget at komme med et columbusæg, men jeg er i hvert fald glad for, at det har sagt ja til at se på spørgsmålet.

Kl. 13:34

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til velfærdsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugere).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 30.01.2008).

Forhandling

Kl. 13:35

Anden næstformand(Søren Espersen):

Forhandlingen er åbnet. Fru Ellen Trane Nørby som ordfører.

Kl. 13:35

(Ordfører)

Ellen Trane Nørby(V):

Fra Venstres side kan vi varmt bakke op om dette lovforslag, nr. L 63, om ændring af serviceloven, som er en ændring, der vil udvide det frie valg og sikre, at også stofmisbrugere kan vælge private behandlingstilbud parallelt med dem, som det offentlige tilbyder. Tidligere har retten til frit valg kun gjaldt de godkendte døgntilbud, og med det her lovforslag udvider vi så retten til også at gælde de ambulante behandlingstilbud, når stofmisbrugeren nu engang er blevet visiteret.

Vi kan fra Venstres side med glæde notere os, at høringssvarene til lovforslaget generelt er positive, og vi håber også, at ændringen kan være med til at sikre flere velkvalificerede behandlingstilbud og flere valgmuligheder for den visiterede stofmisbruger.

Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at der er tilbud, der svarer til stofmisbrugerens behov og ønsker, også fordi vi ved, at det er klart medvirkende til at sikre en motivation til at blive stoffri og dermed så også tage medansvar for egen situation.

Lovforslaget lægger også op til, at der bliver sikret en kvalitativ kontrol med de private behandlingstilbud, og med L 63 bliver det kommunernes ansvar at godkende og efterfølgende føre tilsyn med de private behandlingstilbud.

Så Venstre kan varmt støtte op om L 63 om det frie valg af ambulante behandlingstilbud og det frie valg generelt, og vi håber selvfølgelig på en god behandling af lovforslaget.

Kl. 13:36

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Frederiksen som ordfører.

Kl. 13:37

(Ordfører)

Mette Frederiksen(S):

Når vi i dag behandler det her lovforslag i Folketingssalen, synes vi også der er grund til at diskutere, hvorvidt den samlede indsats på misbrugsområdet er tilstrækkelig, som den er i dag, og der synes vi socialdemokrater desværre at svaret efterhånden er et klart nej.

Dødeligheden blandt danske narkomaner er høj. Den er så høj, at vi i dag oplever næsten lige så mange dødsfald blandt nogle af vores mest udsatte misbrugere, som vi gjorde det i midten af 1990'erne, og det vil sige, at de seneste 10-15 års indsats på misbrugsområdet ikke har været tilstrækkelig. Narkoen fylder meget i Danmark - alt for meget - og der er grund til at sadle om i misbrugspolitikken.

I Socialdemokratiets øjne står vi i den situation, at vi har behov for at få flere misbrugere i behandling, og at flere skal i en god behandling. Desværre har det vist sig, at behandlingsgarantien ikke bliver overholdt i en række af landets kommuner, og jeg møder faktisk ofte misbrugere, der kan fortælle om behandlingsforløb, der på ingen måde har levet op til de kvalitetskrav, som man burde kunne forvente i et velfærdssamfund i 2008.

Det lovforslag, vi behandler i dag, har til hensigt at sikre en større grad af frit valg mellem offentlige og private behandlingstilbud, og midlet er altså, at private dag- og også ambulante behandlingstilbud nu skal godkendes. Man fristes jo til blot at sige: Ja, selvfølgelig. Selvfølgelig skal vi i Danmark ikke have behandlingstilbud, der ikke skal godkendes, og som ikke skal kvalitetssikres. Spørgsmålet er imidlertid bare, om det lovforslag, der er fremlagt, og som er et meget lille lovforslag, kan rette op på de problemer, der i dag er på den danske misbrugsscene, og der er jeg helt overbevist om at svaret er nej.

I dag godkendes vores behandlingstilbud på et alt for tyndt grundlag. Vi stiller ikke særlig store uddannelsesmæssige krav til de mennesker, der skal behandle nogle af de mest udsatte i vores samfund. Vi stiller ikke engang krav om, at de skal arbejde videnbaseret med de her mennesker, som ofte står i meget svære misbrugssituationer. Hvis vi vil rette op på de misbrugsproblemer, der er i Danmark, hvis vi vil sikre, at vores narkomaner kan få en ordentlig behandling og komme levende igennem deres misbrug, så er der behov for at sadle om i hele misbrugspolitikken.

På det grundlag, der ligger, kan vi godt støtte det lovforslag, der er fremsat, også selv om vi synes, at det er utilstrækkeligt, men vi vil gerne afslutningsvis foreslå, at lovforslagets formål ændres, således at det ikke skal være et selvstændigt mål at øge antallet af private behandlingstilbud. Det kan kun være en hensigt, hvis kvaliteten er i top i alle vores behandlingstilbud - også de private - og den kvalitet er desværre ikke til stede i dag.

Kl. 13:40

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Og så er det fru Anita Christensen som ordfører.

Kl. 13:40

(Ordfører)

Anita Christensen(DF):

Dansk Folkeparti støtter alle forslag, der forbedrer indsatsen over for en af samfundets mest udsatte og svage grupper, stofmisbrugerne, og vi støtter derfor også dette forslag.

Da behandlingsgarantien for stofmisbrugere blev indført i serviceloven den 1. januar 2003, blev retten til at vælge frit mellem offentlige og godkendte private behandlingstilbud samtidig fastslået.

Dansk Folkeparti finder det meget væsentligt, at den enkelte misbruger i størst muligt omfang tages med på råd, herunder til frit at vælge, hvor man vil i behandling, da vi mener, at det er med til at sikre det bedst mulige resultat af behandlingen, nemlig at vedkommende kommer ud af sit misbrug, og vi støttede derfor naturligvis også, at behandlingsgarantien til frit valg blev indført i sin tid.

Loven blev underlagt lovovervågning. Af socialministerens redegørelse til Folketingets Socialudvalget den 26. juni 2006 fremgår det, at muligheden for frit valg kun udnyttes i begrænset omfang. Årsagen hertil kan bl.a. være, at der ofte sker visitation til ambulant behandling, som ikke blev omfattet af frit valg-garantien. Det råder dette lovforslag nu bod på, idet ambulant dagbehandling nu også ligesom døgnbehandling bliver omfattet af retten til frit valg, idet disse tilbud også skal godkendes efter servicelovens § 144.

Der bliver således efter forslaget ret til frit valg mellem offentlige og godkendte private behandlingstilbud af den type, der er visiteret til. Er der således, som det ofte sker, visiteret til ambulant behandling, betyder den udvidede ret til frit valg, at et privat behandlingstilbud også kan være et ambulant tilbud og ikke et døgntilbud.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet at øge antallet af private behandlingstilbud og kvaliteten af disse. Dansk Folkeparti er meget enig i, at det er målet og formålet med det hele at få flest mulige ud af misbruget hurtigst muligt, samtidig med at respekten for den enkelte misbruger bevares.

Dansk Folkeparti kan altså støtte forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi bl.a. gerne vil diskutere, hvordan det sikres, at der i alle tilfælde blive tale om et reelt frit valg, som Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud er inde på i sit høringssvar.

Kl. 13:43

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Frahm som ordfører.

Kl. 13:43

(Ordfører)

Pernille Frahm(SF):

I SF vil vi også gerne støtte forslaget. Vi har nogle ting, vi gerne vil diskutere under behandlingen af det, bl.a. vil vi gerne være sikre på, at vi taler om et reelt frit valg mellem tilsvarende tilbud, at der faktisk er en tilsvarende kvalitet, og at det drejer sig om tilbud, som svarer til det, man er blevet visiteret til. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der jo også er noget økonomi i det her, som vi skal have afklaret. Kommunerne melder jo ud, at de ikke er sikre på, hvordan de kan sikre, at det her kan fungere inden for de allerede aftalte rammer, og de taler om, at de gerne vil DUT'es for det. Og vi vil selvfølgelig også gerne have undersøgt, hvordan det ser ud med det.

Så synes jeg også, der er noget andet, vi er nødt til at tænke over, når vi nu indfører endnu en frit valg-ordning og endnu en privat ordning - som jeg går ind for på det her område, for her har vi brug for den der virkelig brede vifte af tilbud - og det er: Hvor tit bliver det overhovedet benyttet, altså, hvor tit bliver de her tilbud brugt? Som jeg har fulgt med i det, er der faktisk kun ganske få situationer, hvor de bliver brugt, og samtidig kan jeg også se, at det er svært at få et overblik over, hvordan benyttelsen og udnyttelsen egentlig er.

Det er jo sådan, at kommunerne skal indberette en gang om måneden, den 20. skal de indberette for måneden bagud til Servicestyrelsen, hvordan det ser ud, hvor mange stofmisbrugere man har i behandling i det hele taget, og herunder hvor mange der er i de her private tilbud under frit valg-ordningerne. Der har man jo skubbet indberetningerne, så vidt jeg husker er det fra november til december, indberetningerne er blevet skubbet, sådan at kommunerne skal indberette for 2 måneder, og det vil sige, at den 20. januar skulle der have ligget ganske mange indberetninger, fra 2 måneder i alt, fra kommunerne, og der vil jeg da gerne høre ministeren: Hvor mange indberetninger har man fået? Har ministeren et overblik over det?

Så skal jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de ikke vil støtte forslaget.

Kl. 13:45

Anden næstformand(Søren Espersen):

Så er det fru Vivi Kier som ordfører.

Kl. 13:45

(Ordfører)

Vivi Kier(KF):

Frit valg er på mange områder medvirkende til, at den enkelte borger oplever større tilfredshed med den service, den enkelte kommune kan tilbyde. Med det her lovforslag gøres det nu muligt for stofmisbrugere også at kunne vælge mellem et offentligt og et privat tilbud, når der er visiteret til et ambulant behandlingsforløb. Hidtil har der kun været frit valg for misbrugere, når de er blevet visiteret til døgnbehandling. Med det her forslag gøres det nu muligt at brede viften helt ud, forstået på den måde at kommuner nu også skal godkende private ambulante behandlingssteder. Hermed øges forhåbentlig muligheden for, at den enkelte stofmisbruger finder et tilbud, som vedkommende har lyst til, og som dermed vil øge chancen for, at vedkommende kommer ud af sit misbrug. Fra konservativ side kan vi tilslutte os lovforslaget.

Kl. 13:46

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Og så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

Kl. 13:46

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for forslaget. Vi betragter det som en slags konsekvensændring, for når der er valgmulighed for døgnbehandlingstilbud, som man er visiteret til, bør der selvfølgelig også være valgmulighed for ambulante behandlingstilbud, som man i givet fald er visiteret til. Derfor betragter vi det som en slags parallel til det frie sygehusvalg, og vi er som sagt positive over for det.

Men det generer mig, at ministeren i sin skriftlige fremsættelsestale understreger, havde jeg nær sagt, at ved at man har det frie valg, får man også, i det her tilfælde som misbruger, et medansvar for sit eget liv. Jeg synes, at det er et træk i tiden, som bekymrer mig noget. Jeg ville jo have foretrukket, at der stod, at man fik indflydelse på sit eget liv, for man kan jo ikke sige, at en syg får ansvar for sit eget liv ved at vælge det ene eller det andet sygehus. Det er vel os, der som myndighed skal sikre, at kvaliteten af de behandlingstilbud, der gives, er i orden, uanset hvor de er henne. Derfor er det en appel til ministeren om, nu hvor der skal laves en bekendtgørelse om tilsyn - hvilket jeg noterer med tilfredshed - at sikre, at kommunerne meget klart, når de godkender tilbuddene, har ansvaret for den kvalitet, der siges at være i det tilbud, og at kommunerne med det tilsyn, de efterfølgende skal føre, bliver i stand til også at vurdere, om den kvalitet er til stede.

Der ser jeg for mig, at det er et tema, som vi i Folketinget kommer til at interessere os mere og mere for: den måde at føre tilsyn på og den kompetence, der ligger hos de mennesker, som er sat til at føre tilsyn, fordi de er ansat i en kommune. Har de i virkeligheden den rette uddannelse, de rette redskaber til at kunne varetage en så vanskelig opgave, som det jo dybest set er? Så ikke i forbindelse med lovforslaget, men i øvrigt, ved siden af lovforslaget, vil jeg meget gerne interessere mig for den problemstilling. Men ellers er vi positive over for lovforslaget.

Kl. 13:49

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er lige en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra fru Ellen Trane Nørby.

Kl. 13:49

Ellen Trane Nørby(V):

Jeg vil egentlig bare spørge fru Marianne Jelved - det var lidt i relation til det her med medansvar - om hun ikke vil medgive, at noget af det, der ligger i at tage sit eget liv i sine egne hænder, jo også handler meget om motivation. Og der kan behandlingstilbud betyde meget, fordi de forskellige behandlingstilbud netop kan være det, der lige gør, at man sådan set bliver grebet på det rigtige ben og ser en vej ud. Det var det, jeg ville høre om, for jeg forstod ikke helt, hvad ordføreren mente.

Kl. 13:49

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Kl. 13:49

Marianne Jelved(RV):

Så er jeg meget glad for at få lov til at gøre det klart. Jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, som Venstres ordfører nævner det, at man som syg - for en stofmisbruger er jo ikke i fuld vigør, men er syg og skal behandles og visiteres til behandling - er motiveret og også har indflydelse på, hvor den behandling skal finde sted. Så det er jeg helt med på. Det kalder jeg at få indflydelse på sin egen situation.

Dermed ligger der jo også en form for medansvar; det er jeg helt på det rene med. Men man kan jo ikke sige, at en stofmisbruger, der vælger et bestemt behandlingstilbud - som i øvrigt er godkendt af kommunen, som dermed får ansvar for, at det lykkes - vælger et behandlingssted, som i virkeligheden ikke havde den kvalitet, som man kunne forvente, og som man har troet, da man godkendte det. Så det er bare for ikke at stille den enkelte helt alene i verden med den tanke: Det er mit eget ansvar, at det ikke lykkes. Der er mange, der med i det. Man har også selv del i det, men jeg kalder det indflydelse i den her sammenhæng.

Kl. 13:51

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Og så er det velfærdsministeren.

Kl. 13:51

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Tak for den positive modtagelse af forslaget. Flere ordførere har jo været inde på det her spørgsmål om, hvorvidt vi havde nok hånd i hanke med kvaliteten af de tilbud, narkomaner får. Jeg er helt med på, at det her er en anledning til, at vi kan se på det, man vel kunne kalde indholdet af godkendelserne. I virkeligheden er der jo en parallel til den debat og de overvejelser, der er i gang i øjeblikket, når vi snakker om opholdssteder for udsatte børn og unge. Der snakker vi også om, hvorvidt vi har et tilstrækkelig klart blik for indhold, og der oplever jeg, at der har været meget bred enighed om, at tilsynet i højere grad skulle hvile på det pædagogiske indhold af opholdsstederne. Egentlig ser jeg en parallel her til at sige: Hvordan styrker vi indholdet i godkendelserne og dermed også i tilsynet?

Så jeg vil gerne give tilsagn om, at jeg er med på, at vi skal snakke om at se på, hvordan vi kan gøre det bedre - og bruge det her forslag til det.

Kl. 13:52

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til velfærdsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven. (Overdragelse af ophavsret, digitalisering af kulturarven m.v.).

Af kulturministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 30.01.2008).

Forhandling

Kl. 13:53

Anden næstformand(Søren Espersen):

Kulturministeren er i dag erstattet af velfærdsministeren.

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Ellen Trane Nørby som ordfører. Det står ikke på min seddel, men velkommen.

Kl. 13:53

(Ordfører)

Ellen Trane Nørby(V):

Tak. Der foregår hele tiden nogle løbende drøftelser om, hvordan ophavsretten skal skrues sammen i Danmark. I Venstre ser vi de her drøftelser som et resultat af de mange positive udviklinger, som vi også ser på det digitale område, for efterhånden som den fagre verden udvikles, lægger det også helt naturligt pres på den ophavsrettighedslovgivning, som blev opfundet lang tid før, vi overhovedet talte om internettet og om at downloade ting på iPod og søge ting on demand. Derfor er der heller ingen tvivl om, at L 58 og den ændring af ophavsretsloven, der lægges op til, nok ikke bliver det sidste lovforslag, vi kommer til at se på det ophavsretlige område. Dertil må vi sige, at den digitale udvikling simpelt hen går for hurtigt.

I Venstre håber vi, at vi på baggrund af L 58 og også på baggrund af mange af de spændende debatter, der har været i forskellige foreninger og forskellige fora i den seneste tid, også kan tage en mere overordnet og generel debat om ophavsretten i en digital verden. Jeg tror simpelt hen, at vi her blandt partierne i Folketinget har behov for en bredere debat om, hvordan ophavsretslovgivningen skal se ud i et digitalt Danmark anno 2008.

Der er heller ingen tvivl om, at hvis Danmark ønsker at være en førende aktør inden for oplevelsesøkonomien, og hvis hele oplevelsesøkonomien skal være et satsningsområde for os i Danmark, er vi også nødt til at forholde os til de udfordringer, som det kommer til at give på ophavsretsområdet.

Nogle af de områder, som L 58 kommer til at sikre en større klarhed om, er masseudnyttelsen af værker, rettighedsclearing og forhold, hvor rettighedshaveren eller rettighedshaverne ikke umiddelbart kan identificeres, eller hvor det ikke er muligt at cleare det, som man har gjort hidtil, ved en direkte identifikation. Derfor er der heller ingen tvivl om, at L 58 og de ændringer, der lægges op til, vil være et kæmpe skridt fremad i forhold til at sikre digitaliseringen af den danske kulturarv.

Den danske kulturarv er jo en guldgrube, hvor vi forhåbentlig fremover med de her ændringer også kan sikre, at programmer, værker, som vi allerede en gang har betalt licens for, eller som vi har stiftet bekendtskab med tidligere, og som i dag fysisk forudsætter, at vi bevæger os hen på et særligt museum, på et bibliotek eller på et institut, også i fremtiden kan gøres tilgængelige for os i cyberspace og dermed også være med til at pirre vores nysgerrighed efter at gå på opdagelse i vores kulturarv.

Den digitale verden rummer alskens muligheder for, at vi kan opleve verden på en ny måde og gense de gamle perler. Det er jo netop det, vi ser de første skridt til nu, hvor Danmarks Radio på deres Bonanza har givet mulighed for, at danskerne kan gå på opdagelse i kulturarven og gå ind og lede blandt de der afsnit, som vi måske har lyst til at gense. Det kunne være et afsnit af »Matador« eller »Poul og Nulle i hullet«, eller hvad det måtte være.

Med L 58 giver vi mulighed for, at den proces, vi har sat i gang - både i Danmarks Radio, på vores museer og på Filminstituttet - nu kan fortsætte, og at vi ikke får de tvister om ophavsretten.

Så man kan sige, at der er mange tiltag, og at der også er mange elementer i L 58, som er en modernisering af ophavsretsloven. Der er også mange elementer, som L 58 simpelt hen ikke rummer. Det fremgår også meget klart af høringssvarene, at der er aktører - det er vi vel vidende om - som gerne havde ønsket, at vi var gået endnu længere i L 58, bl.a. havde indført en arbejdsgiverregel. Jeg kan sige, at vi fra Venstres side har drøftet det her politisk, og vi mener, at skal der laves sådan nogle ændringer, skal det være i bred politisk enighed, og i og med at det ikke har været grundlaget, mener vi heller ikke, det er hensigtsmæssigt, at vi lovgivningsmæssigt går ind og blander os i det, der ellers traditionelt er aftalestof i Danmark.

Så vi synes, at vi med L 58 har fundet en rigtig god, fornuftig balance mellem rettighedshaver og rettighedstager, og vi er i Venstre fuldstændig overbevist om, at L 58 og den modernisering af ophavsretsloven, det er, vil være et godt skridt ind i den digitale verden.

Derfor støtter vi varmt op om L 58, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen og de debatter, vi forhåbentlig kan tage om den overordnede prioritering inden for ophavsretten i en digital verden.

Kl. 13:57

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører.

Kl. 13:57

(Ordfører)

Flemming Møller Mortensen(S):

Da ministeren i sin tid fremsatte dette forslag om ændring af ophavsretsloven, var det med den begrundelse, at det skulle være lettere at få adgang til den digitale kulturarv. Forslaget handler altså om, hvordan ophavsretslovens muligheder bliver udvidet. Der er således mange beskyttede værker, som bør være tilgængelige online, da de er af meget stor betydning. Mange af disse er af gode grunde ikke umiddelbart tilgængelige.

Det er i grunden meget begrænsede ændringer, forslaget vil medføre. I hovedsagen gælder det om, at ophavsretsloven gør det lettere at indgå aftaler om brug af ophavsrettigheder, og for at sikre rettighedsindehaverne et rimeligt vederlag for deres åndelige produkter bliver det i fremtiden også muligt at rejse krav gennem Ophavsretslicensnævnet. Samtidig bliver det tilsvarende muligt for modparten at indbringe vilkårene for nævnet, når der er uenighed mellem parterne.

Socialdemokraterne mener, at det fortsat skal være muligt at indgå aftaler om at overdrage ophavsret, og vi ønsker, at det skal ske på fair vilkår efter gensidig aftale. Socialdemokraterne vil naturligvis altid tale for, at det giver rettighedshaverne de bedst mulige vilkår, også når udfordringerne til ophavsretsloven bliver flere og flere, hvilket utvivlsomt vil ske.

Ministeren vil også indføre pligt til, at overdragne rettigheder bliver brugt hurtigere, når de engang er overdraget. I dag kan der gå op til 5 år, før ophavsmanden kan hæve aftalen, hvor ministeren nu foreslår 3 år.

I bestemmelserne om Ophavsretslicensnævnet ønsker ministeren, at nævnets formand skal være højesteretsdommer. Netop på dette punkt vil jeg gerne bede ministeren fremlægge argumenter for, at det netop skal være Højesteret, der skal levere formandsposten. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at en fra Højesteret kan garantere en uvildig behandling af ankesagerne, men det bør vel ikke udelukkes, at andre dommere, eksempelvis fra landsretten, kan gøre lige så god fyldest som nævnets formand. Det bør efter vores opfattelse også være muligt for tidligere dommere at påtage sig hvervet, medmindre de efter deres karriere i retsvæsenet har job, der gør dem direkte inhabile.

Jeg vil på vegne af Socialdemokraterne give tilsagn om, at vi vil tage positivt imod forslaget, som det ligger. Vi vil især gerne udtrykke tilfredshed med, at ministeren ikke har taget initiativ til ved lov at overføre ophavsrettigheder fra arbejdstager og arbejdsgiver; det kan vi læse detaljeret om i det store notat, som er sendt til Kulturudvalget.

Når ministerens udgangspunkt har været betænkning nr. 1480 fra 2006, har der været tale om, at ministeren kun er kommet med forslag, som der på forhånd ikke tegner sig et flertal imod. Socialdemokraterne er derfor tilfredse med, at ministeren afstår fra at indføre en generel arbejdsgiverregel, som automatisk overfører rettighedshavers ret til at modtage vederlag til dennes arbejdsgiver - altså typisk det forhold, at en medievirksomhed uden videre overtager rettighederne for journalisters arbejde uden forhandling og aftaler.

I Socialdemokratiet har vi naturligvis noteret os de mange synspunkter, der er fremkommet i høringssvarene, og vi vil under udvalgsarbejdet se nærmere på indholdet af disse svar.

Vi synes, at ministeren har fundet en fornuftig balance med sit forslag. Grundlaget for ophavsretten er fortsat, at enhver rettighedshaver til intellektuel produktion har ret til et vederlag for brugen.

Jeg skal så som yderligere kommentar fra Det Radikale Venstres ordfører sige, at Det Radikale Venstre har en holdning svarende til den, der her er givet udtryk for, og at de støtter forslaget.

Kl. 14:01

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Anita Christensen som ordfører.

Kl. 14:02

(Ordfører)

Anita Christensen(DF):

Da Dansk Folkepartis ordfører ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg hermed fremføre hendes tale.

Dette lovforslag, som vi behandler her, har til formål at udmønte dele af betænkning nr. 1480 fra 2006 om revision af ophavsretslovens kapitel 3.

Lovforslaget har til hensigt at klargøre bestemmelserne i ophavsretsloven yderligere og er en konsekvens af, at der på ophavsretsområdet bl.a. er sket en teknologisk udvikling, som der bør tages højde for.

Lovforslaget består af tre delområder, som der fra politisk side bør tages stilling til.

Nogle af ændringerne ligger meget naturligt og lige for; andre er mere komplicerede og bør overvejes ganske nøje og drøftes i udvalget. Det drejer sig bl.a. om punktet vedrørende forslaget om, at der skal indføres en ufravigelig regel om erhververs pligt til at udnytte overdragne rettigheder. I lovforslaget skrives det, at målet dermed er sikret, nemlig at overdragne rettigheder også udnyttes.

I høringssvarene er der overvejende en positiv holdning til dette, og det noterer Dansk Folkeparti sig.

Der er i lovforslagets bemærkninger givet udtryk for, at ophavsmanden beskyttes mod, at erhverver lægger en - som det betegnes - død hånd på værket, og at det med denne ændring ikke er et mål i sig selv at tilbageføre rettigheder til ophavsmanden. Dette finder Dansk Folkeparti positivt.

Der er i lovforslaget nævnt en tidsfrist på 3 år. Dette er vi positive over for, så længe det noteres, at denne frist kan fraviges, når aftalen indgås. Der kan jo være specielle forhold, der skal tages højde for.

Dansk Folkeparti er et af partierne bag medieaftalen 2007-2010, og i forbindelse med denne aftale blev der udtrykt ønske om at digitalisere formidling af kulturarven. En arbejdsgruppe blev nedsat og ydermere en undergruppe, som skulle kortlægge de ophavsretlige problemstillinger.

Den rapport, der kom ud af dette arbejde, fandt, at aftalelicensen ville være en løsning på de ophavsretlige problematikker, der ville kunne opstå.

Dansk Folkeparti finder det positivt, at der fra kulturministerens side udtrykkes en overordnet målsætning om, at ophavsretten skal fungere bedst muligt i praksis, og at aftalelicensen er en enkel metode til at klare en bred vifte af rettigheder. Det er derfor en god tanke, at der ud over de nuværende specifikke aftalelicenser foreslås indført en generel hjemmel til aftalelicenser på nye områder, hvor både rettighedshaverne og brugerne finder behov for det og kan blive enige om det.

Det sidste punkt, der nævnes i lovforslaget, drejer sig om Ophavsretslicensnævnet og dets kompetence. Dansk Folkeparti er positive over for, at der kan gives adgang til, at tvister om vederlagsstørrelse og andre vilkår vil kunne indbringes for nævnet. Målet med det er som nævnt i lovforslaget at øge lovens brugervenlighed.

Der er flere gode elementer i dette lovforslag, som Dansk Folkeparti kan støtte, og vi ser frem til at drøfte det yderligere i udvalget.

Kl. 14:05

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Og så er det fru Pernille Frahm som ordfører.

Kl. 14:06

(Ordfører)

Pernille Frahm(SF):

Det er jo ikke første gang, ophavsret bliver behandlet herinde. Det er jo noget, vi er nødt til at kigge på jævnligt på grund af hele den teknologiske udvikling, der er på området - muligheden for at kopiere og videreformidle osv. osv. Samtidig er det jo noget, der er utrolig kompliceret, og vi kan meget nemt komme til at gøre noget frygtelig forkert her. Men jeg synes, det her lovforslag ser ud, som om der er nået en rigtig god balance.

Jeg er meget glad for, at man har skærpet overdragelsesreglerne, sådan at vi - så vidt jeg kan se - har styrket de oprindelige ophavsrethaveres rettigheder over for dem, man eventuelt kan overdrage sine rettigheder til.

Jeg er også glad for, at vi skærper linjen med hensyn til udnyttelseskravet; at man ikke kan risikere, at ens værker og produktioner ligger hen og ikke bliver udnyttet, men at man har en chance for så selv at tage hånd om det, hvis det skulle gå hen og gå så galt.

Jeg tror også, det er rigtigt med den måde, som man prøver at forholde sig til den teknologiske udvikling på ved at skabe endnu flere muligheder for at lave aftalelicenser; at det er den rigtige måde at gøre det på. For det har jo alt andet lige fungeret. Der er masser af problemer i det; der er små radiostationer, der synes, at man skal betale for noget, som ingen har ret til at kræve betaling for, men alt andet lige tror jeg nok, at det er den mindst ringe form, vi kan finde.

Så glæder vi os jo alle sammen helt forfærdelig meget til, at Danmarks Radios arkiver bliver tilgængelige for os alle sammen. Jeg hørte, at der var nogle, der skulle se Matador. Jeg skal se børneudsendelser; jeg skal se »Op på ørerne, vi er kørende«, jeg skal se »Døren går op, og hvem kommer ind?« og alle de der ting, som de sendte, da jeg var meget, meget ung, og jeg glæder mig utrolig meget til det.

Men jeg synes bare, at det er utrolig vigtigt midt i al vores glæde og alle vores ønsker om at få mere tilgængelighed til de her ting at huske, at der altså står nogle kunstnere bag, og at det, de sådan set skal leve af, er det, som vi skal nyde godt af, og derfor er der en berettigelse bag nogle krav, som måske kan virke rigide og firkantede.

Vi har i andre sammenhænge diskuteret kunstnernes sociale vilkår; hvor svært det er at få livet til at fungere som udøvende eller skabende kunstner, og det her er jo et af de områder, hvor de folk er sikret en indtægt. Jeg synes, det er et bedre alternativ at sikre, at de får mulighed for at kunne leve af deres produkter, end at vi udskriver dem til tvangsarbejde, som en af regeringens andre ministre jo har planer om at gøre.

Vi støtter forslaget.

Kl. 14:08

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Henriette Kjær som ordfører.

Kl. 14:09

(Ordfører)

Henriette Kjær(KF):

Forslaget her sikrer udbredelsen af vores kulturarv. Det er jo en god ting, så derfor kan vi Konservative støtte det.

Med den generelle aftalelicens bliver det nemmere for de forskellige kulturinstitutioner at få rettighederne, så de kan digitalisere kulturarven. Det er vigtigt for os, at vi kan udnytte de nye medier, f.eks. internettet, til at se nogle af de værker, der er egnede til at blive vist der. Det vil betyde, at flere får gavn af de værker, der bliver digitaliseret. Så det bliver simpelt hen lettere at få adgang til materiale, som det før var meget omstændeligt at få fat i.

Lovforslaget behandler også den problematik, der bliver kaldt den døde hånd, altså hvor erhververen af et værk forhindrer en udnyttelse af værket eller af andre årsager ikke iværksætter en mulig udnyttelse af pågældende værk. Nu bliver det sådan, at de erhvervede værker skal udnyttes inden for en periode på 3 år. Det betyder jo, at værker, som hele samfundet har en interesse i at få adgang til, nu også vil komme alle til gavn. Desuden slår forslaget fast, at alle har krav på at få f.eks. et vederlag, selv om man ikke nødvendigvis har en aftale med en organisation, sådan at de, man kalder ikkerepræsenterede rettighedshavere, altid har krav på at få et individuelt vederlag, som det ellers kunne være svært selv at forhandle sig frem til.

Så der er flere gode elementer, der gør, at vi fuldt og helt støtter dette forslag.

Kl. 14:10

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det velfærdsministeren på vegne af kulturministeren.

Kl. 14:10

(Kulturministeren (fg.))

Karen Jespersen(, fg.):

Jeg vil begrænse mig til at takke for den meget velvillige behandling af forslaget og de mange pæne ord om det. Der har været nogle enkelte konkrete spørgsmål, som jeg vil foreslå at man får besvaret gennem udvalget.

Kl. 14:10

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.


Meddelelser fra formanden

Kl. 14:11

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 19. februar 2008 kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der er opslået i salen. Jeg skal i øvrigt henvise til den omdelte ugeplan.

Mødet er hævet. (Kl. 14.11).