25. møde
Fredag den 26. november 2010 kl. 10.00
Dagsorden
1) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.)
Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).
(Fremsættelse 17.11.2010).
2) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:
Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse).
Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).
(Fremsættelse 17.11.2010).
3) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:
Forslag til lov for Grønland om visse spil.
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
4) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Investering i vedvarende energi).
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
5) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.).
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
6) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:
Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetaling, justering af reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger og krav til placering af midlerne i godkendte udenlandske pensionsordninger m.v.).
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
Kl. 10:00
Meddelelser fra formanden
Formanden:
Mødet er åbnet.
Fra medlem af Folketinget Charlotte Dyremose, der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 1. december i år atter kan give møde i Tinget, og Kurt Scheelsbecks hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.
I dag er der følgende anmeldelser:
Line Barfod (EL) m.fl.:
Beslutningsforslag nr. B 30 (Forslag til folketingsbeslutning om at sikre midler til retshjælpskontorer i udsatte boligområder).
Ida Auken (SF) m.fl.:
Beslutningsforslag nr. B 31 (Forslag til folketingsbeslutning om at fremme bæredygtig byudvikling).
Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).
Det første punkt på dagsordenen er:
1) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.)
Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).
(Fremsættelse 17.11.2010).
Kl. 10:00
Forhandling
Formanden:
Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører for Venstre.
Kl. 10:00
(Ordfører)
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Lovforslaget, som vi behandler her, er en viderebygning på regeringens massive indsats på praktikpladsområdet. For at afbøde de negative konsekvenser af finanskrisens udvikling og for at sikre, at vi på daværende tidspunkt fik op til 5.000 ekstra praktikpladser for indeværende år, indgik regeringen jo i 2009 en række praktikpladspakker i globaliseringskredsen. Det gik, men det gik ikke godt nok. Vi vil stadig væk gerne se flere, så nu er der lavet en ny aftale i globaliseringsforligskredsen med yderligere et antal praktikpladser, og et ganske anseeligt beløb er nu afsat til at løse den udfordring. Det betyder jo ikke, at indsatsen stopper. Det er meget vigtigt, at vi har et erhvervsuddannelsessystem, som fortsat kan bestå, og at vi har private og offentlige virksomheder, som fortsat har mulighed for at bistå med at uddanne Danmarks unge. Så derfor fremsætter vi altså lovforslaget her for at følge op på indsatsen.
Det er sådan, at det yderligere fremgår af lovforslaget, at vi går ind omkring udenlandske uddannelsessøgende, som ikke skal kunne udløse en præmie, bonus eller refusion eller anden økonomisk støtte, hvis eleverne ikke opfylder betingelserne for at udløse taxametertilskuddet i uddannelsesinstitutionen. Det er et vigtigt parameter, der hører med.
Til sidst vil jeg lige sige, at manglende praktikpladser jo ikke kun går ud over de unge. Det ender også med at kunne gå ud over os alle sammen. Det vil også komme til at skade de virksomheder, der senere kommer til at mangle en kvalificeret arbejdskraft, når vi ser, at krisen er lettet helt. Så derfor er den her indsats meget vigtig på flere fronter. Helt sikkert er det i hvert fald, at vi vil gøre, hvad vi kan for at få opfyldt 95-procents-målsætningen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse, og at vi får skabt de bedste vilkår for vækst og velstand og velfærd i Danmark. Så Venstre støtter forslaget og takker for samarbejdet i globaliseringsforligskredsen.
Kl. 10:03
Formanden:
Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.
Kl. 10:03
Christine Antorini (S):
Jeg kvitterer for takken i globaliseringsforligskredsen, vi synes nemlig også i Socialdemokratiet, at det her er et godt og vigtigt forslag, fordi der er brug for skolepraktikpladser og for, at man kan færdiggøre sin erhvervsuddannelse, også selv om der er krise ude hos virksomhederne.
Men der er en ting, vi undrer os meget over hos Socialdemokraterne, og det er, hvorfor Venstre ikke vil være med til at give en egentlig uddannelsesgaranti til unge på erhvervsskolerne. Det er jo ikke særlig rart for unge mennesker, at det hvert år skal være sådan, fordi Venstre ikke vil støtte en uddannelsesgaranti, at vi så laver midlertidige forlængelser: 1 års midlertidig forlængelse af det her, 1 års midlertidig forlængelse af skolepraktik, 1 års midlertidig forlængelse af, at man kan tage trin 2 som skolepraktik.
Det betyder jo, at unge mennesker står og tænker: Skal jeg tage gymnasiet, hvor jeg kan gå 3 år i træk, uden at jeg skal afbrydes midt i det hele, eller en erhvervsuddannelse med risiko for, at jeg ikke kan gøre min uddannelse færdig?
Hvorfor støtter Venstre ikke en egentlig uddannelsesgaranti?
Kl. 10:04
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:04
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Vi har tidligere haft debatten, og jeg må sige, at der ikke er kommet nyt vand i åen der. Det er stadig væk sådan, at vi så vidt muligt ønsker at komme tilbage til det oprindelige system med ordinære praktikpladser og ikke skolepraktik. Derfor tager vi altså hellere de små step i form af 1 år af gangen, hvor vi ser på, hvordan udfordringen så ser ud. Vi ønsker ikke, at nogen virksomheder luller sig i søvn og glemmer, at de faktisk burde påtage sig den forpligtelse. Derfor.
Kl. 10:04
Formanden:
Fru Christine Antorini.
Kl. 10:04
Christine Antorini (S):
Vi er jo helt enige hos Socialdemokraterne i, at skolepraktikken skal skrues op og ned, alt efter hvad behovet er. Så det er ikke så meget det, jeg spørger til. Jeg spørger til uddannelsesgarantien. Det betyder, at en ung, der starter på hovedforløbet, ved, at vedkommende kan gøre sin uddannelse færdig, også hvis ikke der er praktikpladser. Det er det, vi nu af to omgange har forlænget. Men hvad med de unge til næste år? Nu står de også i usikkerhed og ved ikke, om de kan gøre deres uddannelse færdig, hvis nu krisen fortsætter, fordi Venstre ikke vil melde ud og sige, at man selvfølgelig har en uddannelsesgaranti.
Så hvad er det, Venstre egentlig vil sige til de her unge mennesker, som vel må have en berettiget formodning om, at starter de på hovedforløbet, og bliver deres praktikforløb afbrudt, så kan de gøre også trin 2 færdig på skolepraktik.
Kl. 10:05
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:05
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Men stadig væk, vi vil altså gerne, at de kunne overgå til ordinære praktikpladser, og derfor fortsætter vi med det system, som der er nu.
Kl. 10:05
Formanden:
Tak til fru Anne-Mette Winther Christiansen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokratiet.
Kl. 10:05
(Ordfører)
Christine Antorini (S):
Tak for ordet. Vi synes, det er en god aftale, vi har lavet i globaliseringsforligskredsen, og det er en rigtig vigtig aftale, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er en dyb økonomisk krise, som i den grad har ramt unge mennesker hårdt – ikke mindst unge mennesker, som skal gøre deres uddannelse færdig, ved at de får en læreplads ude i private virksomheder. Vi har jo et ret unikt system i Danmark, der betyder, at vi har en vekseluddannelse, sådan at man kommer på erhvervsskolen, får de teoretiske færdigheder, får nogle af værkstedsfærdighederne, og så kommer man ud i længere perioder hos en mester, hvor man arbejder og hele tiden bliver dygtigere til det håndværk, som man ender med at få et svendebrev på, når man har gennemført sin erhvervsuddannelse.
Vi ved jo også, at hvis virksomhederne så ikke har særlig mange ordrer, og det har de ikke i øjeblikket, så er det helt afgørende, at de unge så alligevel kan få den praktiske del med. Derfor har vi heldigvis udviklet en mulighed for, at man kan gennemføre den praktiske del i skolepraktik, som er så virkelighedsnær som overhovedet muligt. Vi synes i øvrigt godt, at man kunne arbejde med at udvikle hele kvaliteten af skolepraktikken, så den blev endnu mere virkelighedsnær, så det blev drevet som en egentlig virksomhed, hvor man åbnede for produktion, hvor det var svende, som var i skolepraktikken, så det kom til at minde om en rigtig virksomhed. Vi ved også, at de unge, som tager en skolepraktik, hvad enten de skal have den ene eller anden håndværksmæssige uddannelse, er virksomhederne efterfølgende også rigtig glade for; de bliver faktisk ansat.
Vi er så i forbindelse med alt det her nu blevet enige om, at den mulighed selvfølgelig skal forlænges, altså at man kan gøre sin erhvervsuddannelse færdig også med en skolepraktik. Det, der er så ærgerligt, er, at det nu er anden gang, vi står her på Folketingets talerstol og skal diskutere, om vi ikke bare skal give dem en regulær uddannelsesgaranti. Det kan jo ikke være rigtigt, at det er os politisk, der bare for 1 år af gangen skal sige: Til næste år kan I godt regne med, at I kan gøre jeres erhvervsuddannelse færdig, men det kan I ikke regne med i år 2. Hvad er det for noget? Det er da ikke at tage dem alvorligt. Unge mennesker, der gerne vil have en håndværksuddannelse, skal da selvfølgelig vide, at er de optaget på hovedforløbet, og har de fået en delpraktik i en virksomhed, er det rigtig godt, men hvis de af forskellige grunde ikke kan gøre den praktik færdig i virksomheden, skal de selvfølgelig også kunne gøre trin 2 færdig på en skolepraktik.
Det er altså helt uforståeligt for os, hvorfor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er så arge modstandere af at give en uddannelsesgaranti. Hvis unge mennesker her i Danmark vælger at tage en gymnasial uddannelse og bliver optaget på den, så ved de, at de kan blive færdige, hvis de består. Sådan er det ikke for de mange unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen.
Jeg synes ærlig talt ikke, man kan være det bekendt, men det ændrer jo ikke ved, at det selvfølgelig er godt, at regeringen og Dansk Folkeparti nu vil forlænge ordningen for 1 år, det kan vi kun bakke op om, men det er altså at skabe helt unødig tvivl, om man overhovedet kan gennemføre en håndværksmæssig uddannelse.
Jeg har glædet mig til lige at tage en runde med undervisningsministeren, for jeg håber, at der er lidt større forståelse fra ministerens side, som jeg ved har et stort hjerte for erhvervsuddannelserne, og jeg vil høre, hvad vi kan gøre, for at unge faktisk kan få et perspektiv, der hedder, at man ved, at man kan blive færdig også med sin erhvervsuddannelse.
Men summa summarum, vi støtter det her, vi vil blive ved med at arbejde for, at den uddannelsesgaranti er gældende, vi mener faktisk, det var en del af den aftale, vi fik med velfærdsforliget oprindelig, og det er også sådan, det er blevet praktiseret fra Undervisningsministeriets side tidligere, indtil den tidligere undervisningsminister, Bertel Haarder, som en af sine sidste gerninger pludselig mente, at det da ikke kunne være rigtigt, at man skulle have en hel uddannelse, for det var da nok, at man fik en halv uddannelse på det såkaldte trin 1. Men vi ved jo godt, bl.a. også fordi vi får løbende tilbagemeldinger fra arbejdsmarkedets parter i det, der hedder REU, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, at der er en række af de korte trin 1-uddannelser, som der altså ikke er et arbejdsmarked til. Det er jo derfor, vi har en forpligtelse til, at unge kan få en fuld faglært uddannelse, og vi håber virkelig, at regeringen lytter til behovet for en egentlig uddannelsesgaranti.
Kl. 10:09
Formanden:
Tak til fru Christine Antorini. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 10:09
(Ordfører)
Marlene Harpsøe (DF):
Jeg vil starte min ordførertale med at være positiv. Jeg synes, at det er ærgerligt, at ordføreren for Socialdemokratiet bruger næsten hele sin taletid heroppe på at være vred over en bestemt ting, som man ikke lige kan få igennem hos forligskredsen, fordi der ikke flertal for det i forligskredsen. Men i Dansk Folkeparti vil vi i hvert fald være positive.
Til det egentlige forslag vil jeg sige: Krisen i Danmark er vi sådan set ude af, men der er jo stadig nogle unge mennesker, som har problemer med at få en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse. I Dansk Folkeparti mener vi jo, at vi her i Folketinget selvfølgelig skal støtte de unge og hjælpe dem ved bl.a. at skabe incitamenter til, at virksomhederne ansætter elever. Det har vi jo sådan set allerede gjort. Vi har tidligere indgået aftaler, men vi har også som det seneste bl.a. hævet det beløb, man som virksomhed kan få for at ansætte en elev. Men vi mangler at behandle det her lovforslag i Folketinget, for at den sidste del af aftalen om flere praktikpladser kan falde på plads.
Forslaget bevirker flere ting. Det bevirker bl.a., at de faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser fremover skal indeholde en handlingsplan for, hvad det enkelte faglige udvalg så at sige bør gøre for at tilvejebringe flere praktikpladser. Men i Dansk Folkeparti har vi selvfølgelig også noteret os, at lovforslaget og aftalen indeholder en begrænsning af, hvem der kan få tilskud og økonomisk støtte osv. i forhold til bl.a. lov om arbejdsgiveres elevrefusion. Det synes vi er positivt, fordi det i praksis netop kommer til at ramme visse uddannelsessøgende fra tredjelande, og det finder vi er udmærket.
Vi havde selvfølgelig gerne i Dansk Folkeparti begrænset det yderligere, men det var der ikke opbakning til i forligskredsen, det anerkender vi. Men når alt kommer til alt, ser vi i Dansk Folkeparti ingen grund til – særligt ikke efter sådan en krisetid – at f.eks. EU-borgere skal kunne komme til Danmark og få praktikplads med økonomisk støtte fra den danske skattekasse.
Derudover forlænger man også den midlertidige mulighed for, at elever, som uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale. Vi ved jo, at det er meget, meget vigtigt, at unge mennesker får en uddannelse, de kan være stolte af at tage, men vi skal selvfølgelig også gøre, hvad vi kan, især efter sådan en krisetid, for at støtte de unge, så de kan få en uddannelse.
Målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse er utroligt vigtig, ikke kun for de unges, men også for Danmarks fremtid. Så det er vigtigt, at de unge får en uddannelse, fordi de unge netop er fremtidens råstof. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.
Kl. 10:12
Formanden:
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.
Kl. 10:12
Christine Antorini (S):
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti bryder sig meget lidt om muligheden for skolepraktik – det har Dansk Folkepartis ordfører været ude at sige tit og ofte, desværre med den misforståelse, at nogle af os andre så ikke vil have andet end skolepraktik. Vi hos Socialdemokraterne synes, at skolepraktik er et rigtig godt tilbud til unge, når konjunkturerne er dårlige, og det er de nu. Hvis de skal gennemføre en håndværkeruddannelse, skal skolepraktik kunne skrues op og ned, sådan at der er det antal pladser, der gør, at de kan blive fuldt uddannede som faglærte.
Men jeg vil nu alligevel gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører om, hvorfor Dansk Folkeparti så er modstander af at give en uddannelsesgaranti til unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Hvorfor skal det være sådan, at unge, der vælger en gymnasieuddannelse, ved, at de kan gøre deres uddannelse færdig, hvis de består, mens unge på en erhvervsuddannelse efter Dansk Folkepartis mening bare kan få den besked, at de ikke kan være sikre på at blive færdige, og at man øvrigt heller ikke bryder sig om skolepraktik, så de kan nøjes med en halv uddannelse på det såkaldte trin 1, selv om der ikke nødvendigvis er et arbejdsmarked for uddannelsen?
Kl. 10:13
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:13
Marlene Harpsøe (DF):
Ordføreren for Socialdemokratiet får det næsten til at lyde, som om vi i Dansk Folkeparti sådan set bare hader alt, hvad der hedder skolepraktik. Vi hader ikke skolepraktik; vi synes faktisk, at skolepraktik kan være et udmærket alternativ til ingenting, altså til at den unge simpelt hen ikke laver noget som helst. Så derfor synes vi selvfølgelig også, at man skal styrke skolepraktikken, og det har vi sådan set også medvirket til i den aftale, vi netop har indgået. Men hvis vi skal være helt ærlige – og der er vi helt konsekvente – så siger vi, at det allerbedste for den unge er at komme ud i en rigtig virksomhed i stedet for at komme i skolepraktik i et konstrueret og uvirkeligt miljø på en erhvervsskole.
Vi mener, at de unge har mere brug for at komme ud i en virksomhed, hvor de bliver en del af det, der foregår, og af den dagligdag, som der er på de enkelte virksomheder. Det tror vi ikke at den her kontrollerede virkelighed i en skolepraktik kan give de unge mennesker. Men vi ser gerne på at styrke skolepraktikken, og det har vi jo også været med til i den aftale, som vi netop har indgået.
Kl. 10:15
Formanden:
Fru Christine Antorini.
Kl. 10:15
Christine Antorini (S):
Man kan jo tydeligt høre på Dansk Folkepartis ordfører, hvor meget modstand der er mod skolepraktikken. Sagen er jo den, at det er en rigtig god alternativ måde at få virksomhedserfaring på. Vi kan godt gøre det endnu bedre, det er vi helt med på hos Socialdemokraterne. Det er ikke en nødløsning, det er en rigtig god løsning med skolepraktik. Jeg håber også, at Dansk Folkepartis ordfører anerkender, at rigtig mange af de unge, der så gennemfører deres uddannelse med skolepraktik, rent faktisk bliver ansat efterfølgende i virksomhederne, fordi de synes, at de er rigtig dygtige.
Mit spørgsmål lyder derfor ikke så meget på den modstand, som Dansk Folkeparti har mod skolepraktik. Det er ærgerligt, men det er mere: Hvad er det, Dansk Folkeparti siger? Når ordføreren kommer ud på en erhvervsskole og der er unge, som godt kunne tænke sig en uddannelsesgaranti og at vide, at hvis de starter på hovedforløbet, kan de blive fuldt faglært uddannede, så siger Dansk Folkeparti: Næh, næh, det kan du få at vide 1 år ad gangen. Er det det eneste svar, som Dansk Folkeparti har til de her unge mennesker, der bare brænder for at få en erhvervsuddannelse?
Kl. 10:16
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:16
Marlene Harpsøe (DF):
Når jeg er ude på f.eks. en erhvervsskole, er det jo ikke sådan, at jeg går og bare siger det til de her unge mennesker, som jeg tror de gerne vil høre. Jeg er ærlig og siger som uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti: Nu skal I høre her, vi vil allerhelst sende jer ud i en rigtig virksomhed. Og de tilbagemeldinger, jeg har fået på den konsekvente holdning indtil videre, er: Jamen det vil vi også allerhelst selv. Vi vil allerhelst gerne selv ud i en virksomhed, så derfor skal vi også arbejde for det.
Men jeg synes, at den måde, man fra Socialdemokratiets side stiller sig an på hernede i Folketingssalen i dag, hvor man nærmest er vred, mens man egentlig burde være glad for, at vi har indgået den her aftale, som gerne skulle give tusindvis af flere praktikpladser til de unge, er meget mærkelig; det er en meget mærkelig måde at stille sig an på. Man skulle gerne være positiv.
Så vil jeg til sidst sige, at vi jo lytter til de faglige udvalg, og jeg håber da også, at Socialdemokratiet anerkender, at vi skal lytte til de faglige udvalg. Det er jo de faglige udvalg, der sådan set har sagt, at f.eks. trin 1 også er en uddannelse. Hvis det er, at man ikke vil lytte til de faglige udvalg, synes jeg, at man skal sige det ærligt fra Socialdemokratiets side.
Kl. 10:17
Formanden:
Tak til fru Marlene Harpsøe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.
Kl. 10:17
(Ordfører)
Pernille Vigsø Bagge (SF):
Da SF's ordfører på det her forslag, hr. Karsten Hønge, ikke kunne være til stede, skal jeg i hans sted gøre rede for SF's holdning til det her forslag.
De fem elementer, som lovforslaget består af, vil alle være bidrag til at styrke erhvervsuddannelserne. De faglige udvalg er på mange måder et afgørende element i vores erhvervsuddannelsessystem. Det er godt at inddrage de parter, som i den praktiske hverdag ved, hvordan branchen fungerer, og som har fingeren på pulsen, i forhold til hvad der kræves af uddannelserne. Det er også parterne, som har en god føling med, hvordan der skaffes flere praktikpladser. Det er en god idé at få de faglige udvalg til i en handlingsplan at redegøre for, hvordan udvalget arbejder for at skaffe flere praktikpladser. Nogle af de lokale faglige udvalgs arbejde bliver sikkert en del af denne redegørelse, men det kunne være godt allerede nu at præcisere, at denne redegørelse også netop skal omfatte det lokale arbejde.
SF støtter lovforslagets del, der begrænser arbejdsgiveres mulighed for at få statsstøtte til at få billig arbejdskraft fra tredjelande. Der har været rigeligt med eksempler, især i landbruget, på, at grådige arbejdsgivere spekulerer i en kombination af støtteordninger, billig og villig arbejdskraft og kun et minimum af egentlig oplæring.
SF støtter naturligvis, at skolepraktik også skal tilbydes elever ud over trin 1; der er jo ingen efterspørgsel efter elever uddannet til trin 1. SF ser helst, at skolepraktik bliver en permanent bestanddel af erhvervsuddannelserne.
SF støtter naturligvis også, at elever, der rammes af konkurs i praktikvirksomheden, tilbydes skolepraktik. Også denne ordning ser vi helst bliver en permanent del af en uddannelsesgaranti. Den samme holdning har vi til, at der skal kunne gives bonus til virksomheder, der overtager en elev fra en konkursvirksomhed.
Så alt i alt støtter SF forslaget.
Kl. 10:19
Formanden:
Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Så er det hr. Kurt Scheelsbeck som ordfører for Det Konservative Folkeparti.
Kl. 10:19
(Ordfører)
Kurt Scheelsbeck (KF):
Da den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, ikke kan være til stede, har jeg lovet at give en begrundelse for, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.
Lovforslaget er en del af regeringens bestræbelser på at forbedre praktikpladssituationen. Det er en trist situation, når unge mennesker ikke kan få en praktikplads. Det er ærgerligt for de unge, som bliver sat tilbage i deres personlige udvikling, og det er et problem for arbejdsmarkedet, som ikke får adgang til veluddannet arbejdskraft. Derfor er regeringen i flere omgange skredet ind for at sikre, at der er praktikpladser. For halvandet år siden tredoblede vi praktikpladstilskuddet, og nu har regeringen igen lavet en praktikpladspakke, som tilfører området ikke mindre end 2,4 mia. kr.
Vi er selvfølgelig godt klar over, at selv ikke et gigantisk beløb som de 2,4 mia. kr. er nok for venstrefløjen. Hvis vi siger 1 mia. kr., siger venstrefløjen 2 mia. kr., og hvis vi siger 2 mia. kr., siger venstrefløjen 4 mia. kr. Så måske skulle vi bare have sagt 1 mia. kr., så kunne vi være landet på de 2,4 mia. kr. i sidste ende. Penge er der nok af hos venstrefløjen, som jo ikke lader sig begrænse af småtterier, som at udgifter skal følge indtægter.
Vi synes dog, at regeringens praktikpladspakke er et kæmpe skridt i den rigtige retning for at skaffe flere praktikpladser. Lovforslaget her er en del af pakken, og det skal sikre, at praktikpladsydelserne ikke bruges uhensigtsmæssigt på udenlandske uddannelsessøgende, idet vi gerne vil prioritere de danske unge.
Det giver også bedre mulighed for skolepraktik, hvilket vi ser som en nødvendighed for at sikre, at alle kan færdiggøre deres uddannelse.
Lovforslaget sikrer også, at de faglige udvalg skal tage stilling til, hvordan de vil skaffe praktikpladser.
Vi ser frem til, at disse tiltag træder i kraft, og glæder os over med lovforslaget at tage et skridt mod at få løst den utilfredsstillende situation, hvor unge ikke kan få en praktikplads.
Kl. 10:21
Formanden:
Tak til hr. Kurt Scheelsbeck. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.
Kl. 10:21
(Ordfører)
Marianne Jelved (RV):
Tak. Det lovforslag, vi behandler nu, er jo udmøntningen af en ret stor praktikpladsaftale for næste år, altså 2011, og regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale er med i det forlig. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Jeg synes også, der er nogle gode takter i det, som jeg godt lige vil trække frem.
De faglige udvalg har jo en særstilling, kan man sige, i det danske uddannelsesbillede, for der sidder arbejdsmarkedets parter repræsenteret og har meget stor indflydelse på de faglige uddannelser. Det synes vi i Det Radikale Venstre er en rigtig god idé, for de har jo fingeren på pulsen og ved, hvad det kræver i den nærmeste fremtid at uddanne de unge.
Derfor har de faglige udvalg jo også et medansvar for, at vi løser praktikpladsproblemerne, og derfor synes jeg, det er en rigtig god idé, som jeg ikke kan forstå at vi ikke har fået for mange år siden, at de i deres årsredegørelse skal gøre rede for en handlingsplan for at skaffe de praktikpladser eller øge praktikpladsantallet. Det viser jo med al tydelighed, at man skal blive ved med at lede efter de gode ideer og forslag, som man ikke lige selv har fanget i hovedet, når man skal løse nogle problemer.
Derfor vil jeg også godt sige om skolepraktikken, at vi jo nu med den løsning, der hedder, at trin 2 også kan tages som skolepraktik i 2011, skaber en præcedens for, at vi i hvert fald som minimum har en konjunkturafhængig skolepraktikløsning. Vi kan godt udvide og kvalificere skolepraktikken, når vi ved, at vi kan bruge den som en buffer i situationer, hvor vi ikke kan skaffe uddannelsesaftaler nok. Det vil jeg gerne opfordre ministeren til at overveje positivt.
Jeg synes også, der ligger det i den del af lovforslaget, der handler om, at en ung elev uforskyldt får en opsigelse af sin uddannelsesaftale og kan gå tilbage til skoleophold, at det også er en løsning, som jo er affødt af en ganske bestemt situation, fordi der i givet fald ikke er en skolepraktikløsning på den uddannelse.
Så jeg vil gerne argumentere for, at vi med de her løsninger, som jo faktisk skaber en form for præcedens til, at man kan agere konjunkturbestemt, dermed også har grundlaget for at give en egentlig uddannelsesgaranti i en eller anden form, som fru Christine Antorini argumenterede for. For jeg tror – eller vi tror i Det Radikale Venstre – at uddannelsesgarantien kan afføde, at flere søger erhvervsuddannelserne i stedet for at finde på noget andet eller helt undlade at tage en uddannelse. Så i det perspektiv synes jeg, det er en vigtig pointe, som vi jo har tid til at drøfte i de kommende måneder.
Kl. 10:24
Formanden:
Tak til fru Marianne Jelved. Så er det undervisningsministeren.
Kl. 10:24
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Tak for det. Tak til Folketinget for den meget velvillige behandling af lovforslaget, og ikke mindst naturligvis tak til forligskredsen bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og VK-partierne for et godt og hurtigtarbejdende fællesskab om at skabe grundlaget for flere praktikpladser i 2011.
Vi havde jo et historisk tilbageslag i antallet af praktikpladser i 2009 som følge af den internationale økonomiske krise, og det er der ikke nogen grund til at lægge skjul på. Tværtimod har netop det, at vi har kunnet tale åbent og også konstruktivt om det i forligskredsen, betydet, at vi kunne tilvejebringe ressourcer til at gøre noget ved det i det kommende år, ligesom vi har gjort det i 2010. De seneste praktikpladstal viser, at det, vi har gjort for 2010, faktisk virker, og vi styrker så indsatsen yderligere i 2011. De seneste tal viser, at stigningen i antallet af praktikpladser har været på 19 pct. i år, og den stigning forudsætter vi fortsætter i 2011 med det initiativ, der er taget i fællesskab.
Først og fremmest er der praktikpladspræmien. Den har vi håndteret i Folketingssalen tidligere, men det er jo en meget stor del af den samlede praktikpladspakke for 2011, hvor vi hæver praktikpladspræmien fra 50.000 kr. til 70.000 kr. og også sikrer, at udbetalingen af præmien forlænges, så vi undgår de helt korte uddannelsesaftaler, som til en vis grad kunne ligne spekulation, og i stedet sikrer, at det giver den uddannelse, vi har brug for. Så kommer så i dag striben af initiativer, som yderligere understøtter det praktikpladsopsøgende arbejde, understøtter, at De faglige udvalgs fokus bliver rettet derimod, og så giver vi mulighed for, at man kan tage skolepraktik på trin 2 i de trinopdelte uddannelser. Derfor vil jeg bruge resten af min taletid på at adressere de spørgsmål, som er rejst under debatten.
Socialdemokraternes ordfører anfører, at man ikke kan gøre sin uddannelse færdig, hvis der ikke er en uddannelsesgaranti, forstået sådan, at der er garanti for skolepraktik til og med trin 2 i de trinopdelte uddannelser. Jeg forstår godt, hvad der ligger bag, og har egentlig også fuld respekt for opfattelsen. Jeg tror bare, det er vigtigt ikke at få sagt til de unge, der søger erhvervsuddannelserne, at man ikke kan gøre sin uddannelse færdig. For på de trinopdelte uddannelser er en trin 1-uddannelse også en færdig uddannelse. Det vil sige, at for dem, der gennemfører en trin 1-uddannelse ude på arbejdsmarkedet, anerkender vi jo, at det er en fuld og hel uddannelse, og det risikerer vi at udvande, hvis vi siger, at det ikke gælder, hvis man gennemfører den i skolepraktik.
Med det in mente vil jeg dog sige, at jeg godt kan give noget medløb på, at når der ikke aktuelt er et arbejdsmarked for en trinopdelt uddannelse, i med at praktikpladserne simpelt hen ikke er der – det kan godt være, at funktionen er derude, men praktikpladserne er der ikke – så har vi i regeringen sammen med forligskredsen været indforstået med, at vi laver det, som fru Marianne Jelved kalder en konjunkturbestemt buffer i skolepraktiksystemet. Her vil jeg gerne tilkendegive, at sådan vil vi også gerne opfatte det i regeringen, nemlig som en konjunkturbestemt buffer.
Omvendt er jeg af den opfattelse, at længere uddannelse ikke altid er bedre uddannelse. Nogle af de unge, som vi heldigvis også får givet gode uddannelser inden for erhvervsuddannelserne, er ikke nødvendigvis minded for lange uddannelser, som har en meget bred palet. På nogle af byggeriets fag kan det jo være sådan, at hvis man vælger de to trin, mestrer man det brede og det komplekse i den store virksomhed, eller måske netop i den lille virksomhed, hvor man skal være allround. Så kan der være andre unge, som siger, at de egentlig gerne vil beherske en smallere jobfunktion – det kan være, det er der, interessen ligger – men beherske den i dybden, og det kan være lige så godt som en længere uddannelse.
At der skulle være den mulighed, var jo det, den her side af salen inklusive Det Radikale Venstre i 2003 indgik aftale om. Derfor bad vi De faglige udvalg om at lave de trinopdelte uddannelser, og jeg har jo senest her i efteråret sammen med forligskredsen også haft lejlighed til at høre rådets vurderinger af de enkelte uddannelser. Vi er ved at kigge det igennem i ministeriet. Jeg mener ikke, at vi er helt færdige med det, men når vi har kigget tingene grundigt igennem, regner jeg sådan set med, at jeg vil følge i hvert fald størstedelen af de indstillinger, der har været med hensyn til opdelingerne. Jeg vil i hvert fald her i Folketingssalen sige, at jeg meget gerne holder naturligvis forligskredsen, det giver sig selv, men også Uddannelsesudvalget som sådan orienteret om, hvad der sker på området.
Kl. 10:29
Det var kun i forbindelse med en enkelt sætning heroppefra i dag, at jeg må sige at jeg mistede tråden, og det var, da fru Pernille Vigsø Bagge mente, at det egentlig var en god del i aftalen, at vi begrænsede den adgang, man kan få til de meget favorable ordninger, der er her, når man kommer udefra. Det er forligskredsen jo enige om, for ellers var det ikke en del af aftalen, men fru Pernille Vigsø Bagge benyttede lejligheden til lige sådan at give et lille slag til dansk landbrug ved at sige, at der har været et overforbrug, eller jeg tror endda, der blev brugt udtrykket et misbrug, af billig arbejdskraft, især i landbruget, blev der så tilføjet.
For det første er der overhovedet ikke noget belæg for at sige det. Det er i hvert fald ikke noget, jeg kan bekræfte fra den ministerpost, jeg har. For det andet stod dansk landbrug faktisk i den situation i en periode – det er heldigvis ved at vende, fordi der kommer flere landbrugselever – at de faktisk ikke kunne tiltrække danske elever, da der var meget favorable vilkår på det danske arbejdsmarked. De enkeltsager, der har været om skoler, er der blevet fulgt op på i ministeriet, og de er selvfølgelig blevet taget alvorligt. Men jeg synes ikke, at man kan pege fingre ad landbruget som erhverv. Tværtimod er situationen jo den, at det er et af de erhverv, der faktisk nu, ligesom byggeriet, løfter en meget stor del af praktikpladsopgaven. Jeg var sammen med Dansk Byggeri går, og efter deres oplysninger – jeg har ikke lige fået dem tjekket – er væksten i byggeriet sådan, at der er en stigning på 25 pct.
Det korte af det lange er, at med aftalen her står det danske samfund bedre rustet til fortsat at imødegå de følger og konsekvenser, den internationale økonomiske krise har haft, og den risiko for ungdomsarbejdsløshed eller opgivenhed blandt unge, der vil følge deraf. Det vil jeg meget gerne kvittere for. Jeg synes, at der har været et fint samarbejde om det, og det er nu væsentligt, at vi ikke mindst i forligskredsen er med til at tale aftalen op og sikre, at unge ikke bliver skræmt væk fra vores rigtig gode faglige uddannelser.
Kl. 10:31
Formanden:
Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger. Det er først fru Christine Antorini.
Kl. 10:31
Christine Antorini (S):
Det er jo desværre sådan, at der er enkelte inden for landbruget, der har set lidt løst på reglerne for at tage praktikelever. Der er jo en grund til, at vi i fællesskab i forligskredsen har strammet op på reglerne for tredjelandeborgere. Man kan ikke bare komme i praktik, hvis man ikke er i et uddannelsesforløb. Min gode kollega, hr. Bjarne Laustsen, har gentagne gange rejst nogle af de problemstillinger her i salen og også over for ministeren.
Det, jeg egentlig vil spørge undervisningsministeren om, er om den meget vigtige fælles opgave, vi har. Jeg kvitterer for undervisningsministerens holdning til, at vi skal kigge igennem, hvordan vi får et erhvervsuddannelsessystem, hvor man forhåbentlig ender med en fuldt faglært uddannelse. Hvilke overvejelser gør undervisningsministeren sig om de såkaldte trin 1-uddannelser, de korte uddannelser, for vi ved jo fra undersøgelser fra REU, at der er alt for mange af trin 1-uddannelserne, som ikke giver adgang til et arbejde? Det er jo derfor, at vi socialdemokrater er så optaget af at give en uddannelsesgaranti, for det duer ikke at have en halv uddannelse. Så kan ministeren sige lidt mere om, hvilke overvejelser ministeren gør sig, så vi kan få fuldt uddannede faglærte håndværkere?
Kl. 10:32
Formanden:
Ministeren.
Kl. 10:32
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Jeg vil gerne kvittere for, at de input, der er kommet fra De faglige udvalg til rådet, har været meget konstruktive. Der er jo steder, hvor De faglige udvalg peger på, at der faktisk ikke er en funktion ud på arbejdsmarkedet. Der er ikke et konkret arbejdsmarkedet for den uddannelse. Det vil vi tage til efterretning og arbejde videre med. Så vil vi selvfølgelig gå i dialog om, hvorvidt de nu er helt sikre. Det er naturligt nok, når man nu tror på, at korte uddannelser også har en effekt på arbejdsmarkedet. Men jeg agter helt overvejende at følge de indstillinger, der er kommet fra rådet, om, i hvilke uddannelser det giver mening at have trin 1 og trin 2. Grunden til, at jeg lige tager et forbehold, er, at jeg simpelt hen ikke har set den færdige sag og præcis ved, hvordan den ser ud. Men det er mit udgangspunkt.
En af grundene til, at jeg også står ret stejlt på mit synspunkt om, at der ikke permanent behøver at være skolepraktik i trin 2, er jo, at jeg anfører, at trin 1 også er en uddannelse. Og så skal jeg selvfølgelig også have sikkerhed for, at der er et regulært arbejdsmarked. Så kvalificeringen af trinene er jeg også meget optaget af, for det styrker jo sådan set min sag. Men man kan også sige, at det styrker den unges sag, fordi man dermed ikke risikerer, at nogle er ude i praktik – altså regulær praktik – i en uddannelse, som sluttes efter trin 1, men som de så rent faktisk ikke kan bruge som faglært bagefter.
Kl. 10:33
Formanden:
Fru Christine Antorini.
Kl. 10:34
Christine Antorini (S):
En del af den uddannelsesgaranti, som vi er så optaget af, og som vi faktisk troede vi havde en aftale med regeringen om, går jo ud på, at der, hvor der er et arbejdsmarked for kortuddannede, er vi med på den. Men selv de unge, der så vælger en kort uddannelse på det, der hedder trin 1, skal have en garanti for, at de, hvis de har lyst til at tage trin 2, altid kan bygge oven på; altså komme tilbage, bygge oven på og så få den fulde uddannelse. Det er jo hele ideen med fleksibiliteten i erhvervsuddannelserne.
Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvad er det egentlig, der gør, at regeringen er så arg modstander af at give en egentlig uddannelsesgaranti? Vi giver den jo her igen for andet år i træk midlertidigt, så hvorfor ikke se i øjnene, hvis vi skal øge prestigen i at få en erhvervsuddannelse, for det har vi også en fælles interesse i, at det altså ikke er attraktivt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse med risiko for, at de ikke kan blive færdige med deres uddannelse?
Kl. 10:34
Formanden:
Ministeren.
Kl. 10:34
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Jeg ved også godt, at det kan virke en lille smule teoretisk, men jeg mener det ikke desto mindre ret alvorligt. Hvis jeg medgiver, at en forudsætning for at nå et tilstrækkeligt fagligt niveau er, at man går i skolepraktik også i trin 2, for så har man en rigtig uddannelse, må den naturlige følge for mig som minister være, at hvis det er almengyldigt for trin 2 med skolepraktik – at man altså skal have mulighed for at få både første og andet trin, hvis man har skolepraktik – så får jeg et problem i forhold til at sige, at jeg tror på, at der er et arbejdsmarked til trin 1 for dem, der har været i rigtige praktikpladser.
Derfor vil jeg gerne svare fru Christine Antorini – med al respekt for problemstillingen, for jeg mener, at den fra begge sider er kompleks – at vi har den tilgang, at vi sikrer, at trin 1-uddannelserne er kvalificerende til en jobfunktion ude på arbejdsmarkedet, for jeg ønsker heller ikke fiktive uddannelser. Det gælder både korte uddannelser, mellemlange og lange uddannelser. Jeg vil gerne inddrage forligskredsen i udvælgelsen, så vi kan kigge det igennem igen, men jeg vil være ked af, at vi så at sige rødstempler trin 1-uddannelserne, for der er faktisk unge, der bliver uddannet på praktikpladserne til og med trin 1.
Kl. 10:36
Formanden:
Så er det fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.
Kl. 10:36
Marianne Jelved (RV):
Tak. Jeg vil også gerne spørge ind til netop det tema, som fru Christine Antorini lige nævnte. Vi er jo alle sammen optaget af, at de unge får en uddannelse, og derfor skal vi jo opmuntre dem til at tage den, og vi skal stille dem i udsigt, at de kan tage en lang række af forskellige slags uddannelser, hvis de har evnerne til det og kan kvalificere sig til at komme ind på uddannelsen. Det må i princippet gælde alle i Danmark. Og når det unge menneske så ønsker sig en fuld og hel uddannelse som erhvervsfagligt uddannet, må man da også kunne sige til det unge menneske: Hvis du har evnerne, har du også muligheden, det er det, vi garanterer dig. Og hvis et ungt menneske kun ønsker, at det tager 2 år at blive butiksassistent, som jo er en trinopdelt uddannelse, skal man også kunne sige til den unge: Det er fint. Hvis du kvalificerer dig til det, kan du fortsætte, du kan gøre det færdigt og gå ud på arbejdsmarkedet, når du har gennemført trin 1. Kunne man ikke give den garanti?
Kl. 10:37
Formanden:
Ministeren.
Kl. 10:37
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Det vil jo være en meget stor udvidelse at praktisere den garanti. Vi kan så være enige eller uenige, men det er i hvert fald det, vi er landet på i forligskredsen. Så er vi der lige nu.
Hvis jeg skulle give den garanti, i forbindelse med at man går i gang med en uddannelse, og uddannelsen skal fuldføres fuldt og helt, så må jeg altså sige, at vi står med den problemstilling, at der ikke er garanteret skolepraktik inden for alle fagene. Inden for alle hovedindgange er der som minimum garanteret en skolepraktik, så vidt jeg husker – der nikkes. Hvis jeg skal sige til en ung, der starter på en uddannelse, at vi garanterer, at den kan gøres færdig, så vil der blive tale om en meget markant udvidelse af adgangen til skolepraktik under normale vilkår, set i forhold til den lovgivning, vi har i dag, men også i forhold til de undtagelser, vi lavede i praktiskpladsaftalen.
Men noget af det, som jeg synes er vigtigt at påpege, er, at vi er enige så langt, som vi også var det allerede i 2003, at hvis man uforskyldt mister sin praktikplads inden for en uddannelse, er man garanteret at kunne gøre den færdig på anden vis.
Så bare lige helt kort: Det, jeg er mest bekymret for, er, at vi siger en fuld og hel uddannelse som en modsætning til en trin 1-uddannelse. Så længe der er en lov, som Folketinget har vedtaget, om, at der er en uddannelse, så er der tale om, at det er en hel og fuld uddannelse, uagtet man gerne ville have haft en længere uddannelse.
Kl. 10:38
Formanden:
Fru Marianne Jelved.
Kl. 10:38
Marianne Jelved (RV):
Vi ved jo, at trin 1 er en afsluttet uddannelse, men det er også en del af en større uddannelse. Man siger netop også lovgivningsmæssigt, at den unge kan komme tilbage og bygge trin 2 ovenpå, nøjagtig som det er på universitetet, hvor man har en bachelormulighed for at gå ud og så komme tilbage og tage en kandidatgrad, og det er en garanti for de unge, som går på universitet. Det gælder stort set alle andre uddannelsessystemer, og når jeg siger stort set, er det, fordi det kan være, at jeg ikke har taget misteltenen i ed. Det eneste sted, vi ikke kan garantere noget, er der, hvor den unge bliver optaget på og er kvalificeret til at gennemføre en uddannelse. Det kan vi ikke garantere.
Jeg synes, vi burde finde frem til et columbusæg på det her område, ikke i dag, men i løbet af den kommende tid.
Kl. 10:39
Formanden:
Ministeren.
Kl. 10:39
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Jeg forstår godt sammenligningen, der er bare den store forskel, at erhvervsuddannelserne jo er vekseluddannelser. Hele princippet i vores faglige uddannelser har jo i hvert fald hele tiden været vekseluddannelsesprincippet. Dermed er der også en risiko, og det er der, fordi det er et område, der opererer på et marked, der går op og ned i takt med konjunkturerne, i modsætning til hvad der sker på universitetsområdet, hvor der udløses nogle flere taxameterpenge, når der kommer flere studerende ind.
Jeg er meget imod at gøre det permanent, når der ikke lige er nogen praktikpladser, at kunne få garanti for, at man kan gøre uddannelsen færdig i skolepraktik, uanset hvilken erhvervsuddannelse man end måtte være startet på. Det giver mig i hvert fald visse bekymringer i forbindelse med flymekanikeruddannelsen, alene på grund af taxameterpengene.
Der er altså en stribe hensyn, som vi har skullet tage og vi også har taget med åbne øjne, nogle hensyn, som også tidligere regeringer har været nødt til at tage, da nogle af uddannelserne, for så vidt de skulle udbydes i skolepraktik, ville være så bekostelige, at det ville være helt urealistisk at gøre det. Og derfor nævnte jeg lige før flymekanikeruddannelsen, for det er den, jeg bedst kan huske som værende ekstremt dyr på grund af det materiel, der anvendes.
Men jeg er ikke uinteresseret i at drøfte det videre. Jeg vil meget gerne gå ind i det på den præmis, at skolepraktikken er en løsning, når alle andre løsninger er afprøvet. Og på den præmis vil jeg altid drøfte ting i forligskredsen – det skylder man i øvrigt.
Kl. 10:41
Formanden:
Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.
Kl. 10:41
Pernille Vigsø Bagge (SF):
Det falder undervisningsministeren for brystet, at jeg nævner landbruget i min tale, og alligevel siger ministeren i sin tale, at der har været nogle sager på nogle erhvervsskoler, som man har taget sig af. For den almindelige oplysnings skyld kan undervisningsministeren så ikke lige redegøre for, hvad det er, ministeren refererer til i den forbindelse?
Kl. 10:41
Formanden:
Ministeren.
Kl. 10:41
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Jo, det kan jeg godt. Altså, måske var det også bare sådan, at jeg lige et kort øjeblik havde lyst til at replicere en lille smule på den konstante kritik, der kommer fra SF over for landbruget. Det er jo ikke landbruget som erhverv, der på nogen måde har misbrugt billig arbejdskraft fra Østeuropa. Vi har jo med åbne øjne i den kreds, der bl.a. står bag østaftalen, lukket håndværkere ind, vi har lukket mange mennesker ind, fordi vi ønsker at have et åbent samfund, hvor folk kan komme og bidrage og uddanne sig. Og den mistænkeliggørelse, der lå over for landbrugserhvervet med, at det lige især var noget, der var inden for landbruget, kan jeg bare ikke bekræfte.
Vi har faktisk haft problemstillinger helt bredt, desværre, i forhold til rekruttering af studerende ind i erhvervsskolesystemet. Jeg er minister for området og har været i meget tæt dialog med erhvervsskolerne om det, ikke mindst deres forening, som har taget fuldt ansvar for det og sagt, at de gerne vil have det bragt i orden. Vi har lavet code of conducts om, hvordan man rekrutterer elever og studerende ind i uddannelserne, og jeg vil bare sige, at der ikke er noget belæg for at understrege, at landbrugserhvervet skulle være en særlig skurk i den sammenhæng. Og ja, det fandt jeg en lille smule stødende, det gjorde jeg.
Kl. 10:42
Formanden:
Fru Pernille Vigsø Bagge.
Kl. 10:42
Pernille Vigsø Bagge (SF):
Jamen kunne ministeren så ikke bare redegøre for, hvad det er for nogle sager, ministeren refererer til i sin tale?
Kl. 10:42
Formanden:
Ministeren.
Kl. 10:43
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Nej, det kan jeg ikke. Altså, jeg har lov til nøjagtig som enhver anden politiker, der står på den her talerstol, at reagere på, at man kommer med en uunderbygget påstand om et erhverv. Der blev sagt, at især landbruget har brugt dem som billig arbejdskraft. Det er der ikke noget belæg for. Dansk landbrug stod i en situation i flere år, hvor de ikke kunne rekruttere danske elever, og derfor har de naturligvis trukket mere på ordningen end områder, hvor det har været let at tiltrække danske elever.
Så vil jeg i øvrigt ikke gøre det odiøst, at et erhverv ansætter mange elever. Det, som hele den praktikpladsaftale, som de fem partier i globaliseringskredsen har indgået forlig om, går ud på, er sådan set at skabe flere praktikpladser; det er ikke en selvstændig målsætning at pege fingre ad de erhverv, der rent faktisk bidrager med dem.
Kl. 10:43
Formanden:
Tak til undervisningsministeren.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
2) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:
Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse).
Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).
(Fremsættelse 17.11.2010).
Kl. 10:43
Forhandling
Formanden:
Forhandlingen er åbnet, og det er fru Anne-Mette Winther Christiansen, der får ordet som ordfører.
Kl. 10:44
(Ordfører)
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Det lovforslag, vi nu behandler, er et led i regeringens genopretningspakke, og det er en del af den samlede pakke og alle de målrettede initiativer, som er planlagt på Undervisningsministeriets område.
Når vi taler om besparelser på uddannelsesområderne generelt, gælder det samme som for alle de andre områder: Det er aldrig nogen sinde noget, vi gør, fordi det er sjovt, rart eller nemt, for når man er vant til at have en statslig finansiering, har man også sin tryghed i, hvordan man planlægger. Men indimellem er vi altså nødt til at gå ind og lave nogle prioriteringer, og det har vi gjort.
For Venstre er det meget vigtigt at pointere, at med de prioriteringer, vi så har foretaget, har vi haft to meget vigtige overordnede ting, som der skulle være set på. Den ene var, at de prioriteringer, der ville ændre i den økonomiske situation, ikke måtte vedrøre kerneaktiviteter i form af kompetencegivende uddannelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Og det har også været sådan, at vi har set på, om det er områder, som ikke tidligere har været omfattet af effektiviseringskrav, og hvor der for de flestes vedkommende har været en stigende aktivitet i de senere år. De to parametre har været meget vigtige.
Der er ikke nogen som helst tvivl om, at produktionsskolerne med deres formål om at styrke deltagernes mulighed for senere hen at gennemføre en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse spiller en stor rolle. Man kan måske sige, at det er indirekte. I forhold til at opfylde 95-procents-målsætningen kan et produktionsskoleophold være med til at hjælpe, men det er ikke i sig selv kompetencegivende. Forslaget har derfor til formål, at vi nu målretter tilbud til de unge, som har et reelt behov for at få den ekstra hjælp på vejen.
Vi lavede jo også tidligere på foråret en lov om, at man skulle være uddannelsesparathedsvurderet, at der skulle være fulgt op på, hvad det var, der manglede, for at man var klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Dette lovforslag er så målrettet de elever, som var startet på en gymnasial ungdomsuddannelse, men som vælger at stoppe. Det kan være af den ene eller den anden årsag, men det er forkert vurderet, at de så vil være egnet til at gå direkte ind i produktionsskolen. Det er unødvendigt, for at sige det sådan. Det er mere rigtigt, at de får et reelt omvalg, for de er jo uddannelsesparathedsvurderet. De var jo begyndt på en gymnasial uddannelse.
Det vides ikke, hvor de er faldet fra, men oftest har det været på gymnasieområdet, de er faldet fra, og så er de gået over i et produktionsskoleforløb. Så er det ikke den rette gruppe, og det er heller ikke det rette sted, så nu har vi altså valgt at være benhårde og præcise. Det bliver sådan, at de ikke automatisk kan komme ind i produktionsskoleforløbet. Det skal være sådan, at produktionsskolerne er for de elever, der har et reelt behov, og det er dem, produktionsskolerne er fantastisk dygtige til at løfte.
Venstre støtter lovforslaget.
Kl. 10:47
Formanden:
Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.
Kl. 10:47
Christine Antorini (S):
Jeg skal da love for, at Venstre er blevet hårde og præcise i forhold til produktionsskoleeleverne, som jo er en af de målgrupper, som det overhovedet er vigtigst at vi får tag i på en positiv måde, hvis vi skal gennemføre 95-procents-målsætningen.
Kunne Venstres ordfører ikke bare sige, hvad det her handler om? Det handler om, at regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget en nedskæringspakke, der rammer ualmindelig hårdt på samtlige uddannelser, herunder produktionsskoleområdet. Det her lovforslag får som konsekvens, at produktionsskolerne skal spare 706 mio. kr. over de næste 4 år. Det er det, der er sagens kerne, og ikke alt muligt andet.
Der er en meget præcis målgruppebeskrivelse for produktionsskoleelever, den har vi lavet i fællesskab. Det her er bare et spareforslag, der rammer de unge, som vi overhovedet har mest brug for rent faktisk får en god start for at komme i gang med noget uddannelse.
Kl. 10:48
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:48
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Nej, jeg har lige sagt i talen, som jeg oven i købet læste op for at være sikker på, at jeg fik det hele med, at det er rettet mod de elever, der kommer fra gymnasiale uddannelser, og som falder fra der og så kommer over på en produktionsskole. Det er ikke det rigtige sted, de skal hen. Produktionsskolerne har nogle kerneelever, som de har gjort rigtig meget for, og dem beholder de.
Kl. 10:49
Formanden:
Fru Christine Antorini.
Kl. 10:49
Christine Antorini (S):
Jeg kunne godt tænke mig, at Venstres ordfører gjorde sig en overvejelse om, om det bare er sådan, at det er ressourcestærke gymnasieelever, der lige pludselig finder ud af, at de alligevel ikke har lyst til gymnasiet, men at de hellere bare lige vil på produktionsskole. Sådan lyder det jo, og hvis det var virkeligheden, ville jeg sige: Jamen det skal de selvfølgelig ikke.
Kunne man forestille sig, at der er et antal unge, som starter på en gymnasial uddannelse, fordi der ikke nødvendigvis lige har været den stopklods forinden, at nogen har sagt: Det er måske ikke det, du er egnet til at starte på? Vi ved jo godt, at der måske er en gruppe, der starter på en gymnasial uddannelse, og som ikke burde være startet der. Så finder de ud af i løbet af startperioden, at det skulle de absolut ikke være startet på, og man når så frem til, at fordi de faktisk havde en kombination af problemer ligesom den målgruppebeskrivelse, der er for produktionsskoleelever, skulle de måske være startet der.
Eller forestiller Venstre sig bare, at det er noget, man synes er rigtig sjovt, at man falder fra på gymnasiet, og at det bare er alle tiders at starte på produktionsskolen? For jeg forstår slet ikke den der overvejelse om, at det bare er sløseri og spild af tid.
Kl. 10:50
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:50
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Det drejer sig om, at der måske er forskellige økonomiske incitamenter til overhovedet at starte på produktionsskolen. Nu står jeg lige her og oplister bare tre steder, hvor jeg ved at man vil kunne gå ind og starte, hvis man er faldet fra. Det kunne være SOSU, det kunne være erhvervsuddannelsesområdet, det kunne være mesterlæreområdet. Bare på den tid, hvor ordføreren siger sit, står jeg og tænker, at der i hvert fald er tre veje, som jeg ved er åbne i morgen, hvis der er en, der falder fra og har mulighed for at starte op der. Derfor er produktionsskolen ikke det rigtige sted.
Produktionsskolen skal hjælpe med en ekstra chance og støtte op og give den praktiske viden og erfaring plus støtte op om noget faglighed, som ikke har været til stede hos det unge menneske. Men uddannelsesparathedsvurderingen, som vi nu forlanger skal foreligge, viser jo klart, at når den unge var startet på en gymnasial uddannelse, var det, fordi der var en mulighed, der var noget at bygge på, der var allerede noget faglighed til stede i det unge menneske.
Det kan da godt være, det er noget helt andet, man så skal, ja, ja, men jeg har allerede listet tre steder, hvor man kan starte i morgen.
Kl. 10:51
Formanden:
Tak til fru Anne-Mette Winther Christiansen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Christine Antorini som ordfører.
Kl. 10:51
(Ordfører)
Christine Antorini (S):
Lige så positive vi var over for det forslag, vi behandlede tidligere, og som styrker mulighederne for, at unge, der ikke kan gennemføre en praktik i en virksomhed, alligevel kan få en erhvervsuddannelse, lige så skeptiske er vi over for det her forslag, som er et led i den stribe af nedskæringsforslag, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, og som desværre helt målrettet går ud over det samlede uddannelsessystem og også nogle af de unge, som faktisk har allermest brug for en særlig uddannelsesvej, hvis de skal komme i gang og skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
I det hele taget har regeringen jo et kæmpestort problem, nemlig at det ikke er lykkedes at løfte uddannelsesopgaven for de unge. Det er jo sådan, at der er færre unge i dag, der gennemfører en ungdomsuddannelse, end da regeringen kom til, på trods af at regeringen og alle os andre i Folketinget har et fælles og oprigtigt ønske om, at mindst 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det, der sker med det her lovforslag, er, at produktionsskolerne – af alle – nu også skal have en ordentlig nedskæring. Samlet set betyder det en nedskæring på 706 mio. kr. over de næste 4 år på produktionsskolerne, som jo altså giver et tilbud til unge, som af forskellige grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse i første hug.
Jeg tror, det kan være nyttigt her lige at sige bare nogle få ord om, hvad det er for nogle unge, der går på produktionsskolerne. Det er unge, som bliver visiteret til at starte dér via Ungdommens Uddannelsesvejledning, og som typisk har en vifte af meget forskellige problemer; det er en utrolig forskellig målgruppe af unge. Det kan være nogle, der har nogle meget alvorlige personlige problemer eller kæmpestore problemer hjemme i deres familier; det kan være unge, som har nogle massive faglige problemer; det kan være unge, som har misbrugsproblemer; det kan være unge, som politiet desværre kender alt for godt; og desværre er det ofte unge, som har en kombination af forskellige problemer. Derfor er produktionsskolerne også ret forskellige med hensyn til, hvad det er for nogle tilbud de har til de unge, men et fællestræk ved produktionsskolerne er, at det, man arbejder med, er de unges personlige kompetencer for at få dem på sporet igen, og det er meget praktisk og virksomhedsrettet. Det er en arbejdsplads, det er en arbejdspladskultur, man kommer på, og det er jo også derfor, de unge ikke får SU, som man får i andre dele af uddannelsessystemet; her får man en produktionsskoleydelse, fordi det skal minde så meget som muligt om en rigtig arbejdsplads.
Det, nedskæringsforslaget her vil betyde, er – og det må man sige også bliver erkendt åbent i bemærkningerne til lovforslaget – at aktiviteten vil falde på produktionsskolerne. Der vil være 15 pct. mindre aktivitet for de her unge. Det, man gør, er for det første, at man skærer i produktionsskoleydelsen, sådan at de hjemmeboende skal have mindre. Det kan man selvfølgelig godt diskutere. Hvis vi kigger på andre dele af uddannelsessystemet, er det sådan, at unge hjemmeboende får mindre i SU end unge udeboende, og det vil jeg gerne diskutere med regeringspartierne, men jeg håber også, at regeringspartierne anerkender, at den her gruppe af unge altså ikke bare er helt almindelige unge, som tager den lige vej gennem uddannelsessystemet; sådan er det ikke for produktionsskoleunge. Derfor synes jeg også, at regeringen skylder et rigtig godt svar på, om det, man i virkeligheden siger til den her gruppe af unge, når man skærer i deres skoleydelse, hvis de bor hjemme og er over 18 år, er: Ved du hvad? Vi ved godt, at du har en hel masse problemer, men flyt du bare hjemmefra, for så ved du, at du kan få en højere skoleydelse.
Jeg har svært ved at se, hvad der er det smarte og pædagogiske i, at unge over 18 år, der bor hjemme, i de her meget komplicerede situationer skal have skåret i deres skoleydelse, ud over at man dér finder halvdelen af besparelsen, som så skal dække regeringens hul i økonomien.
Det, der i virkeligheden er det helt store problem, er jo også, at man med det her forslag kommer til at ændre målgruppevurderingen, for det er jo altså sådan, at der er unge, som ikke burde være startet på en af de ordinære uddannelsesveje. Venstres uddannelsesordfører sagde før, at en ung, der har gået i gymnasiet, jo bare kunne starte på en social- og sundhedsassistentuddannelse i stedet for at komme over på en produktionsskole. Hvad nu hvis det at starte på produktionsskolen var det rigtige og det, der skulle til – fordi produktionsskolen lige præcis er bedst til at løfte en bestemt type problemer – for at den unge så kunne komme i gang med social- og sundhedsassistentuddannelsen? Jeg synes, man skal passe meget på med sådan nogle skrivebordsargumenter, som jeg vitterlig oplever det her er. Det handler ret beset bare om at finde penge, også på produktionsskolerne, og det gør, at der bliver en målgruppe af unge, som vi har rigtig svært ved at få videre igennem det ordinære uddannelsessystem, fordi produktionsskolen faktisk var det tilbud, som ville passe til dem, så de kunne starte på en anden ungdomsuddannelse.
Kl. 10:56
Formanden:
Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Anne-Mette Winther Christiansen.
Kl. 10:56
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
De unge, som ordføreren taler om, får jo den hjælp, de skal have, på produktionsskolen, og der bliver de også ved med at kunne gå. Uddannelsesparathedsvurderingen afdækker jo helt klart, hvem der har behov for at gå på produktionsskolen, og hvem der er fuldstændig klar til gymnasiet. Men i øjeblikket er det sådan, at når man falder ud af gymnasiet, kan man godt gå over på produktionsskolen. Og et eller andet sted må ordføreren da give mig ret i, at man er vurderet fagligt, når man kan starte på et gymnasieforløb – er det ikke korrekt?
Kl. 10:56
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:57
Christine Antorini (S):
Vi ved jo godt begge to, fordi vi har siddet med uddannelsesområdet længe, at der er en løbende diskussion om, om der er nogle unge, som for nemt bare bliver henvist til at kunne starte på en gymnasial uddannelse. Og derfor tror jeg at man er nødt til at diskutere det her omvendt og sige, at hvis vi nu anerkender, at der kan være nogle, der ikke skulle have haft lov til at starte på gymnasiet, men i virkeligheden burde have været henvist til et andet uddannelsesforløb, og nu står i en situation, hvor man må konstatere, at det kan de ikke klare, så er det en god mulighed, at man kan vælge, at det skal være produktionsskolen, hvis det er det rigtige. Det kan også godt være, at det skal være en anden ungdomsuddannelse – det vil jeg ikke tage stilling til, for jeg er ikke vejleder. Men med det her lovforslag forbyder man den mulighed, der er, selv om det er det rigtige tilbud for den unge, altså sådan, at hvis man falder fra en gymnasial uddannelse, kan man ikke komme på produktionsskolen, selv om det var den, der kunne hjælpe en videre.
Kl. 10:57
Formanden:
Fru Anne-Mette Winther Christiansen.
Kl. 10:57
Anne-Mette Winther Christiansen (V):
Det skal der nok findes udveje for. Jeg har fuld tillid til vores vejledere. De er meget dygtige, og de skal nok finde de rigtige anbefalinger til de unge mennesker.
Når vi så har kritikken her – og der er også fejltal i det, som ordføreren bringer frem – bliver jeg nødt til at spørge, for nu kan jeg jo høre, at man forventer, at man selv får en anden betydelig arbejdspost efter et folketingsvalg, om Socialdemokraterne så ruller hele genopretningspakken tilbage. Og betyder det, at vi kan regne med skattestigninger for 31,5 mia. kr.?
Kl. 10:58
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 10:58
Christine Antorini (S):
I S og SF's plan »En Fair Løsning« er der skattestigninger for 18 mia. kr. I forhold til alle de massive nedskæringer, som regeringen laver på uddannelsesområdet, annullerer vi i S og SF's finanslovforslag uddannelsesnedskæringerne. Men jeg er nødt til at sige, at vi jo ikke tog højde for, at der i den endelige finanslovaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti lavede – ud over de knap 4 mia. kr., der var i nedskæringer på uddannelse og forskning – så lige på bare Undervisningsministeriets område kom en ekstraregning på 520 mio. kr., fordi der var flere unge, der startede på en ungdomsuddannelse og på en videregående uddannelse, og det meroptag skulle uddannelserne gudhjælpemig også selv betale. Så det er rigtigt, at vi ikke har indregnet, at man kunne finde på at gennemføre endnu flere nedskæringer, men dem, der oprindelig var i finanslovoplægget, bliver annulleret.
Kl. 10:59
Formanden:
Det er almindeligt anerkendt, at vi ikke påberåber os højere magters hjælp her i arbejdet i Folketingssalen, men kun gør det udenfor. Man må gøre det privat, men ikke her i salen – selv om det kan være nødvendigt.
Fru Marlene Harpsøe.
Kl. 10:59
Marlene Harpsøe (DF):
Jeg vil følge tråden fra fru Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre, for hun spurgte jo sådan helt konsekvent til de tiltag, der er på uddannelsesområdet – genopretningspakken – men som fru Christine Antorini jo også er inde på, er der jo efterfølgende indgået en aftale om finansloven for 2011. Det er korrekt, at der er en del ting fra genopretningspakken med der, og der er nogle ting med, som ikke er i genopretningspakken. Er det sådan, at alle de ting, der er på uddannelsesområdet lige omkring det, hvor vi finder penge, sådan så dansk økonomi kan overleve og regningen kan betales for den økonomiske krise, vil man tilbagerulle, hvis man får magten, man får flertallet, her i Folketinget efter næste folketingsvalg?
Kl. 11:00
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 11:00
Christine Antorini (S):
Jeg synes, at det er rørende med den omsorg, som Dansk Folkeparti udviser over for uddannelserne, for det er jo sådan set Dansk Folkeparti, der har lagt de afgørende stemmer til, at der ryger massive nedskæringer ud over erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne, voksen- og efteruddannelserne, de videregående uddannelser. Det er da rørende, at det lige er mig af alle, der skal stå her og fortælle til alle, at det altså er Dansk Folkeparti, der har været med til at gennemføre alle de her nedskæringer.
Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før. S og SF annullerer i sit finanslovforslag de kendte uddannelsesnedskæringer, der var i regeringens nedskæringspakke, og det står vi selvfølgelig ved. At regeringen og Dansk Folkeparti så har fundet yderligere nedskæringer, fordi der er flere, der starter på en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, var jo svært at tage højde for på det tidspunkt, da vi fremsatte vores finanslovforslag.
Kl. 11:01
Formanden:
Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kurt Scheelsbeck.
Kl. 11:01
Kurt Scheelsbeck (KF):
Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at selv efter L 64 bliver gennemført, vil forbruget, dvs. omkostningerne, investeringerne i produktionsskolerne, fremadrettet være større end i 2008.
Kl. 11:01
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 11:01
Christine Antorini (S):
Det kan jeg hverken be- eller afkræfte, for det har jeg ikke kigget på. Jeg har forholdt mig til, hvad der er af nedskæringer i det konkrete lovforslag, og samlet set vil det betyde over de næste 4 år, at der skal spares 706 mio. kr. på produktionsskolerne.
Kl. 11:01
Formanden:
Hr. Kurt Scheelsbeck.
Kl. 11:01
Kurt Scheelsbeck (KF):
Så kan jeg anbefale ordføreren at dykke nærmere ned i det, for det vil rent faktisk være således, at selv med det her lovforslag, vil der i 2011 og fremadrettet blive brugt flere penge end i 2008. Når man taler om nedskæringer nu, handler det jo om, at området er eksploderet igennem de seneste år.
Kl. 11:02
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 11:02
Christine Antorini (S):
Tak. Nu gik det også op for mig, hvad det var, ordføreren mente. Det er selvfølgelig rigtigt, at der har været en større søgning til produktionsskolerne. Jeg vil godt minde om, at det jo ikke er sådan noget med, at man som ung bare selv tænker: Hvad har jeg lige lyst til, jeg vælger produktionsskolen. Det kan man ikke. Det er jo sådan, at det er en målgruppe af unge, som jeg startede med at sige min ordførertale, som har mange forskellige faglige og personlige problemer, misbrugsproblemer, har været ude i kriminalitet, og derfor bliver de visiteret til det.
Vi synes, at det er rigtig godt, at produktionsskolerne er der, for de får faktisk rigtig mange videre, både med et arbejde og en uddannelse. At der så er flere og flere, der bliver visiteret til dem, siger desværre noget om, at der er for mange unge, som står i en situation, hvor det er den rigtige vej. Men vi skal da ikke klandre produktionsskolerne for, at de rent faktisk så er gode til at løfte de her unge videre. Så derfor synes jeg ikke rigtig, man kan bruge det tal til andet end at konstatere, at vi har en fælles opgave i at sørge for, at de unge kommer bedst muligt på vej, og det gør de altså ikke med det her nedskæringsforslag i forhold til produktionsskolerne.
Kl. 11:03
Formanden:
Tak til fru Christine Antorini. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører.
Kl. 11:03
(Ordfører)
Marlene Harpsøe (DF):
Forslaget bevirker bl.a., at en afbrudt ungdomsuddannelse ikke længere i sig selv kan medvirke til, at man bliver optaget på en produktionsskole. Det vil ikke udelukke en ung, der er faldet fra sin ungdomsuddannelse, fra at blive optaget på en produktionsskole – det skal lige siges – det vil altså fremover blive op til Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge at tage stilling til, hvad der skal ske.
Det er heroppe fra talerstolen gentagne gange blevet sagt, at vi nu altså forbyder unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, at komme på en produktionsskole. Det gør vi ikke. Vi lægger sådan set ansvaret og tilliden i hænderne på UU-vejledningen, altså Ungdommens Uddannelsesvejledning, og siger: Nu er det altså op til jer at se på, hvilke tilbud den unge skal have. Hvem siger, at vi herinde i Folketinget skal bestemme det tilbud? Hvorfor skal vi lægge nogle snævre rammer, der siger, at man, hvis man er faldet fra en ungdomsuddannelse, så bare skal puttes direkte ind på en produktionsskole? Det er altså noget underligt noget.
Derudover bevirker det her lovforslag, at produktionsskoleydelsens størrelse for de unge over 18 år kommer til at afhænge af, om man bor hjemme eller man bor ude, ligesom SU'en for de 18-19-årige på en ungdomsuddannelse afhænger af, om man er hjemmeboende eller udeboende.
Dansk Folkeparti har jo sammen med regeringen aftalt en plan for genopretning af dansk økonomi. Vi har stået i en økonomisk svær situation og en økonomisk svær tid, en økonomisk krise har været over Danmark, men også over resten af verden, og krisen har sat sine spor, det kan vi ikke komme udenom. I Dansk Folkeparti har vi så også sammen med regeringen, og altså et flertal i Folketinget, medvirket til at indføre initiativer for at modvirke krisens konsekvenser, men der er altså også en regning oven på krisen, som skal betales. Vi har medvirket til at finde 24 mia. kr. og 10 mia. kr.
De 24 mia. kr. går direkte til regningen, mens de 10 mia. kr. er midler, der omprioriteres til andre områder som sundhed, udsatte grupper og uddannelse. Det er aldrig nogen sinde populært med økonomisk smalkost, men det er nødvendigt, og i Dansk Folkeparti tager vi ansvaret på os, fordi vi er et økonomisk ansvarligt parti. Det er sådan i ethvert regnskab, uanset om det er statens eller den private husholdning, at indtægter og udgifter altså skal hænge sammen, og det her forslag medvirker til, at statens regnskab hænger sammen, og at en ekstraudgift for krisen dermed betales. Så derfor kan vi i Dansk Folkeparti også støtte lovforslaget.
Dertil skal siges, at selv om der her er tale om, at man finder penge på et område, som omhandler unge mennesker, betyder det ikke, at vi i Dansk Folkeparti ikke prioriterer de unge. Det gør vi rigtig, rigtig højt. Men når det er, at man er ude i en situation, hvor der er tale om en krise, der har efterladt en regning i Danmark, der skal betales, så synes vi i Dansk Folkeparti, det er urimeligt, hvis man så kun sender regningen til én bestemt gruppe. Så derfor gik vi også til forhandlingerne om en genopretning af dansk økonomi med det ønske, at det altså skulle være en aftale, hvor alle skulle holde for.
Så det er altså ikke kun penge, man henter på uddannelsesområdet, altså hos de unge, man henter penge på en lang række områder, og sådan må det være. Vi skal alle sammen holde for og sikre, at regningen for krisen bliver betalt.
Kl. 11:07
Formanden:
Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Fru Christine Antorini.
Kl. 11:07
Christine Antorini (S):
Lad os bare holde os til produktionsskoleelever. Det er jo det, vi taler om her. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad det er, Dansk Folkepartis ordfører siger om, hvor højt man har prioriteret det, for der er sket præcis det modsatte. Dansk Folkeparti har lagt stemmer til, at der med en grønthøster sker besparelser på samtlige uddannelsesinstitutioner, og det rammer selvfølgelig også produktionsskolerne. Det her konkrete lovforslag rammer produktionsskolerne yderligere med besparelser på 706 mio. kr., og endelig har Dansk Folkeparti også lagt stemmer til, at for unge, som skal tage bussen eller toget til deres produktionsskole, kommer der lige en prisstigning på 70 pct. på busbilletten, hvis de bor lidt langt fra produktionsskolen. Det glæder jeg mig til at fru Marlene Harpsøe skal ud og fortælle de her unge på produktionsskolerne – unge, som har en hel række alvorlige problemer, men for hvem produktionsskolen er det rigtige tilbud, for at de kan komme i gang med uddannelse.
Mit spørgsmål til ordføreren lyder: Hvad vil ordføreren gøre med de unge, der så ikke kan komme fra gymnasiet og over på produktionsskolen? Hvad er det, de så skal gøre?
Kl. 11:08
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 11:08
Marlene Harpsøe (DF):
Det er jo sådan set, for at besvare sidste spørgsmål, op til Ungdommens Uddannelsesvejledning at se på, hvad det er, den unge skal. Der er jo flere muligheder. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er noget mærkværdigt, at man fra Socialdemokratiets side stiller sig på bagbenene over lige netop den her del af lovforslaget. For jeg synes rent faktisk, man med den del siger til Ungdommens Uddannelsesvejledning, at vi altså har tillid til, at de godt kan finde ud af at vurdere, om en ung skal på en produktionsskole eller måske skal over i en anden ungdomsuddannelse. Det kan også godt være, at man falder ud af gymnasiet, fordi man ikke lige er interesseret i gymnasiet, men hellere vil tage en hh. Der kan være mange grunde til, at man falder ud af en ungdomsuddannelse, og det skal ikke nødvendigvis betyde, at man ryger direkte over på en produktionsskole, hvis det er et andet tilbud, man inderst inde har behov for.
Kl. 11:09
Formanden:
Fru Christine Antorini.
Kl. 11:09
Christine Antorini (S):
Det er lige præcis den tillid, vi har til uddannelsesstederne og til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der gør, at vi slet ikke forstår det her lovforslag. Men det er jo også, fordi det bare handler om, at regeringen og Dansk Folkeparti skal spare penge, og nu skal det så gå ud over produktionsskolerne. For hvorfor i alverden skulle et uddannelsessted være interesseret i at henvise en gymnasieelev til en produktionsskole i stedet for at henvise en gymnasieelev til et grundforløb på en erhvervsskole? Altså, det lyder, som om regeringen og Dansk Folkeparti har en forestilling om, at det bare er alle tiders at henvise gymnasieelever, der falder fra, til produktionsskolen. Det koster penge, uanset om det er det ene eller det andet. Det her handler om at give den bedste mulighed til de unge, der af forskellige grunde falder fra.
Kl. 11:09
Formanden:
Ordføreren.
Kl. 11:10
Marlene Harpsøe (DF):
Ja, undskyld, men jeg kan ikke lade være med at få et smil frem på læben. Jeg ved selvfølgelig godt, at en del af forslaget har nogle konsekvenser. Der er en ydelse, der bliver sat ned for nogle, og det er jo selvfølgelig aldrig sjovt at skulle miste nogle penge. Men lige med hensyn til det her kan jeg ikke lade være med at få et smil frem på læben, for det lyder, som om man fra Socialdemokratiets side slet ikke har læst lovforslaget. Altså, hvad er det, man ikke forstår? Jeg er ked af, at jeg er nødt til at sige det, men jeg håber virkelig, at man vil sætte sig ned og læse lovforslaget grundigt og så se, hvad der egentlig står. For man kan stadig væk blive visiteret eller vurderet, eller hvad man kalder det, til at starte på en produktionsskole, hvis man er faldet fra en ungdomsuddannelse. Det forhindrer det her lovforslag ikke. Det kan man stadig væk.
Så ville jeg også ønske, at man fra Socialdemokratiets side tog et økonomisk ansvar og havde det med i sin politik. Vi har været med til at finde mere end 24 mia. kr. for at genoprette dansk økonomi, og det har vi gjort, fordi vi er ansvarlige. Den løsning, man har fra Socialdemokratiets side sammen med SF, går ud på, at man fremlægger »En Fair Løsning«, der er underfinansieret med mellem 11 og 29 mia. kr. Vores forslag er finansieret.
Kl. 11:11
Formanden:
Tak til fru Marlene Harpsøe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører.
Kl. 11:11
(Ordfører)
Pernille Vigsø Bagge (SF):
Der er hårdt brug for en fokuseret indsats for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Alt for mange, måske særlig drengene, kom aldrig om bord på uddannelsestoget, da det kørte, og uddannelse er vigtigere end nogen sinde før, for alt tyder på, at der om 10 år vil være op imod 100.000 ufaglærte uden arbejde, mens vi vil mangle over 50.000 faglærte. En solid uddannelse giver den enkelte bedre mulighed for et liv med valgmuligheder på arbejdsmarkedet, bedre løn, mere interessant indhold i arbejdslivet, bedre adgang til sundhed og i det hele taget bedre muligheder for at deltage i samfundslivet. Ufaglærte vil mere end nogen sinde før risikere at få usikre job på kanten af arbejdsmarkedet og dårligere løn.
For erhvervslivet er de faglige uddannelser ofte grundlaget for virksomhedernes eksistens. Godt uddannede ansatte er med til at skabe vækst gennem øget produktivitet, innovation og iværksætteri. De erhvervsfaglige uddannelser er også et godt springbræt for unge, der ønsker at tage en videregående uddannelse.
For SF er erhvervsskolerne, herunder også produktionsskolerne, et af de vigtigste områder, når det drejer sig om at få Danmark tilbage på vækstsporet. Erhvervsuddannelserne skal spille en helt central rolle, hvis vi skal nå 95 pct.-målsætningen. Produktionsskolerne indeholder meget af det, der skal til for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. Den her skoleform giver mange unge nyt håb, nye muligheder og kompetencer til en ny start, til et liv med livsværdi, en kombination mellem uddannelse og arbejde og på et tidspunkt også en egentlig kompetencegivende uddannelse.
SF mener, at der bør satses meget mere på produktionsskoler og bl.a. på, at den nuværende 1-års regel skal ophæves. Mange unge starter i dag på en erhvervsskole uden at være klar til at deltage i undervisningen. Nogle af disse unge, hvor mange både socialt og fagligt er svagt stillet, gør det samtidig vanskeligere for de mere uddannelsesparate unge at få fuldt udbytte af undervisningen. Efter et stykke tid dukker de så op i frafaldsstatistikken, og deres ophold på en erhvervsskole blev et nederlag for dem selv og et forstyrrende element for de øvrige elever.
Forslaget her fra VKO vil trække i den forkerte retning. Når unge vælger om i uddannelsessystemet, er det vigtigt at holde fast i dem, og her kan et ophold på en produktionsskole være både afklarende og kompetenceopbyggende. Det kan hjælpe dem til et fornuftigt og gennemtænkt valg af uddannelse. Lovforslagets del om, at unge, der skifter mellem ungdomsuddannelser, ikke skal være garanteret adgang til produktionsskolerne, risikerer at efterlade unge i en pausesituation. Sådanne pauser følges måske op med aktivering, kontanthjælp eller et almindeligt job. Det bliver sandsynligvis sværere at få dem alle tilbage på uddannelsessporet. Den risiko vil vi ikke løbe. Desuden bidrager disse unge, som kommer fra de almindelige ungdomsuddannelser, til et godt læringsmiljø på produktionsskolerne, og de bidrager til at højne produktionsskolernes almindelige image.
SF er imod at forringe ydelsen til eleverne. Det er rigtigt, når bl.a. KL i sit høringssvar skriver, at vi risikerer at forringe de unges incitament til at gennemføre en uddannelse. På produktionsskolerne foregår der en produktion, og man forsøger at skabe en arbejdspladslignende hverdag. Derfor har ydelsen en funktion som en form for en egentlig aflønning; en aflønning, som også kan tages fra eleverne, hvis de ikke lever op til skolens arbejdsregler.
Skolerne er helt entydige i deres advarsler om ikke at tage dette pædagogiske værktøj fra dem. Det bliver sværere at fastholde eleverne i en uddannelsessammenhæng, når afstanden bliver mellem SU og et ufaglært arbejde. Flere vil droppe ud og forsøge at klare sig igennem uden en uddannelse. Det er en kortsigtet besparelse for regeringen, der vil få langtrækkende konsekvenser både for den unge og for samfundet.
For kort tid siden behandlede vi forslaget om dramatisk at forhøje elevernes udgifter til transport. En stigning på op mod 70 pct. vil også være med til at holde især nogle uddannelsesfremmede unge væk fra skolerne.
For SF er uddannelse en investering, og vi glæder os over hver eneste ung, der går i gang med uddannelse. Vi skal nemlig investere i produktionsskolerne og ikke skære ned. SF kan ikke støtte det her forslag.
Kl. 11:15
Formanden:
Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det hr. Kurt Scheelsbeck som ordfører.
Kl. 11:15
(Ordfører)
Kurt Scheelsbeck (KF):
Da den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, fortsat ikke kan være til stede, har jeg lovet at give en begrundelse for, hvorfor Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.
Produktionsskolerne er et tilbud til unge mennesker, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og produktionsskolerne har oplevet en meget stor vækst i antallet af elever. De løfter en meget stor opgave og har en stor del af æren for, at vores uddannelsespolitik virker, og at rekordmange unge nu får en ungdomsuddannelse. Da produktionsskolerne netop er et tilbud til unge, som har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal vi passe på, at vi ikke placerer for mange unge præcis på produktionsskolerne. Det er et tilbud, der ligesom alle andre offentlige tilbud selvfølgelig skal udnyttes, hvis det gør nogen gavn.
Med lovforslaget ændrer vi optagelseskriterierne, så unge mennesker ikke nødvendigvis skal forbi en produktionsskole, fordi de vælger at starte om i 1. g på gymnasiet. Det er ikke i alle tilfælde nødvendigt, blot fordi et ungt mennesker vælger at skifte skole og skal starte om i 1. g.
Derudover sænker vi studiestøtten til unge på produktionsskolerne, hvis de er hjemmeboende. Der er ikke nogen rimelighed i, at elever skal have mere i SU, fordi de går på en bestemt type uddannelse. Der må gælde de samme regler, uanset om man går i gymnasiet eller på en produktionsskole.
Vi skal heller ikke lægge skjul på, at forslaget også er en del af regeringens bestræbelser på at mindske statsunderskuddet. Vi ved, at venstrefløjen er indædt modstander af disse bestræbelser på at fremtidssikre dansk økonomi, idet de hellere vil forgælde de fremtidige generationer til op over begge ører. Men det er ikke vores politik, og derfor gennemfører vi nogle justeringer af budgetterne rundt omkring på uddannelsesområdet.
Vi mener samtidig, at besparelserne er fuldt forsvarlige. Danmark vil fortsat ligge i top tre over de lande, der bruger flest offentlige kroner på uddannelse. For produktionsskolernes vedkommende vil det samlede budget stadig ligge over niveauet i 2008. Jeg gentager: Vi vil ligge over niveauet i 2008. Og derfor må vi afvise de her beskyldninger om, at området bliver nedprioriteret. Vi anbefaler derfor lovforslaget.
Kl. 11:17
Formanden:
Tak. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.
Kl. 11:17
(Ordfører)
Marianne Jelved (RV):
Tak for det. Det er jo et lovforslag, der udmønter en del af genopretningspakken, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har aftalt med hinanden. Det Radikale Venstre støtter ikke den genopretningspakke, fordi vi ikke mener, at den løser det, der er opgaven, nemlig at nå frem til en balance i økonomien mellem udgifter og indtægter på både kort og mellemlangt sigt. Vi prøvede i 1990'erne, og vi ved, at det er reformvejen, der er nødvendig, for at man kan få noget, der løser den opgave, og det gør besparelser i sig selv ikke, og derfor kan vi selvfølgelig heller ikke støtte udmøntningen af dele af genopretningspakken.
Jeg vil gøre nogle bemærkninger vedrørende indholdet. Produktionsskoler skaber et forforløb, om man så må sige, inden en erhvervsuddannelse, og det gør de meget ofte i et tæt samarbejde med erhvervsuddannelsescentrene. Det er utrolig værdifuldt, fordi man dermed kan skole de unge mennesker, som har svært ved at få gennemført en uddannelse, til at blive bedre til at kunne klare en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor har vi jo i sin tid lavet en produktionsskoleydelse, som minder meget om elevlønnen, og som har nogle ganske bestemte funktioner. Det er elevløn på et lavt niveau, men det er en måde at give støtte til de unge mennesker på, som ligner den, de vil modtage på en erhvervsuddannelse. Så er den indrettet således, at man kan reducere i ydelsen, hvis ikke de unge overholder det at møde til tiden og lignende, så det også ligner en arbejdsplads.
Det kan dårlig ske med den måde, ydelserne nu er skruet sammen på, hvor det kommer til at ligne SU, og hvor der bliver forskel mellem de unge og den måde, de finansieres på, altså om de er udeboende eller hjemmeboende. Derfor tager man et meget vigtigt redskab fra produktionsskolerne, som vi mener er pædagogisk dårligt.
Endelig vil vi sige, at det er meget kategorisk, når man laver en bestemmelse om, at man aldrig vil kunne gå fra et gymnasiefrafald til en produktionsskole, men jeg skal ikke gentage fru Christine Antorinis argumentation for det, men jeg er enig i den. Men jeg undrer mig over, at der som grundlag for lovforslaget, for den her del af lovforslaget, ikke er nogen statistiske oplysninger, der gør, at regeringen kan begrunde, hvorfor de gør det her. Det er ren ideologi, der ligger i det, og vi aner ikke, hvor stort et omfang det har, eller hvad det er for en begrundelse, der gør, at unge går fra en gymnasial uddannelse til en produktionsskole.
Jeg skal slutte med at sige, at regeringen i sin genopretningspakke og øvrige initiativer reducerer uddannelses- og forskningsbevillingerne op til 2013 med 5,5 mia. kr. Det er temmelig mange penge, og vi synes, det er ærgerligt, at regeringen gør det på den måde, som de gør det, fordi man ikke betaler nogen regning. Der er stadig væk et kæmpestort underskud, når vi når frem til 2013, og det skal vi have lov til at klandre regeringen for.
Kl. 11:21
Formanden:
Tak til fru Marianne Jelved. Så er det undervisningsministeren.
Kl. 11:21
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Tak til det ansvarlige flertal, som bakker op om lovforslaget, og som dermed endnu engang beviser, at om end oppositionen søger at skabe et meget negativt billede at dette flertal, vedgår man det store ansvar, der er over for den danske befolkning i efterdønningerne af den internationale økonomiske krise, som dog godt kan ses i Danmark, som er en lille åben økonomi, men som i andre lande jo nærmest har tvunget hele samfund i knæ. Senest er det Irland, som vi jo for år tilbage pegede på, mens vi sagde: Hvor er det flot, ingen arbejdsløshed, massiv tiltrækning af udenlandske investeringer. Og pludselig var det hele slut.
Det er heldigvis ikke situationen i Danmark. Der kan vi med justeringer og omprioriteringer af den offentlige økonomi sikre, at vi for det første nedbringer vores statsbudgetunderskud, og at vi for det andet frigør de ressourcer, der betyder, at vi også kan investere i uddannelse.
Derfor en præcisering her fra starten af: Når fru Marianne Jelved siger, at der spares på uddannelse, så lad mig tage mit ministerområde helt aktuelt. SU undtaget – altså hvor jeg ikke engang tager SU med, for der er jo også nyheder der – er det sådan på mit driftsområde, at jeg kommer til at bruge flere penge i 2011, end jeg brugte i 2010. Der bliver brugt flere penge, og de penge er tilvejebragt i genopretningsplanen. Jeg har selvfølgelig også selv været med til at finde dem frem på mit budget, men faktum er, at der bruges flere penge i 2011. Derudover bliver der både i 2010 og 2011 brugt markant flere SU-midler, end det var forudsat.
Derfor kan jeg i hvert fald sige med sindsro, at merregningen til uddannelse, altså på mit ressortområde, bliver stor i 2011 i forhold til 2010. Så disse partier, som allermest af alt frygter, at den offentlige sektor skulle gå hen og blive slanket, kan være helt rolige. Det kommer ikke til at ske på mit område, men vi prioriterer ressourcerne til at frigøre midler til at betale for den massive meraktivitet.
Dermed en anden præcisering: Fru Christine Antorini stod heroppe og sagde, at vi havde bragt uddannelsesfrekvensen klart ned under det, den var under den tidligere regering, og at det var historisk dårligt. Jeg må bare sige, at der taler man forhåbentlig mod bedre vidende, eftersom jeg jo i torsdags oversendte de nye tal fra profilmodellen til ordførerne, herunder fru Christine Antorini personligt, hvoraf det fremgår, at aldrig tidligere har så mange taget en ungdomsuddannelse, som det sker helt aktuelt. Der er tidspunkter, hvor man ikke kommer helt ned i bunkerne, men det er alligevel så markant en nyhed, at jeg gerne vil love at understrege, at det er tilfældet, og at det derfor simpelt hen ikke var korrekt, hvad fru Christine Antorini sagde fra talerstolen.
Så kunne jeg forstå, at S og SF ligefrem glæder sig til at høre vores glimrende ordførere i det ansvarlige flertal tage ud og forklare, hvorfor vi tilvejebringer penge til uddannelse i uddannelse. Og så må sige, at jeg tilsvarende glæder mig til at høre forklaringen på, hvordan S og SF vil finansiere deres mange løfter, for det punkt udestår jo.
Der var der jo en snert af ærlighed hos fru Christine Antorini, da hun kom ind på emnet og sagde, at de ikke lige havde taget højde for disse ekstra besparelser, som vi har lavet. Nej, det er nemlig fuldstændig korrekt. S og SF har overhovedet ikke taget højde for, at der er aktivitetsstigninger på uddannelsesområdet, og at de penge, der er afsat, ikke er tilstrækkelige. Og hvis det er sådan, at man betvivler det, vil jeg da meget gerne oversende et ret præcist tal på det, for det er faktisk tilfældet.
Det, der er afsat i S og SF's udspil til finanslov, er globaliseringspengene, og så er der kompenseret for den skrænt, der bliver, men faktum er, at aktivitetsstigningen på uddannelsesområdet klart overstiger det, vi havde forventet, fordi der er flere, der tager uddannelse. Og det er jo en af regeringens og flertallets store succeser, som vi skal huske at glæde os over.
Så er det sådan, at når man diskuterer det konkrete lovforslag, bliver man lidt sart. Man bliver lidt mimoseagtig, for det er noget forfærdeligt noget. Vi skærer helt ind til benet, vi rammer de allerallersvageste allerallerhårdest. Jeg synes, vi skulle prøve at få sat tingene i perspektiv. Det, vi gør, er, at vi justerer den ydelse, man får som produktionsskoleelev, når man er over 18 år og hjemmeboende, fra en månedlig ydelse på omkring 6.000 kr. til omkring 3.000 kr. 6.000 kr. er den ydelse, 18-årige, der er i uddannelse, får i dag. Den reducerer vi så til ca. 3.000 kr. Er det social armod? Er det at støde de svageste i vores samfund fra os?
Mit svar er klart nej. Jeg kan høre, at oppositionen mener, at den måde, man kan hjælpe den danske ungdom på, kun er ved at putte en masse forsørgelse på den i stedet for at give kvalitet i uddannelserne.
Må jeg så ikke sige, at den sarthed jo står i skærende kontrast til den klare kant, som fru Helle Thorning-Schmidt formåede at skaffe sig interesse om sin person med i 2002, da hun bidrog til en bog, hvor hun jo bl.a. lagde navn til – lagde navn til, det har jeg aldrig gjort, og det skal man bare lige huske – at cafépenge er statsfinansierede lommepenge.
Men der er sket meget siden da. Fru Helle Thorning-Schmidt er blevet partiformand og er nu statsministerkandidat for oppositionen, og så er det selvfølgelig sådan, at man ikke vil tage ansvar for tidligere synspunkter og heller ikke tage ansvaret for dansk økonomi. Det kunne jeg godt stå og fryde mig over her, men faktisk er konklusionen, at det er ærgerligt, og det er kedeligt.
For de to mulige veje, der er som alternativer til vores – og der er to mulige – er flere skatter, altså 31,5 mia. kr., som foreslået af S og SF, og så at fortsætte med løfterne, altså 31,5 mia. kr. i nye skatter, og så det, man i øvrigt går og lover, at betale gæld med mere gæld. Det er den mulighed, der ligger i den ene side af salen. Og den mulighed, der ligger i den anden side af salen, er, at man får hånd om og styr på den danske offentlige økonomi og sikrer, at verdens største offentlige sektor bliver moderniseret og dermed bliver en af verdens bedste og ikke bare verdens dyreste.
Kl. 11:27
Formanden:
Så er der et ønske om en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.
Kl. 11:27
Christine Antorini (S):
Jeg håber, at alle de uddannelsessteder, der nu er i gang med at fyre medarbejdere, lukke uddannelsesstedet, skære ned på timetallet – og nu skal produktionsskolerne også i gang med hele den øvelse – har hørt undervisningsministerens opsamling. Altså, jeg må sige, at jeg aldrig før har hørt en undervisningsminister, der står og jubler over, at det lige præcis er undervisningsministerens område, der skal holde hårdest for – som her i de nedskæringer, regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget. Men det er så sådan, undervisningsministeren ser på sit eget område. Jeg synes, det er rigtig trist.
Jeg vil spørge konkret til det lovforslag, som ministeren så ikke kom så meget ind på her i opsamlingen. Kan ministeren fortælle lidt om, hvad det egentlig er for en gruppe af unge, altså de der 15 pct. færre unge på produktionsskolerne, som der åbenbart bare sådan helt overflødigt før har kunnet starte på en produktionsskole? For det er korrekt, som fru Marianne Jelved sagde, at det hører man ikke meget om i lovforslaget, men det kan jo være, at ministeren kan bidrage lidt til det. Og hvis ikke de skal på produktionsskole, hvor skal de så hen, og giver det ikke også en udgift der, hvor de skal hen?
Kl. 11:28
Formanden:
Ministeren.
Kl. 11:28
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
De unge, som bliver holdt uden for produktionsskolerne, dette aktivitetsfald, skal ses i det perspektiv, at stigningen i antallet af årselever på produktionsskolerne har været på 50 pct. over 2 år, så der har jo altså været en markant stigning. Så går vi ind og siger: Godt, hvem er det så, vi forudser i fremtiden skal være der? Med de mange gode tiltag, vi har lavet i ungdomsuddannelserne for at understøtte, at man gennemfører en uddannelse – vi er også lykkedes med det, bl.a. i grundforløbet, hvor frafaldet er faldet med 5 procentpoint fra 26 pct. til 21 pct. – er der dermed langt bedre mulighed for at kunne fastholde unge.
Så dem, der ikke skal gå der længere, er de unge, som er der pr. automatik, uden at man er gået ind og har lavet en konkret vurdering af, om der er et behov. Og det er jo faktisk præciseret ganske godt i lovforslaget, for vi har simpelt hen sagt, at det ikke er en tilstrækkelig grund, at man kommer ind på en produktionsskole, fordi man er frafaldet en ungdomsuddannelse.
Derudover er jeg faktisk af den overbevisning – og den overbevisning tør jeg godt stå ved; jeg kan ikke sige, at det er en viden – at den meget favorable produktionsskoleydelse, som der har været, altså på de 6.000 kr., måske også har virket en lille smule attraktiv på unge mennesker, der alternativt kunne have tilvalgt et grundforløb eller en gymnasial uddannelse.
Kl. 11:30
Formanden:
Fru Christine Antorini.
Kl. 11:30
Christine Antorini (S):
Jeg håber, at ministeren kan bekræfte, at det ikke bare er et glad tilvalg, og at man har lyst til at gå på produktionsskole, men at man bliver visiteret til at gå på produktionsskole, og at det desværre meget uberettigede rygte, produktionsskolerne har blandt de unge selv, er, at det bare er det sidste sted, man har lyst til at havne. Det er rigtig uretfærdigt, fordi det i virkeligheden er en uddannelsesform, som løfter den her meget komplicerede gruppe af unge, der har massive problemer på en række punkter. Det er sådan nogle unge, vi taler om.
Men jeg synes ikke, at ministeren kom med et eneste eksempel på, at man har undersøgt den gruppe unge, der kommer fra en gymnasial uddannelse på grund af frafald, og som starter på produktionsskolen, så jeg er nødt til lige at spørge: Hvad er det, der karakteriserer de her unge? Og kan ministeren ikke også bekræfte, at hvis ikke de starter på produktionsskole, skal de starte på noget andet, som jo så vil koste nogle penge? Så det er en fiktiv besparelse, der i realiteten ligger her.
Kl. 11:30
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Ministeren.
Kl. 11:31
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Nej, det er en regulær besparelse, og den er jeg jo lige blev kritiseret for. Altså, nu må fru Christine Antorini beslutte sig for, om jeg laver en besparelse på området, eller om det er en fiktiv besparelse. Lad os konstatere – og det går jeg ud fra – at det er en regulær besparelse, og det er det ud fra en betragtning om, at de 8 pct. unge, som kommer ind i et produktionsskoleforløb, og som kommer direkte fra en gymnasial uddannelse, gør det, fordi det er nogle unge, som måske har brug for et produktionsskoleforløb. Men jeg må jo også sige, at for mig virker det ikke oplagt, for hvis man er startet på en kompetencegivende uddannelse og f.eks. er kommet et år eller halvandet ind i forløbet og så falder fra, mener jeg ikke, at det er en specielt god løsning at gå tilbage til et ikkekompetencegivende forløb. Og jeg vil gerne medgive, at det faktisk er min uddannelsespolitiske holdning, at jeg synes, det er bedst, at man så hurtigt som muligt kommer i en kompetencegivende ungdomsuddannelse og dernæst, hvis man gerne vil videre med en uddannelse, at man starter så hurtigt som muligt på en videregående uddannelse og gennemfører så hurtigt som muligt.
Jeg har slet ikke noget problem med at beskrive den person, som fortsat vil kunne komme ind. Hvis man er faldet fra en ungdomsuddannelse, f.eks. en gymnasial uddannelse, og man har store psykosociale problemer, er der intet i dette lovforslag, der forhindrer, at man bliver optaget i et produktionsskoleforløb.
Kl. 11:32
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.
Kl. 11:32
Marianne Jelved (RV):
Jeg forstår på ministeren, at den samlede økonomiske bevilling til Undervisningsministeriet er højere til næste år, end den er i år. Ikke desto mindre skæres der rigtig, rigtig hårdt på mange uddannelsesområder, og vi møder jo dem, det går ud over, i deputation i Uddannelsesudvalget og på anden vis; og det kan man ikke bortforklare. Og så er begrundelsen for den ekstraordinære store beskæring, at der er øget aktivitet. Jeg bliver en lille smule provokeret af ministeren, meget mod min vilje i øvrigt. Er det nye oplysninger, som ikke var tilgængelige for regeringen, dengang vi forhandlede globaliseringsmidlerne, hvor vi jo også talte om øget aktivitet osv.?
Kl. 11:33
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Ministeren.
Kl. 11:33
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Jeg kan i hvert fald sige, at pengene ikke var tilvejebragt i globaliseringspuljen. Der var ikke tilstrækkeligt, og det er derfor, vi er i situationen. Så uden fuldstændig at kunne tidsplanen for, hvad fru Marianne Jelved henviser til, altså for, hvilken dato det var – om det var sidste år eller i år – vil jeg bare sige, at da vi når frem til slutningen af finanslovaftalen, viser det sig, at der er så stort et merforbrug, at globaliseringspuljen ikke kan dække det. Og det er derfor, at vi går ind og laver de her ekstraordinære foranstaltninger.
Jeg må altså bare fastholde, at hvis det var sådan, at der slet ikke var problemer i dansk økonomi og pengene fossede ind i statskassen, kunne det godt være, at vi ikke ville have gjort noget – det er jo ret sandsynligt – men situationen er altså den modsatte. Også på mit område er der et massivt dræn, og det er jo bl.a. også derfor, at jeg har indkaldt til drøftelser i SU-forligskredsen, hvor vi forventer, at merudgiften til SU over de næste år, altså i 2011, 2012, 2013 og 2014, svarer til cirka 2 mia. kr.
Så kan man sige: Jamen tilvejebring dem dog! Ja, det kunne vi også sagtens, hvis vi sikrede os, at der blev vækst ude i den private sektor. Jeg tror bare ikke som nu S-SF på, at vejen til at skabe vækst ude i den private sektor, der kan være med til at betale det merforbrug i den offentlige, sker ved nye skatter og afgifter, som det foreslås. Det mener fru Marianne Jelved jo formodentlig heller ikke.
Kl. 11:34
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Fru Marianne Jelved.
Kl. 11:34
Marianne Jelved (RV):
Jo, men det er jo bare utilfredsstillende. Jeg anerkender, at det ligger lidt uden for lovforslaget her, men ministeren er selv kommet ind på den økonomiske situation.
Det er bare utilfredsstillende, at vi sidder og forhandler relativt mange penge i globaliseringsforligskredsen, som bl.a. vedrører professionshøjskoler og universiteter, og først bagefter får at vide, at der nu skal spares ekstraordinært meget på finansloven for næste år, fordi der er en forøget aktivitet; og det rammer universiteter og professionshøjskoler. Hvis vi havde vidst det under forhandlinger om globalisering, kunne det være, at vi havde prioriteret midlerne på en anden måde, end vi gjorde. Det er derfor, jeg spørger til, hvornår ministeren faktisk har vidst, at der var et overforbrug, som skulle dækkes gennem besparelser.
Kl. 11:35
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Ministeren.
Kl. 11:35
Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):
Da jeg ikke vil løbe risikoen for at svare på kanten af, hvad der fuldstændig er situationen, vil jeg gerne have lov at oversende svaret skriftligt til Uddannelsesudvalget. Men jeg kan i hvert fald sige, at det er i slutningen af finanslovforhandlingerne, og den del her var jo, som fru Marianne Jelved også er opmærksom på, ikke med i genopretningspakken. Jo, lige præcis lovforslaget var med i genopretningspakken, mens det, vi taler om nu, er meraktiviteten. De ekstra 100 mio. kr. her til sidst var ikke med i genopretningspakken. Så jeg vil gerne oversende til Uddannelsesudvalget, på hvilket tidspunkt vi blev opmærksomme på, at der var den her merudgift.
Endelig vil jeg sige, at vi har samme udfordring på området for voksen- og efteruddannelse, hvor den milliard, vi havde afsat, også viste sig utilstrækkelig, og vi har endda brugt så meget ekstra i 2010, at det også giver et negativt efterspil i 2011. Og det er jo det, flertallet har søgt at kompensere for. Men vi kan sagtens – og det synes jeg er helt i orden – dels oversende papirerne, dels tage en drøftelse om den videre proces, altså i forbindelse med hvad der bliver af tilsvarende udfordringer i de kommende år og ikke bare i 2011.
Kl. 11:36
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ministeren.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
3) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:
Forslag til lov for Grønland om visse spil.
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
Kl. 11:36
Forhandling
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.
Kl. 11:36
(Ordfører)
Mads Rørvig (V):
Før sommerferien vedtog Folketinget en ny spillelov, en lov vedtaget med det bredest mulige flertal i Folketinget, en lov, der liberaliserer det danske spillemarked og samtidig sikrer overskudsmodtagerne. Denne lov er afgørende for, at vi kan bibeholde det unikke danske spillesystem, et spillesystem, der medfører et rigt udvalg af spil for personer med behov for lidt ekstra spænding eller et håb om den helt store gevinst, og et spillesystem, der finansierer idrætsklubber, kulturelle arrangementer og sociale formål.
Verden forandrer sig. Forsøget på nå de 13 rigtige blev til alverdens væddemål om stort og småt, Internettet blev hurtigere, og grænserne inden for EU forsvandt. Alt i alt skabte det nogle helt andre forudsætninger for vores spillemarked, et marked, der ikke længere var dansk, og et marked, hvor overskuddet ikke udelukkende gik til herreløse hunde, spejderorganisationer og pigegymnaster, men et marked, hvor udenlandske spillevirksomheder bid for bid overtog markedet og stoppede overskuddet i skattely frem for i fodboldskoler og spejderlejre.
Derfor liberaliserede vi spillemarkedet, og derfor er vi nødt til at liberalisere det grønlandske spillemarked. Grønland er nemlig ikke omfattet af den lovgivning, Folketinget vedtog før sommerferien, men en stor del af spillevirksomheden på Grønland reguleres af rigslovgivningen. Derfor skal spilleloven for Grønland behandles her i Folketinget. Lovgivningen rummer de samme elementer som den danske forløber, og jeg skal derfor ikke gå i detaljer.
Venstre bakkede op om liberaliseringen af det danske spillemarked, og Venstre kan naturligvis tilslutte sig, at vores model for spillemarkedet udbredes til Grønland.
Kl. 11:38
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Fru Christine Antorini som socialdemokratisk ordfører.
Kl. 11:38
(Ordfører)
Christine Antorini (S):
Tak. Da Socialdemokraternes ordfører, hr. Mogens Jensen, ikke kan være til stede, har jeg lovet at overbringe det gode budskab, nemlig at Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget, som den tidligere ordfører så udmærket gennemgik indholdet af.
Jeg skal på SF's vegne meddele, at SF også kan støtte forslaget.
Kl. 11:39
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Brodersen som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 11:39
(Ordfører)
Henrik Brodersen (DF):
Vi behandler her forslag til lov for Grønland om visse spil. I forbindelse med spil vil der jo nok være nogen, der vil hævde, at det er djævelens værk, og at det ikke skulle være tilladt. Men Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at der vil blive spillet, uanset om det er forbudt eller ej, og man kan lave nok så mange forbud, det vil bare foregå i det skjulte, og vi har nu heller ikke nogen planer om at forbyde spil. Tværtimod er vi tilhængere af, at der er en lovgivning og nogle klare regler på området. L 73 er jo også en konsekvens af en aftale, vi selv har været med til at indgå på området, så Dansk Folkeparti er for forslaget.
Der er klare regler for, hvem der må udbyde lotteri, onlinespil og væddemål i Grønland, og de kriterier, der er opsat for udbydere, mener vi er gode, sådan at det ikke bliver hvem som helst, der udbyder spil i Grønland. Med den liberalisering, der har været af spillemarkedet, har det også betydning for den måde, hvorpå der bliver overført penge til Grønland fra Danmark i forbindelse med spil i Grønland, så der nu bliver et fast beløb på finansloven, som bliver reguleret. Og der skal inden den 1. januar 2016 komme en redegørelse fra ministrene på området, hvilket er en glimrende ting, sådan at vi kan se, at den måde, som ser rigtig ud i dag, også gør det om nogle år, og at vi hele tiden sikrer os, at pengene bliver fordelt rigtigt.
Afsnittet om, at personer, som arbejder i butikker med udbud af spil, skal være mindst 18 år, synes jeg er godt, ikke kun fordi der sådan nogle steder typisk vil være tale om store kontantbeløb, men også fordi det er en myndig person, som varetager disse transaktioner, og som kan udvise en vis modenhed.
Sidst, men ikke mindst, synes jeg, at ideen med at bruge overskuddet til almennyttige formål er god, og vi har jo også en lang tradition herfor til gavn for mange foreninger af forskellig art. Her tænker jeg på, om man måske også kunne sætte et beløb eller en procentsats af overskuddet af til bekæmpelse af ludomani, sådan at der var en sum, der kunne bruges, hvis nogen skulle komme ud i et misbrug på området. Men det ligger jo lidt langt væk fra skatteministerens område, og der kan måske også blive taget hånd om det et andet sted.
Men jeg synes, det er noget, vi skal gå mere i dybden med i udvalgsarbejdet, for hvis det er muligt, kan vi lige så godt få det med i den nye lov, set i lyset af at spil for nogen bliver så stor en del af deres liv, at det har omkostninger for både familie og økonomi, og har nogen brug for hjælp til at komme ud af det misbrug, synes jeg lige så godt, at vi kan gøre det herfra; så behøver vi i hvert fald ikke tage snakken om, hvor pengene skal komme fra, hvis det skulle vise sig, at nogen fik de problemer. Og hvis problemet ikke er større, end at det kan klares i en håndevending, finder vi sikkert sagtens penge andre steder og kan udmønte de her penge.
Så alt i alt er det et godt lille forslag, som vi selvfølgelig bakker op om.
Kl. 11:42
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som konservativ ordfører.
Kl. 11:42
(Ordfører)
Tage Leegaard (KF):
Tak. Lovens formål er ligesom den tilsvarende gældende for Danmark at holde spil om penge på et moderat niveau, beskytte mod udnyttelse og sikre, at spil ikke bliver led i kriminel adfærd. Der vil således stort set blive sat samme regelsæt op, som vil komme til at gælde for spil i Danmark, når de klager, som er indgivet vedrørende det ikke helt færdigbehandlede lovforslag, er færdigbehandlet.
I et marked, der bliver mere og mere internationalt, er det godt at få fastsat et regelsæt, som på samme tid liberaliserer området og regulerer det, så der ikke er frit slag for alle, der vil misbruge en alt for lempelig politik på området – alt i alt positive elementer, som Det Konservative Folkeparti bakker op om.
Kl. 11:42
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører.
Kl. 11:43
(Ordfører)
Niels Helveg Petersen (RV):
Radikale Venstre tilslutter sig, at der i Grønland indføres et sæt regler på spilområdet, som stort set er identiske med de danske.
Kl. 11:43
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Hr. Lars-Emil Johansen fra Siumut.
Kl. 11:43
(Ordfører)
Lars-Emil Johansen (SIU):
Vel vidende, at lovforslaget har været igennem den sædvanlige høringsproces i Grønland, som tilsyneladende har tiltrådt lovforslaget i sin fulde ordlyd, vil jeg ikke desto mindre knytte et par bemærkninger til det her ved førstebehandlingen i håb om, at udvalgsbehandlingen kan koncentrere sig om nogle af de problemstillinger, jeg vil rejse her. Men først og fremmest vil jeg godt lige kvittere for forslaget fra Dansk Folkeparti om at tage højde for ludomani og misbrug i det nærværende lovforslag.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om en afgift på 50.000 kr. pr. organisation for overhovedet at komme i gang med en indsamling. Jeg vil godt sige generelt her ved førstebehandlingen, at det umiddelbart forekommer at være et stort beløb for de enkelte foreninger med de grønlandske foreningers størrelse, herunder f.eks. Kræftens Bekæmpelse, der jo årligt foretager en indsamling. Hvis man først skal af med 50.000 kr. for at indsamle de begrænsede beløb, det er muligt at indsamle i Grønland, giver det jo en meget stor begrænsning.
Så vil jeg gerne knytte den generelle bemærkning til forslaget, at for mig at se burde Grønland overtage hele området i stedet for at overtage den danske lovgivning, der således skal godkendes i Europa-Kommissionen, og jeg vil benytte lejligheden her til at spørge skatteministeren, om Europa-Kommissionen har fremsat en udtalelse om lovforslagets ikrafttræden i Grønland.
Som sagt ser jeg frem til at undersøge sagen nærmere i udvalget, specielt med hensyn til den belastning, som det grønlandske foreningsliv udsættes for. Og så vil jeg med en lille undren og måske med et lille smil på læben nævne, at jeg undrer mig en lille smule over, at der skal lovgives om lokale puljevæddemål i Grønland, herunder cykelløb på bane, hundevæddeløb, altså ikke hundeslædevæddeløb, men hundevæddeløb, kapflyvning med duer, hestevæddeløb og lignende. Men det kan være, at der er en fornuftig forklaring.
Kl. 11:46
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Skatteministeren.
Kl. 11:46
Skatteministeren (Troels Lund Poulsen):
Tak for de kommentarer, der er givet i forhold til L 73. Det her er jo opfølgning på den aftale, et bredt flertal har lavet om den danske lovgivning om spil. Der er rejst nogle spørgsmål i forbindelse med diskussionen og behandlingen af forslaget her i dag, som jeg synes vi skal tage under udvalgsbehandlingen; det er jeg helt indstillet på at gøre. Som hr. Lars-Emil Johansen ved, har forslaget også været til høring parallelt i Grønland, men alligevel kan der sagtens være ting, der skal diskuteres. Man skal jo aldrig nogen sinde ikke kunne diskutere ting, der måske skal præciseres, eller som der skal laves om på, så det er jeg også villig til at gøre, det vil jeg gerne slå fast her i dag.
Når det så er sagt, blev der også rejst et spørgsmål om, hvor sagen er i forhold til Europa-Kommissionen, og til det kan jeg sige, at Europa-Kommissionen jo ikke har givet endelig accept af, at lovforslaget kan træde i kraft, og derfor har jeg heller ikke kunnet sætte det i kraft på nuværende tidspunkt, men jeg kan oplyse, at der den 10. december bliver holdt møde med Kommissionen om sagen vedrørende spil, og det får selvfølgelig også betydning for, hvordan og hvorledes fremtiden bliver, og hvornår det lovforslag, som Folketinget har vedtaget – og også det her lovforslag, når det forhåbentlig bliver vedtaget – så kan sættes i kraft.
Kl. 11:47
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ministeren.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
4) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Investering i vedvarende energi).
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
Kl. 11:47
Forhandling
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.
Kl. 11:48
(Ordfører)
Lars Christian Lilleholt (V):
Lovforslaget er en del af energiaftalen fra 2008, hvor vi enedes om at gøre det mere attraktivt at investere i ikke mindst vindenergi og om en forhøjelse af bundfradraget, dvs. indtægterne fra investeringerne, hvor bundfradraget øges fra 3.000 kr. til 7.000 kr. Der er også god grund til på en dag som denne at rose skatteministeren for, at ikke bare vindenergien får glæde af det her forslag, men at det udvides til at omfatte alle former for vedvarende energi. Det vil sige, at private personer, der investerer i biomasse, bioenergi og andre former for vedvarende energi, får de samme skattemæssige forhold.
Vi håber og tror på i Venstre, at det her vil øge interessen hos ikke mindst mange private mennesker for i fremtiden at investere i vedvarende energi i Danmark, så det ikke bare er de store energiselskaber og de store selskaber i det hele taget, der investerer på det her område, men at også de private husstande får mulighed for at foretage sådanne investeringer. Det vil absolut øge andelen af vedvarende energi og skabe et grønnere Danmark.
Venstre kan støtte lovforslaget.
Kl. 11:49
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Jeg kan ikke se ret mange ordførere. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører, velkommen til.
Kl. 11:49
(Ordfører)
Ole Hækkerup (S):
Jeg tror, det var hr. Mogens Lykketoft, der i dag sidder i formandsstolen, der på et tidspunkt belærte mig om den store kinesiske filosof Timing, og det må man da sige at jeg ramte perfekt i den her situation.
Socialdemokraterne kan jo støtte det her lovforslag. Vi ønsker at fremme vedvarende energi i Danmark. Med forslaget øges bundfradraget i den skematiske ordning – sagt på enkelt dansk lempes beskatningen, ved at bundfradraget øges fra 3.000 kr. til 7.000 kr.
Forslaget er en del af energiforliget, og det står Socialdemokraterne jo også bag – eller rettere bag intentionen, for som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er ordningen afgrænset, så den ikke risikerer at komme i strid med EU's statsstøtteregler. Det er jo også fornuftigt. Der sker samtidig en udvidelse, så det gælder alle vedvarende energi-anlæg.
Hele spørgsmålet om små vedvarende energi-anlæg lægger jo også op til en overvejelse om, hvordan de fremmes bedst, og det er jo også relevant, når vi fremover skal lave energipolitik, eventuelt når vi skal lave det næste energiforlig. Der er retningen for Socialdemokraterne klar. Vi ønsker både mere vedvarende energi for ikke at smadre klimaet for de kommende generationer, og vi ønsker en så bred inddragelse af samfundet som overhovedet muligt. Det skal ikke kun være noget for store anlæg. Det er også godt, hvis det kommer bredt ud i hele samfundet. Så den grønne omstilling med så stor folkelig inddragelse som muligt er lige præcis den udvikling, vi ønsker at fremme i Danmark.
På den baggrund skal jeg selvfølgelig anbefale at stemme for forslaget.
Kl. 11:51
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 11:51
(Ordfører)
Mikkel Dencker (DF):
Dansk Folkeparti er også med i den politiske aftale, som ligger til grund for lovforslaget her. Derfor kommer jeg selvfølgelig ikke med den store overraskelse ved at sige, at vi anbefaler lovforslaget til vedtagelse.
Forslaget går jo ud på, som de to foregående ordførere allerede har været inde på, at animere private personer til flere investeringer i vedvarende energi. Det sker så ved, at man hæver bundfradraget på udbytte fra de her investeringer fra 3.000 kr. op til 7.000 kr. Det skulle gerne give anledning til flere investeringer i vedvarende energi. Samtidig udvides ordningen til også at omfatte investeringer i andre typer vedvarende energi end vindkraft, nemlig bølgeenergi, tidevandsenergi, solvarme og andre alternative energikilder, som man kan komme på.
Da det er et lovforslag, som er en udmøntning af en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget.
Kl. 11:52
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Fru Malene Søgaard-Andersen som ordfører for SF.
Kl. 11:52
(Ordfører)
Malene Søgaard-Andersen (SF):
Tak for det. Jeg skal holde talen i dag, fordi SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard, ikke har mulighed for at være til stede i salen.
Som flere andre ordførere har nævnt, er det her en del af energiforliget. Det forlig er SF også en del af, og derfor er vi selvfølgelig også positivt indstillet over for forslaget.
Efter den skematiske ordning for opgørelse af vindmølleindkomst modregnes efter gældende regler 60 pct. af den bruttoindkomst fra vindmølledrift, der overstiger 3.000 kr., i den skattepligtige indkomst. Der er ikke adgang til nogen form for fradrag. De 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsvarer den manglende adgang til fradrag. Lovforslaget udvider for det første ordningen til alle former for vedvarende energi, der er omfattet af definitionen på vedvarende energi i loven om fremme af vedvarende energi, og for det andet foreslås bundfradraget forhøjet fra 3.000 kr. til 7.000 kr., hvilket som sagt er en del af energiaftalen fra 2008.
For at undgå, at ordningen kommer i konflikt med EU's statsstøtteregler, er ordningen udformet således, at det fremover alene er husholdninger, der får glæde af ordningen. De nye skatteregler kommer til at gælde for alle vedvarende energi-anlæg uanset kapacitet.
Som sagt er SF positiv over for forslaget.
Kl. 11:54
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Kurt Scheelsbeck som konservativ ordfører.
Kl. 11:54
(Ordfører)
Kurt Scheelsbeck (KF):
Da vores skattepolitiske ordfører, hr. Mike Legarth, ikke kan være til stede, skal jeg holde talen, der anbefaler lovforslaget.
Forslaget omhandler som allerede nævnt ændringer af ligningsloven og personskatteloven på området for investeringer i vedvarende energi. Lovforslaget vil kort sagt gøre det mere attraktivt at investere i vedvarende energi, og lovforslaget vil medføre, at alle former for vedvarende energi – og ikke kun vindenergi – vil blive omfattet af de forbedrede fradragsmuligheder. Der er grund til at takke skatteministeren for, at han har fået det med i forslaget. Helt konkret foreslås det, at bundfradraget forhøjes fra 3.000 kr. til 7.000 kr., og efter 7.000 kr. beskattes bruttoindkomsten for indtægten på vindmølledrift eller anden alternativ energi med 60 pct. Det betyder, at der fortsat er 40 pct. af indkomsten, der altså vil være skattefri indkomst.
Det Konservative Folkeparti glæder sig over, at vi med dette lovforslag fortsat fremmer investeringerne i vedvarende energi, og vi anbefaler derfor forslaget. Tak.
Kl. 11:55
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører.
Kl. 11:55
(Ordfører)
Niels Helveg Petersen (RV):
Radikale Venstre støtter med glæde forslaget, som jo betyder en forenkling og forbedring af skattereglerne for fysiske personer, der investerer i vedvarende energi-anlæg. Bundfradragets forhøjelse støtter vi også med glæde.
Kl. 11:56
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Skatteministeren.
Kl. 11:56
Skatteministeren (Troels Lund Poulsen):
Tak for de meget positive kommentarer, der er kommet til det her lovforslag. Det er jo en del af den energiaftale, som min forgænger udbyggede med en mundtlig aftale med partierne bag energiaftalen om nye skatte- og afgiftsregler for investeringer i vedvarende energi, og som det her er blevet nævnt, vedrører det, vi diskuterer i dag, de skattemæssige dele af aftalen. De afgiftsmæssige dele af aftalen blev gennemført i forrige samling.
Der er ikke nogen tvivl om, at det her vil være med til at fremme vores alle sammens ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet og ikke mindst også sikre, at de ambitioner, som regeringen har, også får mulighed for at blive indfriet. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det her vil være med til at gøre det lettere for dem, der gør en forskel, der er grøn, og at det dermed også kan gøre en helt klar forskel i den virkelige verden.
Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at interessere os meget for det her område i fremtiden. Der skal også laves et nyt energiforlig. Men når det er sagt, får vi i hvert fald et meget godt forslag gennemført, og det har jeg også hørt at der er tilslutning til fra alle Folketingets partier. Det glæder mig meget.
Kl. 11:57
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til skatteministeren.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget
Det er vedtaget.
Det næste punkt på dagsordenen er:
5) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.).
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
Kl. 11:57
Forhandling
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Christian Thoning som ordfører for Venstre.
Kl. 11:58
(Ordfører)
Hans Christian Thoning (V):
Tak for det. Med lovforslag L 75 ønsker Venstre at styrke rammevilkårene for dansk turisme. Dansk turisme befinder sig i en alvorlig krise, og det er nødvendigt med tiltag, der kan vende tilbagegangen til fremgang. Dansk turisme rummer et stort vækstpotentiale. Det skal vi simpelt hen udnytte. En styrkelse af dansk turisme vil generere flere penge til statskassen, samtidig med at der skabes flere arbejdspladser.
Formålet med lovforslaget er bl.a. at opnå en stigende omsætning og beskæftigelse i lokalsamfundene langs de danske kyster ved at styrke tilskyndelsen til at udleje sommerhuse til turister. Det er en enestående situation, at man stiller sin private ejendom til rådighed for at skabe vækst og et unikt produkt for landet. Det forhøjede bundfradrag for skattepligt og den obligatoriske indberetningspligt for sommerhusejere, som udlejer gennem et bureau, skal ses i lyset af regeringens bestræbelser på at begrænse sort indkomst. Vi slår altså to fluer med et smæk.
Forslaget om at begrænse rygning på arbejdspladser og i anden arbejdsmæssig sammenhæng er et led i regeringens sundhedspolitik, som skal ses som en naturlig videreførelse af rygelovens regler om røgfri arbejdsmiljøer. Det er vigtigt, at vi altid har fokus på at forbedre danskernes arbejdsmiljø.
Forslaget om genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der eksproprieres, skal ses i lyset af en regelændring, der har til formål at sikre, at den genanbragte fortjeneste, der hele tiden har været skattepligtig, ikke bliver omdannet til skattefri fortjeneste.
Forslaget om tilbagebetaling af dag-til-dag-renten har til formål at mindske udgifterne på området. Det skal samtidig sikres, at skatteyderne ikke betaler dag-til-dag-rente af hele den frivillige indbetaling, selv om det senere viser sig, at den frivillige indbetaling overstiger årets restskat. Forslaget om en forenkling af ikrafttrædelsesbestemmelse for én skattekonto fremsættes for at lette implementeringen af opkrævningssystemet af én skattekonto og sker i forlængelse af ændringen af tilbagebetalingen af dag-til-dag-renten.
Det foreslås yderligere, at de pågældende indberetninger ligesom de øvrige indberetninger efter § 20 i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag overføres til skattekontrolloven. Det skyldes, at SKAT oplever administrative problemer på området, der kan afhjælpes, hvis det overføres til skattekontrolloven.
Forslaget om at ændre beskatningen af fri helårsbolig med bopælspligt for ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal ses i lyset af nogle mulige uhensigtsmæssige konsekvenser for visse personer. De pågældende regler bør ikke omhandle personer som f.eks. landmænd, der på grund af anden lovgivning ikke kan fravælge rådighed over helårsboligen eller vælge at overtage boligen særskilt til personlig ejendom.
Det foreslås yderligere at udvide tidsfristen for skattemyndighederne i forbindelse med fremskaffelse af oplysninger og behandling af sager om indeholdelse af kildeskat af udbytter, renter og royalties fra 3 til 5 år. Det er bevist tunge sager, der kræver meget arbejde, og en længere frist kan forebygge et provenutab på området.
Med dette lovforslag styrker vi ikke kun dansk turisme, så den kan skabe mere vækst og flere arbejdspladser, vi ændrer også en lang række områder, der ellers ville have uhensigtsmæssige konsekvenser på hver deres område. Venstre kan derfor støtte hele forslaget.
Kl. 12:01
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Klaus Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.
Kl. 12:01
(Ordfører)
Klaus Hækkerup (S):
Som Venstres ordfører nævnte, indeholder det her lovforslag en række forskellige bestemmelser. Jeg nævner dem i den rækkefølge, som de er anført i lovforslaget:
Obligatorisk indberetning for sommerhusudlejningsfirmaer og en samtidig forhøjelse af bundgrænsen for fradrag for lejeindtægten for sommerhuse fra 10.000 kr. til 20.000 kr. Der er afskaffelse af virksomhedernes fradrag for udgifter til tobak. Som det tredje ændres reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste ved salg af ejendom; når den ejendom, som midlerne er genanbragt i, eksproprieres, vil den del, der vedrører det genanbragte beløb, komme til beskatning. Der er beskatning af fri helårsbolig for personer med lovmæssig bopælspligt, som i praksis alene vil omfatte landbruget. Der er en bestemmelse om tilbagebetaling af for meget betalt dag-til-dag-rente. Der er en bestemmelse om – og her taler vi om en lapsus i en tidligere lovgivning – indberetningspligt for arbejdsmarkedsbidrag ved arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Endelig forlænges forældelsesfristen fra 3 år til 5 år.
Socialdemokratiet kan støtte de fleste af forslagene i lovforslaget. Vi har spørgsmål til forhøjelsen af bundfradraget for udlejning af sommerhuse. Det vil vi godt vurdere nærmere, inden vi tager endelig stilling til, om vi kan støtte den del af forslaget eller ej. Det er jo et relativt begrænset beløb, vi taler om, når man også tager i betragtning, at der er 40 pct.s fradrag, og at der derefter skal betales kapitalindkomstskat af restbeløbet.
Vi kan meget varmt støtte afskaffelsen af virksomhedernes fradrag for udgifter til tobak. Man kan næsten sige, at det er en lapsus, at denne bestemmelse har været opretholdt, når man tænker på de mange bestemmelser, Folketinget i øvrigt har gennemført for at reducere tobaksforbruget og fremme og tilskynde befolkningen i Danmark til en sundere levemåde. Man kan også undre sig over, at det netop er tobakken, der er fradrag for. Man kunne jo godt tænke sig, at der var fradrag for f.eks. sunde fødevarer, som virksomhederne stillede til rådighed for medarbejderne.
Endelig vil jeg godt nævne det tredje punkt, hvor vi har kommentarer til lovforslaget, som det ligger, nemlig den beskatningen af fri helårsbolig for ansatte med bopælspligt, som har en væsentlig indflydelse på deres egen løn. Den er jeg ikke sikker på at vi vil kunne støtte. Det kan måske virke rimeligt nok, men så må man jo spørge sig selv, hvorfor en, der er ansat i landbruget og bor på en ejendom, skal slippe billigere end f.eks. en pedel, der bliver henvist til at skulle bo på skolen, eller for den sags skyld en, der er ansat under staten og er henvist til at bo tæt på det kontrolsted, hvorfra kontrollen skal udøves. Det synes jeg at ministeren skylder et svar på, og det vil vi også stille et spørgsmål om.
Alt i alt kan jeg sige, at vi er positivt indstillet. Der er et par punkter, hvor vi har spørgsmål til lovforslaget, og vi vender tilbage ved anden- og tredjebehandlingen med vores endelige stilling til de to punkter, når spørgsmålene er besvaret.
Kl. 12:05
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 12:05
(Ordfører)
Mikkel Dencker (DF):
Lovforslaget her, L 75, indeholder en lang række mindre ændringer af skattelovgivningen – det har man allerede kunnet lytte sig frem til ved at lytte til de to foregående ordførere, som ganske grundigt har gennemgået, hvad mange af ændringerne går ud på. Men det vigtigste element i lovforslaget her er jo, at bundfradraget for udlejning af sommerhuse forhøjes fra 10.000 kr. til 20.000 kr. Det er et element, som Dansk Folkeparti i høj grad har kæmpet for igennem flere år, altså at forhøje det her bundfradrag for simpelt hen at give anledning til, at flere sommerhusejere får lyst til at udleje deres sommerhus. Og grunden til det er, at med et større udbud af sommerhuse til leje vil der alt andet lige komme flere turister til Danmark, og de medbringer nogle penge, og det er jo godt, at de kommer i omløb i Danmark frem for andre steder. Samtidig ligger de fleste sommerhuse jo i det, man normalt kalder udkantsområder, eller ofte kalder udkantsområder, som desværre har en højere ledighed end resten af landet, så derfor vil flere turister og dermed flere penge alt andet lige give flere arbejdspladser i de områder, som desværre døjer med en højere ledighed i dag.
Så det er rigtig positivt, at vi får det her højere fradrag for sommerhusudlejning, som jo indgår som en del af finanslovaftalen, som Dansk Folkeparti har lavet sammen med regeringen og Kristendemokraterne.
Derudover indeholder lovforslaget, som jeg allerede har været inde på, en lang, lang række små tiltag og fejlrettelser og en del andre ting og sager, som er af ganske positiv karakter. Så derfor kan vi til fulde tilslutte os lovforslaget, som det ligger, og glæder os over, at antallet af sommerhusudlejninger forhåbentlig stiger og arbejdsløsheden dermed falder, og at vi samtidig får rettet nogle fejl i lovgivningen, og at det såkaldte tobaksfradrag udgår med loven her. Så vi anbefaler lovforslaget til vedtagelse.
Kl. 12:08
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Fru Malene Søgaard-Andersen som ordfører for SF.
Kl. 12:08
(Ordfører)
Malene Søgaard-Andersen (SF):
Tak. Som andre ordførere også har nævnt, består det her lovforslag af mange forskellige ting, og jeg vil afholde mig fra at gennemgå alle elementer, men jeg vil fremhæve nogle stykker af dem, som jeg synes er bemærkelsesværdige – på den positive måde!
Først vil jeg nævne forslaget om afskaffelse af virksomhedernes fradrag for tobaksudgifter. Forslaget er som led i en videreførelse af rygeloven rigtig positivt og skal begrænse rygning på arbejdspladsen. Desuden vil jeg også nævne ændringerne af reglerne om tilbagebetaling af dag til dag-renter, således at skatteydere, der indbetaler for meget i frivillig indbetaling, f.eks. i forbindelse med indbetaling af restskat, sikres at kunne få tilbagebetalt dag til dag-renter af det beløb, som man har indbetalt for meget. Det finder vi i SF ganske positivt.
Lovforslaget omhandler også sommerhusudlejning, og den del drejer sig om to ting. For det første bliver det, hvis lovforslaget vedtages, udlejningsbureauernes pligt at foretage indberetning af udlejers indtægt for udlejning af sommerhuset. Den indberetning skal foregå direkte til SKAT. Undersøgelser har vist, at der er mange udlejere, der simpelt hen glemmer at melde indtægten til SKAT eller bevidst undlader at selvangive de indtægter. Derfor er der naturligvis brug for regulering på det område. Hos SF noterer vi os, at indberetningen også dækker over indtægter på el, vand og varme, og det er derfor vigtigt, at indbetalingen af det også går direkte til udlejningsbureauet, sådan at der kan skabes incitament hos udlejerne til at installere energirigtige løsninger i sommerhusene.
For det andet hæves bundfradraget for ejere af sommerhuse, som udlejer gennem et udlejningsbureau, fra 10.000 kr. til 20.000 kr. Begrundelsen for dette er, at det skal skabe større vækst i Udkantsdanmark. Det kan undre mig, at de ændringer, der foreslås nu, ikke blev foretaget i maj sidste år, hvor bundfradraget faktisk også blev forhøjet for sommerhuse, og SF vil gerne høre skatteministerens forklaring på det. HORESTA sætter i deres høringssvar spørgsmålstegn ved, om en forhøjelse af bundfradraget for sommerhusudlejning nu også sikrer en større vækst i Udkantsdanmark. SF vil gerne vide, hvilke beregninger der ligger til grund for Skatteministeriets antagelse om, at en forhøjelse af bundfradraget vil øge omsætningen og beskæftigelsen i lokalsamfundene i Udkantsdanmark.
SF afventer svar på spørgsmål og udvalgsbehandling, før vi tager endelig stilling til lovforslaget.
Kl. 12:11
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Kurt Scheelsbeck som konservativ ordfører.
Kl. 12:11
(Ordfører)
Kurt Scheelsbeck (KF):
Da vores skattepolitiske ordfører, hr. Mike Legarth, ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti anbefale lovforslaget.
Vi har at gøre med syv forskellige dele i det her lovforslag, og jeg skal ikke gentage, hvad de andre ordførere har sagt om indholdet, men blot hæfte mig ved, at forhøjelsen af bundfradraget for udlejning af sommerhuse fra 10.000 kr. til 20.000 kr. forhåbentlig vil være med til at give noget forøget aktivitet, sætte noget skub i den del af Danmark, hvor der er behov for det. Vi regner med, at dette lovforslag på den måde hjælper med til at skabe den forøgede aktivitet. De øvrige dele af forslaget, bl.a. afskaffelse af fradrag for udgifter til tobak, er jo også i tidens ånd, så dem har vi heller ikke så mange kommentarer til. Vi kan blot konstatere, at lovforslaget som sagt overordnet set er med til at fremme aktiviteten i lokalområderne, og derfor anbefaler vi det. Tak.
Kl. 12:12
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører.
Kl. 12:12
(Ordfører)
Niels Helveg Petersen (RV):
Lovforslaget her er jo sådan lidt af en pose blandede bolsjer. Der er en række forskellige ændringer i skattelovgivningen, men det er til et samlet provenutab for statskassen på 1,5 mio. kr. på årsbasis. Så det er jo, selv om det omhandler mere end ét forhold, et meget beskedent lovforslag.
Forslagets mest positive side er afskaffelse af fradragsreglen for virksomheders køb af tobak. Det støtter vi med stor fornøjelse.
Så foreslås det at forhøje bundgrænsen ved sommerhusudlejning fra 10.000 kr. til 20.000 kr. Det er jo et underligt vilkårligt forslag: Her er der en form for indkomst frem for andre former for indkomst, der får en lempelse. Altså, visse borgere får her ret vilkårligt, i virkeligheden, en lempelse af deres beskatning. Det har jeg ikke stor sympati for i sig selv. Positivt er det dog, at forhøjelsen gælder kun, hvis man i øvrigt benytter sig af indberetningspligten. Det vil sige, at i kraft af det vil man kunne komme nogen skatteunddragelse til livs.
Jeg tror, man skal være forsigtig med at overbetone, hvad det her betyder for Udkantsdanmark. Der er jo masser af sommerhuse, både langs Vestkysten og i Nordsjælland, som ejes af folk, der bor i byerne, og det er altså dem, der får skattelettelsen. De ejes jo typisk ikke af den lokale befolkning. Så jeg tror, man skal passe på med ikke at overvurdere effekten for befolkningen i udkantsområderne, hvor sommerhusene ligger.
Vi har altså lidt skepsis over for forhøjelsen af bundfradraget. Det vil vi diskutere videre i udvalget, og det gælder jo så også en række af de andre foreslåede ændringer.
Kl. 12:14
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Skatteministeren.
Kl. 12:15
Skatteministeren (Troels Lund Poulsen):
Tak for de mange konstruktive kommentarer, der er kommet til et lovforslag, som jeg jo kan bekræfte indeholder det, som hr. Niels Helveg Petersen kaldte blandede bolsjer – det tror jeg ikke vi kommer uden om er rigtigt – men jeg vil så også gerne sige, at der jo er en lang række meget fornuftige ting, som vi politisk har arbejdet med inden for de sidste måneder.
En af de ting, som har fyldt meget, er selvfølgelig det, som vi gør i forhold til sommerhusudlejning, hvor vi nu laver en tvungen indberetningspligt, men også kombinerer det med et forhøjet bundfradrag. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil være en saltvandsindsprøjtning til mange dele af Danmark, hvor man har mange sommerhuse, og det kan også være med til at gøre, at vi både, som Dansk Folkeparti nævnte fra talerstolen, sikrer nogle bedre vilkår for udlejning og gør det endnu mere attraktivt at udleje gennem bureau.
Derudover er der jo så også nogle andre elementer i lovforslaget her, som er sund fornuft:
Afskaffelse af fradraget for tobaksafgifter er med til at styrke den sundhedsmæssige profil. Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at det er noget af det, som vi bliver rost for, og det er jo også det, man kan se af høringssvarene.
Derudover er der så en lang række andre elementer. Det, som jeg synes er vigtigt at fremhæve her, er tilbagebetaling af dag til dag-rente, og her må vi sige, at det var en lidt molboagtigt måde, det var indrettet på. Det bliver der nu også rettet op på. Og man skal jo aldrig nogen sinde være for stor til at indrømme, at der er ting, man laver, som kan virke lidt tåbelige, og det er så i hvert fald en af de ting, som vi nu får gjort meget mere fornuftig.
Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen og håber også på en konstruktiv diskussion der.
Kl. 12:16
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.
Kl. 12:16
Klaus Hækkerup (S):
Mit spørgsmål er på grund af den omtalte forøgelse af bundfradraget for sommerhusudlejning, det, som jeg forstår at Dansk Folkeparti har fået som en stor gevinst i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Jeg vil bare bede ministeren om at bekræfte, at de 10.000 kr. trækkes fra i lejen, hvorefter der sker en reduktion på 40 pct., dvs. at der bliver 6.000 kr. tilbage af de 10.000 kr. De 6.000 skal så beskattes som kapitalindkomst – det er omkring en tredjedel af beløbet – og det vil sige, at den skattelettelse, der reelt bliver tale om, altså bliver på 4.000 kr. pr. sommerhus om året. Det vil jeg gerne bede ministeren om at bekræfte.
Kl. 12:17
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Ministeren.
Kl. 12:17
Skatteministeren (Troels Lund Poulsen):
Jeg har ikke tænkt mig at gå ind i en lang diskussion omkring det her. Det, der er gældende, er, at man får en markant bedre mulighed for at udleje sommerhuse.
Kl. 12:17
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Hr. Klaus Hækkerup.
Kl. 12:17
Klaus Hækkerup (S):
Skal det forstås sådan, at ministeren mener, at 4.000 kr. om året til en sommerhusejer er en markant forbedring i forbindelse med at udleje sommerhuse? Er det det, der vil skabe vækst i Udkantsdanmark? Er det virkelig det, ministeren står her og prøver at bilde Folketinget ind?
Kl. 12:18
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Ministeren.
Kl. 12:18
Skatteministeren (Troels Lund Poulsen):
Jeg prøver ikke at bilde Folketinget noget ind. Jeg glæder mig blot over, at det nu løbende gennem de seneste år er lykkedes at sætte bundfradraget op, og det her er en markant forøgelse. Det tror jeg også at det er for Socialdemokratiet, det håber jeg at det er.
Kl. 12:18
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ministeren.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Det sidste punkt på dagsordenen er:
6) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:
Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetaling, justering af reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger og krav til placering af midlerne i godkendte udenlandske pensionsordninger m.v.).
Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).
(Fremsættelse 17.11.2010).
Kl. 12:18
Forhandling
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Forhandlingen er åbnet. Hr. Klaus Hækkerup som socialdemokratisk ordfører. Der mangler en Venstreordfører, så det har skabt lidt uorden i rækkefølgen.
Kl. 12:19
(Ordfører)
Klaus Hækkerup (S):
Det lovforslag, vi tager fat på at behandle nu, indeholder en række forskellige ændringer, som kan grupperes på tre hovedområder:
Det ene er en række tekniske ændringer, og det er naturligt, at der kommer en række tekniske ændringer her. Vi blev af Europa-Kommissionen for et par år siden pålagt at ændre vores skatteregler, så der kunne ske anbringelse af de af pensionerne opsparede midler i udenlandske pengeinstitutter. Derfor måtte vi flytte beskatningsgrundlaget fra at være institutbeskatning til at være individbeskatning for de enkelte opsparere. Det har selvfølgelig givet anledning til, nu hvor det er ved at være implementeret i praksis, at man er blevet opmærksom på en række forhold, som der er grundlag for at ændre. Vi kan selvfølgelig støtte alle disse tekniske ændringer. Og de er, som også nogle af dem, der er blevet hørt om lovforslaget, bemærker, meget tekniske.
Det andet hovedelement i lovforslaget er en forlængelse af udbetalingen af ratepensionsordningen. Den er vi som udgangspunkt venlig stemt over for at medvirke til. Vi har enkelte spørgsmål, f.eks. om, hvor mange gange man kan udskyde det, når udbetalingen er påbegyndt. Men det er klart, at med en mere fleksibel fratrædelse fra arbejdsmarkedet, som vi også ønsker, og det er også klart med en længere levealder, kan der være grundlag for fortsat at smidiggøre reglerne.
Endelig er det tredje hovedpunkt i lovforslaget regler for anbringelse af de pensionsmidler, man får skattefradrag for, i udenlandske pengeinstitutter. Det, det gælder om her, er at sikre, at der gælder nogle ordentlige regler for anbringelse i de udenlandske pengeinstitutter – regler, der svarer til dem, der gælder, når man anbringer dem i danske pengeinstitutter. Det kan vi også støtte.
Vi har nogle spørgsmål til lovforslaget. Dem skal vi nok få fremsendt.
Men så vil jeg godt sige, at vi her står over for noget af det mest gedigne lovsjusk, jeg længe har set. Som nogle af dem, der er blevet hørt, har givet udtryk for, har de fået 2 dage til at kommentere den meget komplicerede lovgivning, vi her taler om. De høringssvar, der er kommet ind, har allerede fået ministeriet til at bebude, at der vil komme to ændringsforslag til det lovforslag, vi har første behandling af i dag. Det her er simpelt hen ikke tilfredsstillende. Vi taler om en uhyre kompliceret lovgivning. Det er rimeligt, at de borgere og de institutter, der er berørt, får mulighed for at sætte sig ind i det for at kunne kommentere det og medvirke til, at vi laver en ordentlig lovgivning.
Den proces, ministeren byder Folketinget i forbindelse med det her lovforslag, gør, at vi allerede om et år kommer til at ændre den her lov igen. Jeg må sige til skatteministeren, at det simpelt hen ikke er godt nok, og jeg vil meget bede om, at regeringen prøver at leve op til den aftale, der er mellem regeringen og Folketinget, om ordentlig kvalitet i lovgivningen, for det er der bestemt ikke tale om her.
Kl. 12:22
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.
Kl. 12:22
(Ordfører)
Mads Rørvig (V):
Tak for det.
Fleksibilitet er et godt ord, der sammenfatter det her lovforslag – fleksibilitet, fordi vi tager hensyn til de erfaringer, som vi har gjort os, siden vi ændrede pensionsafkastloven i 2007; fleksibilitet, fordi det skal være muligt at tilpasse ratepensioner til en længere alderdom; og fleksibilitet, fordi det indre marked udfordrer vores pensionssystem og ikke mindst statskassen.
Med det her lovforslag giver vi vores pensionssystem en nødvendig opdatering – nødvendig, fordi vi lever længere, fordi pensionsmarkedet har ændret sig, og fordi vi i 2007 ændrede pensionslovgivningen. For 3 år siden vedtog Folketinget pensionsafkastbeskatningsloven. Nu har pensionsselskaberne implementeret loven og anvendt den i praksis. Det har givet anledning til en række erfaringer, både gode og dårlige. Sidstnævnte er der nødvendigvis behov for at tage ved lære af, og dette er netop formålet med lovforslaget.
Ændringerne er af teknisk karakter, og jeg skal derfor ikke gå i detaljer med dem. Formålet er imidlertid at gøre lovgivningen mere håndterbar for pensionsselskaberne. Det letter livet for pensionsselskaberne, men også kunderne vil drage fordel af en lovgivning, der er lettere at forstå og lettere at arbejde med. For er lovgivningen mere anvendelig for rådgiveren, vil lovgivningen selvfølgelig være nemmere at anvende.
Det andet element i L 76 er større fleksibilitet for ratepensioner. I takt med at vi lever længere og længere – længere end forventet – er der opstået et behov for at tilpasse ratepensionerne derefter eller i hvert fald muligheden for at tilpasse sine ratepension. I dag er det ikke muligt at ændre på udbetalingsperioden, efter udbetalingerne er påbegyndt. Det tager dette lovforslag højde for.
Endelig rummer lovforslaget en regel, der er rettet mod udenlandske pensionsselskaber. Reglen betinger, at udenlandske pensionsselskaber kun kan godkendes herhjemme som fradragsberettigede, hvis de opsparede midler ikke kan anbringes i en bestemt type aktiver, nemlig aktiver såsom fast ejendom med brugsret, rabatter eller dispositionsret tilknyttet eller visse aktiver og andele i en personligt drevet virksomhed. Årsagen er, at disse aktiver giver mulighed for at foretage udlodninger i udlandet uden om det danske skattevæsen. Det siger sig selv, at når der ved indbetalinger er opnået et fradrag, skal der omvendt svares skat af udbetalingen – og hele udbetalingen. Med lovændringen sikrer vi, at pensionsopsparinger, der flyttes i overensstemmelse med de gældende EU-regler, ikke havner i denne gråzone.
Samlet set gør dette lovforslag vores pensionssystem langt mere fleksibelt – mere fleksibelt for pensionskunderne og mere fleksibelt for pensionsselskaberne, men omvendt ikke så fleksibelt, at opsparingerne havner i en gråzone og udbetalingerne unddrages skattemyndighederne. Venstre kan af disse årsager tilslutte sig lovforslaget.
Kl. 12:25
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.
Kl. 12:25
(Ordfører)
Mikkel Dencker (DF):
Et af elementerne i lovforslaget her er netop, at den gældende pensionsafkastbeskatningslov har været i kraft i ca. 3 år, og i den tid har branchen gjort sig sine erfaringer med lovgivningen, hvordan den fungerer i praksis. Det har givet anledning til, at man har lokaliseret nogle problemer i lovgivningen, og det er så det, som rettes til i lovforslaget her som det ene element. Vi kan sådan set kun tilslutte os i Dansk Folkeparti, at vi gør loven bedre i forhold til det resultat, der forelå for 3 år siden, og som vi dengang troede var det rigtige resultat. Men der er plads til forbedringer, og det sker så her.
Det andet element i lovforslaget udspringer, kan man sige, af noget ganske positivt, nemlig at folk lever længere, og der er måske endda nogle danskere, der lever længere, end de selv havde forventet, og bliver overrasket over deres egen levetid, og det er jo rigtig positivt. Det giver så anledning til, at man kan få brug for at få sin pension udbetalt over en længere periode, end man ellers havde disponeret efter, og derfor kan vi godt tilslutte os, at der indføres mere fleksibilitet i, hvordan en ratepensionsordning kan udbetales. Vi synes, det er ganske sympatisk, at der gives mulighed for, at folk kan få lov til at få justeret udbetalingsperioden, også efter at udbetalingen er påbegyndt. Så det element kan vi også godt gå ind for.
Så er der det tredje element, som også andre har været inde på, og det er netop, at vi jo med pensionsafkastbeskatningsloven for 3 år siden indførte retten til, at man kan anbringe sine pensionsmidler i udenlandske pensionsordninger og stadig væk opnå dansk fradragsret. Det er såmænd også ganske udmærket, men vi skal så have indført, kan vi sige, det værn, at de ting, som pensionsmidlerne anbringes i i de udenlandske ordninger, ikke er ting, hvor man f.eks. kan få et udbytte, som ikke pålignes skat efter danske forhold, eller hvor man kan opnå en materiel fordel, f.eks. hvis man har investeret i en ejendom og man opnår en brugsret til den ejendom. Det er normalt ikke noget, man kan for danske pensionsmidler, og derfor skal der gælde samme regler for de udenlandske ordninger, som der skal for de danske.
Så alt i alt er det nogle positive justeringer. Især synes vi, det er sympatisk, at man kan få lov til at få forlænget udbetalingstiden for sin ratepensionsordning, og derfor kan vi også anbefale dette lovforslag til vedtagelse.
Kl. 12:28
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Kamal Qureshi som ordfører for SF.
Kl. 12:28
(Ordfører)
Kamal Qureshi (SF):
Da SF's ordfører ikke kan være til stede i dag, vil jeg læse SF's indstilling til lovforslag nr. L 76 op.
Dette lovforslag består af tre elementer, som alle er af teknisk karakter, nemlig en række tekniske ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, en ændring, så det bliver muligt at forlænge sin ratepension efter påbegyndt udbetaling, og en specifikation af reglerne for fradragsgodkendelse af udenlandske pensionsordninger.
Det er alle sammen gode ændringer, som SF er positivt indstillet over for. Det skal dog bemærkes, at SF ligesom flere af høringsparterne synes, at det er alt for lidt med en høringsfrist på kun 2 dage, hvilket også andre ordførere har været inde på. Her i Folketinget skal vi jo huske på, at vi rent faktisk har brug for høringsparternes holdning til lovforslaget. På den måde kan vi undgå fejl ved den lovgivning, vi vedtager.
Men SF er positivt indstillet over for lovforslaget.
Kl. 12:29
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Kurt Scheelsbeck som konservativ ordfører.
Kl. 12:30
(Ordfører)
Kurt Scheelsbeck (KF):
Da vores skattepolitiske ordfører, hr. Mike Legarth, fortsat ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti anbefale lovforslaget.
Overordnet set er det jo tekniske ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, og derudover er det jo også ændringer, som er efterspurgt af pensionsbranchen. Indholdet af den del, der omhandler mulighederne for at forlænge ratepensionsordningerne, efter at udbetalingen er påbegyndt, er også efter konservativ opfattelse en god justering af loven.
Det er klart, at det i forbindelse med udvalgsarbejdet kan blive nødvendigt at justere på nogle ting, for det her er gået hurtigt, men det ændrer jo ikke ved, at det overordnede formål – nemlig at skabe større fleksibilitet, sikre en mere logisk lovgivning på området og ikke mindst imødekomme den kendsgerning, at vi lever længere og derfor har behov for at kunne fortsætte ratepensionsordningerne, også efter at vi er gået på pension – gør, at ændringerne varmt kan anbefales.
De Konservative støtter forslaget.
Kl. 12:31
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører.
Kl. 12:31
(Ordfører)
Niels Helveg Petersen (RV):
Forslaget indeholder, som nævnt af flere ordførere, jo forskellige elementer:
For det første nogle tekniske ændringer som følge af pensionsafkastbeskatningslovens ændringer i december 2007; det ser vi positivt på.
For det andet at indføre mulighed for at forlænge ratepensionsordningerne, efter at udbetalingen er påbegyndt. Det betyder, at ratepensionsordningen kan udstrækkes til forsørgelse i en længere del af alderdommen; det er principielt en sympatisk tanke. Der er kommet nogle indvendinger fra Forsikring og Pension, som vi selvfølgelig må se på under udvalgsarbejdet.
Endelig så bliver det en betingelse for godkendelse af udenlandske pensionsordninger som fradragsberettigede, at pensionsordningen ikke kan anbringes i visse aktiver, hvorfra der senere kan foretages udlodninger uden skat til Danmark; også det ser vi positivt på. Vi må nøje se på de høringssvar og de indvendinger, der er kommet, men Det Radikale Venstre går til arbejdet i udvalget med en positiv grundholdning.
Kl. 12:32
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren. Det går hurtigt i dag.
Kl. 12:33
Skatteministeren (Troels Lund Poulsen):
Det er helt rigtigt, at lovforslaget består af tre hovedelementer, og dem synes jeg sådan set ordførerne meget fint har gennemgået. Jeg har også noteret, at der er en bred opbakning til lovforslaget, og jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen.
Jeg vil dog gerne præcisere, at jeg selvfølgelig også er meget opmærksom på høringstidspunkter og høringsfrister. Men jeg vil sige til hr. Klaus Hækkerup, at man ved at have fulgt med i, hvad der blev sagt, kunne have fået det indtryk, at det var gældende for hele lovforslaget, at det havde haft en meget kort høringsfrist. Det er det så ikke. Det er en del af lovforslaget, som jeg havde vurderet kunne få virkning fra fremsættelsestidspunktet, men det måtte jeg så revidere undervejs. Det er derfor, der har været en meget kort høringsfrist, og det er beklageligt.
Jeg vil gerne sige, at det er undtagelsen og ikke reglen, for det er klart, at man skal give Folketinget de bedste muligheder for at behandle et forslag, og det betyder også, at der skal være en lang høringsfrist. Derfor er det selvfølgelig heller ikke noget, der på nogen måde skal gentage sig, og det er jeg som minister også meget opmærksom på. Hr. Klaus Hækkerup ved også fra tidligere, at det i forbindelse med finansloven og lignende jo kan være nødvendigt at have nogle korte høringsfrister. Men nu er baggrunden i hvert fald givet, så det er gjort klart, at det ikke er sket for at genere Folketingets arbejde.
Kl. 12:34
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Tak til ministeren.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen også om dette punkt slut.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Kl. 12:34
Meddelelser fra formanden
Første næstformand (Mogens Lykketoft):
Der er ikke mere at foretage i dette møde.
Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 30. november 2010, kl. 12.00.
Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der også fremgår af Folketingets hjemmeside.
Mødet er hævet. (Kl. 12:34).