Europaudvalget 1995-96
EUU Alm.del Bilag 911
Offentligt
1475783_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
AIn. del - þllaq
911
(offentliqtì
l'rPU,
ALm.
del - bilag
I0?9
EUBOPAUDVALGET
l4êdLenmerne
Europaudval-g
og
af
Folket
ingets
¡.1ôrôc
<l-ô.t f art. z.¡rlara
Asiatisk
Plads
2
DK-1448
København
K
1ß.
+45
33
92
00
00
Fzx +45
31
54 05 33
Tèlex
3
1292
ETR
DK
lelegr.
adr
Etrangeres
Girokonto
3
00
18
06
Bila*
JnuniÀ]
Dr-
1
N.1
400
.
c.
2-o
Ds¡o
L4. juni
I9
96
f
'-ì
./.
henblÍk
på
nødet
i Folketingets
Europaudvalg
den
21,.
juni
1996
-
dagsordenspunkt
rådsmøde
(niljø-
ninistre)
den
25. - 26. juni
1996
-
fremsendes
vedlagt
Miljø-
og
Energiministeriets notat
vedrørende
de
punÉ-
ter, der
forventes optaqet
på
dagsordenen
for
rådsmø-
Med
det.
\Wv1'LtÅ'4'-'\
(
TUL
tug*,,p
n
-,
n
hl -
/W,,t
("
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0002.png
FAI{ÏUELTNOTAT
MTLJø-
OGENERGI.
MINISTERIET
MII^]ØSTYRET-SEN
Internationalt
konto¡
J.r¡r.
M I7Ul7-0229
Ref.LfIø/6
13.junj
1996
VEDRøRENDE
Rá,DSMøDE
INDHOLDSFOR1E
GNEI.SE
:
(MIIJø)
D8N25..26.
JT]NI
1996
1:
Forslag
biocidholdige
produlrter
til
Er.rropa-Parlamentets
og
Rådets
direhiv
om
narkedsføring
a;
)
2:
Forslag
til
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direkiv
om
indbyrdes
til-
neenmelse
af
medlensstaternes lovgivning
om
foranstalùninger
mod
forurenende
luftarter
og
partikler
fra
forbrændingsmotorer
mobile
ikke-vej gående
maskiner
til
enission
af
montering
i
3: Forslag
ùil
Europa-Parla.mentets
og
Rådets afgørelse
om revision
af
Det
Europeeiske Fællesskabs
program
for
politik
og handting
i
forbindelse
med
Ítiljøet
og
bæredygtig
udvikling
allod
en
bæredygúig
udviklingi'
(EIJ's
Femte
rn
i
lj
Øhandlings¡rrogram)
2.
m.h.l
klima¿endringer
-
Rådets
konklusioner
rn.h.p.
partskonference
i
klirnakonventionen
(iuli
1996
i
Geneve)
4:
Fællesskabets
strategi
5:
Konvenúionen
on
den
biologiske mangfoldighed
og
protokol
om
biosikkerhecl
(konklusioner)
i
6:
Meddelelse
til
Rådet
og
Europa-Parla'nentet
om
Fællesskabets
vandpolitik
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direkiv
om ottende
ændring
af
direlctiv
67ß4AEøB
om
tiln¿ernelse
af
lovgivning
om
klassiñcering'
7:
Forslag
til
emballering
og
etikettering
af
farlige stoffer
(EF-logo)
g3
på Rådets afgørelse
om
indledning
af
forhandlinger
med
Canada,
USA og Rusland om
en ram.meaftale
om standarder
for
hurna"
fældefangst
lls¡sfilìing
med
henbfik
9:
Meddelelse
fi'a
Kornmissionen
til
Rådet
og
Europa-Parlamentet
om
en
fællesskabsstrategi
til
nedsættelse
af
personbilers
CO2-emission
og
forbedring
af
brændstoføkonomien
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0003.png
2
1O:
Forslag
til
Bådets
direktiv
om
ændring
af direhiv
9Ol?t9IEØF
om,
indesluttet
anvendelse
af
genetisk modificerede
rniì¡roorgânismer
11:
12:
Forslag
til
Rådets
henstilling
om
hold
af
vilde dyr i
zoologiske
haver
Forslag
til
Rådets
forord.ning
om
f€elles
regler
og
procedurer
for
forsendelse
af
visse
typer
affald
til
en
række lande,
der
ikke
er
medlem¡ner
af
OECD
13:
Meddelelse
til
Rådet
og
Europa-Parlamentet
om
hândel
og
niljø
14:
Forslag
úiI Rådets
besluúning om
ma¡kedsførimg
af
genetisk
aq¡tifiss¡sf,
majs
(Zea
mays
L.)
¡ned
konbineret
modifikation
for
insekticide
egenskaber
over
for
herbicidet
qrnrnoniumglufosinat,
frcmsat
i
henhold
úil
R.ådets
direktiv
$O|ZAOIEøF
orn
r¡dsætning
i
ni{i6et
af
genetisk
modificerede
organismer
af
15:
l^"deg¡ænser (ESPoo-konventionen)
l$3
afgørelse
on
indgåelse
på
Fællesskabets vegne
konventionen
om vurdering
af
virkni_ngerere
på
nilj6sf
på
tværs af
Ændret forslag
til
Rådets
lls¡sf,illing
m.h.p.
på
Rådets afggrelse om
EtPs
deltagelse
i
forhânrllinger
oln
indgåelse
af
en
aftale
om bevaring
af
småhvaler
i
Middelhavet
og
Sortehavet
17:
Fælles
holdning
(EF)
n¡.
17196
fastlagt af
Rådeú
den
18.
decernber
m..h.p.
vedtagelse af
Rådets
forordning
om
ændring
af
forordninC (EøF)
l97Bl9Z
om.
oprettelse
af et
finansielt
instrument
for
miJj6eú
(LIFE)
r)
ftelrlning
(EF)
nr.
9/95
fastlagt
af
Rådet den27.
novenber
l9g5
n.h.p.
vedtagelse
af
Rådets
direkiv on
integreret
forebyggelse
og
bekæmpelse
af
forurening
18:
Fælles
þeldning
(EF)
nr.5/96 fastlagt
af
Rådet den
3O.
november
1995
m.h.p. vedtagelse
af
Rådets
direktiv
om
vurdering
og
styring
af udendørs
lufúkvalitet
19:
Fælles
20:
Fælles
holdning
(EF)
nr.
3/96
fastlagt
af
Rådet
d.en
22. december
1995
m.h.p.
vedtagelse
af
Europa-Parlârnentets
og Rådets
direktiv
m ændring
af
direktiv
7OI22O|EøF
om tilnæmelse
âf
medlemsstatçrnes
lovg'ivning
om
for¡nstalúninger
lnod
luftforurening
forårsaget
af
udstØ<tningsg¿s
6'¿
motorkøretøjer
21:
Komm.issionens ændrede
forslag
til
Rådets
direktiv
om,
bortskaffelse
polychlorbiphenyler
(PCB)
og
polychlortriphenyler
(PCT)
af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0004.png
FAKTIIELTNOTAT
MTTÃø-
OGENERGI-
MINISTERIET
MIIJØSTYNELSEN
Internationalt kontor
J.nr.
M
tIU77-0229
Ref.LÍIø/6
13.juni
1996
VEDRøRENDE RÅDSMøDE
(MIIJø)
DEN
25..26.
JI]NI
1996
Ad
punk
1 -
Forslag
til
Europa-Parlamentets
ring
af
biocidholdige
produkter
KOM(95)387
endelig udgave
KOM(93)35
1
endelig udgave
og
Rådets
direkiv
on
markedsfø-
Kommissionen fremsendte
i
august
1993
ovennævnte
forslag
til
Rådet.
Forslaget er
base¡et
på traktatens
a¡tikel
100
A
og
skal
derfor
behandles
efber proceduren
om
fælles beslutningstagen
i
artikel
189
B.
Kommissionen
ha¡
den
13.
septenber
1995 oversendt
et
revideret
forslag
til
Rådet
omfattende forslag
til
fælles
principper
for
godkendelse
af
biocidholdige produkter,
bii-'-
Iag
VI.
:'
1.
Status
Faktuelt
grundnotat
om
det reviderede forslag er
tilsendt
Folketingets
Europaudvalg
den
12.
decenber
1995.
Europa-Parla'nentet
har
afgivet
udtaleise
om
forslaget
den
19.
april
1996
og
har
fr
emsat
65
ændringsforslag
Forslaget
har
været drøftet på
rådsmøde
(miljø)
henholdsvis den 4.
oktober
1994, den
15.-16.
december
1994
og
den 4.
marts
1996.
Forslaget
har
været
forelagt Folketingets Markedsudvalg
den
1-
oktober
1994
entering.
Endvidere
har
det
været
forelagt Folketingets
Europaudvalg
den
december
1994,
samt den
1.
marts
1996
til
orientenng.
til
ori-
9.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0005.png
Formandskabet
har
sat
punktet
på dagsorden m.h.p. vedtagelse
aJ
fælles
holdning.
Direktivet
skal
være
en
parallel
til
direktivet
om
plantebeskyttelsesmidler
Q7/47A8ØF)
og
skal omfatte alie
bekæmpelsesmidler, der
ikke er
omfattet
af
ilette
di-
rektiv
eile¡
af andre
direktive¡
med
tilsva¡ende
godkendelsesordninger.
Ved biocidholdige
produkter
forstås en
lang
række
produkter, der
bruges
til
bekæm-
pelse
af organismer, der er
sundhedsskadelige
for
men¡esker eller
dyr
og
organismer,
der skader
naturlige
eller
forarbejdede
produkter.
ma¡kedsføres,
hvis
det
er
godkendt
af
myndig-
hederne
i
en af
medlemsstateme. Der
etableres en fælles
positivliste
over
aktivstoffer,
der må indgå
i
biocidholdige
produkter. Listen
specificeres efter
produkttype
(bilag
I).
Godkendelse
kan
ku¡
gives
til
midler,
der bl.a. er
tilstrækkeligt
effektive,
i-kke
har
u-
acceptable
virkninger
på måIarten
(fx
resistens),
ikke
skade¡
rnen¡esker
eller
dyrs
sundhed,
ikke
har
uacceptabel
virkning
på
miljø
og
ikke
forårsager unødvendig
lidelse
hos
hvirveldyr,
der skal
bekæmpes.
2.
Formål
og
indhold
Et
biocidholdigt
produkt må
kun
i,)
En
medlemssùat
skal
efter
reglerne
om
gensidig
"''erkendelse
tillade
markedsføring
af
et
biocidholdigt
produkt,
som
er
godkendt
i
en
¡''den
medlemsstat, medmindre
særlige
fo¡hold,
gør
sig
gældende.
Det
forudsætter dog,
at
den
godkendende
medlemsstat
har
godkendt
produktet
efter de
fælles
principper
i
bilag
VI,
og
produktet
kun,
indeholde¡
aktivstoffe¡,
der
er
optaget på
bilag
I
.
Den
endelige
afgørel-
se
foretages af
Det
Stående
Udvalg for Biocidholdige Produkter.
(.,)
i
ma¡ts
1996
blev der
opnået
politisk
enighed om
strukturen
i
bilagene.
M.h.t. bilag
II-IV
om
datak¡av
i
fo¡bindelse med
ansøgninger
om godkendelse
af
et
biocidholdigt
produkt
blev
de¡
opnået enighed om,
at
der
etableres
et
kernesæt
af
oplysninger,
son
altid
skal
afgives
i
forbindelse
med ansøgninger
om
aktivstoffer
eller
På
rådsmødet
produkter,
og
at der skal
udformes supplerende
datak¡av
for hver
enkelt produkttype.
Der
blev
endvidere
opnået
enighed om
et
revideret forslag
til
bilag
V,
listen
over
omfattede
produkt$upper,
dog
med
et
generelt
forbehold
fo¡
lavrisiko
produkter
og
med
et
forbehold
for
biocider
til
bekæmpelse
af
fugie,
fisk
og "andre hvirveldyr".
Produktgrupperne
i
bilag
V
er
udtømmende,
hvorimod
bestemmelsen
af
de enkelte
typer
kun
er vejledende.
Ændringer
i
overskrifterne
i
bilaget k¡æver
Rådsprocedure.
seneste
forhandlingsforslag
er
princippet
om
sammenlignende
vurdering
indeholdt.
Udestående
spørgsmåù
er,
om
stoffer
skal
opúages
på
bilag
I,
før
de
som
resultat
af
en
sammenligrrende
vurdering
kan
smides
ud
igen, samt
længden
af
afuiklingsperioder for
stoffer, der fiernes
fra bilag
1-
I
det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0006.png
rammeformuleringer,
som også
indgår
i
Parlamentets
ændringsforslag. Herudover er
der
generel
opbakning
til
et
princip
om
at
suppiere
bilag
I
med
bilag
IA
og
IB
for
henholdsvis
stoffer,
der
kan
anvendes
i
såkaldte
lavrisiko
produkter
og
for
"commodities".
For
begge
grupper
arbejdes
med
et
princip,
hvorefter
at
aktivstoffet
skal
vurderes efter
samme
principper,
som
anvendes
for aktivstoffer, der skal
optages
på
bilag
I.
Derimod skai
de
enkelte
produkter
ikke
godkendes,
men højst registreres
i
den
enkelte
medlemsstat.
3.
Konsekvenser for
Danmark
Med
hensyn
til
forenklede
procedurer
er
der
tidligere
opnået
enighed
om
Beskvttelsesniveau; Forsiaget indebærer en
væsentlig udvidelse
af
godkendelsesplig-
midler
mod
begroning
påskibe
(antifouüngsmidler).
Også
mikrobiologiske
biocider er
principielt
omfattet
af
direktivet.
tige
produkttyper.
Det
drejer
sig
bl.a.
om
desinfektionsmidler, visse malinger
og
Det vurderes
som
en
styrkelse af beskyttelsesniveauet
i
Danr.'ark,
at
alle
biocidhc"
dige
produlter
i
lighed
med plantebeskyttelsesmidler
underkastes
en
omfattende
evaluering. Ændringen
af
beskyttelsesniveauet afhænger
dog
af den endelige udform-
ning
af
de
fælles
principper for
godkendelse
af
biocidholdige
produkter
og
af priacip-
perne
for
optagelse
af
aktivstoffer
på
bilag
I.
Loveivnins:
Forsiaget
vil
muligvis
ngdvendiggøre
ændring
af to bekendtgørelser
inden
for
miljøområdet
(bekendtgørelse
om
bekæmpelsesmidler
og
bekendtgørelse
om
svømmebassiner)
og
uda¡bejdelse
af
en
ny
bekendtgørelse om
desinfektionsmidler
til
d¡ikkevand. Muligqis
skal
også
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse
om
arbejde
med
kodenummererede
produkter
m.v. ændres.
Det
vil
muligvis
også
blive
nØdvendigt
at
ændre bekendtgørelse
om
godkendelse
af rengørings-,
desinfektions-
og
smøremidler
i
visse
levnedsmiddelvirksomheder
og
bekendtgørelse
om
detailforhandling
af
levnedsmidler.
¡
Økonomi: Forslaget ventes
at
ville
k¡æve en
øget
ressou¡cei¡rdsats
på
godkendelses-
området
som følge
af
udvidelsen
af antallet
af
godkendelsespligtige
produkter
saûa-' ')
k¡avene
til
myndighedernes
füst for
behandling
af
a-nsøgning
om
gensidiþ
-'
a¡rerkendelse.
Forslaget
skønnes
at
have
statsfinansielle
konsekvenser
i
størrel-
sesordenen
2,5
mio.
kr.
pr.
ar.
Forslaget
sk6n'''ss
ikke at
få
væsentlige
økonomiske
konsekvenser for
kommu¡er
og
amtet.
Forslaget
har
været
sendt
i
høring
hos andte
ministerier,
st¡rreiser,
Kommuaernes
Landsforening,
Arntsrådsforeningen, Københavns- og
Frederiksberg
Kommune, Aka-
demiet
for
de
tekniske videnskaber,
erhvews-
og
arbejdsmarkedsorganisationer, Dan-
marks Naturfredningsforening
m.fl.
Der
var
aimindelig
tilslutning
til
intentionerne
i
forslaget.
4. IJørír;.e
Dansk Industri,
Skibsuærftsforeningen,
Foreningen
fo,
Danmørks
Løk-
Farueindustri, Danmarks
Rederíforening
har
alle
anførf,,
at
og
begtænsninger
i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0007.png
4
økonomiske konsekvenser
anføres,
at
"De
Økonomiske konsekvenser
for
værftsindustrien, rederierhvervet
og
producenter af
antifouling
maling,
vil
afhænge
af
hvorledes
den''e tylre
produJ<ter
behandles
i direktivet.
Potentielt
er
de¡
tale
om
meget
betydelige
beskeeftigeisesmæssige
konsekvenser.'
Skibsuærftsforeningen
ha¡
en
sk¡ivelse af 3.
april
1996
udtalt,
at hvis
forslaget
til
et
EU-di¡ektiv,
der
også
indeholder þ1¡¡rlm¡ìinger fastholdes,
må der
ngdvendigvis
etableres
en
overgangsordning,
de¡
sik¡er,
at
danske og
¡nd¡s
europæiske
værfte¡
ikke
stilles
konkurrencemæssigt
ringere end
værfter
uden
for
EU-
En
sådan
overgangsordning
bør vzere gældende,
indtil
der er
gennernfprt internationale regler
i
IMO-regi, eller
indtil
der
er
udviklet
fi¡ldt
konku¡zencedygtige
alternative
6¡linger.
anvendelsen af
antifouiing
maiinger
tii
skibe
ikke
bør
reg'uleres
på
EU
niveau,
idet
en
sådan
lokal
regu.lering
i
EU
vil
være
skadelig
for
erhvervene
og
uden
miljømæssig
virkning.
Emnet
er
sat på
dagsorden
i
IMo.
Erhvervene
mener,
at
den
foreìiggende
formulering
af
direktivet kan
tvinge
medlemsstater¡e
til
at
forbyde
gængse
typer
antifor:-ling, alene
fordi
de
- í
overensstemmelse
med
deres
hensigt
- "udgør
en
trussel
for
vandorganismers levedygtighed". Erhvervene mener,
at
så
længe
kontrol,
som
kan
g'ive
en
tilsva¡ende fordel for
siutbrugeren,
ikke
kan
opnås med
a¡dre
midler,
må
de
gængse
typer maling
kun¡re
anvendes
i
Da¡ma¡k lige
så
vel
som
i
værftsnationer
uden
for
ErJ.
Dansk
Ind.ustri
ønsker endvidere,
at det
for
så
vidt
angår beskrivelsen
af
de
i
,)
Eu¡opa-Pa¡lanentet
har
den
19.
april
1996
godkendt
forslaget
med
65
ændrings-
forslag.
('
')
Ændringerne
omfatter
dels en
række
mind¡e opstramninger
og
præciseringer,
og
dels
forslag
af
mere
substantiel
ka¡a-kte¡
om
bl.a. dokumentationsk¡av
og procedurer
i
forbindelse med godkendelse.
Blandt
Pa¡l¡'nentets
forslag
er
et,
forslag
til
bilag
VI
om
en
overg¿urgsordning
for
antifoulingsmidler,
idet
Parl¡mentet
foresl¡lr,
at
en
medlemsstat
skal
kr¡nne
godkende
¿¡¿iferrlingsmiddel,
der
bruges
på
søgående
"¿
skibe over
25 meter
i
en
periode
indtil
10
år
fra
direktivets
ik¡afttræden.
Denne
besternmelse
skal
dog
efter
forslaget
bortfalde,
hvis
der
vedtages IMO-bestemmelser
inden for
denne
periode.
Ad
pr¡nkt
2
-
Forslae
til
Eu.opa-Parlamentets
og
Rådets
direkiv
orn
indbyrdes
tilnær'melse af
nedlemsstaternes
lovEivning:
on
foranstaltnineer
mod emission
af forurenende
luftarter
og
partikler
fta
forbrændinssmotorer
til
monterinE
i
mobile
ikke-vej gående
maskiner
KOM(95)350
endelig
udgave
1.
Status
Kommissionen fremsendte den 7. september
1995
ovennævnte
forslag
til
Rådet. For-
slaget
er
base¡et
på
artikel
100
A
og
skal de¡for behandles
efter
proceduren
om
fæiles
beslutningstagen
i
artikel
189 B.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0008.png
Faktuelt grundnotat
er
tilsendt
Folketingets Europaudvalg
den
2g.
januar
1g96.
Europa-Parlamentet
ha¡
afgivet
udtalelse
om
forslaget
den
25.
oktober
1995
uden
ændringsforslag.
Forslaget
ha¡
været drøftet
på rådsmøde
(miljø)
den
4.
marts
1996.
ring.
Forslaget
har
været
forelagt
Folketingets
Europaudvaig
den
1.
ma¡ts
1996
til
oriente-
Formandskabet
har
sat
punktet
på
dagsordenen
m.h.p.
vedtagelse af fælles
holdning.
2.
Formå-l
og
indhold
Baggrunden
for
forslaget er,
at
nye
beregninger gennemført af
Komnissionen har
på-
wist,
at.lu-ftforu¡ening
fra
mobile
ikke-vejgående
maskiner giver
et
væsentligt bidrag
den s¡rnlede lu.ftforurening med
stoffer
som
kvælstofoxider
(NOJ,
svovldioxii-
(SOÐ,
kulbrinter
(HC)
og
dieselpartikler.
Kommissionen
har
derfor fundet
det
hensigtsmæssigt
at
indføre
onkostningseffektive
foranstaltninger
til
at
mindske
lufbforureningen
fra
denne
type maskjner.
Det
f¡emsatte forslag
ved¡ører
udstød-
ningsnormer
og
typegodkendelsesprocedurer
for
visse
kategorier
af
motorer
til
mobile
ikke
vejgående
maskiner,
såsom gravemaskiner,
gaffeltrucks,
gladere
m.m.
Landbrugs-
og
skovbrugstraktorer
er
ikke
omfattet,
idet
disse
typer
af
køretøiet
indgår
i
reglerne
for
vejgående køretøjer.
Komr"issionen
agler
at fremsætte forslag
for
traktorer
sideløbende med nærværende
forslag, der
alene
vedrører
diesel"'otorer.
Kommissionen
anfører,
at
det
foreslåede
d.irektiv
er
et
led
i
gennemførelsen
af
det
femte milj øhandlingsprogr"
r",
og
at
det
indgar
i
en
sernlet
strategi
fo¡
reduktion
af
emissionerne
af flygtige
organis!çs
stoffer
og
kvælstofoxider
i
EU.
Det
fremhæves,
at
arbejdet med
di¡ektivet
er blevet fremskyndet på baggrund
af et
memorandum,
som
Danma¡k
sarnmen
med
Nede¡Iandene,
I-IK og
ftskland
i
lggg
fremsendte
til
Kommissionen-
De
beregninger,
som
Kommissionen
har
fået gennemf6rt
viser,
at
den
s¡mlede
sektor
"ikke
vejgående
køretøjer
og
maskiner,'
bidrager
med
følgende
andele
til
den
menneskeskabte
forurening:
No,
Lívo,
HC
g7o
og
co
102o.
Disse andele omfatter
imidlertid
også benzindrerme
motorer, Iandbrugs-
og
skovbrugstr¡ktorer
s¡mt
foru-
rening
fra
tog
og
skib
i
nærtrafik.
Med det
indsnæwede
anvendelsesområde
bidrager
de motorer,
der
er
omfattet
af
det
foreliggende
forslag med
følgende
andele
af
den
menneskeskabte
fomrening:
No*
7vo,
HC
lvo
og
co
0,5%.
selv
om disse andele
kan
synes
ringe, henleder
Kommissionen opmærksomheden
på,
at
de
7ro
No*
repræsen-
terer
en
mængde svarende
til
næsten
BTvo
af udslippet
fra
dieselmotorer
i
vejtrafik.
En
tilsvarende andel
(33Vo)
gældet
for
udslippet
af
partikler.
Virkningen
overfor
CO
og
HC
er
beskeden,
og
normerne er
primært
medtaget
af
hensyn
til
konsistens
med
Iovg'ivningen
for andre mobile
kilder.
til
I
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0009.png
Ð
Hensigten
med
forslaget
er
at
fastlægge
udstødningsnorm.er
for
de
omhandlede
kategorier,
således
at
de
kommer
til
at
svare
til
de normer,
der
er
fastsat
fo¡
die-
seldrevne
lastbiler
i
direktiv
9I/542
(EURO
I
og
II).
De foreslåede
norrrer
og
de
gæÌ-
dende lastbilsnormer
fremgår
af
følgende
tabeller,
sammen
med
de
foreslåede
ikrafttrædelsesdatoer for
produktion
af motorer.
EURO
I
(g/kWh)
Lastbil
Ikke-vejgående
maskiner (motoreffekt)
37-75
kW
75-130 k\ry
5,0
1,3
130-560
kW
5,0
1,3
co
HC
4,9
6,5
I,rf
t,23
9,0
0,40/0,68
1.10.93
NOx
qt
0,85
31.12.98
q9
0,70
9,2
Partikler
I
k¡aft
0,54
30.6.97
3L.72.97
EURO
Ii
(c/klvh)
Lastbil
Ikke-vejgående maskiner (motoreffekt)
18-37k\ry
37-75kW
5,0
I'ó
75-13OkW
5,0
1,0
130-560k1V
3,5
1,0
7,0
co
HC
NOx
4,0
1,1
7,O
5,5
1,5
8.5
8,0
0,4
31.12.03
7,0
0,3
Partikler
I
k¡aft
o,Líto,25
1.10.96
0,8
31.12.00
0,2
31.12.01
3r.L2.O2
Det skal
bemærkes,
at
normerne
for lastbiler
og
mobile ikke-vejgående maskiner
ikke
direkte
|çan
sernns¡lignes,
idet
der
anvendes en
lidt
forskellig
testprocedure.
Det
skal
videre
bemærkes,
at
salg
af
motorer,
der
opfflder tidligere krav,
tillades
i
et
tidsrum
pâ
2
àr efter, at nye
krav
til
produktionen
er
indført.
Forudsat at
alle
de
pågæIdende
moto¡er
bringes
i
ove¡ensstemmelse
med
de
foreslåede
bestemmelser, skønnes emissionen
fra
de
af
forslaget omfattede kategorier
at
blive
nedbragt
som
følger (i
forhold
til
ingen regulering):
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0010.png
7
Trin
NO*
HC
234o
lLVo
27Vo
1
Ttin
42Vo
29Vo
67Vo
2
Partikie¡
Der
er overensstemmelse
mellem
de
i
dag gæIdende
normer
i
usA
og
de
i
nærwæ¡ende
forslag
fastsatte udstødningsnormer for
trin
I.
Forslaget indeholde¡
konk¡ete
procedurer
for
typegodkendelse
af
motorer.
Disse
svarer
nøje
til
de
procedurer,
der
benyttes
i
anden ligrrende
EU-lovgivning. For at
lette
b5n'den
i
forbindelse med
typegodkendelse,
har
Kommissionen
indført
familie-
begrebet, som
indebærer,
at
man
kan
foretage måLinger
på en
starn¡notor, som
kan
"nses fo¡
repræsentativ
for
flere
motort¡rper.
De¡
er
i
forslaget
givet
retningslinier for
udvæIgelsen af
en
såd"n
stammotor.
Forslaget
indeholder
også
regler for
nærkning
af
motorerne,
hvorved
producenten
bek¡¿efter
overensstemmelsen
med den tilsvarende
type
godkendelsesattest.
For
at
tilskynde
til
hurtig
indførelse indeholder
forslaget
en
mulighed
for
at
anvende
økonomiske
virkemidler.
Formuleringen
sv¿Ìrer
til
den
formulering,
der
indgår
i
direktiverne
for mobile
kilder, hviiket
blandt
andet
indebærer, at
virkemidlerne
ikt<e
må
overstige
ekstraomkostningerne
ved
at
opfulde
de
nye
normer.
Bestemmelserne
omh"''dler
ikke
motorer,
der
alene
er
beregnet
til
militær
anvendelse.
Der
er
endvidere
i
forslaget
indbygget forskellige
dispensaüions-
muligheder,
såIedes
at
salgsperioden
i
visse
tilfælde
og
for
et
begrænset
antal
lagerførte motorer
kan
forlænges
med
yderligere et
å,¡
(tre
å¡
i
stedet
for
to
å¡)
efter,
at
produktionen
er ophørt.
vedrørende
tilpasni''g
af
bilagene
indgar det
i
forslaget,
at
Kom.nissionen
bliver
be-
myndiget
til
at
tilpasse det
nuværende
direktivs
bilag
til
den
tekniske
udvikling.
Ved
denne
tilpasning
bistås Kommissionen af det
udvalg,
som nedsættes
under
di¡ektivet.---...
om
vurdering
og
styring
af
udendørs
luftkvalitet.
Bestemmelserne
er
på
linie
med.
l
dem, der
er forudset
i
besúående
lovgivning, f.eks.
direktiverne
om
typegodkendelse
af
motorkøretøjer.
Der
er
dog
den
begrænsrring,
at
ændringer
i
grænseværdierne er
undtaget
fra
udvalgets "nsva¡sområde,
og
således
kun
kan
finde
sted ved
et
direktiv
vedtaget
af
Europa-Parl¡mentet
og
Rådet.
Udvalget
wil ifølge
forslaget
være et Rådgivende
Udvalg (Procedure I).
3.
Konsekvenser
for
Danmark
Beskyttelsesniveau:
Der findes
i
dag
ikke
danske
regler
om begrænsning
af
luftforu-
rening
fra
mobile
ikke
vejgående
maskiner,
og
forslaget
vil
såIedes
påvirke
beskyttelsesniveauet
i
positiv retning.
Lovsivning:
Færdselsloven,
som
norrnalt
anvendes
som hjemmel
for
indførelse
af
regler for mobile
kilder,
giver kun
i
et
vist
omfang
mulighed for
at regulere
de
af dette
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0011.png
forslag
omhandlede
kategorier. Danske
regler
må
derfor
forventes udarbejdet
ned
hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
$7.
Den
administrative
procedure
vil
blive
fastlagt
i
nært
sama¡bejde med Færdselsstyrelsen.
Økonomi:
Kommissionen
har
beregrret,
at
de
s¡"'lede
årlige
omkostninger
i
EU
viì
udgøre 31
mio.
ECU
i
trin
I
og
125
mio.
ECU
i
trin
II.
I
forhold
til
salgspriserne
forventes stigninger
pä I-ïVo
i
trin
I
og
3-8Vo
I
tnnII.
Forslaget
skønnes
ikke at
have væsentlige økonomiske
konsekvenser
for
stat,
amter
og
kommuner.
4.
Høring
Forslaget
har
været
i
høring
hos berørte
ministerier
og:
orgânisationer.
Det
er
kun
modtaget
få
komnenta¡er,
hvoraf
de
væsentligste
er
følgende:
r
:-)
Københouns
Kommun¿
foreslår,
at
der
indføres
k¡av
om jævnlige
eftersyn
og
justeringer af
de
omhandlede
motorer,
eller at
det sikres,
at
der
ikke
i
direktivet
er
noget der
hindrer,
at dette
efterfølgende indføres
i
de
enkelte
lande.
Dønmorþs Redcriforening
foreslå¡,
at
off-shore
området undtages
fra
di¡ektivets
be-
stemmelser.
Det
begrundes
med,
at
der
i
forbindelse
med
off-shore
a-ktiviteter
a.nvendes en
række specialmaskiner,
sorn
ikke
nødvendigvis
fremstilles
af
europæiske
producenter.
Verdensnaturfond.en mener,
at
forslaget
e¡ for
mildt. Man
foreslå¡,
str"mning,
enten
af emissionskravene
eller
af
tidsterminerne.
at
der sker
en
NOAH
}rar
forskellige
kritiske
bemærkninger
til
forslaget,
som
man
finder
for
darligl,
både
hvad
¡ngår
administrativ kontrol,
emissionsnormer
m.rt.
Konkret
foreslås,
at
emissionsnormerne for
ikke-vejgåend
e
køretøjer,
som
mi:rimum
bør
l::gge
på
linie
med
de
vejgående køretøjers
udledninger.
Man
finder
det
endvidere
betænkeligt,
at
militære
køretøjer
er
undtaget.
Trafih.ninisteriet anfûer,
at
direktivforslaget
for det
meste
omhandler
"køretøjer",
der
anvendes
uden
for
Færdselslovens område.
Ministeriet
finder
derfor,
at direktivet
bør
gennemføres
i
Danrna¡'k
i
henhold
til
Miljøministeriets lovgivning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0012.png
I
Ad
pu:rkt
3
-
Forslag
til
Europa-Parlamentets
oe
Rådets afgørelse
om
revision
af
Det
Europæiske
Fællesskabs
program
for
politik
og
handlins
i
forbindelse med
miljøet
og
bæredygtie
udviklins
'.lVlod
en
bæredystig
udviklind'
(EfJ"s
Femte
miljøhandlingsproeram)
KOM(95)647 endelig udgave
1.
Status
Kommissionen f¡emsendte den 8.
marts
1996 ovennævnte
forslag
til
Rådet. Forsiaget
er fremsat
i
henhold
til
traktatens
a¡tikel
130 S,
stk.
3
og
skal derfor
beha¡dles
efüer
proceduren
om
fælles
beslutningstagen
i
artikel
189
B.
Europa-Parl¿'"entet ha¡
endnu
ikke afgivet
udtalelse.
Forslaget
blev
præsenteret
af
Kornmissionen
på rådsmødet
(miljø)
den
4.
ma¡ts
1996..
Forslaget
har
været forelagt Folketingets
Europaudvalg
den 1.
orientering.
narts
1996
til
-
Forrrandskabet
ha¡
sat
punltet
på dagsordenen
m.h.p.
en
orienterende
d¡øftelse.
2. FormåLl oe
indhoid.
Forslaget
har
til
formal at
opfulde et
krav
om
midtvejsjustering,
som
er indbygget
i
5.
miljøhandlingsprogt'âm
og
i
Rådets
resolution af
1.
februa¡
1993
herom.
til
justering
er
bygget op som
et
forslag
til
prioútering
af
initiativer
og
handlinger
inden
for
de
enkelte
indsatsområder.
Det
indeholder
Kommissionens
forslag
følgende 5
overorrlnede
prioriteringer:
1.
2.
3.
4.
5.
fo¡hold
til
handlingsprogrammets
styrkelse
af
integration
af
miljøhensyn
i
andre politikområder,
specielt
i
5
sektorer,
(
l
øget anvendelse
af
tværgående
styringsinstrumenter, herunder
især
de
ma¡-
kedsbaserede
og
økonomiske
styringsmidler.
fælleSskabets
miljøIovgiwning
med
vægt
på en
forbedret
implementering
og håLndhævelse
styrket
indsats
for
gennemførelse
og
forenkling
af
styrkelse
af
opmærksomheden om bæredygtig
udvikling
gennem udvidelse
af
indsatsen med hens¡m
til
information,
kommunikation
og
uddannelse,
stSn'kelse
af
fællesskabets
rolle
i
international
sammenhæng,
herunder
især
forhold
til
Østeuropa
og
CSD,
s¡rnt i
relation
til
handel
og
miljø
(WTO).
i
Til
r:¡rderstøttelse
for
arbejdet med
disse
prioriteringer,
næ,vnes
yderligere
5 områder,
hvor
udviklingen
må
accellereres:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0013.png
10
6.
7.
8.
9.
10.
til
videnskabeligt grundlag,
statistik
og
indikatorer
for
fremsk¡ivning
af
udviklingen
med
og
uden
forslagene
til
st¡rrkelse
af
datagrundlaget
med
hensyn
miljøindsats,
bevidstheds-
og
adfærdsændringer
blaadt
producenter
og
forbrugere, herunder
udvikling
af bæredygtige
produktions-
og
forbrugsmønstre
udwikling
af ansvarlighed
og
partnerskab
bla¡dt
aktørerne,
tilskyndelse
til
bæredygtige
initiativer
på
lokalt
og
regionalt plaa,
herunder
anvendelse af fusisk
plaalægning
som
instrument
i
miljøvaretagelsen,
yderligere
initiativer
i,
forhold
til
de
i
progro'"met
udpegede
miljøproblemer.
I
þet
af
de
nævnte hovedprioriteringer
opregner
forslaget
til
justering
herefrler
de
¡¿¡¡lìingsforslag
i
forhold
til
5. miljøhandlingsprogr"ttts sektorer, miljøproblemer
og
tvzergående
instrumenter, som
skal
opprioritereVvide¡eudvikles
på
fællesskabs-
niveau.
Inden for
hvert,
område
sættes
fokus på
3-5
initiativer,
hvor
i¡dsatsen
skal
styrkes
i
den kommende periode.
I
modsætning
til
det oprindelige
progr""'
e¡
der
ikke
specifikt angivet
tidsfrister
for
de
prioriterede
initiativer.
For
nogle
af
dem
er der
dog
allerede
angivet tidshorisonter
i
selve
det
5.
miljøhandlingsprogtârn.
Da¡mark
Forslaget
påvirker
ikke
beskyttelsesniveauet
og
ha¡ ikke direkte
lovgivningsmæssige
eller
økonomiske konsekvenser
for
Dan¡na¡'k.
3.
Konsekvenser for
I
D¡nrna¡'k
arbejdes der
i
forvejen
med
at
opfulde de
fleste
af
de
måIsætninger,
der
findes
i
5.
miljøhandlingsprogrâm
og
forslaget
til
justering heraf,
-
bla¡dt
andet
()
fi¡des der
tilsva¡ende
måIsætninger
og
ha:edlingsforslag
planer
omkrircg bæredygtig
udvikling
i
forskellige sektorer.
4.Hønng
Forslaget
har
været
i
høring.
Der
er
modtaget
10
høringssva¡.
Nedenstående forslag
til
forhandlingsposition er udformet
med baggruad
i
disse og
i
regeringens
generelle
miljøpolitik,
som den
blandt
andet
kom¡ner
til
udtryk
i
den
natur-
og
miljøpolitiske
redegørelse.
i
regeringens handlings-
Forslaget
er
endvidere blevet
vurderet
af
WWF
og
EEB
(European Environ:nental
Bureau).
WWF
er
overordentligt
kritisk
over
for
forslaget, som
man
anbefaler
Kommissionen
at
trække
tilbage
til
fordel
for
formulering
af et
nyt
og
langt
mere
"mbitiøst
6.
miljøhandlingsprogram,
der
ka¡
afløse
det
eksisterende
handlings-
progra-m.
EEB,
der
bl.a.
kritiserer
Kommissionens
forslag
for
at
være
for
uforpligtende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0014.png
I1
og
uden
visioner, har
som
svar
på Kommissionens forslag
iadet
udarbejde et
alterna-
tivt
forslag
til
en
egentlig
revision
af
5.
miljøhandlingsprogram.
Ad
punl<t
4 -
Fællesskabets
strategri
m.h.t.
klimaændringer
-
1.
Status.
Rådets
konklusioner
n.h.p.2.
partskonference
i
klinakonventionen
(iuli
1996
i
Geneve)
Formandskabet
ha¡
udarbejdet
et
udkast
til
rådskonklusioner
med
henblik
på
forhandlingerne under klimakonventionen,
især
vedrørende
EU's
forberedelse
af
den
2.
partskonference,
der
ñnder
sted
den
8.
-
19.
juli
1996.
Formandskabet
ha¡
sat punhtet
på
dagsordenen
n.h.p.
vedtagelse
af
rådskonklu-
sioner.
2.
Formål
oe
indhold.
Kon
kl
usionerne
indeholder
følgende
hovedpunkter:
,
l
Vedrørende
forhandlingerne
r¡nder
klimakonventionen:
Rådet bekræfter,
at
man
skal
fortsætte arbejdet med
at
gennemf6re
de
generelle
forpligtelser
i
konventionens
a¡tikel
4.1.
for alle
konventionens
parter,
samf,
¿f,
6an
arbejder videre
med
at
styrke fcrpligtelserne for
An¡ex
1
landene
ved
at
udarbejde
en
protokol,
som
indeholder
politikker
og
foranstaltninger
sâtnt
kvantificerede
måilsætninger
for
begrænsning
og reduktion
af
emissioner
indenfor
specificerede
tidsr¡rnrner.
Råder understreger
betydningen
af
IPCC's
arbejde
og
henviser
bl.a.
til,
at
niveauer
under 550
ppm
COz
bør
være
vejledende
for
de
globale
begrænsnings-
og
reduktionsbestræbeIser.
Rådet
finder
det
vigtiet,
at der skal
fastsættes
reduktionsmål
for
CO¿
emissioner
fo{-')
Annex-l
lande
og
noterer
sig,
at,
Iandene
har foreslået forskellige
reduktionsmål
som:
-
-
-
-
5
- L0Voiër2OOí,
l5
-
20Vo
i
2OIO
eller
senest
i
2020
50Vo
i
2030
eller
et genaemsnit
pà7
-
2Vo
pr år
efter
ar
2000.
Der skal
fastsættes
en
byrdefordelingsmodel for
Annex-l
landene.
Vedrørende
EU
forhandlingerne:
Rådet
anerkender
ad
hoc
gruppens
arbejde
omkring
politikker
og
virkemidler
og
støtter
gruppen
i
det
videre
arbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0015.png
t2
I
Rådskonklusioner
skønnes
det,
at
EU
vil
ku¡ne
reducere
sine
CO2
emissioner
til
l99O-niveauet
i
a¡
2000,
men at der
k¡æves
yderligere
tiltag
for
at
opnå
stabiliseringsmålet.
udkastet
Byrdefordelingsmodellen inden
for
EU skal konkretiseres.
3.
Konsekvenser
for
Dan-mark
til
Forslaget
påvirker ikke
beskyttelsesniveauet
og
har ikke direkte
lovgivningsmæssige
eller
økonomiske
konsekvenss¡ fo¡
þanrna¡[.
4.
Hørine
Forslaget
har
ikke
været
i
høring.
)
biosiklrerhed (konkft¡sioner)
Formandskabet
frensendte
den 21.
maj
1996
et
forslag
til
rådskonklusioner
ved¡ørende
forhandlinger
om en
"biosafet/-protokol
under konventionen
om
biologisk
mangfoldighed
1.
Status
til
Rådet.
Formandskabet
ha¡
sat
punktet
på
dagsordenen
m.h.p.
Formandskabets
status
over
arbejdet
om
forberedelse
af
biodiversitetskonventionens
3.
partsmøde
og
n.h.p.
vedtagelse
rådskonklusioner
om
biosikkerhedsprotokollen.
Forslaget
ha¡
til
formål ¿f
denns grundlag for
Fællesskabets
holdning
på det
første
forhandlingsmøde
om
en
biosafety-protokol
22.
-
26.
jüIi
1996
i
Ärhus.
2.
Formål
og
indhold
(
't
Ved fastlæggelsen
af
rækkevidden
og
indholdet
af
protokollen
skal
forhandlingerne
tage
udgangspunkt
i
rapporten
fra
det
teknìske
møde,
der
fandt
sted
i
Madrid
juli
1995
som
forberedelse
af 2.
partskonferences
behandling
af
biosafety-
problematikken.
I
rapporten
opregnes
en række
em-ner
med
relation
til
biosafety,
for
hvilke
der blev
udtrykt
behov
for styrket
i¡ternationalt
arbejde.
Forhandlingerre
om
en
protokol tilstræbes
afsluttet
i
1998.
tidligere
rådskonklusioner
som
hovedgrundlaget
for
Fællesskabets
holdning.
Denne
holdning
gar
ud
på,
aú
Fællesskabet
ved
siden
af at
sføtte
en
protokol
under
biodiversitetskonventionen
også
skal
støtte
udmøntningen
af et
sæt
foivillige
"guidelines"
om
sikkerhed
ved
bioteknologi,
der på
hollandsVbritisk
initiativ
er
udarbejdet indenfor
rammerne
af
UNEP.
Forslaget
gentager
den
såkaldte
"two track
approach"
fra de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0016.png
.LÐ
at
skabe ¡ammer
for
sikkerhedsm¿essig
forsvarlig
overførsel
over
landegrænser
af
modificerede
FormåIet
med
protokollen
skal
ifølge
forslaget
være
organismer.
Fællesskabet
skal
iføige
forsiaget forhandle
med
det
udgangspua-kt,
at
alle
konventionens
parter
opnår et
tilsva¡ende
beskyttelsesniveau
på
bioteknologiområdet
som
Fællesskabet
baseret på
videnskabelig
sikkerhedsvurdering
og
-håndtering
og på
forsi
gtighedsprincippet.
prioriterede
gtuppe
omfatter
ellnerne
socioøkonomisk
forhold,
ansvars-
og
erstatningsforhold sârnt
finansielle
fo¡hold
-
emner,
som
ha¡
særlig
vægt
for
u-l¡.'dene.
Forslaget
lægger
op
til,
at
disse
emner
først
skal
drøfres,
nå,r de
øvrige
emner er blevet tilstrækkeligÉ
grundigt
behandlet under protokolforhandlingenee.
Forslaget
r:.nderstreger,
at protokollen
kun
skal
o¡nfatte
forhold,
der
direkte har
noget
at
gøre
med
miljøm¿essige
risici
(som
modsætning
tii
f.eks.
socioøkonomiske
risici)
og
kun
grænseoversk¡idende
aspekter.
Det
omtales,
at
en
¡ække
nøglebegreber
for
protokollen
bør defineres nærmere
så
hurtigt
som
muligt
r¡nder
forha-ndlingerne.
De emner, som ifølge
Jakaria-beslutningen
skal d¡øftes
under
protokolforhandlingerne
som
mulige
elementer
i
en protokol,
er opdelt
i
to
grupper,
hvoraf
den
ene
angives
at
have
højere
prioritet end den
anden. Den
lavere
at
en
procedu¡e
for
"advance
informed
agreemenú"
ved
grænseoverskridende
overførsler
af
modificerede
org2nismer
vil
være
en
vigtig
Forslaget nævner,
bestanddel af protokollen.
Reglerne
for
en
sådan
procedure
skal ifølge
forslaget
være
differentierede
og
proportionale med de relevante
risici
og
i
øvngt kunne
tilpasses
videnskabelige
og
tekniske fremskridt.
AlA-proceduren
skal
ifølge
forslaget
komplementeres
af
en
notifikationsprocedure.
Vigtigheden
af
overensstemmelse
mellem
en kommende
biosafety-protokol
og
aftaler
under WTO
r:nderstreges,
idet
protokollen
må
forventes
at
have
handelsnæssige
implikationer.
il
3.
Konsekvenser for
Da¡mark
Forslaget
påvirker ikke
beskyttelsesniveauet
og
har
ikke
direkte
lovgivningsmæssige
elle¡
økonomiske konsekvenser
for Danrnark.
være
EUlovgivning,
som
følge
af de
eksisterende
EU-retsakter
at
en
sådan
kommende
protokols
bestemmelser
om
grænseoverskridende
aspekt€r
må
inidlertid
forventes
at
skulle
srlmøntes gennem
lovgivning,
som sandsynligvis
vil
på
genteknologiområdet
og de
mulige
handelsmæssige
implikationer.
Det er
sandsynligt,
En
lovgivning
også
vil
komme
til at
omfatte
en
implemeûtering af
konventionens
artikel
19.4 om
forpligtelserne
for
de
kontraherende
parter
om
at
stille
alle
forhåndenværende
oplysninger om
modificerede
organismer
til
rådighed
for
et
modtagerland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0017.png
4.
lJ.øring
Forslaget
til
¡ådskonklusioner
ha¡ ikke været
sendt
i
høring.
Ad punkt 6
-
Meddelelse
vandoolitik
KOM(96)
59
endelig
udg.
1.
Status
til
Rådet
og
Europa.Parlamentet om
Fællessl¡abets
Kommissionen fremsendte den
18.
ma¡ts
1996 oven¡rævnte
meddelelse
til
Rådet.
Europa-Parl"'nentets
udtalelse foreligger
endnu
ikke.
Konmissionen
præsenterede meddelelsen på rådsmødet
(miijø)
den
4.
marts
1996.
Formandskabet
ha¡
sat
punktet
på
dagsordenen
m.h.p.
en orienterende
drøftelse
og
vedtagelse af
rådskonklusioner.
2.
Formåil
og
indhold
Meddelelsen
følger
op
på Rådets anrnodning
fra
juni
december
1995
om
en
revision
af
Fællesskabets
vandpolitik.
Den
opregner
principperne
i
den fremtidige
politik
på
vandonrådet,
anbefaler udarbejdelsen
af
et
n¡rt
rammedirektiv
på vandområdet
og
angiver hovedlinierne
i
Kommissionens
plan
for et
forslag
til
et
sådant.
Dette
skal
omfatte både kva-litative
og
kvantitative
aspekter
af vanrìrn
ilj
øet
s"mt
både
grundvand
og
overfladevand
med hovedvægt
på
de
ferske
vandområder.
1995 og
Rådets
konklusioner
fra
Der
lægges
op
til,
at
de
fleste
af
de
eksisterende
di¡ektiver
ved¡ørende
vandkvaliteú
skal
erstattes
af
rarnmedirektivet,
mens
de
emissionsrelaterede
di¡ektiver stort
set
.
\" /
opretholdes.
Ra",medirektivet
skal
kr¿eve:
o
integ¡ation
mellen
va¡rd¡essor¡¡ce
forvaltning
og
beskyttelse
af
va¡dmiljøets
naturlige
økologiske
tilstand
og
ñrnktion
.
integ¡ation
mellem
fowaltning
af
vandkvatitet
og
fowaltning
af
vandmængde
(inldusive
om
nødvendigt
en
tilladelsesord.ning
for
vandindvinding)
.
integration
mellem
forvaltning
af
overfladevand
(inklusive
visse
kystvande)
og
grundvand
.
integration mellem foranstaltninger
som
emissionsmål
og
miljømåI.
ra'n
"' edirektivet
kr¿eve
integreret planlægning
af vandforvaltningen
på
grundlag
af
vandløbssystemernes oplande,
hvilket
vil
indebære:
.
overvågning
af
vanrl"'ængde
og
-kvalitet
.
vurdering afvandbehov
og
menneskelige
aktiviteters
indvirkning
.
opstilling
af
måI
Desuden
vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0018.png
15
.
.
.
opstilling
af
programmer
tii
opnåelse
af
måiene
åbenhed og
offentlig
høring
i
beslutningsprocessen
overvågning
og
rapportering.
Rammedirektivet
skal
opstille
retningslinier,
mens detaljerne ved
gennemfgrelsen
overlades
til
medlemsstaterne.
Det
anføres,
at
vandpolitikken
er
et
område,
som
illusherer
behovet
for
en
samnenhængende
og
effektiv
samordning
af
alle relev¡nte EU-politikker,
men
at
det
måske
er wigtigst,
at
der
sker
en
faktisk integration
på
lokalt
eller
nationalt
plan.
Med
hensyn üil landbrugsområdet
anfø¡es
specifi.kt,
at
integrationen
af
vandpolitiske
hensyn
i
det
landbrugspolitiske
område
er særlig
vigtig.
3.
Konsekvenser
for
Danma¡k.
Meddelelsen
påvirker
ikke
bskyttelsesniveauet
og har
Da'r-a¡k.
ikke
di¡ekte
lovgivningsmæssige
eller økono-tiske konsekvenser
for
4.
Høring
Forslaget
har ikke
været
i
høring.
t)
Ad
punlrt
7
-
Forslag
til
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
om
ottende
ændring
af
direktiv
67l54818ØF
oln
tilnæ¡melse
af
lovgivnine
om
klassificerins,
emballering
oe
etikettering
âf
faÌliEe stoffer
(EF-loeo)
KOM(95)
636
endelig
udgave
Kommissionen fremsendte
den
11.
decembe¡
1995
ovennævnte
forslag
til
Rådet.
Forslaget
er
baseret
på
traktatens
artikel
100
A
og skal
derfo¡
behandles efter
proceduren om fælles
beslutningstagen
i
artikel
189
B.
Rådet
tilsluttede
sig
en fæIles
holdning
1996.
1.
Status
til
forslaget på
rådsmøde
(miljø)
den 4.
marts
'
I
Forslaget
ha¡
været
forelagt
Folketingets Europaudvalg
den
1.
marts
1996
orientering.
dringsforslag.
For¡nandskabet
har
sat
punktet
på dagsordenen
m.h.p.
endelig vedtagelse.
til
Europa-Parl¡",entet
godkendte Rådets
fælles
holdning
den 22. r;,aj
1996
uden
æn-
indhold
Kemiske
stoffer
skal
af
Kommissionen
tildeles
et
EØF-nummer. Dette
nummer
skal
angives
på
etiketten
af
emballager indeholdende
farlige
stoffer
,
og
såfremt stoffet
er
optaget
på
listen
over
farlige
stoffer
,
skal der på
etiketten
være anført
"EØF-etlket".
2.
FormåI
oe
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0019.png
lb
Da
a¡tikel
G
i
Traktaten
om
Den
Europæiske
Union
har
¿end¡et
udtrykket
"Det
Europæiske Økonomiske
Fællesskab"
til
Det
Europæiske
Feellesskab"
er
det
nødvendigt
at
erstatte
udtrykket'EØF"
med
udtrykket
"EF"
i
de
to
artikler
i
di¡ektiv
67t548/EØî,
hvor
disse
udtryk
forekommer.
Der
er
såIedes
tale
om
en
ren
formalitetsændring.
Af
hensyn
til
industriens
muligheder
for
at
opbruge eksisterende
lagre
af
etiketter
er
der
i
direktivforslaget
indført
en
regel om,
at
enballager
med "EØF-nummer
"
og
'EØF-etiket" lovligt
kan
markedsføres
indtil
31.
december
2000.
Ad
punkt
8
- Henstilline
med
henblik
på
Rådets
âfqørelse
om
Índleddng
af
forhandlinger
ned
Canada" USA
og
Rusland om
en
rammeaftale oln standarder
for
hr¡man
fældefangst
1)
sEK(96)603
KOM(95)737
1.
Status
Kommissionen fremsendte den
18.
april
1996
ovennævnte hensúilling
til
Rådet'
Formandskabet
har
sat
punktet på
dagsordenen
m.h.p.
Kommissionens
status
over
forhandlingenre
med
berørte
tredj
ela.nde.
Rådet
drøftede
på
rådsmødet
(miljø)
den
4.
marts
1996
Kommissionens
forslag
til
ændring
af
Rådets
forordning
(KOM
(95)737),
som udsætter
gennemførelsen
af
importrestriktionerne
et å¡
frem
til
31.
decembe¡
1996
med
det formål
at udn¡te
tiden
til
at indgå
en
rammeaftale
om
internationale standarder.
Rådet
konkluderede,
-
at
der
var
behov
for
at
sætte
tempoet
i
forhandlingerne om brugen
af
hr¡mane
fangstmetoder
op,
-
at
Rådet snarest
skulle
tage
stilling
til
Komr''issionens ændringsforslag m.h-p.
at
opnå det
lovmæssige
grundlag for
at'
kr¡¡ne
opnå
en
rammeaftale
om
stenda¡der,
- at
Rådet sØttede hensigten
i
Kommissionens
forslag
om
at
forhandle
en
rottrmeaftale
med tredjelande
og uaderstregede
behovet
for,
at
disse forhandlinger
blev afsluttet
i
1996
for at
undgå et
importforbud,
som
ellers bliver
uundgåeligt.
-
at
Kommissionen
så
hurtigt
som
muligt
skulle præsentere et forhandlingsma.ndat
for
Rådet
med
angivelse af
præcise
tidsfrister.
2.
Fon¡ål
os
indhold
Kommissionens
henstilling skal
således
ses
som
opfølgning
på
Rådets
konklusioner
den
4.
ma¡ts
1996.
Henstillingen indeholder ønsket
orn
bemyndigelse
til
Det
Europæiske
F¿ellesskab
til
at
føre
forhandlingerne med
Canada,
USA
og
Rusland
og
eventuelt and¡e
interesserede
tredjelande
om
en
rammeaftale
om
standa¡der
for
human
fæIdefaagst,
og
at
pålægge
Kommissionen
at
føte forhandlingerne
på
Det
Europæiske Fællesskabs
vegrre
i
samråd med
et
særligt
udvalg,
der
udpeges
af Rådet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0020.png
77
tii
at
bistå
i
dette arbejde på grundiag
af
nogle
forhandlingsdirektiver,
der
udgør et
biiag
til
henstillingen.
Bilaget indeholder
følgende
t¡e
hovedelementer:
Målet
for forhandlingeüre,
nænnere
oplysninger
om
indholdet
i
den
planlagte
rammeaftale
samt
generelle
di¡ektiver:
fastlægge
sta¡da¡der
fo¡
human
fæidefangst
fo¡
f¿elder,
der er
beregnet
til
at
d¡æbe
eller
fange
vilde
pattedyr,
først
og
fremmest
de
arter,
der
er
optaget
i
den gældende
forordnings
bilag
I,
og
især
hvis
de
er
genstend
for
en
omfattende
ha_ndel.
Målet
med
den
planlagte
ra-mmeaftale
er
at
Indholdet
skal
bestå
i
betingelserne
for
gen''emførelsen
(certificeringsprocedurer,
kontrolbestemmelser
m.v.)
Adfærdsbetingede,
frsiologiske
og
t¡aumatiske
udvælgelseskriterier
og
indikatorer
i
tilknytning hertil
og
tærskler,
der
gør
det
muligt
at
vu¡dere
voldsgraden.
Endvidere
skal
indholdet bestå
i
en
tidsplaa
for
gennemf6relsen,
der
skal
afspejle
de
forskellige muligheder:
f.
in.likatoret
og
tærskler,
for hvilke der
allerede eksisterer
en
aftale,
2.
inrlikatorer,
som
der
er\
konsensus om,
men
for hvilke
der
ikke
har
kunnet
fastlægges
en tærskel på
grund
af
videnskabelig
usikkerhed
og
3.
indikatorer,
der
ikke
er
omfattet
af
en
aftale,
og
for
hvilke
det
er
nødvendigt
at
gennemføre
et
mere langsigtet videnskabeligt
arbejde.
Rammea-ftalen
skal
endvidere
gøre
det
nuligt
for
alle
interesse¡ede
tredjelande
at
tiltræde
aftalen.
De
eenerelle
direktiver
pålægger Kommissionen
at
sikre,
at
bestemmelse¡ne
i
den
planlagte
rammeaftale
er i
overenssternrnelse
med den
relevante
fællesskabslovgivning
og de
generelle
mål for
Fællesskabets
handels-
og
miljøpolitikker.
Endvidere
skal Kornmissionen
aflægge
beretning
til
Rådet
om
forløbet
af forhandlingerne.
3.
Konsekvenser
for
Danma¡k
Henstillingens
påvirker
4.
Høring
ikke
beskyttelsesniveauet
IovgivningsnæssigeellerøkonomiskekonsekvenserforDanmark.
og har ikke
direkte
Henstillingen
har
ikke
været
i
høring,
men
Grønlands
Hjemmestyre
er
blevet
til
Rådet
oe
Europa-Parlamentet
om
orienteret
om
indholdet
og
har ikke haft
bemærkninger.
Ad punlct
9
-
Meddelelse
fra Komnissionen
fællesskabsstrateg:i
til
nedsættelse
forbedring
af
brændstofdkonomien
KOM(95)
689
endelig udg.
1.
Status
en
af
personbilers
CO2-emission
og
Kommissionen
f¡emsendte
ovennævnte meddelelse
til
Rådet den
30.
ianua¡
1g96.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0021.png
18
En indledende d¡øftelse
af
meddeielsen
fandt
sted på rådsmødet
(miijø)
den 4. ma¡ts
1996.
Forslaget
ha¡
været forelagt
Folketingets Europaudvaig
den
1.
ma¡ts
19g6
til
orientering.
Formandskabet
konklusioner.
ha¡
sat
punktet
på
dagsordenen
m.h.p.
vedtagelse
af
Rådets
2.
Baeqrund
og
indhold
Direktiv
nr.
9UMllEØF
om
forr:r'ening
Êa
personbiler,
indeholder
en
forpligtelse for
Kommissionen
til
at
fremsætte
forslag
med
henblik
på
aú
begrænse
COz-emissionen
fra
personbiler.
r)
Kommissionen
har nu
udsendt
en meddelelse
om
en
EU-strategi
til
at
reducere
CO¿-
emissioner
Èa
personbiler
og
forbedre brændstoføkonomien. Meddelelsen indeholder
dels
en vurdering
af
de
tekniske muligheder
fo¡
at
reducere
COz-emissionen
fra
personbiler,
dels
en
gennemgang
af
forskellige
virkemidler
til
at
opnå
en
given
reduktion
i
praksis. Det
anføres
som
måIsætning, at mân
i
2OO5
bør
kunne
nå
frem
til
et gennemsnitligt
brændstofforbmg
på 5 y100
km
for
nye
benzindrewne
biler
og
4,5
U100
km
for
dieseld¡evne
biler.
Dette
svarer
til
en
COz-emission
på
120
g/km.
Denne
målsætning
har
tidligere
opnået
tilslutning
fra
12
medlemslande
og
Europa
Pa¡lernentet.
Måùsætningen
kan
ses
i
relation
til
det
ge''''emsnitlige forbrug
i
den
nuværende
bilpark,
som
angives at være 9,6
V100
km.
Virkemidlerne
inddeles
i
fiskale
vi¡kemidler
(differentiering af
købsafgift
eller
årlig
afg¡fr,
forøget
brændstofafgift)
og
ikke-fiskale
vi¡kemidler
(aftale
med
industrien,
øget
forskningsindsats,
mærkning
af
køretøjer). Med baggrund
i
en
vr¡¡dering
af
fordele
og
ulemper
af
de
forskellige
virkemidler, foreslår
Konmissionen,
at
den
fremtidige
strategi
baseres på følgende
fi¡e
elementer:
(-)
*
*
*
x
En
aftale med
bilindustrien og
importører
af
biler
om
en
forpligtelse
for
industrien
til
inden for
en
given
tidsremme
at
opfulde
et
nærmere fastsat mål
for
den
gennemsnitlige
COz-emission
fra
nye
biler.
Anvendelse
af
fiskale virkemidler
med
henblik
på
at
frem'ne salget
af
brændstoføkonomiske
biler.
Ivæ¡ksættelse
af
en
speciel
forskningsindsats
med
henblik
på
frernrne
af
udvikling
af brændstoføkonomiske
motorer.
Speciel
meerkning af
biler
med
hensyn
til
brændstofforbrug
og
COz-emission.
Vedrørende
aftalen med industrien fo¡estiller
Kommissionen
sig,
at
en
sådan
forhandles
af
Kommissionen på
baggrund
af et
oplæg
fra
Rådet.
Som
udgangspunkt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0022.png
19
udviklingen
forestiller
man sig
videre,
àt der
opstilles
delmål
rapporteringsprocedurer for
industrien.
forestiller
Kommissionen sig, at
en
25Vo
red:uktíon
af
COz-emissionen
fra
nye
biler
i
å,r
2005
i
fo¡hold
til
1990
vil
være
et
fornuftigt
udgangspu-nkt.
For
at
synliggøre
og
Vedrørende
de
fiskale
virkemidler
anfører Kommissionen,
at
den endelige
udform.ing
må
afuente den gennemgang
af
de
i
dag
anvendte afgiftssystemer,
som
Kommissionen
har igangsat.
Forhøjede
brændstofafgifter
skønnes
at
være nødvendig
som
supplement
til
andre
virkemidler,
men
udelukkes
som
eneste
virkemiddel.
Kommissionen
anmoder Rådet om
at
konfirmere
den foreslåede
strategi.
Kommissionens
dokument indeholder forskellige
informationer
af
teknisVøkonomisk
ka¡akter, hvo¡af
kan
nævnes:
traasportsektoren og
72Vo
af
den s"mlede
menneskeskabte
COz-emission.
Udslippet
'
fra personbiler forventes at være
forøget
med
20Vo
i
ar
2000
og
36Vo
i
ar
2010
(i
fo¡hold
til
1990), så-fremt
der
ikke
gribes
ind.
Den
gennemsnitlige
COz-emission
fra
nye
biler
faldt
indtil
midten
af
1980'erne, men
ha¡
siden
ligget nogenlunde konstant.
CO¿-emissionen
fra
personbiler udgør
ca.
50Vo
af
den
sâñlede
COz-emission
fre.
'.
Det
skøn''es,
at
forbedret
teknik
og
a¡rvendelse
af
lettere
materialer
vil
kun¡e
forbedre brændstoføkonomien med
omkring
407o.
Omkostningerne
forbundet
hermed
skønnes
at
være
i
størrelsesorden
1000-2000
ECU
pr.
bil.
B¡ændstofbesparelsen ved
en
såd¡',
¿end-ring
vil
medføre reducerede
udgifter
til
brændstof
i
bilens levetid på
ca.
3500
ECU.
Med en
gradvis forbedring
i
brændstoføkonomien
med
407a
i
peúoden
1996
til
2005, og
idet
der
tages
hensyn
til
forventet
udvikling
i
trafikarbejdet,
har ma.
beregnet,
at
COz-emissionen
i
2005
vil
være
forøget rned
4,9Vo
i
forhold
til
1990.
I
ar
2010
vil
COz-e¡nissionen
være reduceret med
6,97o.
3.
Konsekvenser
for Danmark
Meddelelsen
påvirker
ikke
beskyttelsesniveauet
og
mæssige
eller
øhonomiske konsekvenser
for Danmark.
4.
Hørine
har
ikke
direkte lovgivningsl
-
I
Meddelelsen
ha¡
været sendt
til
høring
hos berørte
ministerier
og
organisationer. Der
er
kun
modtaget få
reaktioner. Trafikministeríet
og
Handzlskømmeret
har
meddelt,
at
meddelelsen
ikke
giver
anledning
til
bemærkninger.
FDM
kan
tilsluüte
sig
Kommissionens
forslag
til
fremtidig
strategi.
Ogsâ,
Danmarks
Automobilforhandler
Forening
(DAÐ
set positivt
på
Kommissionens
forslag.
Man
fremhæver
dog,
at
anvendelse
af forskellige
bilafgifter
må
ses
i
sammenhæng,
og
henviser
til
branchens
forslag
til
ændring
af
bilafgifterne
i
Danmark
("Bilafgifter
2005").
NOAH
hilser
det
velkomment,
at
EU-Kommissionen
nu
tager
skridt
til
at
vilie
nedsætte
COz-forureningen
og
påskgnner,
at
der
iværksættes
foranstaltninger,
således
at
bilisterne
gradvis
vil
komme
til
at
betale
for
de omkostninger, de påfører
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0023.png
20
sammenhæng
fremført
en
række mulige
initiativer.
Vedrørende
fiskale instn¡menter
fremhæver
NOAH blandt
andet
en
forhøjelse
af benzinafgiften
med 2
kr.
pr
lite¡
om
å¡et
de
næste
10-15
ar,
afuikling
af
kørseisfradr aget
og,
indførelse
af
bompenge.
Man
advarer
mod
procedurer,
der
f6rer
tll
øget
anvendelse af
dieselbiler.
i
meddelelsen,
blandt
andet
med
henvisning
til
Kommissionens
modsat
vi¡kende
bestræbelser
på
at
udbygge
det
tra¡rseuropæiske
netværk.
Det
er
NOAH's
generelle opfattelse,
at
benzinøkonomiske
biler
og
teknologiske løsninger
kun
i
begrænset
omfang
vil
kr¡¡¡e
bidrage
til
en
sænkning
af
COz-emissionerne.
Det
er
lige
så
vigtigt
at
få
ænd¡et
bilisternes adfærd
og
at få
reduceret
det
samlede kørselsarbejde.
NOAII har
i
den
over
for seriøsiteten
omg'ivelserne.
Ma¡r
stilier
sig
lidt
tvivlende
Ad
punkt
lO
-
Forslae
til
Rådets
direkiv
om
ændrÍng
af
direkiv
g0Æ1918ØF
om
indesluútet
anvendelse
af
qenetisk modificerede milorooreâaism'er
I
KOM(95)
640
endelig
udgave.
1.
Status
Kommissionen fremsendte
den
10.
april
1996
oven¡ævnte
forslag
til
Rådet. Forslaget
er
frernsat med
hjernrnel
i
traltatens artikel
130
S
og
skal
derfor
behandles
efter
s¡'na¡bejdsprocedu¡en
i artikel
189
C.
Faktuelt grundrotat
er
tilsendt
Folketingets Europaudvalg
d.
13
juni
1996
.
Europa-Parl¡'nentet
har
endnu
ikke
afgivet
udtalelse.
Formandskabet
har
sat
punktet
på dagsordenen m.h.p. en
orienterende
d¡øftelse.
2.
FormåI
og
indhold
Forslaget
er
en
opfølgning
på
hvidbogen "Vækst,
konkurrenceewne,
beskæftigelse,
udfordringer
og
veje
ind
i
det
21.
arhund¡ede"
fra
1993.
()
forenkling
af
di¡ektiv
"Bioteknologi
og
hvidbogen
om
vækst,
konkr:¡renceevne
og
beskæftigelse
forberedelser
til
næste fase"
(KOM(94)
219
endelig
udgave)
fra
1.
juni
1994.
En
nere
detaljeret
besk¡ivelse
anbefalingerne
fra
Kornrnissionen om
tilpasning
og
90/2L9IEØF
fremgår
af
Kommissionens meddelelse
o¡n
-
af
Kommissionen
anfører,
at
baggrunden
for
forslaget
er
opsarnlet
videnskabelig viden
og
erfaring
gennem
de
sidste
ti å¡
om
tekniker
med
genetisk
modificerede
mikroorganisner
og
de
industrielle
anvendelser.
Forslagets
formål
er
uændtet
at
fastsætte
"fælles foranstaltninger
vedrørende
indesluttet
anvendelse
af
genetisk
modificerede
mikroorganisner
m.h.p.
beskyttelse
af
menneskers sundhed
og
miljøet".
Af
betragtningerne
fremgår,
at
forslaget
skal
ses
på
baggrund
af, at
Kommissionen
vurderer,
at
det
gældende
direktiv har
følgende
svagheder:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0024.png
2L
-
klassificeringssystemet
skønnes
ikke
at
være
på
linie
med
international
praksis,
- de
administrative
procedurer
og
notifikationsk¡av
sva¡er
ikke
til
den
reelle
risiko
ved
aktiwiteterne,
-
de
administrative
procedurer fo¡
visse
klasser
af
aktiviteter
er unødigt
restriktive,
-
vejiedningen
vedr.
de
nødvendige
indeslutnings- og kontrolforanstaltninger
utilstrækkelige,
f¡emsk¡idt.
er
-
der
er
ikke
mulighed
for
en hurtig
tilpasning
af
direktivet
til
de
tekniske
I
forhold
til
gældende
direktiv
skal
følgende
væsentlige
ændringsforslag
fremhæves:
Klassifikation:
Klassifikationen af
de
genteknologiske
aktiviteter
onstruktureres
ved
at
øge
antallet
af
risikoklasser.
Det
eksisterende
direktiv
opererer med
følgende
risikoklasser,
der vurderes
ud
fra
en
række veldefinerede
miljø-
og
sr¡ndhedsbaserede
kriterier.
Ilvis
k¡iterierne er
opfrldt,
klassificeres
org2nismen
i
gruppe
I
(i
lav
eller
ubetydelig risikogmppe).
Hvis kriterierne
ikke
er
opfftdt,
klassificeres
org¡
ni
spsn
(-
g¡uppe
II
(i
moderat
eller
høj
risikogruppe).
't
Forsiaget
opererer med følgende
fire
risikoklasser: klasse
1
(ingen/ubetydelig risiko),
klasse
2
(lav
risiko),
klasse 3
(moderat
risiko)
og
klasse
4
(høj
risiko).
Klassiñceringen
af
en
organisme
gennemføres
på baggr'nd
af
a',.førte
miljø-
og
su:rdhedsbaserede
kriterier
i
forslagets bilag
III,
men detaljerìngsgraden
af
de
opstillede
kriterier
er
en
del
lavere
end detaljeringsgraden
i
det
gældende
direktivs tilsva¡ende
bitag,
hvilket
indebærer, at
k¡iterierne
er
mind¡e
operationelle.
Der
foreligger p.t.
ikke
guidelines.
Administrativ
forenkline:
Den
arlministrative
procedr:re
i
forslaget
tilpasses
efter
aktivitetens
risikoklasse,
således
at
proceduren
lettes
fo¡
lave
risikoklasser.
Dette
indebærer,
-
at
alle
aktiviteter
klassificeret
i
klasse
1
kan
ivæ¡ksættes r:middelbart
efter
a¡rmeldelsen.
.
sagsbehandlingstiden
ved
førstegangsanmeldelser af
aktiviteter
i
klasse
2 nedsættes,
-.
fra
90
til
45
dage.
Efterfølgende
aktiviteter
i
klasse
2
kan
iværksættes
r¡midclelba¡(
)
efter
anmeldelsen,
-
sagsbehandlingstiden ved førstegangsanmeldelser
af
aktiviteter
i
klasse
B og
4
er
uforandret
90 dage, mens
den
for
efterfølgende
a.'meldelser nedsættes
fra
henholdsvis
60
og
90
dage
til
45
dage.
Hertil
kornrner,
at
der
ikke
længere kræves en eksplicit
skriftlig
godkendelse
af den
mest risikobetonede
aktivitet.
Endvidere
foreslås den
gæIdende
opdeling
for
aktiviteter
i
lille
og
stor skala
ophævet.
Dette
indebærer fælles
adrninistrativ
procedure
for
iværksættelse
af
forskning,
stor-
skalaforsøg
og
produktion.
Teknisk
tilpasnine:
I
det
gældende
direktiv kan
alle
bilag,
med undtagelse af
bilag
I
(anvendelsesområde),
ændres
ved revisionskomitéprocedure
(III
b). Med
henblik
på at
opnå
en
hurtigere
tilpasning
til
løbende
opståede
videnskabelige
og
tekniske
fremskridt
foreslås, at
også
bilag
1
ændres
ved
revisionskomitéprocedure.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0025.png
22
3.
Konsekvenser for
Danmark
kortere
tid til
sagsbehandlingen.
Den
reducerede
sagsbehandlingstid
og
myndighedernes
begrænsede
muligheder for
at
foretage en
forhårdsvurdering afvisse
af
de
aktiviteter,
der omfattes
af
forslaget, vu¡deres
at
ville
medfø¡e en
sænkelse
af
beskybtelsesaiveauet.
En
kompetencefordeling,
hvorefter
også
direktivets
anvendelsesområde
kan
ændres
ved
revisionskomitéprocedure,
vil
endvidere
gøre
det
vanskeligere
for Da''ma¡k
at
fastholde
det
nuværende
besk5rttelsesniveau,
idet
der
ved
komitéprocedure
vil
kunne
vedtages
undtagelser
og
revisioner,
der
udhuler
di¡ektivet.
Det
gældende
direktiv
er
et
minimr¡msdirektiv
med
hje"'"'elsgrundlag
i
artikel
1305.
Medlenslandene
ka''
derfor som
udgangspunkt
nationalt
fastsætte
et
højere
beskyttelsesniveau. Den
danske
genteknologilov
er
mere
restriktiv
end
det
gældende
direktiv,
men
Kommissionen
har
under
forhandlinger.'ne
ladet
skinne
igennem, at
f¡nrn¿¡'lç -
ved
en vedtagelse
af
di¡ektivforslaget
- ikke
fortsat
wil
kun¡e
fastsætte
Iængere
tidsÈister.
Beskl¡ttelsesniveau:
De
foreslåede
tidsfrister
viì
medføre,
at
myndighederne
får
,,)
Lovgivnins:
Forslaget
vil
ikke
medføre
ændringer
i
lov
om miljø
og
genteknologi.
Ændringerne
kan
geruremføres
ved
revision
af
gældende
bekendtgørelser
om
forskning,
import, transport
og
produktion.
Økonomi:
De
foreslåede
ændringer forventes
ikì<e
konsekvenser.
at få
di¡ekte
økonomiske
4.Ilørin.g
Forslaget
er
sendt
i
høring. Foreningen
af
Bioteknologiske
Industrier
i
Danmark
ha¡
løbende
været
orienteret
om
Kommissionens
forslag
til
ændring
af
det
gældende
direkúiv. Ud
fra
forholdene
i
Danma¡k
har
foreningen
ikke
set stør¡e
fordele
ved
de
af
Kom'nissionen
foreslåede
ændringer. Foreningen
har
tilkendegivet,
at
så
længe
lovgivningen
fungerer tilfredsstillende,
og
der
er
accept
fra
borgerne,
ønsker
foreningen ikke,direktiveendringer.
t'\
Ad
punlrt
11
-
Forslae
ti]
Rådets
henstilling
oln
hold
af
vilde
dyr
haver
KOM
(95) 619 endelig
udgave
i
zoologiske
Kommissionen fremsendte
den
23.
januar
1996
ovennævnte
forslag
til
Rådet.
Kommissionen
meddelte
samtidig,
at
den
som
fglge
af
nærhedsprincippet trækker
direktivforslag af
31.
juli
1991
om fastsættelse
af
mindstesta¡rdarder
for
dyrehold
i
zoologiske
haver
tilbage. Forslaget
er
baseret
på
traktatens
artikel
130
S
og
skal
derfor
behandles
efter
samarbejdsproceduren
i
ariikel
189 C.
1.
Status
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0026.png
23
Europa-Parlamentet
har
endnu
ikke
afgivet udtaielse.
Forslaget ha¡
v¿eret
drøftet
på rådsmøde
(miij6)
dsn
4.
marts
1996.
Folketingets Europaudvalg
er
ved Justitsministeriets
notat
af
15.
marts
1gg6
om
større
og væsentlige
EU-sager på
Justitsministeriets
område
blevet u:rderrettet
om
forslaget.
Forma¡rdskabet
ha¡
sat
punktet
på dagsordenen
m.h.p. at
opnå
politisk
enighed.
2.
Formål
og
indhold
Henstillingen,
som
ifølge
Kommissionen
ikke
er bindende
for
medlemsstaterne, har
til
formål
at
fastsætte visse
minimumsstanda¡der
for
medlemslandenes.
lovgivning
om
godkendelse
og
tilsyn
med
zoologiske
haver,
d5rrehold
i
zoologiske
haver,
personalets
uddannelse
og
sikkerhed
og
publikr:ms undervisning
og
sikkerhed.
den
foreliggende
tekst er
henstillingens
anvendelsesområde
blevet
defineret
som
:"alle permanente
anlæg,
hvor
levende
dyr
holdes med
henblik
på
udstilling
for
publi-
kum,
f.eks.
zoologiske samling;er, d¡rreparker,
safariparker,
fugleparker, delfinarier,
akvarier
og
specialsemlinger,
som
f.eks.
sommerfuglesa"'linger,
rnen
med
r:ldtagelse
af
cirkus
og
dyrehandlere
(kæledyr)". Denne undtagelse
af cirkus
og
dyrehandlere er
der
fra
dansk
side
blevet lagt vægt
på
under
de
hidtidige
forhanrttinger.
medlemslandene
skal
indfø¡e
godkendelses-
og
til-
synsordninger
med bestående
og
nye
zoologiske
haver.
Godkendelserne
skal
indeholde
specifikke
vilkår
og
skal
revideres med
jævne mellemrum. Forinden
godkendelse
meddeles,
skal
en
inspektion
foretages
af
eller
på
vegne
af
den
komperenre
myndighed
med
henblik
på
at
efberse
om
vilkå¡ene
er
opfyldt. såfremt
dette
ikke
er
tilfældet,
skal
haven
lulkes,
med
mindre
en prowisorisk
godkendelse udstedes,
hvori
det
fastslås, at
haven
inden
en
bestemt
dato
skal
sørge
for,
at vilkå,¡ene
opfuldes.
I
Henstillingen foreskriver,
at
(.:
.
..
Henstilìingens
bilag
opregner
meget
detaljeret,
hvilke
k¡av
i
lovgivniagen
medlenslandene
skal
stille
til
den
zoologiske
have
for,
at
haven
kan
opnå
en
godkendelse.
3.
Konsekvenser for
Danma¡k.
eller
økonomiske
konsekvenser
for
Danmark.
medlemsstaterne.
Henstillingen påvirker
ikke
beskyttelsesniveauet
og
har
ikke
lovgivningsmæssige
bindende
for
I
henhold
til
traktatens
a¡tikel
189
er
henstillinger
ikke
er
I
føIge
dyreværnslovens
g
17,
stk.
3,
må
zoologiske
haver,
dyreparker
og
ligrrende
ikke
oprettes
uden
politimesterens
tilladelse. Justitsministeren
kan
fastsætte
regler
om
indretning
og
drift
af
sådanne
virksomheder
og
om
tilsyn.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0027.png
q.l
Justitsministeriet
ha¡
ved bekendtgørelse
nr.
361
af23.
august
1g6?
fastsat regler
om
vilkår
for oprettelse,
drift
og
indretning
af
zoologiske
haver
og
om
kontrol.
Reglerne er
dog
ikke
så
detaljerede
som
i
det
foreslåede
bilag.
godkendelses-
og
tilsynsordninger,
for
det,
der
er
omfattet
af
dyreværnslovens
g
17,
stk.
3,
kan
henstillingen
i
væsentligt
omfa_ng
gennemføres
arlrninistrativt
i
dansk
ret.
Med hensyn
til
4.Hønng
Forslaget
har
været sendt
i
høring
hos
National
Komites
medl,e¡nm.er
og
har
været
drøftet
på
et
møde
i
komitéen den 8.
februar
1996.
Holdningen
på mødet
var
generelt
positiv.
,)
Ad
punk
12
. Forslag
til
Rådets
forordnins
om
fælles reEler
og
procedr¡rer
for
forsendelse
af visse
tyoer
affald
til
en
r¿ek]<e
lande.
der
ikke
er
nedlemmer
af
OECD
KOM(94)678
endelig
udgave
1.
Status
Kommissionen fremsendte
den
13.
er
fremsat
med
hjemnel
i
art.
113.
juni
1995
ovennævnte forsiag
til
Rådet. Forslaget
Formandskabet
situationsrapport.
har sat
punktet,
på
af
dagsordenen
m.h.p.
afgivelse
af
en
2.
Formål
oe
indhold
Forslaget
vedrører
alene
eksport
ikke-OECDlande.
grør'lt
affald
bestemt
til
nyttiggørelse
fra
EU
til
Forslaget
skal
ses
i
nær
sammenhæng
med
Rådets
forordning
nr.
25g/g3
om
over-
vågning
af
og
kontrol
med
overførsel
af atrald inden
for,
til
og
fra
Det
Europæiske
Fællesskab
(affaldsfororrlni¡gsa).
Affaldsforordningen
gennemfører dels Basel-konventionen
af
22.
rrarts
1g8g om
kon-
trol
med
grænseoverskridende
transpori
af
farligt
affald
og
bortskaffelsen
heraf,
dels
OECD's
beslutning
af
30.
ma¡ts
1992
om
kontrol
med
grænseoversk¡idende
over-
førsler af
affald
til
nyttiggørelse. Sidstnævnte
internationale
aftale,
der
nu
er
en
del
af
affaldsforordningen, henfører
affald
bestemt
til
nyttiggørelse
på en
grøn,
orange
og
rød
liste
med tilhørende forskellige kontrolprocedr:rer. (Grønt
affald -
ikke
k¡av
om
samtykke
forinden
overførsel;
ot¿rnge
affald
-
stiltiende
s"mtykke
forinden
overførsel
;
¡ødt
affald
-
skriftligt
samtykke
forinden
overførsel).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0028.png
94,
Eksport
af
affald
på den grønne
liste
er generelt
ikke omfattet
af
affaldsforordningen.
Imidlertid
er det
i
forordningens
art.
17
fastsat,
at
Kommissionen
skal
henvende sig
til
aile
ikke-oECDlande
for
at
underrette
dem om
den
grørlr*e
liste.
Kommissionen
skal
i
den forbindelse
anmode disse
lande
om
skriftligt
at
bek¡æfte,
at
affald
på
den
grønne
liste ikke
er
omfattet
af
kontrol
i
bestemmelseslandet,
og
at men
accepterer,
at
sådant
affald
kan
transporteres
uden
anvendelse affaìdsforordningens kontrolproce-
d'¡er.
I
benægtende
fald skal
ikke-oECDla¡det
angive,
hvilken
kontrolprocedure
man
i
stedet
k¡æver
anvendt.
Hvis
et
ikke-OECD-land
angiver,
at
det
k¡æver
én
af fororrlningens
kontrolprocedurer
anvendt
på en
eller
flere typer af
affald
på
den
gxønne
liste, beslutte¡
Ko¡nmissionen
-
efter
s¡'nråd
med det
pågældende
la¡d
og
efter
at
have
undenettet
medlemsstateme
-
hvilken
kontrolprocedure,
der skal
finde
anvendelse.
Den
seneste
beslutning
er
fra
den
20.
juli
1994
QA575|EF)
og
omfatter
15
ikke-OECDla¡de.
besva¡et Kom','issionens
he
vendelser (herunde¡ mindst 2 erindringsskrivelser) eller
ha¡
ladet
forstrâ,
at
de
ikke
ønsker
at
modtage
nogle
af
eller
slet
ingen former
af
affald
f¡a
den gr¿nne
liste.
affaldsforordningens
a-rt. 17,
stk.
t
har
udarbejdet
et forslag
til
Rådets
fe¡s¡rtning
om
fælles
regler
og
procedurer
for eksport
uf
grøot
affald
til
en
række
ikke-oECDJande.
En
række
ikke-oECD-lande
ha¡
imidlertid
ikke
Det
er på
baggrund
af
disse reaktioner,
at
Kommissionen
i
henhold
til
"rødlisteprocedu¡en"
(skriftligt
samtykke
fra
den
kornpetente myndighed
i
bestemmelseslandet)
skal
fi¡de
anvendelse over
for
de
ikke-
oEOD-lande,
son
ha¡
tilkendegivet,
at
de
ikke
ønsker
at
modtage
nogle
eller
slet
ingen
former for
grønt affald.
Kommissionen
foreslår,
at
Kommissionen
ha¡
som
begruadelse
for forslaget angivet, "at
en
ensidig
beslutning
fra
EF's
side
om
fuldstændigt
at
forbyde sådanne
forsendelser
ville
være
for uflexibel
og
påvirke
handlen negativt"
....
og
endvidere "Nogle lande,
som
har
tilkendegivet,
at
de.,
ikke
ønsker
at
modtage
affald
fra
den
grønne
liste,
er .måske
ikke
helt
kla¡e
ovl
ì
betydningen
af
deres
beslutning
for
de dele
af
deres
industrisektor, der
kan
ben¡rtte
sig
af
grønt
atrald
til
forarbejdning
og
yderligere
bearbejdning".
Endelig angiver
Kommissionen, at
forskellige definitioner
af affald kan
få
utilsigtede
konsekvenser,
hvis
et
materiale
ft
betragtes
som
affald
i
EU,
men
ikke
i
ikke-oECD-
lande.
Når
et ikke-oECD-land
ha¡
rnderrettet
EU
om,
at
der findes
et
importforbud
mod affald,
kan
dette forbud
i
realiteten
ko'nme
til
at
omfatte meget mere
end
oprindeligt
forudset
på
grund
af
EU's bredere
affaldsdefinition.
Kommissionen
ha¡
anført,
at
"rødlisteproceduren"
vil
få
samme
praktiske virkning
som
et eksportforbud,
da
eksport
ikke kan
frnde
sted, førend
der
foreligger
et
skriftligt
samtykke fra
bestemmelsesla¡det.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0029.png
26
For
ikke-OECDlande,
som
ikke
ha¡
svaret på
Kommissionens
henvendelse, foreslås
"rødlisteprocedu¡en" anvendt.
Herudover foresìås det,
at
eksport
ú
grør,i
affald
til
AVS-Iande kr:¡r
er
tilladt,
for
så
vidt
eksporten
ikke
er
forbudt
i
medfør af den
fierde AVS/EØF-konvention.
Komrnissionen
ha¡
endvidere
foreslået,
at
ændringer
af kontrolprocedurer
i
forhold
ikke-OECDlande
fremover skal kunne
ske
ved
komitéprocedure.
til
Endelig
foreslå¡
Komnissionen,
at
kontrolprocedr¡¡erne
skal
tages
op
til
wurdering
med
jævne mellemn¡rn
og
første gang
senest
den 31.
december
1996,
i
hvilken
forbindelse Kommissionen
i
øvrigt
skal
vu¡dere
erfaringerne med
EU's
eksport
af
orange
og
rødt
affald
til
nyttiggørelse.
Da¡mark
Forslaget
påvirker ikke
beskyttelsesniveauet
og
har
ikke
direkte
lovgivningsmæssige
3.
Konsekvenser
for
eller
økonomiske
konsekvense¡
for Danrna¡'k.
Greenpeace
opfordrer generelt
regeringen
til
at
a-Ê¿ise
forslaget
ud
fra
juridiske,
moralske
og
praktiske
synspunkter.
Greenpeace
ha¡ konk¡et
anført,
at
der er
uover-
ensstenrmelser
mellem
EU's
definition
af
farligt
affald
og
Basel-konventionens defirri-
tion.
Dette
indebærer efter
Greenpeace'
opfattelse,
at
8 affaldstyper,
som
er
opført på
den grøt''te
liste
i
affaldsforordningen,
er
farligt
atrald
i
henhold
til
Basel-
konventionen.
Dette
medfører bl.a.
at sådant
affald
vil
blive omfattet af det
netop ved-
tagrre
forbud mod eksport
af
farligt
affald
til
nyttiggørelse
til
ikke-OECDJa-nde.
Fo¡
det
andet er
der
17
Ê{rønne
affaldst¡per,
som
efter
Greenpeace's
opfattelse, er
omfattet
af
EU's
egen
liste
over
farligt
affald.
Genu
4.Høring
indingsindustrien
støtter
forslaget.
(r
Høringssvarene
ha¡
ikke
i
øvrigt indeholdt væsentlige indvendinger
mod
forslaget.
Ad
punkt
13
-
Meddelelse
til
Rådet
oe
Eurooa-Parlamentet
om
handel
oe
miljø
KOM
(96)54
endelig
udgave
l.Status
Kommissionen fremsendte
den
1.
marts
1996
ovennævnte meddelelse
til
Råde¡.
Meddelelsen
har
af udenrigsministeren været
forelagt
Folketingets Europaudvalg den
10-
juni
1996
til
orientering.
Formandskabet
ha¡
sat
punktet
på
dagsordenen
m.h.p.
en
orienterende
drøftelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0030.png
27
2.
Formål
oe
indhold
under
det
danske
formandskab
(1.
halvar
1993)
blev
der
på dansk
initiativ
vedtaget
en
rådsresolution (udenrigsministre), der bl.a. opfordrer Kommissionen
til
at
udarbejde en grønbog
om
handel
og
miljø.
Kommissionens
meddelelse
om
handel
og
miljø
kan
betragtes
som en opfølgrring
på ovennævnte
rådsresolution.
Meddelelsen
indeholder
kommissionens
synspunkter
på
hovedproblemstilingerne
inden for handel
og
miljø
s¡'"t
målsætninger
for
det
videre
arbejde
i internationale
fora,
herunder
specielt
i
WTOs
komite
for
handel
og
miljø.
Meddelelsen
indeholder
i
dsf þenkluds¡ende
afsnit
îøLgerde
þslrtninger:
-
Kommissionen
forpligtiger
sig
til
et
højt miljøbeskyttelsesniveau,
og
for et åbent,
retfærdigt
og
ikke-diskriminerende
multilateralt
handelssystem. Handels-
og
miljøpolitik
kan gensidigt
støtte
hinanden
til
gavn for
en
bæredygtig
udvikling. ,
l
-
Økonomiske
og
miljømæssige
resultater
er
ikke
nødvendigvis uforenelige.
Opnåelse
af
miljømæssige
fordele kan
i
nogle
tilfælde
medføre
yderligere
omkostninger
på
kort
sigt, men
de¡ er
en
la.ng
række muligheder for at vinde
på
begge
fronter
ved
udformningen
og
gennemførelsen
af
miljøpolitikker,
som
kan forbed¡e
ressourceudnSrttelsen,
konkurrenceevnen
og
beskæftigelsen.
Forskelle
i
miljøpolitikker
bør
ikke
føre
til,
at
der
indføres
told eller eksportafgifter
(såkalde
"eco-
duties")
som
et
rniddel
til
at
kompensere
for ornLostningerne
ved
at
indenlandske
industrier
pålægges
strengerer
miljøkrav
end
udenlandske
konku¡renter.
-
Grænseoversk¡idende
og
globale
miljøproblemer
løses
mest
internationale
og
multilaterale
aftaler.
-
Der bør tages
særligt
hensyn
effektivt
gennem
til
udviklingslandenes
specielle
situation
og
behov.
I
relation
til
arbejdet
i
WIO-komiteen
om hand.ei
og
miljø
bør
der
frem
konferencen først
og
fremmest
arbejdes på
resultater
ved¡ø¡ende:
til
Singapore-
I
.
r
handelsrestriktioner
i
multilaterale
miljøaft aler.
-
Nye
miljøpolitiske
-
Multilaterale
miljøaftaler.
Hvor
anvendelse af
handelspolitiske
virkemidle¡
findes
nødvendige bør
WlO-reglerne
r¡nder
klare
og
forudsigelige regier
tillade
brugen
af
instrunenter.
Forholdet mellem handelsregler
og
nye
miljøpolitiske instrumenter
skal
præciseres, så
instrrrrnsnter
så som
miljømærkning
(baseret på
livscyclus-princippet)
bliver
inddraget.
-
TVistbilæggelse.
Det
skal
undersøges,
hvordan der
bedst
sker
et
samarbejde
og
en
udveksling af ekspertviden
i
forbindelse
med
bilæggelse af
handels-
og
miljø-
relaterede
tvister.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0031.png
28
-
Handel
med
farlige
stofer.
Det skal
overvejes
at
lade
WTO oprette et
underretnings-
system
som
supplement
til
eksisterende
internationale instrumenter for
handel med
farlige
stoffer.
Herudover frnder Kommissionen at
en
række
and¡e
relevante problemstillinger, der
muligvis
k¡æver
en Iængere
tidsfrist
skal
behandles.
Det
gælder:
Produktionsprocesser
og
-metoder.
De gældende
GAT'I-regler forhindrer
kÌart,
at
et
enkeÌt land ensidigt
påIægger
et
a¡det
sine
standa¡der
genrlem
begrænsninger på
handelen med
va¡er,
til
hvis
fremstilling
der er
a¡vendt
bestemte processer
og
produktionsmetoder. Men
der er
behov
for
at
se
på spørgsmalet
om,
hvorledes
sådanne
regler
ka:r
anvendes,
nå,r
der er beviser
for, at
anvendelsen af
bestemte
processer
og
produktionsnetoder
i
en
stat forårsager
en
fa.ktisk
og
direkte
skade
på
miljøet
i
en
anden
stat eller
det globale
miljø.
I )
Økonomiske
instrumenter
og
handelsregler. Der
er behov
for
en
klarlægning
af,
om
de
gældende
regler for
grænseafgift,stilpasning
(Border
Tax
Ajustment)
er befordrende
for
det
mest effektive valg
af
afgiftsinstrumenter
(valget mellem
afgifter
på
varer eller
på
produltionsprocesser), herunder
hvorvidt afgifter
på
input i
produktionsprocessen
(f.eks
energiafgifter) kan
berettige
til
grænseafgiftstilpasninger.
3.
Konsekvenser
fo¡
Danmark
Meddelelsen
påvirker ikke
beskyttelsesniveauet
og
har
ikke
lovgivningsmæssige
eller
økonomiske konsekvenser
for
D¡nrn
a¡'k.
4.Hønne
Meddelelsen
ha¡
ikke
været i
h6ring
i
-.
I
Ad
pr¡nkt
14
-
Forslae
úil Rådets beslut¡aine om
markedsførine
af eenetisk
modificeret
majs
(Zea
mays
L.)
med
kombineret
modifikation
for
insekticide
egenskaber over
for
herbicidet
am-moniumslufosinat.
foemsat
i
henhold
til
Rådets
direktiv
9O/22OIEØF
om
udsætnins
i
miljøet
af senetisk
nodificerede
organismer.
KOM
(96)
endelig
udg.
1.
Status
Kommissionen har
den 22.
maj
1996
fremsendt forslag
til
Rådet
om
markedsføring
af
genetisk modificeret majs
med
insekticide
egenskaber,
frembragt
ved
Bt-endotoxin-
genet
og
øget tolerance over for
ul<¡udtsmidlet
(Basta).
"-moniumglufosinat
Baggrunden herfor er, at
et
forslag
om
markedsføring
af
genetisk modificeret majs
har
været behandlet
i
en
revisionskomité
i
april
måned
1996,
hvor
der
ikke
viste sig
kvalificeret
flertal
fo¡
forslaget.
I
henhold
til
direktiv
90/220t8ØF,
artikel
21
skal
Kommissionen
som følge
heraf straks
forelægge
Rådet et
forslag
til
de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0032.png
to
foranstaitninger,
der skal
træffes. Rådet
skal herefter
træffe
afgørelse
i
sagen
inden
3
måneder
fra
forelæggelsen.
Hvis
ikke
Rådet
har
t¡uffet
nogen afgøreise
inden
der¡ne
frist,
vedtages
det fremlagte forslag
af
Kommissionen.
Forsiaget
har
v¿eret
forelagt Foiketingets
Europaudvalg
den 2g.
marts
1gg6
orientering.
til
Formandskabet
ha¡
sat
punktet
på dagsordenen
m.h.p.
vedtagelse.
2.
Formal
og
indhold
Kommissionen
har ikke
foretagef ændringer
i
det
forslag,
som
Kommissionen
tidligere
har
fremlagt.
Forslaget
tillader
ma¡kedsføriag
af
genetisk modifice¡et majs
n.h.p.
ubegrænseú
brug, herunder
til
lermedsmidler
og
foder.
3.
Konsekvenser
for Danma¡k
Forslaget forventes
ikke
at påvirke besk¡rttelsesniveauet
og
har
ikke direkte
lovgivningsmæssige
eller
økonomiske
konsekvenser
for Da¡mark.
4.
Hørine
Nærværende
forslag
har
ikle
væ¡et
sendt
i
høring, men
den anrneldelse,
som
Iigger
grund for forslaget,
blev sendt
i
høring
i
sommeren
1gg5.
til
Ad punkt
15
-
.lEnd¡et
forslag
til
Rådets afgørelse
om
indgåelse
oå
Fællesskabets
vegne
af
konventionen
om
vurdering:
af
virlmingerne
på
niljøet
på tværs af landegrænser
(ESPOO-konventionen)
Kom(93)
131
endelig
udgave
1.
Status
Kommissionen
fremsendte
den
30.
ma¡ts
1993 ovennævnte
forslag
til
Rådet. Forslaget
er
fremsat
med
hjemmel
i
traktatens
artikel
130
S,
stk.
1
og 228,
stk.
1 og
2.
(
,)
Europa-
Parl¡mentet
ha¡
endnu
ikke afgivet
udtalelse.
Formandskabet
har
sat
punktet
på dagsordenen
m.h.p.
vedtagelse
af
forhandlingsmandat.
2. Formåù
og
indhold
Forslaget
ha¡
til
formål
at
bemyndige
Kommissionen
til
på FæIlesskabets vegne
at
ratificere
konventionen
om
vurdering
af
virkninger
på
miljøet
på
tværs
af
landegrænser (Espoo-konventionen).
Fæliesskabet
har
på
baggrund
af to
rådsafgørelser
deltaget
i
udarbejdelsen
konventionen
og
underskrevet
den
i
Espoo
den
25.
februar
1g91,
hvor
også
medlemsstaterne
underskrev.
af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0033.png
30
I
forbindelse
med
tiltrædelse
af
konventionen
afgives
en
kompetenceerklæring,
hvor
FæIlesskabets kompetence
dokumenteres m.h.t. det
gæIdende
WM-direktiv,
der
dækker
størsteparten
af
konventionens
område.
Konventionens
formåI er
at sik¡e
gennemførelse af
l'urderinger
af
virkninger
på
miljøet
(WM)
af
større
anlæg
og
projekter,
hvis
al<tiviteterne må
antages
at
have en
væsentlig
skadelig
virkning
på
miljøet
på
tværs af la.'degrænserne.
En
væsentlig
del
af konventionen
foreskriver
informationsudveksling
mellem
Ia:edene og
det
berørte lands
ret
til
ved
d¡øftelser
og
sarnråd med oprindelseslandeü
at
deltage
i
de
relevante vurderingsprocedurer,
herunder
både
screnningen
og selve
miljøkonsekvensvurderingen.
)
Miljøkonsekvensvurderingen
inì<lusive
reaktioner
og
indsigelser
fra
de
berørte
lande
skal tages
i
betragtning
forud for
den endelige
beslutning
om den pågældende
aktivitet.
en
rådserklæring erklærer medlemstaterne
at
ville
tage
skridt
tiì
at
deponere
ratifikationsinstrumentet
sna¡est
muligt
og
ikke
senere end 31.
marts
1997.
I
3-
Konsekvenser
for
Dan¡nark
Forslaget
påvirker ikke
beskyttelsesniveauet
og
har
ikke
direkte
lovgivningsmæssige
eller
økonorniske
konsekvenser
for
Da¡ma¡k.
4.Hørir.g
Forslaget
har ikke været
i
høúng.
Ad
ou¡Irt
16
-
Henstilling
m.h.p.
på
Rådets
afqørelse om
ELPs
delúagelse
i
forhandlinger
om
indgåelse
af
en
aftale
on
bevaring
af
smfüvaler
i
Middelhavet
og
Sortehavet
SEK (95)1401
endelig
udg.
1.
Status
Kommissionen
fremsendte
i
efterå¡et
1995
ovennævnte
henstilline
til
Rådet
.
Formandskabet
ha¡ sat punltet på
dagsordenen
m.h.p.
vedtagelse af
forhandlingsmandat.
2.
FormåI
og
indhold
Det
europæiske F¿ellesskaber
har
undertegnet Bonnkonventionen,
som
fastsætter,
at
konventionens
liste
II,
herunder
en
række
småhvalarter
der
også forekommer
i
Midclelhavet
og
Sortehavet.
Aftalen
skal
udgøre retsgrundlaget
for
en
fæIles
der
skal
indgås regionaie
aftaler
vedrørende
de
arter, der
er
omfattet af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0034.png
Ðt
bevaringspolitik
blandt de
iande,
der
er
beiiggende
udbredelsesområde.
i
de
forskellige småhvala¡ters
Kommissionen
henstiiling
g'iver
maldat
til,
at
Kommissionen
på
EU's
vegrre
kan
{eilase
ì
forhandlingerne
om
en sådan
afbale og
til
at
forhandle
pa
nu'"
vegne,
hvor
Fællesskabet er
kompetent,
men
i
sa'.råd
med
det udvalg,
Rådet
Àa¡
nedsat
i
henhold
til
traktatens
artikel
228,
stk.l.
Forhandlingsmandatet indebærer,
at
Komrnissionens
skal sikre,
at
aftalens
bestemmelser
og
foranstaltning
harmonerer
med
relev"nú
fællesskabslovgivning
og
med
målsætningerne
for
Fællesskabets
politik
på
miljøområdet,
at
Kommissionen
kan blive
kontraherende
part,
og
at
Kommíssionen
ska]
aflægge
rapport
til
Rådet
om
resultatet
af
forhandling"ro"
og
eventuelle
problemer, der
opståLn
u-uder
forhaadlingsforløbet.
3.
Konsekvenser
for Danma¡k
Forslaget
påvirker
ikke
beskyttelsessniveauet
og
ha
ikke
lovg.ivningsmæssige
eller
økonomiske konsekvenser
for
Danrnar.k.
..
4.Hønng
Henstillingen
har
ikke
været
i
lnørine.
KOM(95)
135
endelig
udg.
1.
Status
Kommissionen fremsendte
den
12.
april
1995 ovenn¿evnte
forslag
til
Rådet. Forslaget
er
fremsat
med
hjemmel
i
traktatens
artikel
180
s,
stk.
1
og
rÈd
derfor
behandies
efter s¡rnarbejdsproceduren
i
a¡tikel
18g
C.
(
Faktuelt
grundnotat
er
tilsendt
Folketingets Europaudvalg den
15.
august
1g95.
Rådet
tilsluttede
sig
en fælles holdning
december
1995.
I
til
forslaget
på
rådsmøde
(milj6)
¿sn
1g.
Forslaget
har
været
forelagt
Folketingets Europaudvalg den
2g. september 1gg5
orientering.
Europa-Parlamentet vedtog den
6.
holdning.
til
juni
1gg6
fem
ændringsforslag
til
Rådets
fælles
Formandskabet
har
sat
punktet
på
dagsordenen
m.h.p.
enderig vedtagelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0035.png
ao
2.
Formål
oe
indhold
EU's
miljøstøtteordning
(LIFE) fra maj
1992
udløber
til
31. december
1995.
Med
det
fremsatte
forsiag foreslås
en
forlængelse
af
det
eksisterende
LlFE-progr¡m
-
6sd
visse
justeringer
-
i
form
afen
anden
etape
fra
1.
januar
1996
til
31.
december
1ggg.
Det
overo¡dnede
sigte
med
LIFE
er
fortsat at
fremrne
udviklingen
og
ge.'''emførelsen
af
EU's
politik
og
regulering
på
natur-
og
miljøområdet,
som
bl.a. er
udmøntet
i
EU's
5.
Miljøhandlingsprogram,
ved
at
yde
finansiel støtte
til
en
række
såkaldte
aktionerþrojekter.
Med
EU-kommissionens
nye
forslag ligestilles
natrrr-
og
miljøsiden, hvorved
der
e¡
taget
hensyn
til
bl.a. Europaparl"mentets
udtalelse
i
forbindelse
ned
vedtagelsen
af
1995-budgettet,
hvor
Parlementet
ønskede
en
større
del
af
midlerne
anvendt
til
naturprojekter.
Forslaget
til
den
nye
LlFE-forordning
opdeles
i fire
hovedpunkter:
1.
2.
3.
4.
I
Naturbeskyttelse (implementering
af
Fugle- og
Habitatdirektiverne,
specielt
for at sik¡e områderne
i
NATTIRA
2OOO-netv¿erket)
(46
7o
af bevillingen).
Miljøbeskyttelse (bl.a. beskyttelse
af
kystområder,
reduktion
af industriaffald,
navnlig
giftigt
og
farligt
affald,
beskyttelse
af
va¡rl"'iljøet
og
renere teknologi)
(46
Vo
af
bevillingen).
Projekter udenfor
EU's
område
(5
7o
af
bevillingen).
Ledsageforanstaltninger
m.h.p.
at
evaluere støttede
projekter
samt
videreformidle
oplysninger
herom
(3
7o
af
beviilingen).
(-')
Rådets
f¿llss
þ6lrlning
er
der
indsat,
et
r"mmebeløb
på 450
mill
ecu
for
LIFE
s
2.
etape, men med en
tilføjelse
af
en
revisionsklausul
i
forordningen, der
indebærer,
at
Rådet
skal
se
på
ra"'mebeløbets størrelse
igen
i
1997
i
lyset
af
de
finansielle
perspektiver
s*nt
efterspørgslen
efter midlerne
i
LlFE-progra'nmet.
Danna¡k
Beskl¡ttelsesniveau:
Forslag
til
ændring
af
Rådets
forordning
forventes
at
kunne
medvirke
til at
forbed¡e
beskSrttelsesniveauet
i
Dan"'ark.
LlFE-forordningen
forventes
at
fremrne
integrering af
miljøhensynene
inden
for industriaktiviteter.
For
eksempel
vil
indsatsen
på
dette
område fremme
udvikling
og
alvendelse
af
nye
teknologier
og
aÞrøve
deres
bæredygtighed. Forslaget
sigter endvidere
mod
at
støtte
gennemf6relsen
af
blandt
andet
direktivet
om
bevaring
af naturtyper
samt
af
vilde
dyr
og
planter
(9214318ØF)
samt
gennemførelsen
af
det
europæiske
naturnet
"Natu¡a
3.
Konsekvenser
for
2000".
Lovsivnins:
Forslaget har ingen
lovgivningsmæssige
konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0036.png
Ðö
Økonomi: Forslaget
vil
ikke
i
sig
seiv
medfø¡e
økonomiske
udgifter
for
e¡nter,
kommuner, virksomheder
eller
borgere
og
skønnes
ikke
at have statsfina¡sielie
konsekvenser
for Danmark.
4.
Høring
Forslaget
ha¡
været sendt
til
høring
hos relevante
ministerier,
¡¡ntskommu¡ale
og
kommunale organisationer samt
andre
interesseorganisationer.
EF-specialudvaleet
vedr-
miljøsoørgsmål:
sagen
specialudvalget
den
12.
september
1g95.
ha¡
været
forelagt
for
EF-
E'ropa-Pa¡lamentet
vedtog
den
6.
juni
1996
fem ændringsforslag
þolrining,
som
púmært
består
i
præciseringer
af
de.ne
holrri;r,g.
til
Rådets
fælles
.
Hvad angår
budgetrammen
tager Europa-parlamentet
den foreslåede ramme
på
450
mill._ecu
til
eft'erretning,
idet
det anf6res,
at
parlarnentet wil revu¡ders
¡¡mms¡1
igsri
set
i
lyset
af
de
finansielle
perspektiver.
l
KOM(93)
423
endelig
udgave
KOM(95)
88
endelig udgave
1.
Status
Kom.nissionen
fremsendte
den
14.
september 19gB ovennævnte
forslag
til
Rådet.
Forslaget
er
fremsat
med
hjemmel
i
traktatens
artikel
180
s,
stt<.
1
ogi
skat
derfor
behandles
efter
s¡marbejdsproceduren
i
a¡tikel
lgg e.
Ksmrnissionen
har-efterføIgende
fremsendt
ovennmævnte
reviderede
forslag
til
Rådet.
Rådet
tilsluttede
sig
en
fælles
holdning
til
forslaget på rådsmøde
(-iljø)
d.Ir
28.
juni
1995.
Forslaget
ha¡
været forelagt
Folketingets Europaudvalg
den
B.
marts
1gg5
til
forhandlingsoplæg, samt den
B.
jl'ni
1994,
den
g. deõember
iSS+
og
den
16.
jnnì
1g95
til
orientering.
Enropa-Parl¡mentet
vedtog de.' 22.
maj
1996
31
ændringsforslag
holdning.
til
Rådets
fælles
For¡nandskabet
har
sat
punktet
på dagsordenen
m.h.p. endelig
vedtagelse-
2.FormåI
oe
indhold
Formålet med
direktivet
er
at
forebygge
eller, hvor
detbe
ikke
er
mr,ligt,
at
begrænse
emissioner
til
luft,
vand
og
jord
fra
de
al<tiviteter,
der
er
nævnt
i
direktivets
bilag
I,
for
at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0037.png
QA
opnå
et
højt
beskyttelsesnivea¿ ¡6¡
rniljøet
som
helhed
geùìem
a¡vendelse
afet
integreret
synspunkt
ved godkendelsen
¿[
enl¿sggs¡s.
Godkendelsesordningen
indebærer,
at
nærmere bestemte anlægstyper
sk¡l
forhå:rds-
godkendes.
Fristen for
anvendelsen
af direktivet
på
bestaende
anlæg
er
fastsat
til
11
ar
efter offentliggørelsen
af
di¡ektivet.
Meddelte
godkendelser
skal revurderes regelnæssigt.
,)
Godkendelsen udfærdiges
af
de
kompetente myndigheder
i
medlemslandene.
God-
kendelsen
skal
indeholde
alle
de
foranstaltninger,
der
er
nødvendige
for
at
opfulde
direktivets
mål
om
et
højt
beskyttelsesnive"o
¡o¡
miljøet som
helhed,
herunder
grænseværdier
for enissioner
til
vand,
lufr
og
jord,
især
for
stofer,
der
er
optaget
på et
særligt bilag
til
direktivet.
Disse grænseværdier
skal
baseres
på
de
resultater, der
k¡n
opnås
ved
anvendelse
af
de bedste
tilgængelige
teknikker.
Direktivet
indeholder
i
den
forbindelse
sn
þsnvisning
om
at
tage
hensyn
tii
lokale
miljøforhold
og
tekniske
overvejelser
ved
fastsættelsen
af
emissionsgrænseværdieme
samt
.o
¡s¡visning
til
behovet
for
beslqrttelse
nod
grænseoverskridende
forurening.
Fristen
for
gennemførelse af
di¡ektivet
er
3
å¡
fra
offentliggørelsen.
3.
Konsekvenser
for
Danma¡k
Beskl¡ttelsesniveau: Forslaget
Danmark.
vil
ikke
få
konsekvenser
for
miljøbesk¡rbtelsesniveauet
i
I-ovgivning: Det
centrale
punkt
i
di¡ektivet
er
indførelsen
af
en godkendelsesordning
til
en
integreret vurdering
af
udledninger
til
luft,
vand
og
jord
fr¿ s¡rnrng
anl¿sg.
þi¡sþtivs¿
rninds¡
om
den
eksisterende
danske
godkendelsesordning,
men indeholder
en
rælike
detaljerede
proceduremæssige
forskrifter,
der
nødvendi
ggør ændringer
¿f
milj6besþútel-
sesloven
og
de
bekendtggrelser, der
knytter
sþ
til
godkendelsesordningen.
Det drejer
sig
bl.a.
on
-
a
'')
-
-
-
-
miljøbeskyttelseslovens
princip
om
8-å¡s
retsbeskyttelse
af
en
godkendelse
efter vi¡ksomhedens etablering,
indførelse
afen
ny
regel
om
trruageu
revision
af godkendelser,
indførelse
af
hje'"mel
til
at
kræve
bestående
listevi¡ksomheder, der
ikke har
en
sernìet
godkendelse,
indkaldt
til
godkendelse,
hvis de
overbræder
EU's
mil-
jøkvalitetsnonner,
samt
indførelse af nye
regler
om
offentliggørelse
af ansøp.inger
om
godkendelse
for
at
give
offentligheden ret
til
at
kommentere
ansøgníngerne,
før
der
træffes
afgørelse.
afskafelse
afbegrebet "rammegodkendelser" ogde
dertil
hgrende
regler
ændring
af
Direktidorslagets
bestem:nelse
om,
at
alle
bestående
vi¡ksomheder
skal
v¿ere
eodkendt
inden
11
år fra
offentliggørelsen
vil
k¡æve
en
ændring
¿f
miìjøbeskybtelsesloven,
der
opererer med muligheden
for at
regulere
en bestående
virksomhed
med påbud,
hvis
den
ikke
kan
opnå
en godkendelse-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0038.png
Økonomi: Forslaget forventes
ikke
at
medføre
væsentìigt
forøg"d"
adminishative
omkostrringer
for
statslige
eller kom¡nunale myndigheder, da de
allerede idag varetager
lignende
opgaver
efter miljøbeskyttelsesloven.
Denne
vr:¡dering
forudsætter
ir¡ridlerbid,
at
Fællesskabet
a¡rerkender
de
principper for
godkendelse,
der
er anvendt
i
DFnr''ark
iûdtil
nu, idet
de
releva¡te
godkendelser, der er
neddelt
inden
forslagets
ik¡afttræden, i
modsat
fald
må
tages op
til
revurderìng.
Forslaget
forventes
ikke
at medføre
forøgede
udgifter
for
virksomhederne.
4.Hørine
Eu¡opa-Parlamentet
har
vedtaget
31 ændringsforslag
til
Rådets fælles
þsldning.
Heraf
ha¡'
Komrnissionen accepteret
g
ændringsforslag,
enten
i
deres
helhed
eller
det
principielle
indhold
i
forslaget.
Kornmissionen
har
accepteret følgende
ændringer
til
den
fælles
holdning:
-
s¡
mindÌs
præcisering
a:[
definitionen
af
"bedst tilgeengelig
udtuykket'þrincipielle"
fra
teksten,
teknik"
ved
at
fierne
i'r
-
-
-
-
-
en
tilføjelse
om
at mân
i
forbindelse
med ophør
af
al<tiviteter skal sik¡e nennesker
og
niljø
ikke
påføres
skade
princippet
i
en præcisering
ulder
d¡iftslederanwaret
om,
at indushiaktiviteter
ikke
må
give anledning
til
fare
for
menneskers
sundhed
eller
nogen
anden
væsentlig
forurening,
ansøgningskravene
om,
anlæggets
beliggenhed,
art
og
omfang,
en
tilføjelse
en
tilføjelse
til
at
de
også
ska,l
omfatte
oplysninger
om
ânsøglaingsk¡avene
om,
at
ansøgningen
skal
i¡deholde
en
ik}e-teknisk
sn"'menfafuring
af
de
øwige
oplysninger
i
ansggni¡gs¡,
en
ændring af revurderingsbestemmelsen,
som
bet¡rder,
at
myndighederne
senest
10
år efter
anlæggets
idriftsættelse
og
derefter
hvert
femte
a¡
skat revu¡dere vilkå¡ene
i
godkendelsen.
Godkendelser,
der
er revu¡de¡et
inden
for
de
første
10
ar
af
særlige
grunde,
skal ligeledes ajou¡føres
efter
5
år,
til
-
princippet
ændring
af
bestem"'elsen om offentlighedens
adgang
til
oplysninger,
inden
der
er
truffet
nogen afggrelse.
Forslaget
gar ud
på,
at
det tilføjes,
at
offentligheden udover a¡søgningen
om
godkendelse
eller
væsentlige
ændringer
skal
have
adgang
til
alle
relevante oplysninger
og
navn_Iig
V\M-analysen,
en
ænd¡ing
hvowed
tærsklen for
kera¡nikindustrien
beregnes
pr.
ovn
og
ikke
som
en
sarnlet
kapacitet
pr.
anlæg
og
i
et
forslag
til
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0039.png
Õtf
-
en
præcisering
om overfladebehandlingsanleeg,
hvorved
bra¡rchen afgrænses
til
forbruget
af oplØsningsmidler
og
ikke i forhold
til
forbrugskapaciteten.
i
forhold
ved¡ører
bl.a.
-
en
ændring
om fastsætteise
af
emissionsgrænseværdier på
basis
af
bedst tilgængelig
teknik
og de
dertil
hørende
betra
De
af
E'ropa-Pa¡larnentets ændringsforslag,
der
ikke er
accepteret
af
Kommissionen
-
-
indsættelse
af
en
ny
behaghing
om,
at
der
skal
rægges
vægt
på
fastsættelse
af
emissionsgrænseværdier
på
fællesskabsplan,
indsættelse
af
en
besþútelsesklausul
fo¡
medlemsstaterne
til
at
tuæffe stengere
beskJ¡ttelsesfora¡staltrringer
end de, der
er
foresk¡evet
i
direktivet,
og
til
at
udvide
til
a¡d¡e
kategorier
af
anlæg
og stoffer
eller
til
at
anvenãe
økonomiske
s¡nl<tionsmidler.
Den
fælles
holdning
er ikke
til
hinder for,
at
medlemsstaterne
anvender a:rd¡e
og
supplerende
inshrrmente¡
over
for forurenende
induski,
forslag
om
komitéprocedure
t5pe
I
f6¡
j¡dsqrnling
og
videreformidling af
data
over
de
vigtigste emissionskilder i
stedet
for
en
t5pe
IIf
a
-
procedure
inddragelse
af
Europa-Pa¡lernentet
i
beslutningsprocesserì
omkring
ændringer
direktiver,
som
der henvises
til
i
den
fæUs5
þstrtning,
)
-
-
-
i
de
listen
en
forhøjelse af
tærskelværdierne
for
jer:nstøberier,
metalgalv¡nisører
m.v.
og
mejerier
for
at
undgå,
at
små
og
mellemsto¡e
virksomheder
overbeb5z.des,
samt
udvidelse
af
i
bilag
Itr
overfl
adeaktive stoffer,
over
foru¡enende
stoffer med brom
og
bromforbindelser
semt
-
en
række redaktionelle ændringer.
(')
KOM
(94)
109
endelig
udgave
KOM
(95)
312
endelig
udgave
1.
Status
Komr''issionen
f¡emsendte den
20.
juti
rgg4
ovennævnte
forslag
til
Rådet. Fårslaget er
basereret på
traktatens
arbikel
180
s,
stk.
1 og
skar
således
behlndles efter
sama¡bejdsproceduren
i
artikel
18g
C.
Rådet
tilsluttede
sig
en
fælles
holdning
juni
1995.
til
forslaget
på rådsmøde
(miljø) den
22.
-
zB.
Forslaget
ha¡ været forelagt Folketingets
Europaudvalg
den
16.
forhandlingsoplæg.
juni
1gg5
til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0040.png
Europa-Parlamentet vedtog
den
22.
maj
1gg6
2s
ændringsforslag
hoidning.
til
Rådets fælies
Formandskabet
har
taget
punktet
på dagsordenen m.h.p. endelig vedtagelse.
2.
Fonnål
oe
indhold
Direktivforslaget,
der skai
ses
på
baggmnd
af
det
5.
miljøhandlingsprogram,
har
til
formal at tilvejebringe
en
fælles
ramme
for vurdering
og
styring
ai
lufrkvaliteten
i
fremtiden,
heru¡der
at
fastsætte
målsætninger
for
luftkvaliteten
i
Fællesskabet
ned
henblik
på
at
begrænse
eller
forhind¡e
skaderige
virkninger
på
miljøet
som
helhed
eller
på
menneskers
sundhed,
at
vu¡dere lu-ftkvaliteten
pã en
ensartet
måde,
at
stille
oplysninger
on
luftkvalitet
til
rådighed
for
offentlighedãn
og
at
beva¡e
luftkvaliteten,
nå,¡
den
er
god
og
forbedre
den,
nå¡
den
er ringe.
Med
henblik
herpå skal der
med
forslaget opstilles
luftkvalitetsmalsætninger
for
en
række stoffer, der herefter danner baggrund for
en
vu¡dering
af
luftkvaliblen
i
medlemsstaterne.
Disse
målsætninger
foreslås
primært fastsat
som
henholdsvis
grænseværdier
og
som
tærskelværdier for forureningsvarsel,
som
offentligheden
skal àplyses
om.
Medlemsstaterne skal
på
baggrund
af
vurderingen
af
luftkvaliteten
om
nødvendigt
udforme
og
gennemføre
fora¡staltni¡ger
og
planer
ned
henblik
på
at
bevare
eller
forbed¡e
luftkvaliteten.
Direktivforslaget har
karakter
afet ra"'medirektiv
og
indeholder
således
ikke
speciflkke
bestemmelser
for
de
enkelte
stof,[er
for
så
vidt
angår
kvalitetsmåIseetninger,
vurderingskriterier
og
målemetoder m. m.
3.
Konsekvenser for
Danmark
Beskyttelsesniveau:
Det
foreliggende
di¡ektivforslag
vurderes
ikke
i
sig selv
påvirke
beskyttelsesniveauet
i
Danmark.
at
i
)
Lovsivning:
Forslaget
vil
ikke
kræve
lovændring,
men
vil
sartmen med
de
efterfølgende specifikke forslag kunne
gennemføres
med
hjemmel
i
Miljøbeskyttelsesloven
ved
ændring af eksisterende
bekendtgørelser
samt
udstedelse
af
nye bekendtgørelser.
Økonomi: En
gennemførelse
af
direktivforslaget
skøn¡es at
have
statsfinansielle
konsekvenser
for Danmark
i
størrelsesordenen
B
mio.
k¡.
til
etablering
af
supplerende
måleudstyr' (mobile målestationer,
udskiÍtning
af
monitorer,
a¡rskaffelse af nye
m.v.,.
En
egentlig
beregning
afde
øgede
udgiÍter
he.¡¡der
omkostninger
for amter
og
kommuner
kan først
foretages,
når
de
ud$'ldende
direktiver
forãiigger,
idet
de
påkrævede
aktiviteter
vil
aftrænge af
niveauerne af
de
fastlagte
grãnseværdier
set
i
relation
til
de
faktiske luftforureningsniveauer
i
byerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0041.png
38
4.
Høríng
Eu¡opa-Pa¡la-rrentet har vedtaget
23
ændringsforslag
tii
Rådets fæiles
holdning.
Heraf forventes det, at
Kommissionen
helt
eller delvist
vil
acceptere
12
ændringsforsiag,
hvori
der bl.a. foreslås en
afl<ortning
af
medlemsstaternes
frister
for
at
f¡emsende
pl¡ner
for forbedring
af
luftkvaliteten,
samt
en
tilføjelse
af
et
afsait
med
foru¡enende stoffer,
som
skal
r:adersøges
i
en senere fase.
Europa-Pa¡lamentet
foreslåL¡
ligeledes
afkortning
af
fristerne
for
forelæggelse
af forslag
om benzen og
kuiilte.
r)
Ad
pu¡rkt 20
-
Fælles
holdning (EF)
nr.
3/96
fastlagt
af
Rådet
den
22.
december
1995
m.h.p. vedtagelse
af
Europa-Parlamentets
og:
Rådets
direktiv
om
ænd¡ing
af
direktiv
70l220l.8ØF
on
tilnærrnelse
af
medlemssúate¡rres
lov-
gi'ivning
om
foranstaltni¡ger
mod
lufff,oru¡ening
forårsaget af
udstødnings-
gas
fra
motorkøretój
er
KOM(94)
558
endelig
udgave
KOM(95)
540
endelig
udgave
1.
Status
Kommissionen fremsendte
den
19.
december
1994
ovennævnte
forslag
til
Rådet.
Forslaget
er
fremsat med
hjemmel
i
traktatens
a¡tikel
100
A
og
skal
såùedes
behandles
efber
proceduren
om
fælles
beslutningstagen
i artikel
189
B.
Faktuelt
grundnotat
er
tilsendt
Folketingets Europaudvalg
den
26.
maj
1995.
Rådet
tilsluttede
sig en fælles
holrìning
på rådsmødet den 18.
december
1995.
í)
Forslaget
ha¡
været
forelagt
Folketingets Europaudvalg
den
16.
forhandlingsopiæg
og
den
15.
december
1995
til
orientering.
Europa-Parler"entet
vedtog
d.
9.
maj
1996
tre
ændringsforslag
holdning.
juni
1995
til
til
Rådets
fælles
Formandskabet
har
sat
punktet
på dagsordenen m.h.p- endelig
vedtagelse.
2.
FormåI
oe
indhold
(fæIles
holdninÐ
Forslaget
tager sigte på
at rette
grænseværdierne
for
varebiler
ind
efter dem,
der
er
fastsat
for
personbiler
i
direktiv
94112,
idet hensigten
er,
at
bestemnelserne skal
være
lige
strenge
for alle
køretøjskategorier.
På
grund
af
de særlige forhold
der
gør
sig
gældende
for va¡ebiler
ved¡ørende transmissionsforhold,
karosseriform
o.I.
har
man,
ligesom
i
det
gæIdende
direktiv
(93/59),
inddelt
køretøjerne
i
3
vægtklasser.
De
foreslåede
grænseværdier
i
henhold
til
den fælles
holdning fremgår
af følgende
tabel:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0042.png
39
Enhed
glkm
Klasse
co
93/59
HC+NO,.
Partikler
(kun
diesel)
Forslagl
0,5/0,7
0,6/L,0
0,7/7,2
93/59
o,74
0,19
0,25
Forslagl
2,2/r,0
4,0/7,25
5,0t7,5
93/59
0,97
1,1
Forslag
0,08
I
II
I .t,
5,r7
0,t2
o,t7
6,90
DBenzi¡¡./Diesel
ÏI
t,7
De nye
grænseværdier foreslås
indført
ved typegodkendelse
fra
1.
oktober
LggT
for
klasse
I
og
1.
januar
1998
for
klasse
II
og
IIL
FoT
første
registrering
er
de
tilsva¡ende
datoer
1.
oktober
7997
og
1.
oktober
1gg8.
Det
foreslås dog,
at
motorsvage køretøjer
(effekumasseforhold
r:¡der
30
kwt
og
tophastighed
under
iso
k-/hl,
der
er
typegãd-
kendt,
før
forslaget træder i
k¡aft,
kan registreres
indtil
1.
oktober
19gB
for
klasse
I
og
1.
oktober
1999
for
klasse
II
og
III.
Det
er
endvide¡e
foreslået,
at
man
ligesom
i
dã
tidligere
direktive¡
for
dieselmotorer
med
direkte indsprøjtning
accepterer
ca.
B\vo
højere grænseværdier
for
HC+NO, og
L5-25Vo
højere g¡ænseværdier
for partikler
-
indtil
30.
september
1999.
Forslaget
gør
det
muligt
at
anvende
afgiftslettelser
fo¡ at
fremme en
hurtigere
ud-
bredelse
ar
køretøjer,
der
opfrlder de
foreslåede
grænseværdier.
Der
er
anvendt
samme
fomulering
som
i
personbilsdirektivet,
hvilket
indebærer,
at
eventuelle
af-
giftslettelser
skal
være lavere
end
ekstraomkostningerne
ved
at
opfrlde
de
nye
grænseværdier.
Det
indgar
i
forslaget, at
Kommissionen
inden
80.
juni
19g6
skal
fremsætte forslag
om
en
yderligere
skærpelse af grænseværdierne
med
virkning
fra
år
2000.
Kommissionen
skal
i
den forbindelse
følge de sarnme
retningslinier,
som
er
fastlagt for
personbiler
i..',..
direktiv 9412.
BeskYttelsesniveau:
Forsìaget
vil
medføre
en forbedring
af
beskyttelsesniveauet
Danmark,
idet
der fo¡ventes
en
begrænsning
af
udslippet
af
farlige
stoffer.
3.
Konsekvenser
for
Danmark
i
Lovg:ivnins: Forslaget medfører
ikke
lovgivningsmæssige konsekvenser
for
Danmark.
De
nye
regler
kan
indføres
via
en ændring af
Færdselsstyrelsens
bekendtgørelse
om
detailforskrifter
for
køretøjer.
Økonomi: Der
foreligger ikke
detaljerede
vurderinger af
de
økonomiske konsekvenser
af
de foreslåede
normer,
men
da udgangspunktet
er at
bringe normerne på
linie
med
de
normer, der allerede
er
vedtaget for personbiler
med
ikrafttrædelse
1.
januar
lgg?,
skønner
Miljøstyrelsen,
at
man
kan
regne
med stigninger
i
produktionsprisen
i
samme
størrelseso¡den
som
for
personbilerne, d.v.s. ca. 2.000
kl.
pr.
køretøj.
Da
det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0043.png
40
årlige
salg af
va¡ebiler
med
totalvægt
r¡nder
8.500
kg
udgør
omkring
20.000 enheder,
kan
skønsmæssigt
regnes
med en samfundsmæssig
omkostning på
op
mod
40
mio.
k¡.
pr.
år.
Forslaget forventes
ikke
at
have
væsentlige
økonomiske
konsekvenser
for
stat,
amter
og
kommuner.
4.Hørine
Er¡¡opa-Pa¡lamentet
har
vedtaget 3 ændringsforslag
til
Rådets
fælles
holrlning.
De to
af
ændringsforslagene
er
alene
redaktionelle ændringer.
Det
tredie
ændringiforslag
går
ud
på
at ferne
den
fo¡eslåede
dispensation
for
ikrafttrædelsestidspunktet
for
motorsvage
køretøjef,
(effekumasseforhold
under
g0
kwt
og
tophastighed
under
180
kmÆr).
Kommissionen
har
tilkendegivet, den
ka-n
acceptere
Europa-parlamentets
forslag.
Ad
punkt
21
-
Ko¡mmissionens
ændrede
froslag:til
Rådets
direktiv
om
bortskaffels"
rf
poly.hlorbiphenvl""
(PCB)
og
polvchlo"t.ipheo*r1""
(pcr).
KOM
(88) 559
KOM
(91)
373
1-
Status
Kor"missionen
fremsendte den
3.
november
1988
ovennævnte
forslag
til
Rådet.
I(omrnis5ie¡sn
fremsendte
i
oktober
1991
et
revideret forslae
til
Rådet
baseret oå
traktatens
artikel
100Aog
113.
Rådet
tilsluttede
sig
en
fælles
holrlning
til
forslaget (formelt
fastlagt
d. 22. november
1995)
baseret
på
traktatens
a¡tikel
130
s,
stk
1,
hvilket
indebærer,
at
forslaget skal
behandles
efter
proceduren om fælles
beslutningstagen
i artikel
18g
C.
í')
Forslaget
til
fælles
holdning har været forelagt Folketingets
Er:ropaudvalg
den
oktober
1994
til
forhandlingsoplæg.
Europa-Parlamentet vedtog
den
22.
maj
19g6
tre
ændringsforslag
hoidning.
B.
til
Rådets fælles
Forma¡rdskabet
ha¡
sat
punktet
på
dagsordenen m.h.p. endelig
vedtagelse.
2.
Fonnål
og
indhold
Den
vedtag'ne
fæIles
holdning fastsætter regler for bortskaffelse af
pcB
og
pcr
og
af
apparater eller
genstande, der
er forurenet
med
PCB
med
henblik
på at mindske
den
risiko
PCB
indebærer
for sundhed
og
miljø.
Forslaget
erstatter
det
gældende
direkÈiv på
området
utilstrækkelig
som
føIge
af den
tekniske
udvikling.
(7
6/41B/F,ØF), som
har
vist
sig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1475783_0044.png
'11
Medlemsstaterne skal efter forslaget forbyde
ukontrolleret
bortskaffelse
afpCB, brugt
PCB
og
apparater,
der
indeholder
pcB.
Det skal
endvid.ere
forbydes,
at
blande
affald,
der indeholder
PCB,
med
andet
affald inden
affar.det
afleveres
i
et
bortskafielsesanlæg.
Herudoverskal afbrænding
af
pcB
på
havet
forbydes,
og
medlemsstaterne skal
forbyde både
eksport
til
o!
import
fia
tredjerande,
som
har
egrrede
anlæg
til
bortskafferse
afpcB,
brugt
pcB
og
apparater,
der indeholde¡
pcB.
Tilpasning
af
direktivets
bilag sker
i
overensstemmelse
med
komitéprocedure
IIb.
3.
Forslagets
konsekvenser
for
Danmark
Forslaget
påvirker ikke
besk¡rttelsesniveauet
i
Danma¡k
og
skønnes
ikke
at
have
lovgivningsmæssige
eller
økonomiske
konsekvenser
for
D",, ¿¡.¡.
-
4.]Ërøring
Eurooa-Parlamentet har vedtaget
følgende 3
ændringsforslag
til
den fælles
hot¿,,;r,g,
og
Kommissionen
ha¡
afuist
dem
alle:
1.
Der
afsættes
midler
f
)
specielt metoder,
der omfatter bal<teriel bionedbrydning.
til
forskning
i
andre
netoder
til
bortskaffelse af
pcB
og
pcr,
2' Den
øverste
grænse
for
indholdet
afPCB i
regenereret
olie nedsættes
-
i
lyset
afden
tekniske
udvikling
-
fra
50
ppm
til
20
ppm.
3.
Medlemsstaterne
sikrer,
at overholdelsen
af
bestenmelserne
om
bortskaffelse
PCB
og
apparater
indeholdende
pcB
overvåges,
og
at
"overtrædelse
af
eftertrykkeligt.
heraf
straffes
lr