Europaudvalget 1997-98 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 648
Offentligt
1464714_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 648)
indre marked
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 318
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor
1
400.C.2-0 N.111. september
1998
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. september 1998 - dagsordenspunkt rådsmøde (Indre Marked)
den 24. september 1998 - fremsendes vedlagt Erhvervsministeriets notat over punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmødet.
Notat til Folketingets Europaudvalg
vedrørende Rådsmøde (Indre Marked) den 24.
september 1998
1.
2.
3.
Handlingsplan for Det Indre Marked
BEST-projektet
Reform for EU-forsendelsesordningen
4. Parallelimport og varemærkerettigheder - konsekvensen af domstolens afgørelse i sag C-335/96 (Silhouette)
5.
6.
Kommissionens meddelelse om EF-patentet
Forslag om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser
7. Kommissionens meddelelse om lovpligtig revision af regnskaber i Den Europæiske Union
8.
Forslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning for så vidt angår
markedsføring i Østrig, Finland og Sverige af gødning der indeholder cadmium
9.
Endelig vedtagelse af forslag til direktiv om retlig beskyttelse af mønstre
1.Handlingsplan for Det Indre Marked CSE(97)1 final af
4. juni 1997
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen vedtog den 30. april 1997 en handlingsplan til effektivisering af det indre marked. Handlingsplanen blev
præsenteret ved rådets møde (ECOFIN) den 12. maj 1997. Derefter blev den behandlet i rådet (indre marked) den 21.
maj 1997 og godkendt af Det europæiske Råd i Amsterdam den 16.-17. juni 1997. Gennemførslen af indsatsområderne i
handlingsplanen blev drøftet af rådet (indre marked) den 18. maj 1998.
Formålet med handlingsplanen er at forbedre gennemførslen af effektiviteten af det indre marked. Handlingsplanen skal
gennemføres i tre faser. Ved godkendelsen af handlingsplanen forpligtede Det europæiske Råd sig til i videst muligt
omfang at gennemføre fase 1 i handlingsplanen senest den 31. december 1998.
Handlingsplanen indeholder forslag til aktiviteter på fire strategiske områder (aktiviteter, som indgår i 1. fase, er
markeret med kursiv):
1)
Effektive regler:
- Sikre effektiv og hurtig gennemførsel og håndhævelse af eksisterende EU-regler for det indre marked.
-
Etablere koordinationscentre og kontaktpunkter i hver medlemsstat, som skal behandle problemer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0002.png
fra henholdsvis andre medlemsstater og Kommissionen henholdsvis erhvervslivet og borgere.
- Give virksomhederne bedre adgang til oplysninger via internettet.
-Fortsætte regelforenklingen og lettelse af administrative byrder (SLIM-projektet). Herunder etablere et europæisk
virksomhedspanel, som skal vurdere nye lovgivningsinitiativer.
- Forbedre eksisterende regler, bl.a. vedrørende offentligt udbud og indkøb, gensidig anerkendelse,
standardisering, CE-mærkning, byggeprodukter, transitregler samt relationen mellem indre markeds-politik og miljøet.
2)
Markedsforvridninger:
- Fjerne skattebarrierer og konkurrenceforvridninger ved unfair skatteregler, bl.a. gennem etablering af et
adfærdskodeks til bekæmpelse af skadelig skattekonkurrence, fjernelse af forvridninger vedrørende skat af
kapitalindkomster, fjernelse af skattebarrierer ved grænseoverskridende aktiviteter.
-Modernisere momsreglerne samt etablering af et momssystem baseret på oprindelseslandet.
- Indføre minimumsafgifter på alle energiprodukter.
-Stramme anvendelsen af konkurrencereglerne som følge af stigende statsstøtte særligt i de rige EU-lande samt
som følge af, at regional statsstøtte og strukturfondstøtte har medført flytning af arbejdspladser mellem regioner i EU.
3)
Sektormæssige barrierer for markedsintegration:
- Fjerne barrierer på markederne for tjenesteydelser, bl.a. vedrørende finansielle serviceydelser, el- og
gasforsyning, telekommunikation mv.
-
Sikring af grænseoverskridende virksomhedsaktiviteter gennem bl.a. selskabslovgivningen.
- Forslag vedrørende anvendelsen af ny teknologi, herunder elektronisk handel og beskyttelse af
bioteknologiske innovationer.
4)
Det Indre Marked i forhold til borgerne:
-Fjerne personkontrollen ved grænserne inden for EU.
- Forbedre mulighederne for ophold i andre medlemslande.
-
Beskytte arbejdstageres rettigheder.
- Styrke arbejdskraftens bevægelighed inden for EU gennem en række forslag, herunder f.eks. forbedring af
pensionsmulighederne og andre sociale foranstaltninger samt bedre information om jobmuligheder.
- Bedre beskyttelse af forbrugernes rettigheder samt beskyttelse af sundheden og miljøet.
-
Etablere en permanent dialog med borgerne med henblik på at give information og rådgivning om
rettigheder og muligheder i Det indre Marked.
Handlingsplanen indeholder desuden en international dimension, der vedrører udvidelsen af EU og EUs rolle i en række
internationale fora, herunder specielt de internationale standardiseringsorganisationer.
Handlingsplanens første fase omfatter det første strategiske mål samt følgende aktiviteter fra de tre andre strategiske mål:
rettidig liberalisering af telekommunikation, liberalisering af gasmarkedet, dialog med borgerne, meddelelse om Det
indre Marked og Miljø, hvidbog om sektorer undtaget fra arbejdstidsdirektivet, forbedret anvendelse af
beskæftigelsesdatabasen EURES og høring af arbejdsmarkedets parter om oplysning og høring af arbejdstagere på
nationalt plan.
Danmark har den 1. oktober 1997 i et brev til Kommissionen vedrørende handlingsplanens 1. strategiske mål oplyst en
tidsplan for implementeringen af retsakter. Desuden oplystes, at Erhvervsfremme Styrelsen er udpeget som dansk
kontaktpunkt og koordinationscenter.
På bl.a. dansk initiativ har Kommissionen udarbejdet en rapport om standardisering, som blev præsenteret på rådsmødet
(indre marked) den 18. maj 1998. Rådet vedtog her konklusioner, hvori det blev understreget, at standardiseringsarbejdet
skal fortsættes. Standardisering er på den foreløbige dagsorden for det følgende rådsmøde (indre marked) den 9.
november 1998, hvor Kommissionen vil præsentere en statusrapport.
På det kommende rådsmødet forventes Kommissionen at afgive en situationsrapport på handlingsplanens gennemførsel.
Endvidere lægger det østrigske formandsskab op til rådskonklusioner på området. Rådskonklusionerne indeholder en
opfordring til medlemsstaterne om at gennemføre reglerne om det indre marked, og at overholde tidsfristerne i
forbindelse med handlingsplanen, samt at sikre en effektiv gennemførsel af ordninger for håndhævelse og
problemløsning.
2.
Gældende dansk ret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0003.png
Handlingsplanen berører ikke i sig selv dansk lovgivning.
3.
Høring
For høringssvar vedrørende Handlingsplanen for det indre marked henvises til aktuelt notat af 13. maj 1997 oversendt til
Europaudvalget den 14. maj 1997.
4.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Handlingsplanen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Handlingsplanen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
6.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har tidligere været forelagt Europaudvalget den 22. november 1996, den 7. marts 1997, den 18. april 1997, den 9.
maj 1997, den
16. maj 1997, den 21. november 1997, den 27. marts 1998 og den 15. maj 1998.
Notater om sagen er sendt til udvalget til orientering henholdsvis den 15. november 1996, den 29. februar 1997, den 11.
april 1997, den 30. april 1997, den 14. maj 1997, den 14. november 1997, den
24. marts 1998 og den 7. maj 1998. Handlingsplan er oversendt til Europaudvalget den 12. juni 1997.
2."Business Environment Simplification Task Force" (BEST)
1.
Baggrund og indhold
EU-kommissær Christos Papoutsis nedsatte i efteråret 1997 en "Business Environment Simplification Task
Force" (BEST) med det formål at få konkrete forslag og anbefalinger til at forbedre kvaliteten af den europæiske
lovgivning og reducere unødvendige administrative byrder, der hæmmer erhvervslivets (især små og mellemstore
virksomheders) udvikling. Nedsættelsen af Task Forcen skete på baggrund af en opfordring fra Det Europæiske Råds
møde i Amsterdam den 16. og 17. juni 1997.
Arbejdet i Task Forcen er afsluttet med en rapport, der blev afleveres til Kommissionen den 6. maj 1998 og fremlagt på
Det Europæiske Råds møde i Cardiff i juni 1998.
Task Forcen har beskæftige sig med følgende emner:
-
-
-
-
-
Ansatte og arbejdsforhold
Finansiering
Uddannelse og træning
Forskning og innovation
Offentlig regulering og administration
Kommissionen er ved at udarbejde forslag til en handlingsplan til opfølgning på Task Forcens anbefalinger mv., men der
er endnu ikke modtaget materiale eller andre oplysninger herom.
2.
Gældende dansk ret
Task Forcens rapport har ingen umiddelbar indflydelse på gældende dansk ret, men den indeholder forslag og
anbefalinger til videre initiativer på såvel EU-niveau som nationalt niveau.
3.
Høring
Rapporten er sendt til medlemmerne af Erhvervsministeriets Brainstormpanel, der afsluttede et lignende arbejde i
Danmark i marts 1998. I panelet sad udover erhvervsfolk og forskere repræsentanter fra en række erhvervsorganisationer
- DI, Håndværksrådet, Dansk Handel & Service, Det danske Handelskammer samt Dansk Metal/CO-industri.
Brainstormpanelet blev under arbejdet holdt orienteret om Task Forcens overvejelser af det danske medlem af Task
Forcen, direktør Bjørn Meier.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0004.png
Panelet så meget positivt på BEST initiativet. Der er ikke modtaget reaktioner fra panelmedlemmerne efter
fremsendelsen af BEST-rapporten.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Task Forcens arbejde og rapport har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, men eventuel
gennemførelse af Task Forcens forslag og anbefalinger kan resultere i ændringer i såvel EU-regulering som dansk
lovgivning. Konsekvenserne vil kunne vurderes nærmere, når Kommissionens forslag til handlingsplan og
gennemførelsen heraf foreligger.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med Task Forcens arbejde har været at stille konkrete forslag og anbefalinger til regelforenklinger,
administrative lettelser mv., der kan lette virksomhedernes dagligdag. Lettelse af virksomhedernes administrative byrder
bidrager til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og dermed mulighederne for fortsat jobskabelse mv.
6.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har været forelagt i Folketingets Europaudvalg den 30. april 1998 i forbindelse med rådsmødet (Industri) den 7.
maj 1998 og den
12. maj 1998 i forbindelse med rådsmødet (Indre Marked) den 18. maj 1998.
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2913/92 om
indførelse af en EF-toldkodeks (forsendelse), KOM(97)472, og ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2313/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (forsendelse), KOM(1998)428
1.
Baggrund
På baggrund af, at der i de seneste år er konstateret stigende problemer med svig inden for forsendelsessystemet (falske
dokumenter og stempler, forsvundne varer mv.) vedtog Kommissionen den 30. april 1997 en handlingsplan for reform af
systemet. Som led i denne reform fremsatte Kommissionen den 28. september 1997 forslag til ændringer af EF-
toldkodeksens bestemmelser om forsendelse, KOM(97)472. Grundnotat om forslaget blev fremsendt til Europaudvalget
den 13. november 1997.
Europa-Parlamentet afgav den 13. maj 1998 sin udtalelse efter førstebehandlingen af Kommissionens forslag. Udtalelsen
indeholder syv ændringsforslag.
Kommissionen har i et ændret forslag, KOM(1998)428, accepteret fem af Parlamentets ændringsforslag og forkastet to.
2.
2.
Indholdet af Kommissionens oprindelige forslag, KOM(97)
472
Kommissionen mener, at det vil skabe et mere klart og lettere forståeligt regelsæt, hvis der i selve toldkodeksen alene
fastsættes de helt overordnede principper for forsendelsen, mens alle mere detaljerede regler og kriterier fastsættes i
gennemførelsesbestemmelserne. Derfor foreslås en del bestemmelser overflyttet fra kodeksen til fastsættelse i
gennemførelsesbestemmelserne. Endvidere indeholder forslaget nogle forslag til præciseringer af begreber.
De foreslåede ændringer af toldkodeksens artikel 91, stk. 2 og artikel 92 er i henhold til Kommissionen præciseringer,
der er nødvendige, for at forsendelsesproceduren kan fungere tilfredsstillende. I artikel 91, stk. 1 præciseres
anvendelsesområdet for fællesskabsforsendelse og i artikel 92 begrebet afslutning af proceduren.
Forslaget til ændring af artikel 94, stk. 2 sidestiller forsendelse ad søvejen med forsendelse ad landevejen for så vidt
angår bestemmelserne om sikkerhedsstillelse og proceduren for opnåelse af fritagelse herfor.
De gældende regler for fritagelse for sikkerhedsstillelse fremgår af toldkodeksens artikel 95. Forslaget om ændring af
artikel 95 er en konsekvens af de ændringer, som Kommissionen har foreslået i gennemførelsesbestemmelserne, hvor
sikkerheden fremover skal tilpasses den erhvervsdrivendes forhold og kan medføre, at erhvervsdrivende helt kan undgå
at stille sikkerhed. Kommissionen foreslår artikel 95 ændret således, at reglerne om fritagelse for sikkerhedsstillelse
overflyttes til gennemførelsesbestemmelserne og således bestemmes efter gennemførelsesbestemmelsernes
udvalgsprocedure, dvs. komitéprocedure III
a.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0005.png
I kodeksens gældende artikel 96, stk. 2 sammenblandes de involverede parters ansvar i en forsendelse på en måde, som
kan skabe uklarhed af den enkeltes ansvar. Da ansvaret for transportører og varemodtagere fremgår af andre
bestemmelser i toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser, finder Kommissionen stykket overflødigt og foreslår
det ophævet.
I artikel 97, stk. 2 kan der i dag fastsættes nationale forenklinger i administrative krav for forsendelse. Efter
Kommissionens forslaget ophæves denne mulighed med den begrundelse, at forslagene til forenklede procedurer i
gennemførelsesbestemmelserne er så smidige, at de overflødiggør nationale særregler.
Som en konsekvens af de foreslåede regler for sikkerhedsstillelse
i gennemførelsesbestemmelserne foreslås der i artikel 192, stk. 1, indsat en bestemmelse efter hvilken,
toldmyndighederne ved fastsættelse af sikkerheden i de tilfælde, hvor den er obligatorisk i henhold til toldkodeksen,
tager forbehold for de særlige bestemmelser for sikkerhedsstillelse ved forsendelse, der er fastsat i
gennemførelsesbestemmelserne.
I forslaget til ændring af artikel 215 præciseres, hvilken toldmyndighed, der skal bogføre en opstået toldskyld.
3.
Indholdet af Europa-Parlamentets ændringsforslag og Kommissionens ændrede forslag, KOM(1998)428
Kommissionen har i et ændret forslag accepteret fem af Parlamentets syv ændringsforslag og forkastet to.
De fem
accepterede
ændringsforslag er:
Parlamentets ændringsforslag 1,
som er en ny betragtning, hvoraf det fremgår, at alle afgørelser, som træffes efter
udvalgsproceduren skal være gennemskuelige for både toldmyndigheder og erhvervsliv.
Parlamentets ændringsforslag 2,
er en præcisering af Kommissionens oprindelige forslag til ændring af
anvendelsesområdet for fællesskabsforsendelse i artikel 91, stk. 1, litra b), hvormed det understreges, at Fællesskabsvarer
under ingen omstændigheder må kunne undgå eller uretmæssigt få fordel af eksport foranstaltninger, der efter reglerne
skal finde anvendelse.
Parlamentets ændringsforslag 4 og 5.
Parlamentet foreslår for det første, at indholdet i de to artikler ombyttes for at
gøre bestemmelserne mere logisk udformede. Dette betyder, at artikel 94 skal omhandle de generelle bestemmelser for
sikkerhedsstillelse i forbindelse med forsendelser af varer, og artikel 95 de helt specielle tilfælde, hvor sikkerhedsstillelse
er undtaget. Kommissionens oprindelig forslag indebar blandt andet, at alle betingelser for tilladelse til at anvende de
forskellige sikkerhedsstillelsesordninger skulle fastsættes efter udvalgsproceduren. Parlamentet foreslår derimod
(ændringsforslag
4), at der i selve toldkodeksens artikel 94 fastsættes de overordnede betingelser for disse tilladelser, således at alene de
nærmere regler for tilladelserne fastlægges efter udvalgsproceduren.
Parlamentets ændringsforslag 6.
I toldkodeksens gældende artikel 96, stk. 1 fastsættes det ansvar, som den
hovedforplitigede har i forbindelse med en vareforsendelse, og i stk. 2 fastsættes transportørens og varemodtagerens
ansvar. Kommissionen har i sit oprindelige forslag foreslået, at stk. 2 udgår. Begrundelsen var, at stykket er overflødigt,
idet ansvaret for transportøren og varemodtageren fremgår af andre bestemmelser i toldkodeksen. Parlamentet finder
imidlertid, at det af hensyn til overskueligheden er bedst at bibeholde stk. 2, således at ansvaret for alle de i en
forsendelse involverede parter fremgår i sammenhæng.
De to
forkastede
ændringsforslag er:
Parlamentets ændringsforslag 3,
vedrører definitionen af en forsendelsesprocedures afslutning i artikel 92. Parlamentet
har stillet forslag om, at definitionen deles op i to led, hvor det første er forsendelsesprocedurens ophør ved
bestemmelsestoldstedet (dokumenter og varer fremvises), og det andet procedurens afslutning, når afgangstoldstedet har
sikret sig, at proceduren er ophørt korrekt (hvorefter den stillede sikkerhed frigives). Kommissionen finder ikke, at
Parlamentets forslag giver den ønskede klarhed over den hovedforpligtigedes ansvar ved frembydelse af varerne ved
bestemmelsesstedet, og fastholder sit oprindelige forslag, hvorefter en forsendelsesprocedure afsluttes, når de varer, der
er omfattet af proceduren, og de nødvendige dokumenter er frembudt for bestemmelsestoldstedet i henhold til
procedurens bestemmelser.
Parlamentets ændringsforslag 7,
hvorefter Parlamentet ønsker at bibeholde den nuværende mulighed medlemsstaterne
har for at tillade forenklede fremgangsmåder for forsendelsestransaktioner, der foregår på en enkelt medlemsstats
område eller inden for rammerne af bi-multilaterale ordninger. Kommissionen mener denne mulighed for nationale
forenklinger kan føre til afvigelser fra de grundlæggende regler om sikkerhed og desuden skabe konkurrencefordrejning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0006.png
Kommissionen fastholder derfor sit forslag om, at muligheden for nationale og bi-multinationale forenklinger skal
ophøre.
4.
Forslag fremlagt af formandskabet
Formandskabet har efter forhandlinger i Rådsgruppen for økonomiske spørgsmål fremlagt en lang række
kompromisforslag. Disse forslag er stort set identiske med
alle
Europa-Parlamentets ændringsforslag (kun på visse
punkter ubetydelig forskel i ordlyden), og der henvises derfor til dette notats punkt 3, hvor Parlamentets forslag er
beskrevet.
Herudover kan specielt anføres, at formandskabets og Parlamentets forslag indebærer, at der ikke flyttes så mange
bestemmelser fra selve kodeksen til gennemførelsesbestemmelserne, jvf. særlig kompromisforslaget til artiklerne 94 og
95 (Parlamentets ændringsforslag 4 og 5).
5.
Retsgrundlag
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er baseret på Traktaten, særlig artikel 28, 100 A og 113, der
kræver kvalificeret flertal i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet efter artikel 189 B. Kommissionen har
ændret sit oprindelige forslag i overensstemmelse med Traktatens art. 189 A, stk. 2.
6.
Gældende dansk ret
Der er ingen nationale regler for forsendelse. Regler på området er fastsat i EF-toldkodeksen og dens
gennemførelsesbestemmelser.
7.
Høring
Både Kommissionens oprindelige forslag til ændring af toldkodeksen og det ændrede forslag har været sendt til høring
hos en lang række erhvervsorganisationer (Dansk Skibsmæglerforening, Foreningen af danske Eksportvognmænd,
Danmarks Rederiforening, Fiskerirådet, Dansk Speditørforening, Det Danske Handelskammer, Dansk Industri, Danske
Vognmænd, Erhvervenes Transportudvalg, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede
Revisorer og Dansk Skibshandlerforening). Et møde med repræsentanter fra transporterhvervet og Skatteministeriet
fandt sted den 11. december 1997. Det fremgik her, at erhvervet er betænkelige ved dele af forslaget til ændringer i
gennemførelsesbestemmelserne, som man finder for restriktive og administrative besværlige. Til Kommissionens
ændrede forslag er der udtrykt ønske om at bibeholde muligheden for nationale og bilaterale forenklinger i
artikel 97, stk. 2, hvilket er på linie med udkastet til Rådets fælles holdning (accept af parlamentets
ændringsforslag
7).
8.
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have svigbekæmpende effekt og derved indebære både visse samfundsøkonomiske og
statsfinansielle fordele. Omfanget af omkostninger, der er forbundet med forslagene specielt
i form af øgede administrative byrder skønnes at være af ringe betydning.
9.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagene kræver ikke lovændringer.
10.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Udvalget har fået fremsendt grundnotat den 13. november 1997.
Europaudvalget blev orienteret om status for sagen forud for Rådsmødet (Indre marked) den 27. november 1997 og
Rådsmødet (Indre marked) den 30. marts 1998.
4. Parallelimport af varemærkerettigheder - konsekvensen af domstolens afgørelse i sag C-335/96
(Silhouette)
1.
Baggrund og indhold
Den svenske regering har anmodet om, at medlemslandene tager en indledende drøftelse på rådsniveau af
konsekvenserne af EF-domstolens afgørelse i Silhouette-sagen (sag C-355/96).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0007.png
Domstolen fastslog i denne sag, at varemærkedirektivets art. 7 skal forstås således, at parallelimport af mærkevarer fra
lande uden for EØS kan forhindres af mærkeindehaveren. Dette er en væsentlig ændring af den hidtidige retstilstand i
Sverige (og i Danmark).
Fra svensk side er der fremlagt en note, der i korte træk gennemgår dommen og dens mulige konsekvenser. Noten
lægger samtidig op til, at der bør iværksættes yderligere undersøgelser af parallelimportens virkninger for forbrugerne,
for konkurrenceforholdene på markedet mv.
Formålet med noten er altså alene at påbegynde en nærmere drøftelse af problemstillingen. Rådet skal ikke træffe
beslutninger på mødet.
Det kan oplyses, at Erhvervsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere konsekvenserne af dommen. En
tilsvarende undersøgelse er igangsat af Kommissionen, og denne rapport forventes at foreligge i februar 1999. I den
svenske note oplyses det, at den svenske konkurrencestyrelse ligeledes er i gang med en konsekvensanalyse.
Emnet har ikke været behandlet på tidligere rådsmøder, ligesom Europa-Parlamentet ikke har udtalt sig.
2.
Gældende dansk ret
Siden implementeringen af varemærkedirektivet i den danske varemærkelov i 1991, har der været tvivl om, hvorledes
varemærkelovens § 6, der omhandler konsumption af varemærkerettighederne, skulle fortolkes. Usikkerheden skyldtes,
at bestemmelsen implementerer varemærkedirektivets art. 7, hvis nærmere indhold har været omtvistet.
Denne tvivl har EF-Domstolen afklaret med sin afgørelse i Silhouette-sagen.
Sagen drejede sig om parallelimport af et parti solbriller af mærket Silhouette fra Bulgarien til Østrig. I deres afgørelse
fastslog domstolen, at indehaveren af varemærket Silhouette kunne forhindre denne parallelimport, da det pågældende
parti varer var bragt på markedet uden for EØS-området. Var det pågældende parti varer derimod bragt på markedet
inden for EØS området kunne det cirkulere frit og dermed også gøres til genstand for parallelimport.
Gældende dansk ret er derfor nu, at varemærkeretten "konsumeres" når en varemærkebeskyttet vare sendes på markedet i
et EØS-land. At varemærkeretten konsumeres betyder, at mærkeindehaveren ikke kan bruge sin eneret til at forhindre
den videre omsætning af den pågældende vare. Bringes en mærkevare på markedet uden for EØS, kan
mærkeindehaveren derimod godt bruge sin varemærkerettigheder til at forhindre, at varen importeres til et EØS-land
herunder til Danmark.
3.
Høring
Den svenske note har ikke været sendt i høring.
Den arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet, der er i gang med at analysere dommens konsekvenser, vil imidlertid
inddrage de berørte branchers og interesseorganisationers synspunkter i sit arbejde.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En indledende drøftelse af problemstillingen vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En indledende drøftelse af problemstillingen vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.
6.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
5. Grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem, KOM(97)314
1.
Baggrund og indhold
Den 16. juni 1997 fremlagde Kommissionen grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem KOM(97)314.
Grønbogen var genstand for en international høring arrangeret af Kommissionen i Luxembourg den 25. og 26. november
1997.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0008.png
I grønbogen lægger Kommissionen op til, at brugerne af patentsystemet besvarer en række centrale spørgsmål om
fremtidens patentsystem. Grønbogens hovedproblemstillinger omtales i det følgende:
Behovet for et EF-patent
I dag eksisterer der ikke noget enhedspatent for EU. Der findes en ordning med et europæisk patent, som udstedes af
Den Europæiske Patentorganisation (EPO) i München. Ansøgning om europæisk patent indgives centralt til EPO, der
foretager en undersøgelse af nyhed og patenterbarhed, og på baggrund heraf udsteder patent. Dette patent kan
efterfølgende valideres i de lande, ansøgeren ønsker, at patentet skal have gyldighed i. Efter valideringen er patentet at
betragte som et nationalt patent i de lande, hvor det har fået gyldighed. Grundlaget for det europæiske patent er Den
Europæiske Patentkonvention (EPK).
Grønbogen omhandler spørgsmålet, om der er et behov for et EF-patent, der efter patentudstedelsen får umiddelbar
gyldighed i alle EU-lande. Dette skal ses i lyset af, at der siden 1989 har eksisteret en aftale om EF-patenter, der aldrig er
trådt ikraft på grund af manglende ratificering af det fornødne antal medlemsstater. Danmark ratificerede aftalen i 1993.
Andre lande, der har ratificeret, er Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Grækenland, Luxembourg, Holland og Italien.
Igennem længere tid har problemstillingen om et nyt EF-patent og konstruktionen af dette i forhold til de eksisterende
internationale ordninger været drøftet indgående i forskellige patent- og industrifora i Europa.
I grønbogen lægges der op til at revidere aftalen om EF-patentet og etablere et enhedspatent i form af en forordning
vedtaget ved enstemmighed. Alternativet er indgåelse af en konvention.
Nedbringelse af oversættelsesomkostningerne
For at reducere omkostningerne i forbindelse med patentering i Europa
foreslås det, at man afskaffer kravet om, at alle patentdokumenterne skal oversættes til de nationale landes sprog.
Kommissionen foreslår en løsningsmodel, der reducerer oversættelsesomkostningerne, samtidig med at hensynet til en
effektiv spredning af den information, der findes i patentdokumenterne, sikres. Løsningsmodellen består af tre dele:
1) oversættelse af et tidligt offentliggjort sammendrag, der beskriver opfindelsen, 2) oversættelse af patentkravene, der
fastlægger patentets yderste beskyttelsesomfang, og 3) fuld oversættelse af alle patentdokumenterne i tilfælde af retstvist.
Denne løsning kaldes "den globale løsning".
Afgifter
Kommissionen ønsker en debat af flere aspekter af afgiftsproblematikken omkring patenter. Dels hvad skal det
nye EF-patent koste? Og skal EU have indflydelse på størrelsen af de nationale gebyrer i forbindelse med Europæiske
patenter? Endvidere rejses problemstillingen, om penge, der bliver betalt for de europæiske patenter, fuldt ud skal gå til
støtte af det europæiske patentsystem i bred forstand, eller om en del kan gå til andre formål, f.eks. til at dække andre
nationale udgifter indefor andre områder. Flere medlemslande oppebærer i dag et overskud på patentgebyrer, et overskud
de anvender til dækning af generelle statsudgifter. Det danske Patentdirektorat er derimod en statsvirksomhed, hvor
indtægter fra gebyrer m.m., alene må dække Patentdirektoratets udgifter.
Domstolskompetencen
I dag findes der ikke en fælles EF-domstol i Europa, der har kompetence på patentspørgsmål. Kommissionen foreslår
derfor, at annulationsafdelingen ved Den Europæiske Patentmyndighed får enekompetence til at træffe afgørelser i
ugyldighedssager, og De Europæiske Fællesskabers ret i Første Instans får enekompetence i klagesager.
Øget centralisering
På flere punkter lægger Kommissionen op til en øget centralisering af patentsystemet i Europa. Bl.a.
er det foreslået, at der skal ske en centraliseret administration af EF-patentet hos EPO i München. Endvidere overvejes
det, at EPO skal stå for distributionen af de nationale oversættelser af de europæiske patenter. Dette arbejde varetages i
dag af de nationale patentmyndigheder.
Retshjælpsforsikring
Grønbogen omhandler muligheden for oprettelse af en såkaldt retshjælpsforsikring, der skal være
med til at dække udgifterne i forbindelse med håndhævelse af patentrettigheder. Der angives forskellige forslag til
finansieringen af ordningen.
Den tekniske udvikling
Den tekniske udvikling på IT- og bioteknologiområdet har fået Kommissionen til at overveje,
hvordan patentsystemet kan tilpasses disse nye områder. Grønbogen rejser særligt spørgsmålet om patentering af
ophavsretlige beskyttede produkter så som edb-programmer.
Arbejdstagers opfindelser
Set i lyset af forskellene i medlemslandenes lovgivning om ansattes opfindelser, rejser
Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en harmonisering på dette område. Kommissionen finder, at
forskelle i medlemslandenes lovgivning kan have indflydelse på innovativ virksomhed og ansættelsesbetingelserne,
og/eller den fri udveksling af tjenesteydelser og/eller konkurrenceforvridning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0009.png
Den Europæiske Patentkonvention (EPK)
Endelig ønsker Kommissionen foretaget en vurdering af EPK, herunder
hvorvidt der er tilslutning til, at en nedsættelse af oversættelsesomkostningerne sker ved den løsningsmodel, der er
skitseret ovenfor vedrørende EF-patentet.
2.
Gældende dansk ret
Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 824 af 13. september 1996. Herudover findes bekendtgørelse om
patenter og supplerende beskyttelsescertifikater nr. 77 af 30. januar 1997 og endvidere bekendtgørelse nr. 515 af 19. juni
1997 om Patentdirektoratets gebyrer. Endvidere har Danmark ratificeret Den Europæiske Patentkonvention samt Aftalen
om EF-patenter fra 1989.
3.
Høring
Grønbogen har været sendt i høring hos følgende organisationer:
Dansk Forening for Industriens Patentingeniører, De Danske Patentagenters Forening, Dansk Patent- og
Varemærkekonsulentforening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Landbrugsrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Dansk Forening til Fremme af Opfindelser, Advokatrådet,
Håndværksrådet, Arbejdsgiverforeningens Erhvervsråd, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Dansk Teknologisk
Institut, Dansk Arbejdsgiverforening, Teknologirådet, Medlemmerne af det Rådgivende Udvalg for Industriel
Ejendomsret, Landsorganisationen
i Danmark, DTU, Ingeniørforbundet i Danmark.
Endvidere er der modtaget svar fra Løvens Kemiske Fabrik A/S og M. Koktvedgaard, Retsvidenskabeligt Institut A,
Københavns Universitet.
Høringssvarene
I det følgende gengives kort hovedindholdet i de besvarelser, der er indkommet fra de hørte parter. Høringssvarene er
tillige blevet drøftet med det Rådgivende Udvalg for Industriel Retsbeskyttelse.
Ad behovet for et EF-patent:
En majoritet blandt de hørte parter er for en etablering af et EF-patentsystem. Således
støttes ideen bl.a. af Dansk Industri, Dansk Forening for Industriens Patentingeniører (DIP) samt De Danske
Patentagenters Forening (Patentagentforeningen). Det er tillige de flestes opfattelse, at der er ulemper ved den
eksisterende Aftale om EF-patenter.
Dansk Forening til Fremme af Opfindelser (DAFFO), er af den opfattelse, at det nationale patent bør bevares, således at
særligt små virksomheder kan benytte et enkelt og overskueligt system, udfra princippet om valgfrihed mellem det
nationale system og de internationale.
Dansk Industri (DI) anfører, at EPK bør opretholdes fuldt ud og fungere parallelt med EF-patentet. Det frie valg mellem
nationale patenter, EF-patentet og europæiske patenter bør således fastholdes. Dette er tillige holdningen hos flere af de
andre hørte parter.
Ad nedbringelse af oversættelsesomkostningerne:
Der er en vis opbakning bag den løsning, der foreslås af
Kommissionen (den globale løsning), uden at den dog er signifikant. Dette gælder bl.a. Løvens Kemiske Fabrik og A/S,
Akademiet for De Tekniske Videnskaber (ATV).
Fra DI's side anføres det, at oversættelsesomkostningerne er for store, og DI kan tilslutte sig den løsning, hvor man får
valgfrihed med hensyn til hvilke lande, man ønsker, at patentet skal være gyldigt i, således at man i realiteten kan
konvertere et EF-patent til et europæisk patent.
Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening fastholder, at der ikke bør ske en slækkelse af kravene til oversættelse,
idet offentliggørelsen af oversættelsen efter deres vurdering er af afgørende betydning for, at opfindelsen gøres
tilgængelig for samfundet. Som alternativ til de foreslåede løsningsmodeller anføres, at den Europæiske
Patentmyndighed alene behandlede engelsksprogede patentansøgninger, og at disse ikke kan kræves oversat. Dette er
tillige også Patentagentforeningens opfattelse. Patentagentforeningen er tilhænger af en løsningsmodel der indebærer, at
der i forbindelse med EPO's godkendelse af en ansøgning i samarbejde mellem EPO's sagsbehandler og ansøgeren
foretages en reduktion af beskrivelsens længde, således at oversættelse kun kræves for den afkortede version.
Ad afgifter:
Der er mange forskellige besvarelser vedrørende spørgsmålet om afgifterne. De fleste er af den opfattelse, at
der skal ske en nedsættelse af disse. Dog er der ikke fuld enighed om, på hvilke punkter, der skal ske en nedsættelse,
herunder om der skal ske en differentiering af afgifterne alt afhængig af, hvem der ansøger om patent.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0010.png
Det anføres tillige hos flere, herunder Løvens Kemiske Fabrik A/S, at det er nødvendigt, at afgifterne til dels tilfalder de
nationale patentmyndigheder, idet det er væsentligt, at disse myndigheder bevares set udfra særligt de små og
mellemstore virksomheders behov for at kunne få national bistand i patentretlig spørgsmål.
Endelig er der divergerende meninger om, hvorvidt det skal være muligt at opnå et "begrænset EF-patent", forstået
således, at man ved ikke at betale afgifter for alle lande, udelukkende opnår en tilsvarende geografisk begrænset
beskyttelse. Det anføres tillige af flere i denne sammenhæng, at der bør være mulighed for at konvertere et EF-patent til
et europæisk patent.
Ad domstolskompetence:
Der er blandt de hørte enighed om, at det er en forudsætning for indførelse af et EF-patent, at
der sker en retsreform, der sikrer en ensartet og effektiv behandling af spørgsmål om krænkelse og gyldighed af EF-
patentet. Dette, sammenholdt med en reduktion af omkostningerne i forbindelse med udtagelse af patent, er ifølge DIP
en forudsætning for, at et EF-patent bliver til gavn for industrien og især de små og mellemstore virksomheder.
Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening og Løvens Kemiske Fabrik A/S er tillige af den opfattelse, at EF-
patentet skal forvaltes centralt.
Ad øget centralisering:
Dansk Industri og Patentagentforeningen, er af den opfattelse, at de nationale patentmyndigheder
skal bevares, idet det er nødvendigt for et velfungerende patentsystem, at der findes kompetente nationale
patentmyndigheder. Finansieringen heraf skal delvis komme fra indtægter fra de europæiske patenter. Andre, herunder
Løvens Kemiske Fabrik A/S, er af samme opfattelse.
Ad retshjælpsforsikring på patentområdet:
En majoritet blandt de hørte er af den opfattelse, at det vil være til gavn for de
små og mellemstore virksomheder, såfremt der oprettes en forsikringsordning på patentområdet, hvor deltagerne kan få
dækning af procesomkostningerne.
Ad den tekniske udvikling:
Der er et flertal blandt de hørte, der er af den opfattelse, at patentering af edb-programmer og
softwarerelaterede opfindelser fortsat ikke skal være mulig.
Dog mener Patentagentforeningen at den særlige undtagelsesbestemmelse i EPK vedrørende patent på rene software
opfindelser (artikel 52, stk. 2) bør ophæves.
Ad arbejdstagers opfindelser:
Der er blandt de hørte en majoritet der mener, at der ikke er et behov for en harmonisering
på dette område.
Ad harmonisering af formaliteterne for patentudstedelse samt patentagenters virke:
Der er enighed om, at en
regelforenkling for så vidt angår formaliteterne er ønskværdig, og der er en vis tilslutning til, at der sker en
harmonisering af patentagenters virke.
Ad den Europæiske Patentkonvention:
Der er enighed blandt de hørte om, at der bør ske en afgiftsnedsættelse. For så
vidt angår opretholdelsesafgifterne er der i lighed med det ovenfor anførte enighed om, at disse delvist bør tilfalde de
nationale patentmyndigheder.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelse af en EF-retsakt om et EF-patent medfører formentlig, at patentloven skal ændres. På nuværende tidspunkt
kan det fastslås, at bliver afgiftsforslagene i grønbogen en realitet, så medfører dette et væsentligt fald i gebyrindtægterne
til Patentdirektoratet.
Afhængig af, hvilken konstruktion det nye EF-patentsystem får, kan dette få betydning for Patentdirektoratets
opbygning, opgaver og sammensætning.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen skønnes ikke i sig selv at have nogle samfundsøkonomiske konsekvenser.
6.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Europaudvalget har modtaget grundnotat om sagen, oversendt fra Udenrigsministeriet den 10. oktober 1997 samt
supplerende orienterende notat, oversendt den 14. november 1997.
6. Direktivforslag om tilnærmelse af retsforskrifterne for brugsmodelbeskyttelse af opfindelser, KOM(97)
691
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0011.png
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 12. december 1997 et direktivforslag om tilnærmelse af retsforskrifterne om
brugsmodelbeskyttelse af opfindelser, KOM(97)691. Hjemmelen til forslaget er artikel 100A, hvorefter forslaget kan
vedtages med kvalificeret flertal. Forslaget er udarbejdet på baggrund af den grønbog om brugsmodelbeskyttelse, som
Kommissionen fremlagde i juli 1995, KOM(95)370.
Det er i dag kun muligt at opnå brugsmodelbeskyttelse på nationalt plan. Forslaget tilsigter ikke nogen ændring af dette
forhold, og det er således ikke hensigten at indføre en EU-brugsmodelordning, hvor en registrering får gyldighed i
samtlige medlemsstater på linie med EF-varemærket.
Forslagets formål er derimod at tilnærme lovgivningen på området i de forskellige medlemsstater ved at harmonisere de
vigtigste forskrifter for brugsmodelbeskyttelse. Dette er begrundet i det forhold, at der på nuværende tidspunkt dels er
store forskelle i den beskyttelse, der kan opnås i de medlemsstater, der beskytter brugsmodeller, dels ikke er mulighed
for at få beskyttelse i enkelte af medlemsstaterne. Dette gælder således Det Forenede Kongerige, Luxembourg og
Sverige. Forslaget vil således indebære, at de lande, der endnu ikke har brugsmodelbeskyttelse, indfører dette.
Forslaget er udarbejdet med det sigte, at en brugsmodelregistrering skal kunne opnås enkelt og hurtigt, og at
omkostningerne skal være lavere, end hvis der er tale om et patent.
Forslaget fastlægger dels hvilke opfindelser, der kan beskyttes, dels hvilke opfindelser, der er udelukket fra beskyttelse.
Som særlige undtagelser fra bekyttelsesområdet fremhæves biologisk materiale, kemiske eller farmaceutiske stoffer eller
processer, samt edb-programmel. Der er således tale om flere undtagelser end på patentområdet.
For at en opfindelse kan beskyttes, forudsættes det i forslaget, at der er tale om en ny opfindelse, der er i besiddelse af en
vis opfinderindsats, og som kan udnyttes industrielt. Nyheden skal ses
i forhold til, hvad der er kendt på internationalt plan, mens opfindelsesindsatsen forstås som en opfindelse, der enten er
særligt effektiv eller udviser en praktisk eller industriel fordel
i forhold til den kendte teknik (opfindelseshøjde). Registreringsmyndigheden skal kun undersøge visse formalia inden
registrering af ansøgningen. Hvis ansøgeren ønsker det, skal registreringsmyndigheden udfærdige en
undersøgelsesrapport om den relevante kendte teknik i forhold til opfindelsen. Beskyttelsesperioden er seks år fra
indgivelsesdatoen med mulighed for forlængelse til i alt 10 år.
Forslaget lægger op til
enten
et forenklet patent
eller
en selvstændig (sui generis) beskyttelsesform.
Ved et forenklet patent vil der være tale om en beskyttelsesform, der er baseret på patentretten. Der skal således være
tale om en opfindelse, der opfylder de samme betingelser som for patentbeskyttelse (det skal være en ny opfindelse, der
har opfindelseshøjde og kan anvendes industrielt). Forskellen på et almindeligt patent og et forenklet patent vil bestå i, at
opfindelsen ikke forinden registrering vil blive undersøgt for, om den opfylder betingelserne for opnåelse af et patent.
Denne forenklede patentbeskyttelse kan således opnås hurtigere og billigere end et almindeligt patent.
Ved en sui generis beskyttelse vil der være tale om en selvstændig beskyttelsesform. Heller ikke ved denne
beskyttelsesform vil der blive foretaget en undersøgelse af, om betingelserne for registrering er opfyldt. Betingelserne for
brugsmodelbeskyttelse vil derimod være mindre strenge end betingelserne for et patent. Dermed vil mindre opfindelser,
der ikke opfylder betingelserne for patentering, kunne opnå beskyttelse.
Der vil således være tale om to forskellige beskyttelsesformer. Efterprøvelse af, om betingelserne for registrering er til
stede, vil imidlertid i begge tilfælde typisk først konstateres i forbindelse med en konflikt med eksisterende rettigheder.
Det vil
i sidste ende være et domstolsanliggende.
På rådsmødet den 24. september 1998 skal medlemslandene alene tage stilling til, om beskyttelsesformen i direktivet
skal være en beskyttelse i form af et forenklet patent eller sui generis beskyttelse.
2.
Gældende dansk ret
Reglerne om brugsmodeller findes i lovbekendtgørelse nr. 367 af 9. juni 1998. En række af patentlovens bestemmelser
finder også anvendelse. Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr.
366 af 9. juni 1998. Herudover findes bekendtgørelse nr. 375 af
19. juni 1998 om brugsmodelansøgningers og registrerede brugsmodellers behandling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0012.png
Ifølge den danske lovgivning er kravene til brugsmodelbeskyttelse lavere end for patenter, ligesom der ikke kræves en
undersøgelse af om betingelserne for registrering er opfyldt. Beskyttelsestiden er 10 år i modsætning til 20 år for
patenter.
3.
Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og interesseorganisationer: Dansk Forening for
Industriens Patentingeniører, De Danske Patentagenters Forening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse,
Ingeniørforeningen
i Danmark, Dansk Industri, Landbrugsrådet, Det Danske Handelskammer, Dansk Forening til Fremme af Opfindelser,
Advokatrådet, Håndværksrådet, Landsorganisationen i Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Ingeniørforbundet i
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Dansk Teknologisk Institut,
Dansk Arbejdsgiverforening, Teknologirådet, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, LEGO-fonden,
Lægemiddelindustriforeningen og Elektronikindustrien. Endvidere er der modtaget svar fra dr. jur. M. Koktvedgaard,
Københavns Universitet.
Høringssvarene
De afgivne svar er generelt positive over for en harmonisering af brugsmodellovgivningen i EU. Dansk
Industri og LEGO-fonden hilser således forslaget velkomment og finder i det store og hele forslaget tilfredsstillende.
Bl.a. Akademiet for de tekniske Videnskaber og Advokatrådet finder ligeledes, at en harmonisering på området vil være
fordelagtig for erhvervslivet. Specielt med hensyn til sui generis spørgsmålet kan det af de afgivne svar udledes, at det
findes ønskeligt, at beskyttelsesformen er selvstændig og så vidt muligt kommer til at svare til den danske
brugsmodellovgivning.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget svarer i store træk til gældende dansk ret. Vedtages direktivforslaget i dets nuværende form, vil det
kræve visse ændringer i brugsmodelloven og i bekendtgørelse om brugsmodelansøgningers og registrerede
brugsmodellers behandling.
Resulterer direktivet i en beskyttelse i form af et forenklet patent, vil det være påkrævet at ændre den danske patentlov.
Direktivforslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det må anses som en fordel for danske virksomheder, at der sker en harmonisering på området, således at det også bliver
muligt at opnå beskyttelse for mindre opfindelser i de andre medlemslande. Direktivforslaget skønnes således at kunne
have en gavnlig indflydelse på den danske økonomi.
6.
Tidligere forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udvalget er orienteret ved grundnotat og
supplerende høringsnotat fremsendt henholdsvis den 5. marts 1998 og den 11. august 1998.
7. Kommissionen meddelelse om lovpligtig revision af regnskaber i Den Europæiske Union, dok. 10617/98
mi 75
1.
Baggrund og indhold
Ved vedtagelsen af 8. selskabsdirektiv påpegede Kommissionen, at reguleringen heri var for sparsom og forbeholdt sig
ret til at komme med forslag til en yderligere regulering. Kommissionen udarbejdede derefter en grønbog, der belyste
den nuværende regulering af revisionsydelser
i EU. Det konkluderes i grønbogen, at der er en række områder,
f.eks. etableringsretten, indholdet af revisionen, revisionspåtegninger og uafhængighed, som ikke er tilstrækkeligt
harmoniseret på EU-plan.
Den 15. januar 1998 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der gav bred opbakning til grønbogen.
De vigtigste punkter i beslutningen er, at Europa-Parlamentet opfordrer til en afgrænsning af tjenesteydelser, der falder
uden for den egentlige revision i forbindelse med indførelse af fælles EU-regler om uafhængighed, og at Kommissionen
opfordres til at overveje, om der er behov for at indføre ny lovgivning for at opnå større harmonisering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0013.png
Kommissionens handlingsplan
Som opfølgning på grønbogen og parlamentets beslutning har Kommissionen
udarbejdet en handlingsplan, som vil blive præsenteret i en meddelelse på Rådsmøde (Indre Marked) den 24. september
1998.
Kommissionens handlingsplan behandler især følgende emner:
- Revisionsudvalg, revisionsstandarder og uafhængighed
-
Professionelt ansvar
-
Faglige kvalifikationer
-
Frihed til at tilbyde revisionstjenesteydelser
-
Små og mellemstore virksomheder
Revisionsudvalg, revisionsstandarder og uafhængighed
Grønbogen konkluderer, at der er behov for en fælles
definition af
den lovpligtige revision,
hvilket også vil gøre det nemmere at opnå enighed om mindstekrav til
revisionspåtegningen
og dens indhold.
Vedrørende revisors
uafhængighed
omtaler grønbogen, at en revisor også skal kunne yde sin klient rådgivning, men at
der er behov for sikkerhedsforanstaltninger f.eks. i form af offentliggørelse af honorar. Der peges også på, at en vis form
for rotation kan sikre uafhængigheden.
Kommissionen har på grundlag af bl.a. grønbogen nedsat et revisionsudvalg, som består af regeringseksperter udpeget af
medlemsstaterne. Revisionsudvalgets hovedopgaver omfatter bl.a. en vurdering af, om de internationale
revisionsstandarder kan anvendes som grundlag for EU-initiativer, en vurdering af revisors opgave ved opdagelse af
bedrageri i forbindelse med revisionen, en vurdering af revisors uafhængighed og en kvalitetsvurdering af revisors
arbejde.
Professionelt ansvar
I grønbogen gøres opmærksom på, at de forskellige ansvarsordninger
i medlemslandene har konsekvenser for det indre marked.
Forinden Kommissionen tager stilling til, om der er behov for et initiativ på området, vil den iværksætte en mere
detaljeret undersøgelse af de forhold, der spiller en rolle ved fastsættelsen af den lovpligtige revisors civilretlige ansvar i
medlemsstaterne.
Faglige kvalifikationer
Revisorerhvervet i EU er underlagt 8. selskabsdirektiv. Der er imidlertid forskel på
medlemslandenes uddannelsessystemer (både teoretisk og praktisk), og der mangler fælles forståelse for indholdet af
uddannelsen. En større harmonisering på området ville lette anvendelsen af direktiverne om gensidig anerkendelse.
Kommissionen vil på denne baggrund skabe et forum for drøftelse af emnet med passende inddragelse af eksisterende
programmer.
Frihed til at tilbyde revisionstjenesteydelser
Kommissionens undersøgelser har vist, at der ikke er noget europæisk
marked for revisorydelser. Revisorer har i medfør af direktivet om gensidig anerkendelse frihed til at etablere sig i andre
EU-lande. Direktivet har imidlertid kun haft begrænset anvendelse, idet kun få revisorer er blevet godkendt under
ordningen.
Kommissionen vil derfor drøfte de praktiske problemer i forbindelse med den frie etableringsret og friheden til at tilbyde
tjenesteydelser på revisionsområdet med medlemsstaterne og Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne. I forbindelse
med initiativet vil blive inddraget repræsentanter for de europæiske revisorer og gruppen af koordinatorer for det
generelle system til gensidig anerkendelse.
Små og mellemstore virksomheder
Efter art. 51, stk. 2, i 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF af 25. juli 1978) kan små
virksomheder fritages for revisionspligten.
Der er efter Kommissionens opfattelse ikke behov for at ændre det nuværende system, hvilket bekræftes af reaktionerne
på grønbogen. Kommissionen vil imidlertid undersøge, i hvilken udstrækning revisorerhvervet kan spille en mere aktiv
rolle som støtte for små og mellemstore virksomheder, og vil derfor anmode de europæiske revisorer om at komme med
forslag på området.
2.
Gældende dansk ret
De danske regler vedrørende lovpligtig revision findes i årsregnskabsloven og revisorlovene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0014.png
3.
Høring
Grønbogen har været sendt til høring hos følgende interesseorganisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, De Danske Landboforeninger,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
(FSR), Finansrådet - Danske Pengeinstitutter Forening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark, Realkreditrådet, Revisorkommissionen.
Blandt de adspurgte er der generelt støtte til Kommissionens grønbog, idet man som udgangspunkt finder, at der er
behov for initiativer på EU-plan.
Revisionsudvalg, revisionsstandarder og uafhængighed
Advokatrådet
kan tiltræde grønbogens forslag om at indføre
en fælles definition af revision, og at der fastlægges et fælles minimum for, hvad revisionspåtegningen skal indeholde.
De danske standarder må dog ikke forringes.
FSR
støtter generelt, at det europæiske erhvervsliv skal benytte de allerede eksisterende internationale revisions- og
regnskabsstandarder.
I relation til revisionspåtegningen finder FSR, at det ikke er hensigtsmæssigt og realistisk at udarbejde en europæisk
standard fastlagt ved et direktiv.
FRR
kan principielt tilslutte sig, at der tilstræbes en harmonisering på såvel regnskabs- som revisionsområdet, sålænge
der ikke opstår tilbageslag i de danske bestemmelser. FRR tilslutter sig en fælles definition af begrebet lovpligtig
revision på EU-plan og minimumskrav til indholdet af revisionspåtegningen.
Finansrådet
er enig i, at der er behov for et fælles normsæt for revisors arbejde i EU. Fælles regnskabsstandarder og
selskabslovgivning vil medføre en større forståelse for den udførte revision på tværs af landegrænserne.
Danmarks Rederiforening
finder ikke, at der bør gennemføres en yderligere harmonisering af revisorerhvervet inden for
EU.
Dansk Handel & Service
finder, at der bør fastsættes minimumskrav til standarden af revisionsydelser. Gældende krav i
Danmark bør ikke forringes.
Dansk Industri
anfører, at der ikke er et behov for at indføre et krav om, at revisor altid positivt skal oplyse om sit syn på
virksomhedens solvens.
I relation til revisors uafhængighed er
Advokatrådet
- i modsætning til bl.a. revisorforeningerne - uenig med
Kommissionen i, at revision og rådgivning kun vanskeligt kan adskilles.
Professionelt ansvar
Advokatrådet og Håndværksrådet
finder det ikke hensigtsmæssigt, at man på EU-plan regulerer
spørgsmålet om revisoransvar.
FRR
finder, at der bør stilles ens krav til forskellige rådgivere.
Danmarks Rederiforening
påpeger, at spørgsmål om ansvarsbegrænsning alene bør være et aftalespørgsmål, således at
det lovgivningsmæssige udgangspunkt er, at der ikke gælder særlige regler om ansvarsbegrænsning for revisorer.
FSR
foreslår som mulige løsninger en lovmæssigt defineret overgrænse for revisors erstatningsretlige ansvar, og/eller at
erstatningsansvaret gøres proportionalt frem for solidarisk, at revisor får adgang til kontraktmæssigt at begrænse sit
ansvar, samt at der indføres pligt for ikke blot revisor, men også ledelsesmedlemmer til at tegne professionel
ansvarsforsikring.
Faglige kvalifikationer
Såvel
FSR
som
Advokatrådet
har i deres høringssvar anført, at der bør lægges vægt på, at en
harmonisering ikke må indebære en svækkelse af de i Danmark eksisterende krav til revisoruddannelsen.
FSR
har bemærket, at kravene til uddannelsen til statsautoriseret revisor i Danmark ligger over de krav, som man fra EUs
side har fastsat i 8. direktivs artikel 8. Foreningen ønsker, at de danske krav fastholdes og udbygges i takt med den øgede
kompleksitet i det erhvervsliv, hvori revisor skal operere.
FRR
tilslutter sig principielt, at der tages skridt til en yderligere klarlæggelse af de kompetencekrav, som er opregnet i 8.
direktiv, men at der ikke må ændres fundamentalt ved de gældende krav.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0015.png
Frihed til at tilbyde revisionstjenesteydelser
FSR
er enig i behovet for en afklaring af revisors pligter mv. ved
udøvelse af revisionsydelser i et andet land. Foreningen finder, at de danske regler om revisionsselskaber er så
rummelige, at de ikke medfører reelle forhindringer i udenlandske revisorers etableringsret i Danmark.
FRR
støtter generelt de bestræbelser, der har til formål at styrke etableringen af et fælles europæisk marked for
revisorydelser under forudsætning af lige konkurrencevilkår.
Små og mellemstore virksomheder
FSR, FRR, Advokatrådet, Håndværksrådet og Danmarks Rederiforening
støtter
grønbogens konklusion om, at der ikke skal ske ændringer i
4. selskabsdirektivs artikel 51.
4.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Handlingsplanen vil ikke i sig selv have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Handlingsplanen har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis nogle af idéerne i grønbogen
gennemføres, vil det sikre mere konkurrence på markedet for revisionsydelser. Dette kan være til nytte for erhvervslivet i
form af mindre omkostninger.
6.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Grundnotat om Kommissionens grønbogen er den 16. april 1997 fremsendt til Europaudvalget til underretning.
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 76/116/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning, for så vidt angår markedsføring i Østrig, Finland og
Sverige af gødning, der indeholder cadmium, KOM (1998)44
1.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(1998)44 af 11. februar 1998 fremsendt forslag om ændring af direktiv 76/116/EØF om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning, for så vidt angår markedsføring i Østrig, Finland og
Sverige af handelsgødning, der indeholder cadmium. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. februar 1998.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 100 A og skal behandles efter proceduren for fælles
beslutningstagen i artikel 189B.
2.
Formål og indhold
Ifølge direktiv 76/116/EØF, der er grunddirektivet om handelsgødning, må medlemslandene ikke hindre markedsføring
af gødninger under betegnelsen "EØF-gødning" indeholdende cadmium, da der ikke i direktivet og bilagene er anført
nogen grænse for cadmiumindholdet.
Østrig, Finland og Sverige har forhandlet undtagelsesbestemmelser for cadmiumindhold i forbindelse med deres
tiltræden til EU. Undtagelserne udløber den 1. januar 1999, inden hvilken dato reglerne skal tages op til revision.
Der er ikke tilstrækkelige data om udsatte befolkningsgruppers eksponering og om miljøforholdene i Fællesskabet til, at
revisionen kan afsluttes inden den 1. januar 1999. Den forventes i stedet færdiggjort ved udgangen af 2001. Formålet
med direktivet er at opretholde Østrigs, Finlands og Sveriges markedsføringsbegrænsende regler, for så vidt angår
cadmium indtil den 31. december 2001.
3.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har den 16. juli 1998 afgivet udtalelse om Kommissionens forslag og har fremsat et enkelt
ændringsforslag til artikel 7, sidste afsnit om fristen for vurdering af behovet for at indføre EU-lovgivning om
begrænsninger af cadmiumindholdet i EU-gødning. Parlamentet foreslår en opstramning af tidsfristen, således at
vurderingen skal være foretaget og eventuelle nødvendige ændringer af direktivet være vedtaget inden den 31. december
2001.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) har den 29. april 1998 afgivet udtalelse. ØSU støtter Kommissionens forslag
om, at undtagelsesbestemmelserne for Østrig, Sverige og Finland opretholdes frem til den 31. december 2001. ØSU
støtter ligeledes en undersøgelse, der dog bør afsluttes så tidligt, at der på grundlag af undersøgelserne kan indføres
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0016.png
fælles regler inden den
31. december 2001.
Kommissionen har ikke kunnet tiltræde Europa-Parlamentets ændringsforslag med henvisning til, at den videnskabelige
undersøgelse først forventes afsluttet efter år 2000, samt at resultaterne af denne undersøgelse må foreligge, før der kan
udarbejdes lovgivning om cadmium i gødning.
Kommissionen har efterfølgende fremlagt et udkast til en erklæring, hvorefter Kommissionen, hvis den finder det
begrundet, vil fremlægge et forslag inden den 31. december 2001 med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau.
4.
Gældende dansk ret
Direktiv 76/116/EØF med senere ændringer er implementeret ved bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler
m.m., jf. bekendtgørelse nr. 612 af 19. juli 1993, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 337 af 13. maj 1997.
Derudover er der nationalt fastsat grænseværdier for cadmium i fosforholdig gødning, jf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.
5.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
En vedtagelse af direktivforslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. "EØF-gødning" anvendes
normalt ikke i Danmark.
6.
Høring
§ 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er hørt om forslaget. I begge udvalg har Landbrugsrådet
støttet forslaget, idet man fandt, at man i forlængelse af forslaget bør arbejde for fælles EU-regler med hensyn til
indholdet af cadmium i handelsgødning.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 8. april 1998. Sagen har tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 17. april 1998 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug), jf. aktuelt
notat af 8. april 1998.
9. Endelig vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse af mønstre
KOM(93)343 og KOM(96)66
1.
Baggrund og indhold
Direktivforslaget blev oprindeligt fremsat samtidig med forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-
mønstre KOM(93)342 i 1993. Forhandlingerne om forordningsforslaget er endnu ikke afsluttet. Direktivforslaget har
traktatens artikel 100
A som retsgrundlag.
Direktivforslaget omfatter bl.a. definition af et mønster, krav til beskyttelsen, beskyttelsens omfang og varighed samt
regler om de rettigheder, der knytter sig til mønsterretten.
Kommissionen fremsatte et ændret forslag i marts 1996 på grundlag af Parlamentets første udtalelse.
På rådsmødet den 13. marts 1997 blev der opnået politisk enighed om en fælles holdning til direktivforslaget. Den fælles
holdning blev vedtaget den 17. juni 1997.
Parlamentet havde i sin første udtalelse foreslået en særbestemmelse om begrænsning af mønsterbeskyttelsen af
reservedele bl.a. til biler. I forbindelse med Rådets vedtagelse af den fælles holdning blev denne bestemmelse udeladt og
erstattet af en bestemmelse om, at Kommissionen skulle tage problemet op 5 år efter direktivets implementeringsdato i
forbindelse med en analyse af konsekvenserne af direktivet. I mellemtiden kunne medlemsstaterne bibeholde eller
introducere særbestemmelser om reservedele.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0017.png
Europa-Parlamentets anden udtalelse forelå den 22. oktober 1997. I udtalelsen havde Parlamentet fremsat 12
ændringsforslag, herunder genfremsat sit forslag om særbestemmelsen om begrænsning af mønsterbeskyttelse af
reservedele.
Rådet fastholdt sin fælles holdning fra 17. juni 1997. Dermed blev forligsproceduren en realitet.
2.
Forhandlingssituationen
Forligsproceduren førte til forlig den 24. juni 1998. Siden er 6-ugers fristen for Rådets endelige vedtagelse af
direktivforslaget blevet udsat, så forslaget skal behandles i september 1998.
3.
Resultatet af forligsproceduren
Forligsproceduren resulterede i en "stand-still" klausul, som indebærer, at medlemslandene ikke må ændre deres
lovgivning om mønsterbeskyttelse af reservedele, medmindre det sker for at skabe større konkurrence på
reservedelsmarkedet. Klausulen åbner dermed mulighed for at begrænse mønsterbeskyttelsen af reservedele, så andre
end mønsterindehaveren kan producere reservedelene.
Efter forligsproceduren er der enighed om et forslag fra Parlamentet om en konsultationsprocedure, hvorefter
Kommissionen skal iværksætte en høring af de berørte parter inden for reservedelsbranchen med henblik på at opnå en
frivillig aftale mellem parterne for så vidt angår beskyttelse af mønstre vedrørende reservedele.
Desuden skal Kommissionen senest 3 år efter direktivets implementeringsdato forelægge en rapport om udviklingen på
området med henblik på vedtagelse af egentlige bestemmelser om begrænsning af reservedelsbeskyttelsen.
4.
Gældende ret
Den gældende danske lov om mønstre er fra 1970 og svarer bortset fra enkelte forskelle til lovene i Finland, Norge og
Sverige. Efter loven kan der ved registrering opnås mønsterret til en vares udseende eller til et ornament. Hertil kræves,
at mønstret adskiller sig væsentligt fra, hvad der tidligere var kendt. Ansøgninger om mønsterregistrering behandles af
Patentdirektoratet.
5.
Høring
Det oprindelige forslag har været til høring hos myndigheder, samt følgende foreninger og organisationer:
Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Industri, Handelskammeret, Advokatrådet, De Danske
Patentagenters forening, FDM, AUTIG (Autobranchens Handels- & Industriforening i Danmark), Automobil-
Importørernes Sammenslutning, Foreningen af danske Medicinfabrikker, Forbrugerrådet, Dansk Arbejde, DAI/AA
(Danske Arkitekters Landsforbund), Dansk Forening til fremme af opfindelser, Danmarks Automobilforhandler
Forening, De fri Autoværksteder, Elektronikindustrien og Arbejdsbevægelsens Fællesråd.
Kommissionens ændrede forslag til direktiv efter Parlamentets anden behandling har ligeledes været sendt i høring.
Desuden har forslaget været behandlet i Patentdirektoratets Rådgivende udvalg for industriel ejendomsret, som bl.a.
omfatter repræsentanter fra Dansk Industri, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Advokatrådet, Dansk forening for
industriel retsbeskyttelse og patentagentbranchen. Udvalgets formand er professor Mogens Koktvedgaard.
Holdningen til det ændrede forslag har i hovedsagen været positiv. Dansk Industri og Automobil-Importørernes
Sammenslutning har dog udtalt sig imod en begrænsning af mønsterbeskyttelsen af reservedele, som man mener er et
urimeligt indgreb i mønsterbeskyttelsen, mens Forbrugerrådet og Håndværksrådet, hvor reservedelsfabrikanterne
organisatorisk hører til, går ind for en begrænsning, idet man principielt finder, at reservedele ikke skal kunne
mønsterbeskyttes.
Vedrørende forslaget om at udsætte indføjelsen af en særbestemmelse om reservedele har alene Håndværksrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og autoreservedelsbranchen udtalt sig mod denne løsning, mens bl.a. Dansk Industri
har tilsluttet sig, at direktivet vedtages uden særbestemmelser om reservedele.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelse af direktivet i dansk ret vil kræve en revision af mønsterloven.
Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for sundhed og miljø.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464714_0018.png
Direktivforslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er i dag betydelige forskelle i kravene til mønsterbeskyttelse
i EU-landene. For danske håndværks- og industrivirksomheder, som eksporterer til markederne i de andre EU-lande, vil
en forenkling og ensartethed på dette område være en økonomisk fordel. Samtidig vil en vedtagelse af direktivet bane
vejen for indførelse af et EF-mønster svarende til EF-varemærket.
8.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. juni 1995 og den 17. november
1995 og til forhandlingsoplæg den 22. november 1996 samt til orientering den
7. marts 1997, den 17. december 1997 og den 29. april 1998.
(Løbenr. 11508)