Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 1195
Offentligt
1464677_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1195)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 931 (Løbenr. 22116)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
8. juli 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juli 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den
19.-20. juli 1999 - fremsendes vedlagt Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for
rådsmødet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 7. juli 1999
LFM 0267
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 19. - 20. juli 1999
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0002.png
1. Præsentation af det finske formandskabs program.
- Drøftelse side 3
2. Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande.
KOM (1998) 683
- Vedtagelse side 4
3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 723/97 om gennemførelse af medlemsstaternes
aktionsprogrammer inden for kontrol med udgifter, der påhviler EUGFL, Garantisektionen.
KOM (1999) 169
- Drøftelse side 7
4. Dioxin: Iværksættelse af de beslutninger, der blev vedtaget af Rådet (landbrug) den 14. - 15. juni 1999 - Information fra
Kommissionen om det påtænkte arbejdsprogram.
- Drøftelse side 8
5. Forslag til Rådets beslutning om visse beskyttelsesforanstaltninger for forarbejdning af visse former for animalsk affald mod
overførbare spongiforme encephalopatier og om ændring af Kommissionens beslutning 97/735/EF.
- Vedtagelse side 11
6. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om
sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter.
KOM (1997) 566
-
Vedtagelse side 14
7. Vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
92/117/EØF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske
produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger .
KOM (1999) 4
- Vedtagelse side 15
8. Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det økonomiske og sociale Udvalg og Regionsudvalget "Mod et
bæredygtigt landbrug"
KOM (1999) 22
(A-punkt) side 20
9. Forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 91/666/EØF om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og
klovsygevacciner
KOM (1999) 290
(A-punkt) side 23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0003.png
AKTUELT NOTAT
1. Præsentation af det finske formandskabs program.
Nyt notat
Baggrund
Finland vil på Rådsmødet (landbrug) den 19. - 20. juli 1999 fremlægge programmet for det finske formandskab.
Finland har fremsendt medlemslandene et udkast til det kommende finske formandskabs arbejdsprogram.
Der vil fra finsk side blive lagt vægt følgende temaer indenfor fødevare- og landbrugsområdet.
Indhold
Forbedre konkurrenceevnen i det europæiske familiebaserede landbrug
EU vil under det finske formandskab skulle udarbejde et forhandlingsmandat forud for den kommende WTO-
forhandlingsrunde, hvor der vil skulle tages højde for reformer af den fælles landbrugspolitik og den kommende udvidelse af
EU. Det angives af det finske formandskab, at der er behov for at forbedre konkurrenceevnen i det europæiske
familiebaserede landbrug, og øge fokus på miljøet i landbrugsproduktionen.
Forbrugerhensyn og fødevaresikkerhed
Forbrugerhensyn bør som en følge af Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse integreres i fællesskabets politik vedr. det indre
marked - herunder spørgsmålet om fødevaresikkerhed.
Det finske formandskab vil søge at fremme lovgivningsforslag, der kan garantere forbrugerne sikre fødevarer, samt fremme
dyresundhed og dyrevelfærd.
Der vil mere specifikt blive taget en række emner op:
bekæmpelse af TSE-sygdomme
forbud mod indførsel af hormonbehandlet kød
begrænsning af anvendelsen af antibiotika
gøre mærkning af oksekød obligatorisk (den særlige EU-ordning for mærkning af oksekød er i dag frivillig)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0004.png
overvågning med anvendelsen af genmodificeret foder
kontrol med handelen med foder
reform af EU-lovgivningen vedrørende fødevarehygiejne
Der vil fra det finske formandskabs side blive lagt vægt på betydningen af et tæt samarbejde mellem myndighederne indenfor
landbrugs- og sundhedssektorerne, således at situationer som dioxin-affæren fremover undgås.
Bæredygtigt skovbrug
Det finske formandskab vil arbejde for en bedre koordination i EU af emner relateret til skovbrug.
Høring
§2-udvalget er hørt. Svar vil foreligge inden den 15. juli 1999.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Programmet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
2. Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for
landbrugsprodukter i tredjelande.
KOM (1998) 683
Revideret version af grundnotat. Nye afsnit er markeret med fed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1998) 683 af 14. januar 1999 fremsendt forslag til Rådsforordning om oplysningskampagner
og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og Rådets forordning nr. 136/66/EØF og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincip
Kommissionen finder, at selvom det i første række er producenternes handel og de enkelte medlemsstaters opgave at fremme
salget af deres produkter, kan EF spille en meget nyttig rolle på dette område. EF kan på grundlag af principperne
vedrørende subsidiaritet og komplementaritet tilføje merværdi til de aktioner, der gennemføres af de nationale myndigheder
og erhvervsfolk.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0005.png
Formål og indhold
Forslagets formål er at udvikle en sammenhængende politik for EU-tilskud til oplysningskampagner og salgsfremmende
foranstaltninger for visse landbrugsprodukter med oprindelse i EU på tredjelandes markeder, og gennemføre sådanne
foranstaltninger. Forslaget skal ses i sammenhæng med de udfordringer, landbrugssektoren i EU kommer til at stå over for
som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik, udvidelsen af EU og liberalis eringen af verdenshandlen.
Kommissionen foreslår inden for en ramme af 95 mio. EUR fordelt over fem år at iværksætte foranstaltninger til fremme af
eksport af landbrugsprodukter fra EU i tredjelande. Forslaget omfatter følgende type foranstaltninger:
Generelle aktiviteter (markedsundersøgelser, udsendelse af repræsentanter for Fællesskabet, og deltagelse i
internationale messer, udstillinger m.v.).
Sektoraktiviteter (pressekonferencer, workshops og seminarer mv. for udvalgte målgrupper, der gennemføres af en
specifik sektor med henblik på fremme afsætning af specifikke produkter).
Særlige programmer (almindelig PR-virksomhed rettet mod forbrugere).
Foranstaltninger der favoriserer bestemte varemærker eller medlemsstater, omfattes ikke af ordningen.
Der er for 1999 afsat 6 mio. EUR til aktiviteter inden for sektoren for oliven og olivenolie.
EU finansierer visse af de generelle aktiviteter 100 pct. Alle øvrige foranstaltninger finansieres af EU, de berørte
medlemsstater og de erhvervsorganisationer, der tager initiativ til aktiviteterne, i fællesskab, således at EU's finansielle bidrag
til disse foranstaltninger maksimalt andrager 50 pct. årligt, medlemsstaterne dækker 20 pct., og erhvervsorganisationerne
resten af udgifterne. Medlemsstatens bidrag kan i visse særlige tilfælde bortfalde. I så fald ydes dette i stedet af den relevante
erhvervsorganisation.
Foranstaltningerne skal først og fremmest vedrøre produkter af høj kvalitet, eller typiske produkter, der kan afsættes med
kraftig værditilvækst, navnlig uden ydelse af restitutioner. Afsætningen skal søges gennemført på markeder med en betydelig
reel eller potentiel efterspørgsel.
Efter forvaltningskomitéprocedure fastlægger Kommissionen hvert andet år en liste over de produkter og markeder, der
omfattes af ordningen i den pågældende to-års periode, dog med mulighed for ændringer undervejs i forløbet.
Aktiviteter, der finansieres 100 pct. af Kommissionen, vedtages af Kommissionen efter at denne har orienteret
forvaltningskomitéen for de berørte sektorer eller den relevante forskriftskomité, og evt. konsulteret den Stående Gruppe for
Salgsfremmende Foranstaltninger.
Med henblik på gennemførelse af alle øvrige aktiviteter, udarbejder de enkelte sektorers brancheorganisationer programmer
af højst tre års varighed, som godkendes af de berørte medlemsstater, og forelægges Kommissionen til godkendelse.
Kommissionen orienterer relevante forvaltningskomitéer, og konsulterer evt. den Stående Gruppe for Salgsfremmende
Foranstaltninger. Foranstaltninger, der dækker flere medlemsstater, gives h&os lash;j prioritet. De berørte medlemsstater er
ansvarlige for kontrollen med og betalingerne for disse aktiviteter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0006.png
De vedtagne foranstaltninger forvaltes og gennemføres af organer, der udvælges af Kommissionen efter proceduren for
offentligt og begrænset udbud. Et udvalg bestående af repræsentanter fra Kommissionen, de berørte medlemsstater, og de
organisationer, der har taget initiativ til foranstaltningerne, overvåger programmernes gennemførelse.
Kommissionen forelægger hvert andet år en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om forordningens gennemførelse, og
iværksætter evaluering af foranstaltningerne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har den 14. april 1999 afgivet udtalelse om Kommissionens forslag af 14. januar 1999 og har
fremsat en række ændringsforslag. Det væsentligste er, at licitationsproceduren i forbindelse med udvælgelse af de
organisationer, der skal gennemføre foranstaltningerne, foreslås erstattet af, at de organisationer, der har foreslået
foranstaltningen, skal anføre navnet på det organ, der får til opgave at gennemf&oslas h;re foranstaltningerne.
Dette skal gælde de foranstaltninger, hvor virksomheder eller brancher skal deltage i finansieringen.
Der tilføjes økologisk jordbrug til rækken af fortrin ved EF-produkter, der bl.a. kan fremhæves i foranstaltningerne.
Der indsættes en tilføjelse om, at salgsfremmende foranstaltninger ikke kun skal rettes mod slutforbrugerne, men
tillige mod detailhandlen og færdigvareproducenterne, og Europa-Parlamentet foreslår bemærkningen om, at
foranstaltningerne navnlig skal gælde for produkter uden ydelse af restitutioner, slettet.
Der indføres en ny artikel om, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at nedtrappe
ekportrestitutionerne og stille de derved fremkomne midler til rådighed for salgsfremmende foranstaltninger.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse den 29. april 1999
Konsekvenser
National medfinansiering af de i forslaget beskrevne foranstaltninger kræver vedtagelse af national lovhjemmel.
Forslaget medfører, at der må afsættes bevilling til medfinansiering af de aktiviteter, der ikke fuldt ud finansieres af
Kommissionen.
Forslaget skønnes inden for de bevillingsmæssige rammer at tilvejebringe et forbedret økonomisk grundlag for
foranstaltninger til fremme af eksport af danske landbrugsprodukter, og dermed en forøget eksport af disse produkter med
afledte effekter for andre berørte sektorer.
Forslagets vedtagelse skønnes ikke at berøre det sundhedsmæssige beskyttelsesniveau i Danmark.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for principiel tilfredshed med forslagets sigte. På den anden side er
forslaget efter Landbrugsraadets opfattelse ikke godt nok. Der er ikke afsat tilstrækkelige midler til finansiering af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0007.png
aktiviteterne; der er afsat uforholdsmæssigt mange midler til aktiviteter til støtte for oliven- og olivenoliesektoren;
aktiviteterne bør finansieres uden national offentlig medfinansiering; den i forslaget ski tserede udbudsprocedure i forbindelse
med gennemførelsen af de godkendte aktiviteter er unødvendig. Landbrugsraadet foretrækker en løsning, hvor
initiativtagerne til aktiviteterne selv deltager i gennemførelsen. Efter Landbrugsraadets opfattelse er der behov for betydelige
ændringer i forslaget.
§2-udvalget er anmodet om eventuelt yderligere bemærkninger. Svar vil foreligge inden den 15. juli 1999.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er fremsendt den 9. marts 1999.
3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 723/97 om gennemførelse af
medlemsstaternes aktionsprogrammer inden for kontrol med udgifter, der påhviler EUGFL,
Garantisektionen.
KOM (1999) 169
Genoptryk af grundnotat
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 169 endelig udgave af 15. april 1999 fremsendt forslag om ændring af forordning (EF)
nr. 723/97 om gennemførelse af medlemsstaternes aktionsprogrammer inden for kontrol med udgifter, der påhviler EUGFL,
Garantisektionen. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. april 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om en ændring af en eksisterende forordning angående Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (EUGFL), dvs. regler under den fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for Rådets Forordning (EF) 723/97, således at der også i
forbindelse med allerede eksisterende kontrolforpligtelser kan ske medfinansiering fra EU og ikke som nu kun i forbindelse
med nye fællesskabsforpligtelser. Medfinansieringen vil ifølge Kommissionen i sidste ende medføre en besparelse på
budgettet.
Forslaget indebærer, at Kommissionen - inden for de finansielle rammer, som stilles til rådighed - kan medfinansiere øget
kontrolaktivitet ud over det i de respektive sektorforodninger foreskrevne, såfremt denne øgede kontrolaktivitet er krævet af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0008.png
Kommissionen, f.eks. pga. mange uregelmæssigheder på det pågældende område. Medfinansieringen er i forslaget forudsat til
50 pct. af udgifterne.
De finansielle rammer forudses at være 10 mio. EUR for hvert af årene 1999, 2000 og 2001.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Regler på området er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 723/97 af 22. april 1997 om gennemførelse af medlemsstaternes
aktionsprogrammer inden for kontrol med udgifter, der påhviler EUGFL, Garantisektionen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og har heller ikke i sig selv nogen statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 16. juni 1999.
4.
Dioxin: Iværksættelse af de beslutninger, der blev vedtaget af Rådet (landbrug) den 14. - 15. juni
1999 - Information fra Kommissionen om det påtænkte arbejdsprogram.
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen forventes på Rådsmødet den 19.- 20. juli 1999 at informere om dioxinsituationen, herunder iværksættelse
af de beslutninger, der blev vedtaget af Rådet (landbrug) den 14.-15. juni 1999. I Rådets konklusioner opfordres
medlemsstaterne til at udøve tilstrækkelig kontrol og sikre en hurtig varsling, og Kommissionen anmodes om at fortsætte
gennemgangen af de fælles foderstofbestemmelser med henbli k på at forbedre og evt. skærpe disse. Endvidere anmodes
Kommissionen om at undersøge problemerne omkring anvendelse af kød- og benmel i foder.
Kommissionen har på baggrund af de belgiske myndigheders redegørelse for distributionen af foderfedt forurenet med
dioxiner vedtaget følgende beslutninger, som er bekræftet af Den Stående Veterinær Komité samt Den Stående
Foderstofkomité:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0009.png
- Kommissionens beslutning af 3. juni 1999 (1999/363/EF som ændret) om beskyttelsesforanstaltninger over for
animalske produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med dioxiner. (Fjerkræ og æg).
- Kommissionens beslutning af 11. juni 1999 (1999/389/EF som ændret) om beskyttelsesforanstaltninger over for
dioxinforurenede produkter til konsum eller foderbrug, der er fremstillet på basis af kvæg eller svin.
Formål og indhold
Dioxinforureningen stammer tilsyneladende fra en belgisk foderstoffabrik "Verkest", som har solgt dioxinkontamineret
foderfedt til ni belgiske, en hollandsk og en fransk foderstofvirksomhed fra den 15. januar 1999. Der er endvidere fundet
kontamineret fedt hos virksomheden "Fogra", der har leveret foderfedt til "Verkest".
Det dioxinforurenede foderfedt er blevet opblandet i foderstoffer og siden distribueret til primærproducenter.
Dioxin (tetrachlordibenzodioxin) betragtes af Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) under WHO som et klasse 1
carcinogen (meget kræftfremkaldende). Indtagelse af dioxin gennem fødevarer fra dyr fodret med det forurenede belgiske
foderfedt giver ikke på kort sigt anledning til sygdomsudbrud, men ved ophobning af dioxin i kroppen øges risikoen for
udvikling af kræft.
Kommissionen har den 3. juni 1999 vedtaget en beslutning om forbud mod eksport fra Belgien af en række fjerkræprodukter
(kød og kødprodukter, æg og ægprodukter, foderfedt m.m.) fremstillet af fjerkræ opdrættet i Belgien i perioden 15. januar til
1. juni 1999 samt levende fjerkræ og rugeæg opdrættet i samme periode.
I samme beslutning bliver de øvrige medlemslande pålagt at undersøge, hvordan potentielle dioxinkontaminerede
foderstoffer er distribueret samt at opspore de omfattede produkter, der måtte være afsendt fra Belgien og at destruere dem,
medmindre det enten kan dokumenteres, at de ikke har haft forbindelse til det forurenede belgiske foder eller det ved analyse
kan vises, at produkterne ikke er forurenet med dioxiner.
På baggrund af yderligere informationer fra de belgiske myndigheder har Kommissionen den 11. juni 1999 (1999/389/EF)
besluttet at udvide disse bestemmelser til også at omfatte kvæg og svin samt en række produkter heraf.
Myndighederne skal underrette Kommissionen og de andre medlemsstater samt berørte 3. lande om resultaterne af
undersøgelserne og de foranstaltninger, der evt. er truffet.
Disse to beslutninger er siden blevet ændret ved beslutningerne 1999/390/EF af 11. juni og 1999/419/EF af 24. juni 1999,
hvorefter det fastsættes, dels at der skal anvendes ensartede certifikater til brug for belgiske garantier for at berørte produkter
ikke har forbindelse til dioxinforureningen, og dels at produkter, der ikke må omsættes, kan returneres til oprindelseslandet
(Belgien) på en række betingelser.
En ad hoc gruppe under Den Stående Foderstofkomité er desuden ved at udarbejde forslag til grænseværdier for
dioxinindhold på foderstofområdet. Forslaget forventes vedtaget i september. Det er p.t. på udkaststadiet.
I Danmark er følgende initiativer blevet igangsat med henblik på sikring af fødevarernes sundhed og efterlevelse af
Kommissionens beslutninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0010.png
Veterinær- og Fødevaredirektoratet har udstedt bekendtgørelse om omsætning af fødevarer forurenet med dioxin med
ikrafttræden den 10. juni 1999. Det præciseres heri, at fødevarer af dyr opdrættet i Belgien efter den 14. januar 1999 eller
fødevarer af dyr, der må antages at have fået foder, som helt eller delvist er produceret i Belgien efter den 14. januar 1999,
kun må omsættes såfremt der forel igger dokumentation fra de belgiske myndigheder om, at pågældende fødevarer lever op
til Kommission-ens ovennævnte beslutninger.
Bekendtgørelsen er ændret i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger 1999/390/EF af 11. juni 1999 med
virkning fra den 29. juni 1999 og der er iværksat tilbagesendelsesprocedurer i overensstemmelse med beslutning
1999/419/EF af 24. juni 1999.
Den danske bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i blandt andet levnedsmiddellovens bestemmelser om omsætning af
forurenede levnedsmidler.
Plantedirektoratet har færdiggjort tilbagesporingsarbejdet, både for så vidt angår Verkest som Fogra. Det kan på baggrund
heraf konstateres, at Danmark ikke har modtaget foderstoffer eller foderfedt fra de involverede virksomheder i Belgien,
hvilket de belgiske myndigheder i øvrigt har bekræftet over for Fødevareministeriet.
Den 3. juni 1999 besluttede USA at indføre importstop for alt kød fra Fællesskabet produceret i perioden fra 1. januar til den
1. juni 1999. Lignende skridt er blevet taget fra Egypten, Singapore og Malaysia, samt en række øvrige tredjelande, hvor
importforbuddet dog begrænses til at gælde for Belgien, Holland og Frankrig.
På baggrund af et omfattende tilbagesporingsarbejde m.v. gennemført i Plantedirektoratet og af Veterinærtjenesten er det
lykkedes at få hævet det amerikanske importstop for danske produkter. Enkelte øvrige tredjelande (herunder Polen, Jordan
og Libanon) opretholder krav om analyser, der kan dokumentere, at enkelte produktpartier ikke er forurenet med dioxin.
Udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret
Veterinær- og Fødevaredirektoratet har udstedt bekendtgørelse nr. 430 om omsætning af fødevarer forurenet med dioxin, der
er ændret i overensstemmelse med ovennævnte Kommissionens beslutninger.
Konsekvenser
Kommissionens redegørelse har ikke i sig selv umiddelbare konsekvenser for Danmark.
Høring
Det rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) er orienteret om sagen. §2-udvalget er anmodet om eventuelle
yderligere bemærkninger. Svar vil foreligge inden den 15. juli 1999.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0011.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat af 10.
juni 1999.
5. Forslag til Rådets beslutning om visse beskyttelsesforanstaltninger for forarbejdning af visse
former for animalsk affald mod overførbare spongiforme encephalopatier og om ændring af
Kommissionens beslutning 97/735/EF.
Revideret version af aktuelt notat af den 10. juni 1999. Nye afsnit er markeret med fed.
Baggrund
Kommissionen fremlagde i april 1999 et forslag til kommissionsbeslutning om forarbejdningen af animalsk affald i
forbindelse med beskyttelsesforanstaltningerne over for overførbare spongiforme encephalopatier. Forslaget erstatter
Kommissionens beslutning 96/449/EF og ændrer Kommissionens beslutning 97/735/EF og skulle træde i kraft fra 1. juni
1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 10, stk. 4 i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol
og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på
gennemførelse af det indre marked.
Forslaget kan i en IIIb-proceduren vedtages i Den Stående Veterinærkomité. Hvis forslaget ikke vedtages med
kvalificeret flertal, forelægges det Rådet. Rådet kan herefter vedtage forslaget med kvalificeret flertal, ændre det ved
enstemmighed eller forkaste det med simpelt flertal. Hvis Rådet er ude af stand til at træffe en af de tre beslutninger, kan
Kommissionen gennemføre forslaget.
Forslaget blev behandlet den 1.- 2. juni 1999 i Den Stående Veterinærkomité, hvor det ikke kunne vedtages. I henhold til
procedurereglerne forelægges forslaget herefter for Rådet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget vedrører direkte forbrugersikkerheden og er fremlagt med henblik på at sikre det fælles indre markeds funktion. En
effektiv regulering heraf forudsætter regulering på fællesskabsniveau.
Formål og indhold
Rådet (landbrug) vedtog i april 1996, at der efter forskriftskomité-proceduren i Den Stående Veterinærkomité bør vedtages
en kommissionsbeslutning, hvorefter det kræves, at alt animalsk affald fra pattedyr i EU skal forarbejdes efter en metode,
som er dokumenteret effektiv til inaktivering af scrapie- og BSE-agenser.
Beslutningen skal sikre, at produktionssystemer, der ikke er effektive nok til at inaktivere scrapie- og BSE-agenser i kød- og
benmel, ikke benyttes til forarbejdning af animalsk affald fra pattedyr. Derved beskyttes dyr mod risikoen for spongiforme
encephalopati-agenser i foder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0012.png
En sådan beslutning blev oprindelig sikret med Kommissionens beslutning 96/449/EF om godkendelse af alternative
varmebehandlingssystemer til forarbejdning af animalsk affald med henblik på inaktivering af spongiforme encephalopati-
agenser. Men som følge af en uensartet fortolkning i medlemslandene af denne beslutning, har Kommissionen med dok.
(VI/4888/98 rev. 4) fremlagt et nyt forslag, der skal skabe større klarhed om behandling af animalsk affald. Forslaget in
deholder dog i vidt omfang de samme tekniske bestemmelser, som er indeholdt i beslutning 96/449/EF.
Forslaget viderefører således de tekniske krav til den minimale tid og temperatur samt den maksimale partikelstørrelse ved
forarbejdningen af det animalske affald. Til at sikre en effektiv inaktivering af scrapie- og BSE-agenser, skal der ved
forarbejdning af animalsk affald anvendes den i dag eneste kendte metode, som er anvendelse af varme i et
forarbejdningssystem, der når op på en temperatur på mindst 133ºC i mindst 20 minutter ved et tryk på ; 3 bar. Den
maksimale partikelstørrelse fastsættes til 50 mm ud fra OIE's dyresundhedskodeks for BSE.
Metoden skal anvendes på bearbejdning af høj- og lavrisikoaffald fra pattedyr, herunder biprodukter, som ikke er bestemt til
konsum, men som fremkommer gennem fremstilling af produkter til konsum.
Animalsk affald til særlige anvendelsesformål og produkter som gelatine, huder, hove og klove, kirtler og væv til farmaceutisk
brug m.m., som ikke indgår i nogen foderkæde eller bliver anvendt som kunstgødning, kan undtages fra kravene.
De medlemslande, der allerede stiller betingelser for forarbejdning af animalsk affald, som er mere vidtrækkende, kan
opretholde de nationale bestemmelser.
Forslaget medfører desuden, at der indføres særlige fælles regler for kontrol af de virksomheder, som behandler det
animalske affald (proceduren er beskrevet i bilag III til forslaget).
Udtalelser
Forslaget kræver ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 612 af 17. juli 1995 om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af
dyrefoder med animalsk indhold, som ændret ved bekendtgørelse nr. 268 af 10. april 1997.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget forventes at hæve beskyttelsesniveauet i EU.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0013.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt, jf. notat og grundnotat fremsendt den 9. april 1999.
Endvidere
er sagen blevet forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat
af 10. juni 1999.
6. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det
Europæiske Fællesskab om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i
samhandelen med levende dyr og animalske produkter
KOM (1997) 566
Nyt notat
Baggrund
Rådet vedtog den 16. marts 1998 afgørelse 98/258/EF om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas
Forenede Stater om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og
animalske produkter.
Til denne afgørelse knytter sig et forbehold vedrørende amerikansk anerkendelse af dyresundhedsstatus regionalt indenfor
Fællesskabet. Aftalen underskrives først når dette forbehold er afklaret.
USA har den 25. juni 1999 offentliggjort den amerikanske vurdering af dyresundhedsstatus for Fællesskabets regioner i
Federal Register. Herefter er det op til Rådet at vurdere, om det offentliggjorte kan accepteres, og om aftalen dermed kan
underskrives.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Aftalens endelige underskrivelse fordrer en beslutning på fællesskabsniveau.
Formål og indhold
Den 20. februar 1995 godkendte Rådet et mandat, der bemyndiger Kommissionen til at føre forhandlinger med tredjelande
med henblik på indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og disse tredjelande om sundheds- og
plantesundhedsforanstaltninger på basis af forhandlingsdirektiverne vedlagt Rådets afgørelse.
Formålet med de veterinære ligestillingsaftaler er at lette handelen med levende dyr og animalske produkter mellem
aftaleparterne ved at indføre en mekanisme til anerkendelse af ligestilling af sundhedsforanstaltninger, hvor dette er muligt,
samt at etablere rammerne for et videre arbejde for ligestilling på andre områder. Ligestillingsaftaler vil medvirke til, at
kontrollen med indførte dyr og produkter forbedres, idet aftalerne hviler på gensi dig godkendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0014.png
Da forslaget til indgåelse af ækvivalensaftale med USA blev vedtaget den 16. marts 1998 udestod en amerikansk anerkendelse
af dyresundhedsstatus (eksempelvis vedrørende udbredelsen af svinepest) for Fællesskabets medlemslande/regioner.
Landbrugsminister Dan Glickmann havde i brev af 10. marts 1998 beskrevet en løsning på denne problematik, som kunne
tilfredsstille Fællesskabets krav.
I forbindelse med vedtagelsen blev det præciseret, at aftalen ikke ville kunne underskrives førend USA i Federal Register
havde offentliggjort bestemmelser om dyresundhedsstatus for Fællesskabets regioner, der svarede til den løsning, som blev
beskrevet i Dan Glickmanns brev.
Den 25. juni 1999 har det amerikanske landbrugsministerium, USDA offentliggjort de nævnte bestemmelser om
dyresundhedsstatus for Fællesskabet i Federal Register. Den amerikanske offentliggørelse af bestemmelser om
dyresundhedsstatus for Fællesskabets regioner svarer til det forventede. Endvidere har amerikanerne accepteret, at dele
af et medlemsland kan være fri for husdyrsygdomme som eksempelvis svinepest, selvom en anden del af landet er ramt
af sygdommen.
Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i denne sag.
Konsekvenser af forslaget
Ikrafttræden af ækvivalensaftalen med USA forventes ikke at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for
Danmark.
Det eksisterende beskyttelsesniveau i EU og i Danmark kan opretholdes.
Høring
§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg bliver løbende hørt om forslagene til ligestillingsaftaler og
tilslutter sig generelt, at Danmark arbejder for veterinære ligestillingsaftaler med tredjelande, herunder aftalen med USA.
Den konkrete sag er sendt i høring i §2-udvalget. Svar vil foreligge inden den 15. juli 1999.
Tidligere fremlæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 12. december 1997, jf.
aktuelt notat af den 5. december 1997 og til orientering den 16. januar 1998, jf. aktuelt notat af den 9. januar 1998 og den
13. februar 1998, jf. aktuelt notat af den 6. februar 1998. Endelig er udvalget blevet orienteret om sagen ved aktuelt notat
af den 6. marts 1998.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0015.png
7. Vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/117/EØF om
beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og
i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger
KOM (1999) 4
Revideret version af aktuelt notat af den 8. juni 1999. Nye afsnit er markeret med fed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 4 af 3. februar 1999 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 92/117/ EØF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske
agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger
(zoonosedirektivet). Forslaget er oversendt til Rådet den 9. februar 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i
TEF artikel 251 (tidligere artikel 189B).
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen fremhæver, at Fællesskabet med zoonosedirektivet har truffet kontrolforanstaltninger til at forebygge og
mindske forekomsten af zoonoser, der er til særlig fare for menneskers sundhed via levnedsmidler af animalsk oprindelse.
Forslaget vedrører folkesundheden direkte og er fremlagt med henblik på at iværksætte en nødvendig grundlæggende revision
af zoonosedirektivet i overensstemmelse med erfaringerne med og vigtigheden af at forebygge og bekæmpe zoonoser. En
effektiv regulering af området forudsætter fortsat regulering på fællesskabsniveau.
Formål og indhold
Kommissionen skal ifølge zoonosedirektivet, som ændret ved direktiv 97/22/EF, forelægge Rådet en rapport om, hvilke
foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse og forebyggelse af zoonoser. Kommissionen fik pålagt denne forpligtelse,
efter at det stod klart, at der var behov for en revision af bestemmelserne i zoonosedirektivet. Samtidig var det nødvendigt at
overveje, hvilke yderligere EU-foranstaltnin ger, der kunne sikre, at zoonoser ikke kan komme til at udgøre en trussel for
folkesundheden.
En revision berører en række komplekse og vanskelige spørgsmål og Rådet gav ved direktiv 97/22/EF Kommissionen 18
måneder til at fremsætte nye forslag. Samtidig forlængedes visse af de tidsfrister, der var fastsat til medlemsstaternes
gennemførelse af bekæmpelsesprogrammer.
Kommissionen har siden haft en række konsultationer med de berørte parter. Det fremgår af disse konsultationer, at det er
vanskeligt at fastsætte "holdbare" regler for bekæmpelse af zoonoser, og at der er behov for en grundig videnskabelig
vurdering. Det var således ikke muligt at revidere zoonosedirektivet inden udløbet af den tidsfrist, der er fastsat ved direktiv
97/22/EF.
I afventning af den grundlæggende revision af zoonosedirektivet foreslås fristen for tredjelandes indsendelse af planer og for
Kommissionens forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet af forslag til nye bestemmelser forlænget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0016.png
Forslaget indebærer, at fristen for Kommissionens forelæggelse af den endelige rapport om, hvilke foranstaltninger der skal
træffes til bekæmpelse og forebyggelse af zoonoser, samt forslag til nye bestemmelser forlænges fra 1. november 1997 til 31.
marts 2000.
Ligeledes foreslås fristen for tredjelandes indsendelse af planer forlænget fra 31. december 1998 til et år efter ikrafttrædelsen
af de retsakter, der følger af de forslag, der skal ledsage Kommissionens endelige rapport om, hvilke foranstaltninger der skal
træffes til bekæmpelse og forebyggelse af zoonoser.
Endelig foreslås fristen for Rådets afgørelse om disse forslag forlænget fra 1. juni 1998 til 31. december 2000.
Der er desuden i KOM(1999) 4 indeholdt en foreløbig rapport om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse og
forebyggelse af zoonoser.
Rapporten lægger op til, at den grundlæggende revision bl.a. skal omfatte: at der skal indføres nye bestemmelser om
rapporteringssystemet for zoonoser, at der skal fastsættes forbedrede regler for bekæmpelse og udryddelse af salmonellose i
fjerkræflokke, og at der skal oprettes et system til bekæmpelse af andre zoonoser end salmonellose, navnlig Campylobacter og
cytotoksiske stammer af E. Coli.
Udtalelser
Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har afgivet udtalelse uden at have
bemærkninger.
Gældende dansk ret
De dele af zoonosedirektivets bestemmelser, der skal gennemføres ved nationale love og administrative bestemmelser, indgår
i bekendtgørelse nr. 149 af 2. marts 1998 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
I forbindelse med høring af §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er der fremkommet følgende
bemærkninger til forslaget:
Landbrugsraadet
beklager i betragtning af zoonosernes sygdomsmæssige og økonomiske betydning stærkt, at
Kommissionen og medlemslandene ikke på et tidligere tidspunkt har søgt at sikre opnåelse af målsætningen i direktiv
92/117/EØF, og finder det på den baggrund utilfredsstillende med en yderligere udsættelse. Kommis-sionen burde på et
langt tidligere tidspunkt have taget retslige skridt til at sikre gennemf&osl ash;relsen eller fremsat relevante forslag til
ændringer. Det er stærkt konkurrenceforvridende for lande, der anvender betydelige ressourcer til zoonosebekæmpelse, at
Kommissionen prioriterer området så lavt. Ved en yderligere udsættelse af fristerne er der risiko for, at flere medlemslande
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0017.png
forholder sig passivt indtil år 2001 med en forværring af situationen til følge. Sagen illustrerer den uacceptable praksis i EU
med fastsættelse af frister, so m hverken institutionerne eller medlemslandene tager alvorligt.
Landbrugsraadet anfører videre, at Kommissionen på baggrund af de igangværende initiativer i medlemslandene hurtigst
muligt bør danne sig et overblik over situationen og fremsætte relevante forslag med henblik på at få situationen under
kontrol. I modsat fald må man frygte væsentlige problemer for det indre markeds funktion. En snarlig afklaring af EU´s
politik på området er desuden af afgørende betydning for forho ldet til omverdenen. En hurtig indsats er nødvendig med
hensyn til en løsning af problemstillingen mellem på den ene side hensynet til opretholdelse af fri samhandel inden for det
indre marked og på den anden side hensynet til en sikring af situationen i de områder af EU med den bedste
zoonosesituation, således at denne ikke undergraves som følge af indførsel af varer med zoonotisk smitte.
Landbrugsraadet anmoder om, at der fra dansk side i forbindelse med behandlingen af direktivet klart bliver givet udtryk for,
at de lande, der har implementeret det oprindelige zoonosedirektiv og truffet de nødvendige foranstaltninger til at
gennemføre saneringer, bliver bemyndiget til at stille de nødvendige krav til produkter fra andre EU-lande eller tredjelande,
hvor tilsvarende planer ikke er gennemført.
Landbrugsraadet finder, at hensynet til forebyggende at minimere antallet af humane sygdomstilfælde kræver, at der
udarbejdes fællesskabsplaner for salmonellabekæmpelse for andet end fjerkræ, idet zoonosedirektivet i princippet omfatter
alle relevante dyrearter, herunder svin og kvæg, hvis produkter også kan være årsag til humane sygdomstilfælde. Dette bør
prioriteres først fremfor at udvide indsatsområdet til at omfatte Campylobacter og E. Coli.
Landbrugsraadet anfører, at intet tredjeland endnu har fremlagt en plan, jf. direktivets artikel 14, hvilket indebærer, at
indførsel fra de pågældende tredjelande formelt burde stoppes. For EU-lande, som har forbedret eller er i færd med at
forbedre situationen, skaber denne import risiko for spredning af zoonotisk agens, usikkerhed hos forbrugerne samt en
urimelig forvridning af konkurrencen. Den foreslåede udskydelse af fristen til tidligst &a ring;r 2002 er desuden en betydelig
belastning for EU´s troværdighed i forholdet til tredjelandene. Ansøgerlandene, som skal overtage "acquis communautaire"
kan heller ikke undgå at miste respekt for EU´s regler på dette vitale område, hvilket uundgåeligt danner præcedens og
dermed belaster den videre udvikling.
Endvidere finder Landbrugsraadet, at der snarest bør gennemføres en videnskabelig evaluering af medlemsstaternes
foranstaltninger til forebyggelse og behandling af zoonoser i forbindelse med beslutning 2119/98/EF om oprettelse af et net
til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme. Der bør afholdes en EU-konference om
zoonoseproblematikken med henblik på at skabe større offentlig forståelse for tiltag på o mrådet i EU. Kommissionen bør
opfordres til at sikre prioriteringen af aspekterne vedrørende fødevaresikkerhed ved de kommende WTO-forhandlinger. En
klar kontrolstrategi i EU vedrørende zoonoser er som udgangspunkt en nødvendig betingelse i så henseende for EU´s
internationale forhandlingsposition.
Landbrugsraadet finder det positivt, at man vil prioritere en øget indsats for at harmonisere rapporteringssystemet.
Kommissionen bør dog opfordres til snarest at offentliggøre den foreliggende statistik på området, således at offentligheden
har mulighed for at følge udviklingen og situationen i medlemslandene. Dette overblik vil samtidig være et væsentligt
incitament for markedskræfterne samt de erhvervs- og forbrugerinteres ser, som påvirker produktions- og
distributionsleddene.
Afslutningsvis finder Landbrugsraadet, at beskyttelsesniveauet mod zoonoser på den humane side vil blive udsat for
forringelse, hvis ikke der skabes garanti i forhold til importerede varer.
Forbrugerrådet
beklager tilsvarende, at Kommissionen endnu engang udsætter tidsfristen for både tredjelandes indsendelse
af planer og for Kommissionens forslag til nye bestemmelser til zoonosedirektivet til forelæggelse for Europa-Parlamentet og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0018.png
Rådet. Forbrugerrådet har stor forståelse for, at Kommissionen har haft og har en svær opgave at løse, men på den anden
side har manglerne været kendt siden direktivets tilbliv else i 1992. Forbrugerrådet har derimod ikke forståelse for, at disse
mangler retfærdiggør, at både medlemslande, der endnu ikke har implementeret det oprindelige direktiv samt tredjelande nu
igen får en udsættelse for indsendelse af planer.
Forbrugerrådet finder, at det stiller forbrugere i de pågældende lande i en urimelig situation. Det berører også de danske
forbrugere ved, at importerede produkter som æg og fjerkræ kan have et langt højere indhold af bl.a. salmonella end de
tilsvarende danske produkter. De eksisterende regler for handel med disse produkter i EU og import fra tredjelande sikrer
ikke de danske forbrugere oplysninger eller beskyttelse for dette forhold. I de n sammenhæng ønsker Forbrugerrådet
udarbejdet en handlingsplan for de initiativer, der måtte ligge bag bemærkningen: "I mellemtiden vil Kommissionen gøre,
hvad den kan for at sørge for, at medlemsstaterne beskytter forbrugerne så godt som muligt med de for øjeblikket
eksisterende midler."
Ligeledes ønsker Forbrugerrådet vurderet, hvorvidt salmonellaniveauet i danske fjerkræprodukter og æg som følge af den
gennemførte salmonellahandlingsplan kan danne baggrund for at opnå en status i lighed med den svenske model.
FDB
beklager, at en så vigtig sag forsinkes, men tager forslaget til efterretning og glæder sig i mellemtiden over, at der i
Danmark er taget en række selvstændige initiativer på området.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
ønsker, at der inddrages repræsentanter for arbejdstagerne i den høring,
der skal finde sted, når der skal foretages en grundlæggende revision af direktivet.
Økonomaforeningen
har ingen kommentarer til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 1999. Sagen har været forelagt
Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 16. april 1999, jf. aktuelt notat fremsendt den 9. april 1999
samt til
orientering den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat af 8. juni 1999.
8. Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det økonomiske og sociale Udvalg og
Regionsudvalget "Mod et bæredygtigt landbrug"
KOM (1999) 22
Genoptryk af grundnotat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(1999) 22 af 27. januar 1999 fremsendt en meddelelse om bæredygtigt landbrug.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0019.png
Meddelelsen er bl.a. blevet udarbejdet som opfølgning af topmøde-erklæringerne fra Cardiff i juni 1998 og Wien i december
1998 om behovet for integration af miljøhensyn i alle sektorpolitikker, herunder landbrugspolitikken.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at meddelelsen har til hensigt at supplere og belyse den miljømæssige sammenhæng, som
Kommissionens forslag til Dagsorden 2000 på landbrugsområdet indgår i, samt at understrege behovet for fortsat at integrere
og overvåge udviklingen på dette område.
Formål og indhold
Meddelelsen er baseret på, at der er en nær sammenhæng mellem miljøet og enhver form for jordbrugsmæssig udnyttelse.
Den teknologiske og økonomiske udvikling i de sidste 40 år har betydet ændrede vilkår for jordbrugsproduktionen. Generelt
er der sket en specialisering og intensivering, men der er også sket en yderligere ekstensivering i områder med dårlige
naturlige betingelser for l andbrugsdrift. Det er kendetegnende, at jordbrugsproduktionen i denne periode har haft mere
vidtgående konsekvenser for miljøet, end det tidligere har været kendt.
Erkendelsen af, at integration af miljøhensyn er en nødvendighed, kom først egentligt til udtryk i Den Europæiske Fælles Akt
fra 1986, og er siden taget op på blandt andet Rio-topmødet i 1992, i det 5. miljøhandlingsprogram og revisionen heraf i
1995. Med Amsterdam-traktaten er en bæredygtig udvikling blevet et af EU's mål og ved topmøderne i Cardiff i juni 1998 og
i Wien i december 1998 er behovet for at integrere mi ljøhensyn i den fælles landbrugspolitik blevet yderligere konfirmeret.
Kommissionen redegør i afsnittet om Landbrug og miljø for udviklingen i Den europæiske Union, hvor det generelle træk er
en udvikling mod større og mere specialiserede bedrifter. De miljømæssige konsekvenser i form af blandt andet reduceret
artsrigdom for flora og fauna, udledning af restkoncentrationer af gødningsstoffer og pesticider m.v. omtales.
Kommissionen finder det positivt, at der generelt er en støt stigende overgang til økologisk landbrug. Samtidig med, at
produktionslandbrugets miljømæssige belastning skal lettes, er det vigtigt af hensyn til bevarelse af landskab og biodiversitet
at fastholde en vis landbrugsproduktion i bjergområder og andre ugunstigt stillede områder. For så vidt angår nitratdirektivet,
er der indledt overtrædelsesprocedure mod 12 ud af 15 medlem sstater.
I afsnittet Reformer af politikken anfører Kommissionen de initiativer, der siden topmødet i Madrid i 1995 er taget for at
fremme en bedre balance mellem miljø og landbrugsproduktion, herunder Cork- konferencen om landdistrikternes udvikling,
evalueringen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, meddelelsen "Klimaændringer - En EU-strategi efter Kyoto" (juni
1998), Dagsorden 2000 samt topmøderne i Cardiff og Wien i 1998..
De miljømæssige aspekter af Dagsorden 2000-forslagene beskrives herefter med en gennemgang af de horisontale regler,
markedsordningerne og landdistriktspolitikken. Medlemslandene skal således fastsætte obligatoriske miljøbestemmelser i
tilknytning til de direkte støtteordninger, ligesom der fastsættes en række ekstensiveringskrav under markedsordningerne, og
der lægges større vægt på miljø- og naturbevaring og dyrevelfærd i landdistriktspolitikken. Mere generelt anfører
Kommissionen bl.a., at filosofien bag de miljømæssige aspekter er, at landbruget skal overholde nogle grundlæggende
miljønormer uden kompensation, mens samfundet må betale landbrugerne for at løse miljøopgaver, der ligger ud over et vist
grundniveau, gennem de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger.
Meddelelsen indeholder afslutningsvis en omtale af bestræbelserne på at udarbejde indikatorer for miljøvenligt landbrug.
Bortset fra at henvise til eksisterende data, der er indsamlet af Eurostat (De Europæiske Fællesskabers statistiske kontor),
leverer Kommissionen ingen konkrete forslag til indikatorer, men anfører, at det er et område, som Kommissionen vil
prioritere højt i den kommende tid.
Kommissionens sammenfattede definition af begrebet "bæredygtigt landbrug" er, at det er en produktionsform, hvor det
forudsættes, at naturressourcerne forvaltes på en sådan måde, at de også eksisterer i fremtiden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0020.png
Udtalelser
Europa- Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.
Konsekvenser
Meddelelsen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, men på længere sigt må der
forventes en forhøjelse af beskyttelsesniveauet som følge af gennemførelsen af Dagsorden 2000 på landbrugsområdet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om meddelelsen.
Landbrugsraadet
er som udgangspunkt positiv overfor Kommissionens meddelelse og kan principielt tilslutte sig, at
miljøhensyn tilgodeses i landbrugspolitikken, når det sker efter en række grundprincipper, som er formuleret i meddelelsen.,
bl.a. om kompensation for miljøopgaver over et vist grundniveau og hensynet til konkurrenceevnen. Landbrugsraadet
påpeger dog, at der i fremtiden er behov for en langt stærkere indsats for at sikre, at de i me ddelelsen fremhævede principper
bliver overholdt, når den fælles politik udformes og forvaltes.
Til illustration af ovenstående nævnes, at man deler Kommissionens utilfredshed med nitratdirektivets manglende
gennemførelse i en række medlemslande. Landbrugsraadet afviser samtidig Kommissionens udlægning af foderarealkravet og
ekstensiveringspræmien i oksekødssektoren som vigtige miljøforanstaltninger, idet der snarere er tale om at præmiere
produktioner, som nødvendigvis må være ekstensive på grund af d e naturgivne forhold, og at resultatet er
konkurrenceforvridning mellem landmænd. Landbrugsraadet finder endvidere Kommissionens oplæg vedrørende
miljøbetinget støtte så uforpligtende for medlemslandene, at man kan frygte, at det vil give anledning til
konkurrenceforvridning. Landbrugsraadet anfører, at dansk landbrug accepterer miljøbetinget støtte under den bestemte
forudsætning, at der bliver tale om en obligatorisk ordning, som gennemf&os lash;res efter ensartede regler og
sanktionsbestemmelser i medlemslandene. Indførelsen af en miljøbetinget støtte må ikke føre til, at landmændenes
retssikkerhed svækkes i forbindelse med myndighedernes håndhævelse af miljølovgivningen.
Landbrugsraadet understreger endeligt, at man fuldtud kan støtte Kommissionens ønske om, at der skal afsættes flere midler
til miljø under ledsageforanstaltningerne, herunder til økologisk jordbrug.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
fremhæver i sin kommentar til Kommissionens meddelelse udarbejdet i samarbejde
med Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet og Specialarbejderforbundet, at der vil være et stort behov for at udvikle de
konkrete politikker for at gøre landbrugsproduktionen mere miljøvenlig. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd efterlyser
samtidig en diskussion af det "etiske" forhold ved bæredygtige produktionsproces ser, herunder dyrevelfærd, nye
produktionsmetoder (novel food inkl. GMO), samt forholdene for selvstændige landmænd og de ansatte.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opfordrer desuden til, at man overvejer behovet for at lade kendskabet til
miljøinstrumenternes virkning i forhold til de mål, som man ønsker at opnå, indgå i forskningspolitikken, da denne viden er
forholdsvis begrænset. Endelig påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vigtigheden af at drive miljøpolitik i landbruget ud
fra en helhedsvurdering, fremfor alene at se på prim&aeli g;rsektoren, således at man kan vurdere, hvilken virkning det har
f.eks. i fødevareindustrien.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0021.png
Grundnotat er fremsendt den 28. maj 1999.
9. Forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 91/666/EØF om oprettelse af EF-
beredskabslagre af mund- og klovsygevacciner
KOM (1999) 290
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 290 endelig udg. af 14. juni 1999 fremsendt forslag om ændring af beslutning
91/666/EØF om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovsyge vacciner.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Bestemmelserne indgår som led i EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Ved direktiv 85/511/EØF indførte Rådet fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovsyge.
Foranstaltningerne indebærer, at der ikke generelt vaccineres, men at der kan gennemføres nødvaccinationer, hvis
sygdommen breder sig.
På den baggrund oprettede Rådet ved beslutning 91/666/EØF EF-beredskabslagre af mund- og klovsygevacciner og
udpegede 4 virksomheder som antigenbanker til at opbevare beredskabslagre af antigen i henholdsvis Frankrig, Italien,
Tyskland og UK. Beredskabslagrene består af beholdninger af koncentrerede, inaktiverede antigener, der hurtigt kan
omdannes til vaccine. Imidlertid har de to virksomheder i Tyskland og UK opsagt deres forpligtelse til at yde EU denne
service .
Forslaget skal derfor sikre, at disse virksomheder ikke længere er udpeget som antigenbanker. Forslaget skal samtidigt
sikre, at det med kort varsel er muligt at flytte beredskabslagrene af antigen til andre egnede virksomheder i Fællesskabet
end de to antigenbanker, hvis det at tekniske årsager skulle være nødvendigt for at sikre vaccinerne. Disse virksomheder
skal efter forslaget udpeges efter en kommissionsbeslutning i Den Stående Veterinærkomité.
Udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464677_0022.png
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 754 af 20. oktober 1998 om bekæmpelse af mund- og klovsyge.
Konsekvenser
Vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i EU.
Høring
§2-udvalget er hørt. Svar vil foreligge inden den 15. juli 1999.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.