Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 1404
Offentligt
1464659_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1404)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
23. september 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Fødevareministeriets grundnotat vedrørende forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end
farvestoffer og sødestoffer, KOM (99) 329.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevaredirektoratet
J.nr.: 1997-4113-0039
Den 23. september 1999
Ref : MTA/KØ/MKO
LFM0290
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre
tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer
KOM (1999) 329
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464659_0002.png
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 329 endelig udgave af 22. juli 1999 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer.
Forslaget er oversendt til Rådet den 23. juli 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler samt TEF
artikel 95 (tidligere artikel 100 A). Forslaget skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251
(tidligere artikel 189 B).
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er begrundet i, at tilsætningsstoffer til fødevarer skal reguleres ensartet i fællesskabet for
at sikre varernes frie bevægelse. Denne tilpasning begrundes yderligere i, at nogle medlemsstater har benyttet
rammedirektivets mulighed for at tillade nye tilsætningsstoffer i en periode på højst 2 år, hvorefter fællesskabet skal tage
stilling til inkorporering i direktivet.
Formål og indhold
Ifølge forslaget tillades 6 nye tilsætningsstoffer i kategorierne pakke/drivgasser, fortykningsmidler og smagsforstærker. Af
disse er 4 i øjeblikket tilladt i to medlemsstater i henhold til udviklingsklausulen i rammedirektivet 89/107/EØF, der giver
medlemsstaterne mulighed for i en periode på højst 2 år at tillade nye tilsætningsstoffer anvendt på deres eget territorium.
Herefter vil tilladelsen alene være lovlig, hvis den er indarbejdet i direktivet.
Herudover udvides anvendelsesområdet for 2 stoffer, som allerede er tilladt, og ét af de allerede tilladte stoffer tildeles et E
nr.
De nye stoffer er: E 467 ethyl hydroxyethyl cellulose, E 650 zinkacetat, E949 hydrogen, E943a butan, E943b isobutan og
E944 propan.
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet stofferne og har ikke fundet anledning til sundhedsmæssig
betænkelighed ved forslaget.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Bestemmelser om tilsætningsstoffer er fastsat i bekendtgørelse nr. 942 af 11. december 1997 om tilsætningsstoffer til
levnedsmidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 622 af 19. august 1998, og i Positivlisten, 1997.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil kræve en ændring af Positivlisten.
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, og det vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhverv eller
forbrugere.
Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive berørt af forslagets vedtagelse.
Høring
Forslaget blev modtaget medio august 1999, og er herefter sendt i høring til en bred kreds af forbruger- og
erhvervsorganisationer. Høringsfristen udløber den 1. oktober 1999.
Forslaget er desuden sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg. Der var ved høringsfristens udløb den 16. september
1999 indkommet følgende høringssvar:
Landbrugsraadet
vil fremsende høringssvar til Det Rådgivende Fødevareudvalg i forbindelse med afgivelse af høringssvar
til Fødevaredirektoratet.
Forbrugerrådet
har telefonisk meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464659_0003.png
Hotel-, Restauration & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA)
har ikke haft bemærkninger til
forslaget.
Nærings- og NydelsesmiddelarbejderForbundet (NNF)
har ikke bemærkninger til den konkrete udvidelse af listen over
tilladte tilsætningsstoffer til levnedsmidler. NNF er dog principielt betænkelig ved, at listen udvides uden, at det er klart
dokumenteret, hvori det teknologiske behov består, udover at stofferne er tilladt i dele af EU.
Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)
kan ikke anbefale den foreslåede ændring, da man ikke ser vægtige
begrundelser for at udvide mængden af tilsætningsstoffer.
Økonomaforeningen
har ingen bemærkninger til forslaget.
FDB
er bekymret over den igangværende liberalisering af mængden af tilladte tilsætningsstoffer, men har ellers ingen
bemærkninger til forslaget.
Dansk Industri
har givet udtryk for, at man kan støtte forslaget, idet man finder det nødvendigt for den danske
fødevareindustris konkurrenceevne, at fødevarelovgivningen i EU harmoniseres.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.