Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 1406
Offentligt
1464658_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1406)
transportministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
TRU, Alm. del - bilag 1186 (Løbenr. 25084)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
23. september 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (transportministre)
den 6. oktober 1999 - fremsendes vedlagt Trafikministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for
rådsmødet.
TRAFIKMINISTERIET J.nr. 121-20
3. Kontor september 1999
MIC/MCN
Rådsmøde (Transport) den 6. oktober
Aktuelt notat
1. Rapport til det Europæiske Råd i Helsinki vedrørende strategien for integration af miljøet og bæredygtig mobilitet i
transportpolitikken.
2. GALILEO (Satellitnavigationssystem). Forhandlingsdirektiv om Kommissionens drøftelser med USA og Rusland,
Kom(99) 54.
3. Jernbaneinfrastrukturpakken
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/440 EØF om udviklingen af fælleskabets
jernbaner
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/18 EF om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomhed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0002.png
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af
infrastrukturafgifter samt sikkerhedscertificering, Kom (98) 480.
4. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstid inden for vejtransport for mobile
arbejdstagere og selvstændige chauffører, Kom (98) 662.
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende et gennemsigtigt, harmoniseret sæt regler for
kørselsrekstriktioner for lastvogne i international transport på bestemte vejstrækninger (weekend-bans), Kom(98) 115.
6. Støj fra flyvemaskiner: Perspektiver på kort og lang sigt.
TRAFIKMINISTERIET J.nr. 121-20
3. kontor September 1999
MIC/MCN/GT
Rådsmøde (Transport) den 6. oktober
Indholdsfortegnelse
Side
1. Rapport til det Europæiske Råd i Helsinki vedrørende strategien for
integration af miljøet og bæredygtig mobilitet i transportpolitikken. 3
2. GALILEO (Satellitnavigationssystem). Forhandlingsdirektiv om
Kommissionens drøftelser med USA og Rusland, Kom(99) 54. 9
3. Jernbaneinfrastrukturpakken Kom (98) 480. 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0003.png
4. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om tilrettelæggelse af
arbejdstid inden for vejtransport for mobile arbejdstagere og selvstændige
chauffører, Kom (98) 662. 12
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende et gennem-
sigtigt, harmoniseret sæt regler for kørselsrekstriktioner for lastvogne i
international transport på bestemte vejstrækninger (weekend-bans)
Kom (98) 115. 13
6. Støj fra flyvemaskiner: Perspektiver på kort og lang sigt. 15
Dagsordenspunkt 1
Rapport til Det Europæiske Råd i Helsinki vedrørende strategien for integrering af miljømiljøet og bæredygtig mobilitet i
transportpolitikken
(nyt notat)
1. Baggrund og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0004.png
Formandskabet fremlagde i juli 1999 et udkast til Rådsstrategi for integration af miljø og bæredygtig udvikling i EU´s
transportpolitik.
Det europæiske Råd opfordrede på sit møde i Wien den 11.-12. december 1998 transportministerrådet
omfattende strategi med en tidsplan for videre foranstaltninger og indikatorer, som kan præsenteres
Europæiske Råd i Helsinki i december 1999. Det Europæiske Råd bad på sit møde i Køln den
transportministerrådet om at lægge særlig v& aelig;gt på klimaproblemerne, og så et særligt behov
forudsætningerne for mindre emissionskrævende og mere miljøvenlige transportsystemer.
til at udvikle en
på mødet i det
3.-4. juni 1999
for at fastlægge
På et fælles Rådsmøde for Miljø og Transportministre den 17. juni 1998 blev man enige om en ramme for en Rådsstrategi for
integration af miljø og bæredygtig udvikling. Også på Kommissions-niveau har der været igangsat en række tiltag inden for
området miljø og transport.
Den stadig stigende vej- og lufttrafik har store miljømæssige indvirkninger. Ud fra de gældende forudsætninger kan der
forudses en stigning i vejtrafikken på 30-40% de næste 10-12 år og en fordobling af lufttrafikken. I forslaget til Rådsstrategi
findes det vigtigt at analysere forholdet mellem transport og skatter, afgifter og tilskud, mellem transport og
industriproduktion, mellem transport og turisme og mellem transport og forbrug og l ivstilsmønstre.
I forslaget anerkender Rådet, at situationen varierer meget mellem de forskellige regioner i Fællesskabet, og der er derfor et
behov for differentierede indsatser. Samtidigt peges på behovet for en global og koordineret indsats på både nationalt,
regionalt og lokalt niveau.
Rådet udtrykker i følge forslaget den overbevisning, at det er nødvendigt at tage miljømæssige hensyn herunder til
klimaændringer, brug af energi m.m., når man formulerer en fremtidig transportpolitik, ligesom det er vigtigt at sikre, at
økonomisk vækst kan fortsætte uden at dette nødvendigvis ledsages af trafikvækst.
Rådet anerkender efter forslaget, at der allerede nu på fællesskabsniveau er truffet forskellige foranstaltninger med henblik på
at analysere omkostningseffektive strategier til at hindre trafikvækst og miljøpåvirkninger. F.eks. er der vedtaget fælles og
koordinerede regler på CO
2
-området vedrørende ozonkoncentrationer og om luft og vandkvalitet.
Rådet anerkender også, at både Fællesskabet og medlemsstaterne på transportområdet har opnået gode fremskridt, f.eks. med
Eurovignette-direktivet vedrørende afgifter på tunge lastbiler, med aftalen med Schweiz om transitkørsel og afgifter på
jernbanetransport, med eco-point systemet for transit gennem Østrig, som favoriserer renere og mindre støjende lastvogne,
med regler om syn af motorkøretøj er og emission m.m..
Specielt hvad angår CO
2
emissioner fremhæves den frivillige aftale med den europæiske bilindustri om at reducere
CO
2
-emissionerne med 25% i løbet af 10 år samt at opnå et gennemsnitligt niveau på 140 g/km for nye passagerbiler inden
2008.
Ifølge udkastet er der et presserende behov for yderligere indsatser på CO2-området i relation til vej- og lufttransport, inden for støjområdet og
emissioner fra luftfarttøjer samt i relation til den store vækst i vejtransporten.
Rådet understreger derfor ifølge udkastet behovet for nødvendige indsatser på fællesskabsniveau ved rimelige og effektive
infrastrukturafgifter, fremme af mindre miljøskadende transportmidler, støtte til benyttelse af miljøvenlige og kombinerede
transportmidler, såsom søtransport, jernbanetransport og offentlig transport, udformning af Trans-Europæiske Net (TEN)
for at fremme offentlig tra nsport, og udvidelse af højhastighedstognettet. De lande, som har ansøgt om optagelse i
Fællesskabet, skal desuden følge og udvikle systemer i overenstemmelse med Fællesskabets miljømæssige krav på
transportområdet, ligesom der skal forskes i alternativ teknologi med henblik på at mindske CO2, andre emissioner og støj.
Medlemsstaterne opfordres derfor til at tage disse betragtninger ind i deres bestræbelser for at fremme en bæredygtig
udvikling på transportområdet, samt til at lægge disse til grund i forhandlinger i internationale organisationer, som vedrører
transport såsom ECE, IMO og ICAO.
Rådet opfordrer efter udkastet Kommissionen til bl.a. at fremlægge en rapport om lufttransport og miljøet i løbet af 1999, at
aflægge en rapport om fremskridt inden for kombineret transport i løbet af 1999 og til at fortsætte med at arbejde på en fair
og effektiv prisfastsættelse på infrastruktur med henblik på at komme et forslag herom inden medio år 2000, at komme med
en "Supply Chain Management"-rapport i l&osl ash;bet af år 2000, at fortsætte det fælles arbejde om integrationstrategier
med henblik på at udarbejde et forslag til en fællesskabsstrategi inden udgangen af år 2000, at tage miljøet med i
overvejelserne om ændringsforslag af forordning 1107/70 om støtte til jernbane-, vej og indvandetransport, at anvende
"Strategic Environmental Assessment" (SEA) inden for TEN m.m.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0005.png
Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til inden udgangen af år 2000 - i forbindelse med SEA og med tanke på behovet
for tilstrækkelig økonomisk støtte - til at færdiggøre sit arbejde med at etablere et dataindikationssystem og at videreudvikle et
overvågnings- og informationssystem til belysning af forholdet mellem transport og miljø.
Som korttidsarbejdsplan vil Rådet efter udkastet fortsætte med at implementere konklusionerne fra Kyoto-protokollen inden
år 2001, og vil specielt i perioden 1999-2001 på basis af forslag fra Kommissionen opnå yderlige fremskrift inden for
fair og effektiv prissætning på brug af infrastruktur
revitalisering af jernbanetransporten
fremme af multimodal godstransport
øget anvendelse af søtransport
undersøgelse af forhindringer for udvikling af short sea shipping og
undersøgelse af økonomiske incitamenter til at mindske lufttransportens påvirkning af miljøet.
2. Høring
Formandskabets første udkast til rapporten har været i høring hos følgende organisationer m.v.:
Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, Transportrådet, Erhvervenes Transportudvalg,
SID, Forbrugerrådet, International Transport Danmark, Sammenslutningen af Danske havne, NOAH-trafik, Danmarks
Naturfredningsforening, DSB og Danmarks Rederiforening.
Følgende har haft bemærkninger:
Danske Speditører bemærker generelt, at lastbiler i den seneste årrække rent teknologisk har undergået langt større
miljømæssige forbedringer end tog og skibe. Yderligere bemærkes, at de infrastrukturelle forhold i Europa medfører
betydelige vanskeligheder på jernbanesiden. De traceér, som de enkelte nationale skinneoperatører udbyder, er langt fra
tilstrækkelige for en gnidningsfri gennemf&os lash;relse af grænseoverskridende transporter. Tilsvarende gælder for
søtransporter, at det ikke generelt vil være økonomisk hensigtsmæssigt at overføre større mængder gods fra vej til skib, idet
dette vil medføre betydelige for- og eftertransporter ad landevej. Danske Speditører vil understøtte rapportens tiltag, men det
er imidlertid vigtigt også at se på de økonomiske konsekvenser af ændrede transportf ormer, idet omkostningerne til
ændringer i almindelighed ikke skal bæres af samfundet selv, men specifikt af den enkelte forbruger.
International Transport Danmark er overordnet enig i formandskabets analyse af situationen, men fremhæver, at det er
vigtigt, at drøftelserne om den fremtidige fælles transportpolitik ikke kun baseres på bæredygtighed i forhold til miljømæssige
belastninger, da transport er livsnerven i den europæiske økonomi og en afgørende katalysator for hele erhvervslivets
muligheder. Man ser det især som positivt, at R&ari ng;det opfordrer Kommissionen til, at udarbejde et papir om udviklingen
inden for produktionsstyringsstrategier og betydningen af den stigende fokusering på hele forsyningskæden (Supply Chain
Management) samt at fremme integrationen af de forskellige transportformer og udnytte transportsystemet bedre.
Dansk Transport og Logistik (DTL) finder, at rapportens fokusering på transportsystemer fremfor transportformer er yderst
fornuftig. I forbindelse med faktorer, som skaber efterspørgslen efter transport, nævnes skatter, afgifter og subsidier,
industriel produktion samt generelt forbrug og livstilsmønstre. Dette mener DTL ikke er dækkende for problemstillingen.
Industriel produktion bør defineres bredere bl.a. som vareproduktions- og distributi onssystemer, og desuden bør tilføjes
lokalisering af boliger, arbejdspladser, produktionssteder, lagre, distributionscentre, detailhandel og transportkorridorer. For
så vidt angår aftalen mellem EU og Schweiz faststlår DTL, at denne er et eksempel på nationale særforanstaltninger, der har
til formål ikke at løse men at flytte problemet til andre lande. DTL hilser det velkommen, at Rådet ønsker en meddelelse fra
Kommissionen om "Supply Cha in Management", der som strategisk ledelsesværktøj i erhvervslivet har og vil få afgørelse
indflydelse på godstransporternes strukturering og gennemførelse.
Erhvervenes Transportudvalg ETU) mener, at man bør fokusere på begrænsning af transportens miljøproblemer fremfor at
begrænse samfundets transportarbejde og dermed mobiliteten. ETU kan på det generelle plan støtte de foreslåede
foranstaltninger, men savner i artiklerne 17-21 en mere konkret udmøntning af de i artikel 15 B påpegede problemer for den
intermodale transport - dels vedrørende standardisering og harmo nisering og dels for så vidt angår den uensartede
lovgivning omkring transportansvar, hvor der fortsat er forskelle mellem transportformerne.
Danmarks Rederiforening er ikke bekendt med i relation til punkt 10 g, at der skulle være sket en generel facilitering af
nærskibsfarten, bortset fra de allerede tidligere gennemførte procedurer vedrørende transitgods og reglerne vedrørende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0006.png
veterinærinspektion. Rederiforeningen kan umiddelbart ikke anerkende sætningen i paragraf 13 b, 3. pkt. "The different
liability regimes governing the different modes of transport form also a problem in the use of intermodal freight transport
and the issue should therefore be studied further. Man har ikke noget imod, at man studerer dette forhold, men dette bør ske
for at afgøre "whether there is a problem".
Danmarks Naturfredningsforening finder ikke, at rapporten er vidtgående nok til at sikre en egentlig miljøintegration på linie
med Kommissionens strategi "Integration gennem partnerskab" samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff,
Wien og Køln. Danmarks Naturfredningsforening nævner desuden, at EU i Kyoto-protokollen har forpligtet sig til inden år
2010 at reducere CO2-emissionerne med mindst 8% i forhold til 1990-niveauet . Strukturelle ændringer i transportsektoren er
en akut udfordring for EU, hvis det skal være muligt at leve op til dette mål, og de nuværende foranstaltninger er
utilstrækkelige til at vende udviklingen. Rådet bør opstille en strategi, hvor der sikres et betydeligt bidrag fra
transportsektoren til opfyldelse af klimaændringsmålene. Strategien skal indeholde kvantitative målsætninger for
transportsektorens CO2-emissioner. Bl.a. vil det v&ael ig;re nødvendigt at genåbne aftalen med bilindustrien om en 25%
reduktion af C02-emissioner fra nye biler i 2008, som ikke er ambitiøs nok. Danmarks Naturfredningsforening nævner
desuden en række områder, hvor der kan foretages konkrete indsatser, f.eks. ved internalisering af de eksterne omkosninger,
en prioritering af TEN-projekterne i relation til deres påvirkning af miljøet, ophævelse af flytrafikkens afgiftsfritagelse på
brændstof, op hævelse af momsfritagelse på flybilletter, introduktion af europæisk miljøafgift for flyrejser, vedtagelse af en
støjpolitik for EU: antallet af borgere i EU, der belastes med et støjniveau over 65 dB halveres frem til 2010 og reduceres til
1/10 i 2030 m.v.. Danmarks Naturfredningsforening mener desuden, at Rådet i sin rapport til Helsinki-topmødet bør
forpligte sig til at gennemføre institutionelle ændringer, som sikrer, at politiske aktører i trafiksektoren løbende forhandler
deres målsætninger og politikker med miljøpolitiske aktører. Der bør desuden udnævnes en Kommissær for miljøintegration.
3. Lovgivningsmæssige-, statsfinansielle- og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Da der er tale om en rapport med strategiforslag for integration af miljø og bæredygtig udvikling i EU´s transportpolitik, har
denne ikke umiddelbart lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser, men når rapporten
udmønter sig i konkrete forslag, vil disse have en række konsekvenser.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Nærheds- og proportionalitetsprincippet omtales ikke i formandskabets strategi-udkast.
5. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 2
GALILEO (satellitnavigationssystem), forhandlingsdirektiv om Kommissionens drøftelser med USA og Rusland, Kom (99) 54.
(nyt notat)
1. Baggrund og indhold
Rådet (transportministre) vedtog den 17. juni 1999 en resolution om europæisk deltagelse i en ny generation af satellitnavigationstjenester -
Galileo - definitionsfasen (EFT C221, 3.8.99 p.1). I resolutionen opfordrede Rådet Kommissionen til hurtigt at forelægge Rådet udkast til
mandater baseret på strategiretningslinjer for samarbejde med henblik på forhandlinger i tæt samråd med medlemsstaterne for at undersøge alle
mu ligheder for samarbejde og/eller fremtidig udvikling med USA og Den Russiske Føderation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0007.png
Kommissionen har på denne baggrund i juli 1999 forelagt Rådet udkast til de nævnte forhandlingsmandater, idet der er tale om en udmøntning af
den nævnte rådsresolution. Forhandlingsmandaterne skal vedtages i form af en beslutning taget af Rådet og af repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet.
For så vidt angår en aftale med USA skal denne primært indeholde bestemmelser om:
samarbejde vedrørende signaler og frekvenser med koordination af frekvensplanlægningen
fælles koordination og implementering af en hensigtsmæssig koordination af sikkerhedssystemer
samarbejde vedrørende erstatningsspørgsmål, som kan anvendes i relation til globale satellignavigationssystemer (GNSS) som helhed
inden for eksisterende ansvarsregler
etablering af en international styringsstruktur med henblik på at sikre Fællesskabet den størst mulige indflydelse på næste generation af
GNSS til civilt brug.
Herudover skal aftalen bl.a. regulere spørgsmål om:
koordination af funktionsmåde for Galileo og GPS (det eksisterende amerikanske GNSS-system) og fremtidige GNSS-systemer
bilateralt samarbejde og multilateralt fremme af interoperabilitet mellem jord- og rumbaserede systemer
samarbejde vedr. støtte til udvikling af radio-navigationsplanlægning
konsultationer med henblik på at koordinere politikken vedr. betaling for brug af systemerne
fremme af industrielt samarbejde
ophavsrettigheder vedr. fælles udviklede systemer.
For så vidt angår en aftale med Den Russiske Føderation skal denne så vidt muligt indeholde følgende elementer vedr. navigation, positionering
og timing ved hjælp af satellitter:
- videnskabeligt og teknisk samarbejde
- industrielt samarbejde
- internationalt samarbejde mellem Galileo og Glonass (det eksisterende russiske GNSS-system) operatører og systemudbydere
- samarbejde om udvikling, ejerskab, kontrol, operation og styring af den næste generation af GNSS til civilt brug.
Inden for denne ramme indeholder forhandlingsmandatet vedrørende en aftale med Den Russiske Føderation de samme elementer som det
ovenfor i relation til USA beskrevne.
I det omfang der er blandet kompetence vedrørende de emner, der berøres under forhandlingerne, giver mandaterne Kommissionen kompetence
til at forhandle både de spørgsmål, hvor der er eksklusiv fællesskabskompetence, og spørgsmål, hvor medlemsstaterne har
beslutningskompetencen.
2. Høring
Det er ikke fundet relevant at sende udkastene til forhandlingsmandater i høring.
3. Lovgivningsmæssige- , statsfinansielle- og samfundsøkonomiske konsekvenser
De omhandlede udkast til forhandlingsmandater har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Nærheds- og proportionalitetsprincippet nævnes ikke i de forelagte udkast til forhandlingsmandater.
5. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Galileo-sagen har været forelagt i Folketingets Europaudvalg til orientering den 26. marts 1999 og med henblik på forhandlingsoplæg den 11.
juni 1999.
Dagsordenspunkt 3
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner og
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomhed,
Kom (98) 480.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0008.png
(nyt notat)
For så vidt angår jernbanepakken henvises til grundnotater af 12. og 13. november 1998 fremsendt til Europaudvalget den
18. november 1998 samt aktuelt notat af 18. marts 1999 og 3. juni 1999.
Der foreligger ikke nye dokumenter.
Sagen har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 26. marts 1999, jf. aktuelt notat tilsendt udvalget den 18. marts 1999,
og med henblik på forhandlingsoplæg den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat tilsendt udvalget den 3. juni 1999.
Dagsordenspunkt 4
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstid inden for vejtransport for mobile arbejdstagere og
selvstændige chauffører (en del af Kom (98) 662).
(nyt notat)
Der henvises til det aktuelle notat, som blev fremsendt forud for transportministerrådsmødet den 17. juni 1999.
I et forsøg på at bringe sagen videre har det finske formandskab den 7. september 1999 fremlagt et kompromisforslag i form
af et arbejdsdokument, der er uændret i forhold til det kompromisforslag, der blev fremlagt af det tyske formandskab, bortset
fra at det finske formandskab foreslår at lade selvstændige udgå helt af direktivets anvendelsesområde.
Sagen har været forelagt i Folketingets Europaudvalg til orientering den 26. marts 1999, jf. aktuelt notat tilsendt udvalget den 18. marts 1999, og
med henblik på forhandlingsoplæg den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat tilsendt udvalget den 3. juni 1999.
Dagsordenspunkt 5
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende et gennemsig-tigt, harmoniseret sæt regler for
kørselsrestriktioner for lastvogne i inter-national transport på bestemte vejstrækninger (weekend-bans) KOM(98)
115
(nyt notat)
1. Baggrund og indhold
Der henvises til grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. juli 1998.
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Til brug for drøftelserne på Rådsmødet har det finske formandskab udarbejdet et dokument indeholdende de finske
synspunkter på sagen. Disse er bl.a., at den nuværende situation - med store forskelle mellem medlemslandenes regler - i
spørgsmålet om kørselsrestriktioner er forvirrende og er hverken i de enkelte medlemsstater eller i Fællesskabets interesse.
Endvidere påpeges, at nogle af ansøgerlandene også h ar kørselsrestriktioner, der i visse tilfælde er skrappere end dem, der
gælder i visse af de nuværende medlemslande.
Derfor er der efter finsk opfattelse behov for at foretage en vis regulering af kørselsrestriktionerne på EU-plan før udvidelsen
finder sted. I modsat fald - anfører formandskabet - vil international vejtransport fremover blive meget besværlig.
Formandskabet ønsker på Rådsmødet transportministrenes tilkendegivelse vedrørende tre spørgsmål.
Disse vedrører:
(1) Hvorvidt det anses for hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne indrapporterer kørselsrestriktioner til Kommissionen
(2) Karakteristika vedrørende køretøjer/last - der kan pålægges restriktioner - skal dette harmoniseres
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464658_0009.png
(3) Muligheden for at pålægge restriktioner på TEN-vejnetværk eller andre specielt definerede hovedvejsnetværk skal
begrænses i forhold til andre veje. Hvis sidstnævnte besvares positivt, beder formandskabet yderligere om
tidsangivelser vedrørende restriktioner.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen anfører, at formålet med forslaget bl.a. er at fremme det indre markeds funktion, idet nationale eller lokale køreforbuds
indvirkning på internationale transporter er meget betydelig. Der er derfor behov for en harmonisering af forbuddene på EF-niveau.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 6
Støj fra flyvemaskiner: perspektiver på kort og langt sigt
(Nyt notat)
Baggrund og indhold
På rådsmøde (industri) den 29. april 1999 vedtoges Rådets forordning om registrering og anvendelse i Fællesskabet af visse typer civile
subsoniske jetflyvemaskiner, som er blevet ombygget og omcertificeret, for at opfylde normerne i bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til
konventionen angående international civil luftfart tredje udgave (juli 1993).
Forordningen indebærer
1. Nyregistreringsforbud pr. 1. maj 2000 i de nationale registre af ombyggede fly, der efter hush-kit, opfylder de skærpede støjkrav til
kapitel 3-fly.
2. Fly der allerede er optaget i en medlemsstats registre før 1. maj 2000 vil fortsat kunne påmonteres støjdæmpningsanordninger.
3. Omcertificerede fly, der er registreret i 3. land, må ikke operere i EU fra 1. april 2002 medmindre flyet er registreret i 3. land før den 1.
maj 2000, og har opereret på Fællesskabets territorium før denne dato.
I forhold til Kommissionens forslag blev ikrafttrædelsesdatoen for forordningen således udskudt fra 1. april 1999 til 1. maj 2000.
Det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt skete af hensyn til den fortsatte dialog med USA om et initiativ til ændring af reglerne på globalt niveau
gennem ICAO-systemet.
Sagen har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. april 1999 med henblik på forhandlingsoplæg.