PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 172)

telekommunikationsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

FKU, Alm. del - bilag 48 (Løbenr. 3008)

SAU, Alm. del - bilag 129 (Løbenr. 3593)

Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

N.1

13. november 1998

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. november 1998 - dagsordenspunkt rådsmøde

(telekommunikationsministre) den 27. november 1998 - fremsendes vedlagt Forskningsministeriets notat over de punkter,

der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Samlenotat til Folketingets

Europaudvalgmed

henblik på

Rådsmøde (telekommunikation) den

27. november 1998

Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:

Forskningsministeriet13.

november 1998ITRFSKT0046

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om en række retningslinier, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk

dataudveksling mellem administrationerne (IDA)

Forslag til Rådets afgørelse om en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem

administrationerne (IDA)

KOM(97) 661

- (mulig) fastlæggelse af fælles holdning

F77orslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en fælles ramme for elektroniske signaturer

KOM(98) 297

- politisk enighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens Grønbog i forbindelse med telekommunikation, medier og informationsteknologi og følgerne for lovgivningen: Mod en strategi for informationssamfundet

KOM(97) 623

- information fra Formandskabet

Globaliseringen og Informationssamfundet: Behovet for styrkelse af international koordination

- information fra Kommissionen om udviklingen vedrørende

elektronisk handel

- information fra Kommissionen om forvaltning af Internettet

(Internet Domæne Navne)

Kommissionens meddelelse vedrørende den fjerde rapport om implementering af telekommunikationsreguleringen

- Kommissionens præsentation

Kommissionens Grønbog om en fællesskabspolitik for frekvenser

- Kommissionens præsentation

Eventuelt

Forskningsministeriet13. november 1998ITRJ.nr. ITR1250

Ad pkt. 1 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg om

Forslag til Europa

Parlamentets og Rådets beslutning

om en række retningslinier, herunder

fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk

dataudveksling mellem administrationerne (IDA)

Forslag til Rådets afgørelse om en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem

administrationerne (IDA)

KOM(97) 661

- (mulig) fastlæggelse af fælles holdning

1. Baggrund

De to forslag om IDA-programmets anden fase (IDA 2) vil videreføre det hidtidige IDA program, som har været gennemført i perioden 1995 - 98 jf. Rådets afgørelse af 6. november 1995 om

fællesskabsstøtte til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Fællesskabet (IDA).

IDA programmet er et teknologi program, der har til formål at fremme udbygningen af kompatible edb-systemer til elektronisk udveksling af data mellem de europæiske administrationer, de

europæiske institutioner og Kommissionen.

Forslagenes hjemmel er artikel 129 D (transeuropæiske net), hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Årsagen til at fortsættelsen af IDA-programmet sker via to separate retsakter er,

at Traktaten (Artikel 129 D) forudsætter, at de overordnede "Retningslinier" for finansiering af enkeltprojekter skal vedtages efter fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet, hvorimod

konkrete foranstaltninger og aktioner ale ne skal vedtages af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

2. Indhold

IDA 2 programmet omfatter primært samarbejdet mellem medlemsstaternes administrationer, de europæiske institutioner og Kommissionen.

Programmet vedrører ikke det offentliges kommunikation med borgerne og virksomheder, men vil indirekte kunne forbedre servicen i forhold til "kunderne" hos de berørte administrationer.

Programmets sigte er at fremme anvendelsen af effektive, billige og ikke mindst interoperable løsninger samt at undgå, at medlemslandene og de europæiske institutioner uafhængigt af hinanden

installerer en mangfoldighed af forskellige edb-værktøjer og -produkter, som ikke kan kommunikere med hinanden.

Programmet arbejder efter en tosidet strategi. Den ene del af programmet består af etableringen af sektorspecifikke telematiknet og projekter inden for enkeltområder, hvor der er allerede på

nuværende tidspunkt er et behov for dataudveksling mellem de nationale administrationer og EU-institutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den anden del af programmet består af horisontale foranstaltninger, der kan anvendes i de enkelte sektorprojekter, og som skal sikre interoperabiliteten mellem de administrative telematikløsninger.

Dette omfatter bl.a. brug af ensartede netværksløsninger, valg af fælles tekniske løsninger og sikring af størst mulig sammenhæng og automatisering af informationsbehandlingen.

Under det hidtidige IDA program (1995-1998) er der bl.a. etableret sektor projekter indenfor områderne: told og afgifter, fiskeri, landbrug, social sikring, offentlige aftaler, statistik, handelspolitik,

konkurrencepolitik og kultur.

Et særligt forhold i IDA 2 programmet er, at net/systemer, som omfatter samarbejdet på told og afgiftsområdet, herunder kontrol af import og eksport, ikke længere skal være en del af IDA

Programmet, da disse aktiviteter er blevet udskilt i et selvstændigt samarbejde.

IDA 2 programmet vil muliggøre en fortsættelse og videreudvikling af de sektorprojekter, der er igangsat under IDA programmet. Desuden fastlægger programmet rammer for støtte til forberedelse

og udvikling af nye net til støtte for Fællesskabets politikker og aktiviteter, herunder det Indre Markeds funktion, udvidelsen af Fællesskabet og gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære

Union.

I de foreliggende forslag til IDA 2-programmet foreslås en samlet budgetramme for en 3-årig periode fra 1998-2000 på ca. 72 Millioner ECU (540 mio. kr.), fordelt på 38.5 millioner ECU til specifikke

IDA-projekter og 33.1 millioner ECU til horisontale aktioner (generiske tjenester, fælles værktøjer og teknikker, sikring af indholdets interoperabilitet samt identifikation af barriere for

datakommunikation). Programmet foreslås afsluttet med udgangen af det 5 år efter vedtagelsen af IDA 2-programmet.

Kommissionen er ansvarlig for programmet, men foreligger årligt et arbejdsprogram og budget til godkendelse i en komite, TAC (Telematics between Administrations Committee), med

repræsentanter fra alle medlemslande.

3. Dansk høring

Forslaget har været sendt i bred høring.

Der er modtaget høringssvar fra Realkreditrådet, International Data Post, Post Danmark, De Samvirkende Invalideorganisationer, Mobilix, Det Centrale Handicapråd, Tele Danmark,

Landsorganisationen i Danmark, Danske Elværkers Forening og Statsansattes Kartel.

Det Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer har ingen bemærkninger

International Data Post mener, at det er væsentligt at forberede informationssamfundet ved at medtænke borgernes rolle i den europæiske telematik struktur. Endvidere vil postvæsenets hybrid post

teknologier lette implementeringen af telematik i europæiske administrationer og udviklingen af systemer til universel kommunikation med de europæiske borgere. Til sidst bemærkes, at der allerede er

defineret åbne standarder, som er ved at bli ve udviklet til officielle europæiske standarder.

Post Danmark, Mobilix, Landsorganisationen i Danmark og Danske Elværkers Forening støtter, at samarbejdet indenfor det europæiske fællesskab i størst muligt omfang udnytter

informationsteknologien. De støtter i øvrigt en prioritering af følgende:

mere præcise mål for etablering af fælles europæisk netværk

en klar ansvarsfordeling for sektorprojekter og udvikling af disse i tæt samarbejde mellem de involverede interessenter

afklaring af opdelingen mellem projekter på told- og afgiftsområdet og øvrige projekter

told- og afgiftsområdet inddrages som bruger af det fælles euopæiske netværk

Post Danmark finder videre, at der er behov for at anskue telematikværktøjer og teknikker i en bred sammenhæng, hvor også hybride kommunikationsformer indgår. Post Danmark påpeger

vigtigheden af at sikre mod konkurrenceforvridning, og at IDA-programmet udbygges til at medtage hybride løsninger som supplement til de nye telematiske netværk.

Tele Danmark mener, at told- og afgiftområdet skal geninddrages i projektet, da området kan demonstrere alle generiske tjenester. Støtteprogrammets fokus bør flyttes fra udvikling af netinfrastruktur

til tjenester og applikationer. Endelig bør forslaget af hensyn til den teknologiske udvikling ikke forudskikke specifikke teknologier eller standarder.

Landsorganisationen i Danmark understreger desuden, at Danmark bør arbejde for at understøtte standardiseringsarbejdet på telematikområdet, at den igangværende teleliberalisering skal understøtte

IDAs målsætning, at behovet for maksimal interoperabilitet bør understreges, og at fokus på borgernes adgang til nye og bedre tjenester bør øges.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser eller direkte budgetmæssige konsekvenser.

5. Tidligere forelæggelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er fremsendt grundnotat den 17. juli 1998.

Ad pkt. 2 Aktuelt notat til

Folketingets

Europaudvalg

Forslag til Europa

Parlamentets og

Rådets direktiv om en fælles ramme

for elektroniske signaturerKOM(98)

297

- politisk enighed

Forskningsministerietog

Justitsministeriet13. november

1998ITRJ.nr. ITR1250

Baggrund

Baggrunden for direktivforslaget er, at Kommissionen er af den opfattelse, at det er en forudsætning for en hurtig udvikling af elektronisk handel, at der etableres betryggende rammer for, at man kan

foretage juridisk bindende dispositioner via åbne net, som for eksempel Internet, uden at afsender og modtager først skal aftale, hvordan man gør. Brug af elektronisk kommunikation til bindende

juridiske dispositioner forudsætter, at der kan kommunikeres med si kkerhed for afsenders identitet og for, at indholdet ikke er blevet ændret.

Kommissionen søger med direktivforslaget at skabe sådan sikkerhed inden for EU ved at fastsætte rammerne for anvendelse

af elektroniske signaturer i medlemsstaterne.

2. Indhold

Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 13. maj 1998.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 57, artikel 66 og artikel 100 A, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal efter samarbejdsproceduren med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Det østrigske formandskab har i løbet af forhandlingerne fremlagt en række tekstforslag.

Ifølge forslaget er direktivets anvendelsesområde elektroniske signaturer. Kommissionen lægger således vægt på, at direktivet

ikke alene skal omfatte digitale signaturer, men også skal omfatte fremtidige teknikker, der opfylder samme formål som

public key-krypteringsteknikken, hvorved også andre former for digital identifikation kan rummes af forslaget. Begreberne

"elektronisk signatur", "digital signatur", og "public key-krypt ering" er forklaret i fodnoterne.

Forslaget opererer med en meget bred definition af en elektronisk signatur, idet en elektronisk signatur defineres som data i

elektronisk form, der er vedhæftet eller logisk tilknyttet andre elektroniske data, og som anvendes til autentifikation

(identifikation).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig opererer forslaget med begrebet en "avanceret" elektronisk signatur, idet en sådan elektronisk signatur skal 1) være

entydig knyttet til underskriveren, 2) kunne identificere underskriveren, 3) tilvejebringes med midler, som underskriveren kan

bevare den fulde kontrol med, og 4) være knyttet til de data, den vedrører, på en sådan måde, at enhver efterfølgende ændring

af disse data kan opdages.

Sondringen mellem en elektronisk signatur og en "avanceret" elektronisk signatur har betydning for bestemmelserne om

retsvirkninger (se nedenfor).

Hovedformålet med direktivforslaget er at lette anvendelsen af elektroniske signaturer samt at medvirke til deres juridiske

anerkendelse. Forslaget skal tilvejebringe en ramme for elektroniske signaturer og de tilknyttede certificeringstjenester m.v.

med henblik på at sikre det indre markeds funktion.

Efter Kommissionens oprindelige forslag var det ikke ganske klart, i hvilket omfang forslaget ville nødvendiggøre, at

medlemsstaterne foretog ændringer af formkrav om skriftlighed, underskrift m.v. i national ret. Efter formandskabets seneste

tekstforslag ligger det imidlertid fast, at forslaget ikke drejer sig om forståelsen af formkrav i lovgivning m.v., og at der heller

ikke foreslås ændringer i formkrav, som følger af national ret eller EU- retten. Det vil således fortsat være overladt til

medlemsstaterne at bestemme, på hvilke retsområder, man i lovgivningen vil tillade brugen af digital kommunikation og

elektroniske signaturer.

Elektronisk kommunikation i lukkede systemer er ikke omfattet af direktivforslaget generelle regulering, men elektroniske

signaturer afgivet inden for sådanne systemer må dog ikke udelukkes fra at opnå de retsvirkninger, der fastlægges i forslaget.

Direktivforslaget fastlægger fælles krav for certificeringstjenesteudbydere og kvalificerede certifikater.

Certificeringstjenesteudbydere er ifølge forslaget en person eller et organ, der udsteder certifikater eller leverer andre

tjenesteydelser i forbindelse med elektronisk signatur til offentligheden. Dette betyder bl.a., at tjenesteudbydere, som ikke

tilbyder certificering, alligevel bliver omfattet af visse af forslagets regler, hvis de tilbyder "tilknyttede" tjenester, f.eks.

tidsstempling af elektronisk post.

Forslaget angiver i bilag II en række grundlæggende krav til sådanne udbydere, herunder at de skal udvise den fornødne

pålidelighed samt have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at udbyde certificeringstjenester, og at de skal besidde den

nødvendige ekspertise og erfaring. Udbyderne skal endvidere spærre certifikater, umiddelbart efter at de er blevet anmodet

derom.

Herudover skal udbyderne benytte pålideligt programmel og udstyr, sikre logning af relevant materiale, samt give klar og let

forståelig information vedrørende vilkår for anvendelsen af certifikatet, eventuelle begrænsninger i certifikatets

anvendelsesområde m.v. til de, der anmoder om at få udstedt et certifikat.

Et certifikat er ifølge forslaget en digital attestering, som knytter et signaturkontrolsystem til en person, og bekræfter denne

persons identitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et kvalificeret certifikat er ifølge forslaget et certifikat, der opfylder kravene til kvalificerede certifikater i bilag I, og som

udstedes af en certificeringstjenesteudbyder, der opfylder kravene til kvalificerede certificeringstjenesteudbydere i bilag II.

Bilag I fastlægger, hvilke oplysninger der skal fremgå af certifikatet, herunder oplysning om, hvorvidt der er tale om et

kvalificeret certifikat, identifikation af certificeringstjenesteudbyderen samt angivelse af dennes etableringsland, identifikation

af nøgleindehaver, den offentlige nøgle, start- og udløbsdato for certifikatet, certifikatets unikke identitetskode,

certificeringstjenesteudbyderens elektroniske signatur, samt evt. anvendelses- og bel&osl ash;bsmæssige begrænsninger.

Endelig skal certifikatet have plads til eventuelle særlige oplysninger om indehaveren, fx dennes adresse, stilling m.v.

I bilag III er der fastlagt visse krav til sikkerheden af det udstyr, som brugerne anvender, når de afgiver elektroniske

signaturer.

Kommissionen kan efter godkendelse i et udvalg med deltagelse af medlemsstaterne fastlægge generelle standarder for udstyr

til elektronisk signatur. Medlemsstaterne skal acceptere, at en certificeringstjenesteudbyder, der bruger systemer, der opfylder

disse standarder, lever op til kravene vedrørende brug af pålidelige systemer i bilag II.

Kommissionens oprindelige forslag indeholdt to centrale regler om retsvirkningerne af elektroniske signaturer. For det første

indeholdt forslaget et forbud mod at "diskriminere" elektroniske signaturer i relation til retsvirkning, gyldighed og

eksekutionskraft, alene fordi signaturen er elektronisk eller ikke lever op til visse sikkerhedskrav. Formandsskabets

tekstforslag herom udlægges således, at det ikke betyder, at elektroniske signaturer generelt "ligestilles" med håndskrevne

underskrifter. Medlemsstaterne kan således undlade at foretage ligestilling af elektroniske signaturer med håndskrevne

underskrifter, hvor dette er begrundet i andre forhold end det anvendte medie, f.eks. fordi den anvendte signatur ikke er

tilstrækkeligt sikker. Som nævnt ovenfor indeholder formandskabets kompromisforslag endvidere en udtrykkelig

bestemmelse om, at forslaget ikke berører formkrav m.v. i national ret. "Diskriminationsforbudet" betyder så ;ledes ikke, at

medlemsstaterne forpligtes til at ændre formkrav m.v. i national ret, således at elektroniske meddelelser med elektroniske

signaturer opfylder disse.

For det andet indeholdt Kommissionens forslag en regel om, at elektroniske signaturer skulle opfylde retlige krav om en

håndskreven underskrift samt kunne anvendes som bevis ved retshandlinger. Efter formandskabets tekstforslag har man

forladt tanken om en sådan "ligestilling" af elektroniske signaturer med håndskrevne. Det foreslås i stedet, at elektroniske

signaturer, der opfylder kravene i bilag I, II og III, skal opfylde krav i lovgivningen om underskrift i rel ation til elektroniske

meddelelser. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse er altså begrænset til særligt sikre elektroniske signaturer.

Bestemmelsen indebærer, at der indføres en særlig "EU-standard" for elektroniske signaturer, som skal kunne anvendes i alle

tilfælde, hvor elektronisk kommunikation accepteres i henhold til national ret, og hvor der stilles krav om, at de elektroniske

meddelelser skal "underskrives". Forslaget medfører navnlig, at m an ved at bruge en "standardiseret" elektronisk signatur

kan være sikker på at opfylde krav i lovgivningen om elektronisk underskrift eller lignende.

Reglen indebærer endvidere, at medlemsstaterne ved indførelsen af regler om brugen af elektronisk kommunikation med

elektronisk signatur vil være afskåret fra at stille strengere krav til den elektroniske signatur, end de, der følger af direktivet.

Efter forslaget kan medlemsstaterne imidlertid under visse betingelser stille yderligere krav for at acceptere brugen af

elektronisk signatur i den offentlige sektor. Begrebet "den offentlige sektor" er ikke n&ae lig;rmere defineret i forslaget, men

formandskabet har dog under forhandlingerne foreslået, at det præciseres, at begrebet omfatter såvel kommunikation mellem

offentlige myndigheder som kommunikation mellem borgere og myndigheder. Af formandskabets tekstforslag fremgår, at

bl.a. retsplejeområdet er omfattet af bestemmelsen. På de områder, som er omfattet af bestemmelsen, kan medlemsstaterne

fastsætte supplerende krav - f.eks. et krav om at der bruges en s&aeli g;rligt kraftig krypteringsalgoritme - for at acceptere

brugen af elektronisk signatur.

Direktivforslaget fastlægger regler for certificeringstjenesteudbyderens ansvar over for "enhver person, som med rimelighed

forlader sig på certifikatet". Kommissionen har oplyst, at denne personkreds også omfatter underskriveren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansvarsreglerne omfatter alene de tilfælde, hvor en certificeringstjenesteudbyder har udstedt et certifikat som et kvalificeret

certifikat, eller hvor udbyderen indestår for en anden udbyders certifikat.

Ansvaret efter direktivforslaget er et såkaldt præsumptionsansvar. Dette betyder, at certificeringstjenesteudbyderen bliver

erstatningsansvarlig, hvis udbyderen ikke kan bevise, at denne ikke har begået en fejl.

Som minimum skal udbyderen være ansvarlig for skader, som er en følge af 1) at ikke alle oplysningerne i certifikatet var

korrekte på udstedelsestidspunktet, 2) at den person, som identificeres i det kvalificerede certifikat, på udstedelsestidspunktet

ikke var i besiddelse af det signaturgenereringssystem (den private nøgle), der svarer til det i certifikatet indeholdte eller

omhandlede signaturkontrolsystem (den offentlige nøgle), 3) at signaturgene reringssystemet og signaturkontrolsystemet ikke

fungerer sammen i de tilfælde, hvor det er certificeringstjenesteudbyderen, der genererer de to systemer.

Udbyderen kan endvidere blive erstatningsansvarlig, hvis denne ikke opfylder kravene i bilag II, f.eks. ved at undlade at

spærre et certifikat efter anmodning.

Medlemsstaterne skal sikre, at certificeringstjenesteudbyderen ikke ifalder erstatningsansvar for fejl i oplysninger i det

kvalificerede certifikat, som er afgivet af den person, til hvem certifikatet er udstedt, hvis certificeringstjenesteudbyderen kan

bevise, at der er taget alle rimelige skridt til at kontrollere disse oplysninger.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at certificeringstjenesteudbyderen ikke ifalder erstatningsansvar, hvis et certifikat er

blevet brugt uden for et i certifikatet fastsat anvendelsesområde eller ud over en i certifikatet fastsat beløbsgrænse.

Direktivforslaget indeholder ingen regulering af ansvarsforholdet mellem underskriver og modtageren af en elektronisk

signatur.

Der indføres en pligt for medlemsstaterne til at etablere et system med tilsyn med certificeringstjenesteudbydere, der udsteder

kvalificerede certifikater. Der åbnes mulighed for, at medlemsstaterne kan overlade etableringen af sådanne systemer til

markedsaktørerne i form af selv-regulering.

Medlemsstaterne skal anerkende certifikater, udstedt af certificeringstjenesteudbydere fra lande uden for EU, på lige fod med

certifikater udstedt af certificeringstjenesteudbydere fra EU hvis 1) tredjelands-certificeringstjenesteudbyderen opfylder

direktivets krav og er akkrediteret i forbindelse med en frivillig akkrediteringsordning i et EU-land, 2) hvis en EU-

certificeringstjenesteudbyder, der opfylder direktivets krav, indestår for tredjelands-udbyderens certifikater, ell er 3) hvis

tredjelands-certifikatet eller tredjelands-udbyderen er anerkendt i henhold til en international aftale.

Medlemsstaterne skal sikre, at certificeringstjenesteudbydere samt nationale akkrediterings- og tilsynsorganer opfylder det

generelle EU-direktiv om persondatabeskyttelse.

Det bestemmes, at certificeringstjenesteudbyderen alene må indsamle personoplysninger direkte fra den pågældende person,

eller med denne persons udtrykkelige samtykke. Personoplysningerne må kun indsamles i det omfang, det er nødvendigt for

udstedelsen eller opretholdelsen af et certifikat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne må ikke hindre, at certificeringstjenesteudbydere i certifikatet indsætter et pseudonym i stedet for

underskriverens navn.

3. Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i bred høring.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Dataforening, Det Danske Handelskammer, Forbrugerrådet, CSC Scandinavia,

Amtsrådsforeningen, Den Danske Dommerforening, Dansk Industri, Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret,

Københavns Byret, og Retterne i Roskilde, Ålborg, Århus og Odense, DR, Realkreditrådet, DSB, Tele2 A/S, Dansk Handel

& Service, KODA, Danske Elværkers Forening, Danske Dagblades Forening, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Interne Revisorer, Tele Danmark A/S, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Finansrådet, Rigsrevisionen,

Danmarks Rederiforening, Det Centrale Handicapråd, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune og Dommerfuldmægtigforeningen.

Telekommunikationsindustrien i Danmark, Danske Elværkers Forening, KODA, DSB, Realkreditrådet, DR, Præsidenterne

for Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, og Retterne i Roskilde, Ålborg, Århus og Odense, Den Danske

Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen har ingen bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Danske Dagblades Forening og Foreningen af Interne Revisorer har ikke andre bemærkninger end, at de er tilhængere af en

fælles europæisk ramme for digital signatur, mens Amtsrådsforeningen er enig i behovet for at skabe gensidig anerkendelse af

elektroniske signaturer i EU.

Finansrådet, Danske Dagblades Forening, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer og Foreningen af Interne Revisorer

er tilhængere af, at der internationalt opstilles harmoniserede retlige rammer, således at det i videst muligt omfang undgås, at

der opstår forskellige reguleringer af elektronisk signatur i de enkelte lande.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension kan tilslutte sig princippet om, at der på EU-niveau fastsættes rammeregler for

elektroniske signaturer, men sådan at der også på nationalt niveau er et vist råderum for regulering.

Foreningen af Registrerede Revisorer og Tele2 A/S kan generelt tilslutte sig indholdet af forslaget.

Det Danske Handelskammer, Dansk Handel & Service, og CSC Scandinavia støtter indholdet af forslaget og ønsker, at der

etableres samarbejdsordninger med 3.lande, således at principperne også finder anvendelse uden for EU.

Tele Danmark A/S finder, at forslaget udgør et godt, dækkende og operativt grundlag for en EU-harmonisering på området

for elektronisk signatur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Dataforening finder, at der med Kommissionens udspil er lagt op til ganske komplicerede forhandlinger. Da et dansk

lovforslag om regulering af nøglecentre til digital signatur afventer en fornøden, foreløbig afklaring af indholdet i det endelige

EU-direktiv, beklager Dansk Dataforening, at der endnu engang er udsigt til, at dansk lovregulering på området for digital

signatur forsinkes.

Direktivets anvendelsesområde

Rådet for Dansk Forsikring og Pension udtrykker tilfredshed med, at der ikke sker regulering af elektroniske signaturer, der

udelukkende anvendes inden for lukkede systemer, mens Finansrådet er enig i, at princippet om aftalefrihed har forrang.

Finansrådet og Rådet for Dansk Forsikring og Pension foreslår, at det tydeliggøres, at direktivet ikke kun finder anvendelse

på kontrakter, og at direktivet finder anvendelse på både fysiske og juridiske personer.

Teknologineutralitet

Finansrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension og Foreningen af Registrerede Revisorer tilslutter sig princippet om

teknologineutralitet, og er således tilhængere af en regulering af elektroniske signaturer fremfor digitale signaturer.

Dansk Dataforening vender sig imod forslagets regulering af elektroniske signaturer i stedet for digitale signaturer.

Retsvirkninger

Forbrugerrådet finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkeligt omfang beskytter forbrugerne mod misbrug af deres digitale

signatur, idet rådet henviser til, at der med den nuværende teknologi er en risiko for, at digitale signaturer kan misbruges.

Forbrugerrådet anfører, at dette er et væsentligt problem, fordi en falsk digital signatur ikke kan skelnes fra en ægte signatur

ved kriminaltekniske metoder, således som det e r tilfældet for håndskrevne signaturer. På denne baggrund finder

Forbrugerrådet, at forslaget er for vidtgående med hensyn til at ligestille digitale signaturer med håndskrevne signaturer.

Amtsrådsforeningen anfører, at spørgsmålet om retsvirkningerne af en elektronisk signatur bør afgøres af domstolene.

Finansrådet anfører, at direktivet næppe er til hinder for, at medlemsstaterne i særlige tilfælde kan opretholde et krav om

underskrift. Finansrådet anfører endvidere, at det er uklart, hvad der menes med, at elektroniske signaturer "anerkendes som

opfyldende de retlige krav", ligesom det i forhold til dansk retspleje ikke giver mening at fastlægge, at en elektronisk signatur

skal anerkendes "på samme måde".

Dansk Dataforening beklager, at Kommissionen ikke med forslaget har afklaret, om de krav om skriftlighed, der stilles i

talrige EU-retsakter, kan opfyldes med digital teknologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening anfører, at man ved udarbejdelsen af direktivet skal være opmærksom på, at der inden for

søtransportområdet gælder en række betydelige internationale konventioner, der indeholder krav om skriftlighed og

underskrift, og at man derfor må overveje, hvorledes disse konventionsmæssige blokeringer for digital signatur overvindes.

Certificeringstjenesteudbyderens ansvar

Dansk Dataforening og Tele Danmark A/S finder erstatningsreglerne langt mere afbalancerede end de regler, der er

indeholdt i Forskningsministeriets lovudkast af februar 1998.

Dansk Dataforening ønsker i øvrigt en regulering af spørgsmålet om, hvornår indehaveren af en privat krypteringsnøgle

hæfter for den signatur, der afgives på retsstridig vis af en person, der har fået signaturnøglen i sin besiddelse.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension anfører, at der er behov for en række yderligere begrænsninger i ansvaret for at

certificeringstjenesteudbydere skal kunne forsikringsafdække erstatningsansvaret. I samme forbindelse ønsker Rådet en

uddybning af sammenhængen med direktivet om urimelige kontraktsvilkår, som direktivforslaget henviser til.

Dansk Industri tilslutter sig muligheden for, at certificeringstjenesteudbydere kan begrænse deres erstatningsansvaret. Det vil

give mulighed for at forsikre certificeringstjenesteudbyderne mod eventuelle erstatningskrav. Dansk Industri mener, at kun et

begrænset erstatningsansvar vil give mulighed for et reelt forretningsgrundlag.

Finansrådet efterlyser en ansvarsfordeling mellem indehaveren af certifikatet og den, som støtter ret på certifikatet.

Finansrådet finder i øvrigt bestemmelserne om erstatningsansvar uklare, herunder for så vidt angår spørgsmålet, om ansvaret

er et objektivt ansvar eller et uagtsomhedsansvar. Finansrådet anfører, at et for vidtgående ansvar vil indebære risiko for, at

ingen vil udbyde certificeringstj enester. Finansrådet er tilhænger af muligheden for at anføre begrænsninger i et certifikats

anvendelsesområde.

Tele2 A/S anfører, at ansvarsbetingelserne for certificeringstjenesteudbydere bør være sådan indrettet, at de giver private

virksomheder, der ser et forretningsområde i dette, rimelige betingelser.

Persondatabeskyttelse

Dansk Dataforening og Tele Danmark A/S er generelt tilhængere af direktivforslagets bestemmelser om

persondatabeskyttelse, herunder reglen om underskriverens krav på at anvende pseudonym.

Finansrådet finder, at særreglerne om persondatabeskyttelse er overflødige, når der allerede i direktivet er henvist til direktivet

om beskyttelse af persondata.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension og Rigsrevisionen er modstandere af reglen om, at underskriveren skal kunne

anvende pseudonym i stedet for sit eget navn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Amtsrådsforeningen anfører, at direktivforslagets regler om persondatabeskyttelse bør ændres, således at der efter samtykke

fra den registrerede kan indhentes data fra tredjepart.

Øvrige bemærkninger

Finansrådet er tilfreds med, at der ikke stilles krav om forudgående autorisation af certificeringstjenesteudbydere. Finansrådet

anfører i øvrigt, at der kan være behov for at fastlægge et sluttidspunkt for certifikatets løbetid i relation til verifikation af en

signatur, idet certifikatet i en periode efter udløb vil kunne anvendes til at verificere en signatur. Endelig anfører Finansrådet,

at det ikke virker l ogisk, at et certifikat skal indeholde alle de personlige og økonomiske oplysninger, der kræves i henhold til

bilag I.

Dansk Dataforening beklager, at der ikke opereres med en pligt til løbende at konsultere branchebruger- og

forbrugerinteresser.

Tele Danmark A/S finder, at forslaget savner en mere præcis bestemmelse om lukning af certifikater.

Det Centrale Handicapråd foreslår, at det i direktivet fastslås, at der kan stilles krav til den universelle anvendelighed af de

tekniske systemer til afgivelse af digital signatur.

Amtsrådsforeningen efterlyser en tilstrækkelig grad af standardisering af, hvad en elektronisk signatur er, og hvordan den

afgives. Efter Amtsrådsforeningens opfattelse sætter forslaget begrænsninger i , hvilke modeller for ligestilling af digitale

signaturer og traditionelle underskrifter en dansk lovgivning kan omfatte, idet eventuelle krav om traditionel underskrift ved

kommunikation med det offentlige kun vil kunne opretholdes efter en konkret vurd ering. Amtsrådsforeningen anfører som

følge heraf, at det skal være en forudsætning for offentlige myndigheders tvungne modtagelse af elektroniske signaturer, at

disse opfylder et vist standardiseringsminimum.

Finansrådet og Rådet for Dansk Forsikring og Pension foreslår en række præciseringer og ændringer i forslagets definitioner.

4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser er endnu uafklarede. Gennemførelsen af direktivforslaget kræver etablering af et nyt

lovgrundlag.

5. Tidligere forelæggelse

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. maj 1998 med Forskningsministeriets notat af 7. maj 1998 forud

for Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998. Der er fremsendt grundnotat den 9. september 1998.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningsministeriet13. november

1998ITRJ.nr. ITR1250

Ad pkt. 3. Aktuelt notat til

Folketingets

Europaudvalg om

Kommissionens

Grønbog

forbindelse

med

telekommunikation, medier og

informationsteknologi

følgerne

for

lovgivningen:

Mod

strategi

for

informationssamfundetKOM(97)

623

KOM(97) 623 af 3. december

1997

- information fra Formandskabet

1. Baggrund og indhold

Formandskabet forventes under dette dagsordenspunkt primært at orientere om forløbet af "konvergens-konferencen", der

fandt sted i Wien den 3. november 1998. Baggrunden for konferencen var bl.a. følgende:

EU-kommissionen vedtog 3. december 1997 en Grønbog om Konvergens mellem telekommunikations-, radio/tv- og IT-

sektorerne (KOM(97) 623). Grønbogen blev af Kommissionen sendt ud i bred høring, og Kommissionen har med

arbejdsdokumentet SEC (98) 1284 af 29 juli 1998 udsendt en rapport om høringssvarene.

Baggrunden for Grønbogen er, at de tre sektorer i dag reguleres meget forskelligt, selv om tjenesterne indholdsmæssigt kan

være identiske og teknologisk kan fremføres på samme måde. I fremtiden vil det derfor blive mere og mere vanskeligt at

opretholde en differentieret regulering. Grønbogen har til formål at rejse en bred debat, især om de reguleringsmæssige

konsekvenser af konvergensen.

Grønbogen opstiller tre mulige udgangspunkter for at udvikle en fremtidig regulering:

1. Den nuværende opdelte regulering.

2. Ny regulering for nye tjenester.

3. Helt ny regulering for både nye og gamle tjenester.

Kommissionen høringsrapport sammenfattede som nævnt de indkomne svar. Samtidigt har Kommissionen bedt om

kommentarer til tre indsatsområder som de ønsker at arbejde videre med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De tre indsatsområder er følgende

•

Regulering af adgang til infrastruktur og "digitale adgangsveje"

•

Skabelsen af rammer for investering og innovation med sigte på europæisk produktion af indhold, samt distribution

og tilrådighedsstillelse heraf.

•

Sikring af en balanceret regulering.

Den danske regering har ved brev af 3. november 1998 besvaret Kommissionens fornyede høring.

Konvergens konferencen i Wien

3. november 1998 var det østrigske formandskab sammen med Kommissionen vært for en konference med titlen "Coping

with convergence in the EU". Konferencen gav et overblik over den fremtidige proces og tidsrammen for det fremtidige

arbejde. Det blev således fastslået at sidst i 1998 vil Kommissionen udsende en action plan for konvergens. Desuden vil

konvergens spørgsmålet spille en central rolle i den grønbog om frekvenser, som Kommissionen u dsender i 1999, som et led

i den overordnede "telecom review". Under konferencen blev hovedtendenserne i Kommissionens hørings rapport

gennemgået, og det blev af Kommissionen fastslået, at en kombination af de i grønbogen skitserede reguleringsmodeller

muligvis var at foretrække fremfor et valg af en bestemt.

2. Dansk høring

Kommissionens høringsrapport har - ligesom grønbogen - været udsendt i en bred høring af Forskningsministeriet og

Kulturministeriet i fællesskab. Der er modtaget høringssvar fra Danske Dagblades Forening, TV2/Bornholm, Dansk

Industri, Sammenslutningen af Lokale Radio og Tv-stationer, TV2/Danmark, DR, Det Danske Filminstitut, Mobilix, Tele2,

Realkreditrådet, Det Centrale Handicapråd.

Høringssvarene viser, at der er bred enighed om de synspunkter på grønbogen, som fremgik af den danske regerings første

høringssvar (fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 12. maj 1998). Dette svar stemmer overens med Kommissionens

høringsrapport.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen som sådan har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

4. Tidligere forelæggelser

Sagen var omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. november 1997, der den 21. november 1997 blev fremsendt til

Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med forelæggelsen den 28. november 1997 forud for Rådsmødet

(telekommunikation) den 1. december 1997.

Sagen var endvidere omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 13. februar 1998, der samme dato blev fremsendt til

Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med forelæggelsen den 20. februar 1998 forud for Rådsmødet

(telekommunikation) den 26. februar 1998.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg har endvidere modtaget kopi af den danske regerings første høringssvar den 11. maj 1998 og af

det andet høringssvar den 3. november 1998.

Forskningsministeriet13. november

1998ITRJ.nr.ITR1250

pkt.

Aktuelt

notat til

Folketingets

Europaudvalg

Globaliseringen

Informationssamfundet:

Behovet for styrkelse

international

koordination-

Information

fra

Kommissionen

udviklingen vedrørende

elektronisk handeln fra

Kommissionen

forvaltning

Internettet

(Internet

Domæne Navne)

- Information fra Kommissionen om forvaltning af Internettet

(Internet Domæne Navne)

Baggrund og indhold

Det forventes, at Kommissionen under punktet "udviklingen vedrørende elektronisk handel" særligt vil redegøre for resultatet af OECD's ministerkonference om elektronisk handel (Ottawa-

konferencen) samt resultatet af en serie "Business Roundtables" afholdt af Kommissionen under titlen Global Business Dialog.

Angående Ottawa-konferencen kan oplyses følgende: Konferencen blev afholdt i dagene 7.-9. oktober 1998 under titelen "A Borderless World: Realising the Potential of Global Electronic

Commerce". Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem OECD, BIAC (dvs. OECD's Business and Industry Advisory Council) og det canadiske industriministerium.

I konferencen deltog et betydeligt antal ministre samt højtstående repræsentanter fra erhvervslivet. Konferencen var en af de mest centrale begivenheder inden for elektronisk handel i år.

På konferencen blev der opnået enighed om ministererklæringer for den fremtidige

udvikling af elektronisk handel på områderne forbruger-beskyttelse, digital

signatur og privatliv på nettet.

Der blev endvidere fremlagt en række baggrundsdokumenter omhandlende bl.a. skat, etablering af infrastruktur og sociale og

økonomiske effekter af elektronisk handel. Endelig blev der vedtaget en handlingsplan for OECD's fremtidige arbejde inden

for elektronisk handel.

Handlingsplanen er struktureret over de samme fire temaer som selve konferencen. Det vil sige:

Opbygning af tillid hos brugere og forbrugere: Her fastslås det, at OECD skal fortsætte arbejdet omkring beskyttelse af

privatlivet på nettet, sikring af forbrugerrettigheder og etablering af kompatible globale infrastrukturer gennem koordination

og erfaringsudveksling vedr. politik på områderne autenticitet, certificering og kryptering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etablering af et regelsæt for det digitale marked: Her fokuseres OECD's arbejde omkring skattespørgsmålene i forbindelse

med grænseoverskridende handel.

Forbedring af informations-infrastrukturen for elektronisk handel: På dette område lægges der op til at fortsætte arbejdet

omkring åbne internationale telemarkeder samt fortsat analyser af mediekonvergensens implikationer for (tele-)

infrastrukturpolitikken og udviklingen og styringen af Internet.

Maximering af fordelene ved elektronisk handel: Her rettes OECD's analytiske ressourcer mod en bearbejdning af de

økonomiske og sociale effekter af elektronisk handel.

Ud over vedtagelsen af disse dokumenter var et centralt emne på konferencen spørgsmålet om, hvorvidt reguleringen og

koordineringen af elektronisk handel skal ske via offentlig regulering eller selvregulering. Generelt var der på dette område

enighed om, at en række af problemerne vedr. elektronisk handel kræver politiske løsninger, og at en blanding af de to former

for regulering derfor er nødvendig og naturlig.

En række af de emner, der blev diskuteret i Ottawa, vedrører områder, hvor der allerede er fastlagt en EU-politik, eller hvor

der i EU-regi er drøftelser i gang.

EU-kommissionen har derfor nøje fulgt forberedelsesarbejdet i OECD.

Kommissionens tjenestegrene udsendte umiddelbart før Ottawa-konferencen et arbejdsdokument, der angav status for

forberedelsesarbejdet i OECD, og som angav, hvilke interesser EU havde ved Ottawa konferencen.

På Rådsmødet (transport) 1.-2. oktober 1998 blev der vedtaget en kort rådskonklusion, der fastslog, at medlemsstaterne og

Kommissionen i deres indlæg ved konferencen fuldt ud måtte respekterere Acquis Communautaire. Dette gjaldt aspekter af

elektronisk handel, der knytter sig til skat, forbrugerbeskyttelse, digital signatur og privatliv på nettet. Endvidere angives det i

rådskonklusionen, at Rådet noterer sig Kommissionens arbejdsdoku ment.

2. Dansk høring

Til forberedelse af Ottawa-konferencen har der været afholdt to møder med en bred kreds af erhvervs- og

forbrugerorganisationer, omfattende bl.a. Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Finansrådet, Dansk Dataforening, IT-

Brancheforeningen, Foreningen for Internethandel og Forbrugerrådet.

Ved møderne var der generel støtte til såvel EU's som OECD's aktiviteter ang. elektronisk handel. Der var også enighed om,

at en løsning af problemerne i relation til elektronisk handel bør ske dels via offentlig regulering, dels via selvregulering.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Tidligere forelæggelse

I forbindelse med sagens forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 13. november 1998 forud for Rådsmødet

(industriministre) den 16. november 1998 er der den 9. november fremsendt notat af samme dato.

Forskningsministeriet13. november

1998ITRJ.nr.ITR1250

Ad pkt. 4. Aktuelt notat til

Folketingets Europaudvalg om

Globaliseringen

Informationssamfundet:

Behovet

for

styrkelse

international

koordination-

information fra Kommissionen

udviklingen

vedrørende

elektronisk handel

- information fra Kommissionen om forvaltning af Internettet

(Internet Domæne Navne)

Baggrund og indhold

Kommissionen forventes ved Rådsmødet den 27. november 1998 at informere om den seneste udvikling i relation til Kommissionens drøftelser med de amerikanske myndigheder om forvaltningen af

Internettet og domænenavne. Baggrunden for disse drøftelser er følgende:

Indtil udgangen af september i år har forvaltningen af topdomænenavne været varetaget af en amerikansk myndighed, Internet Assigned Numbers Authority (IANA), idet selve registreringen af

domænenavnene har været overladt til et privat kommercielt firma.

I erkendelse af, at domænenavne er en global og ikke kun amerikansk ressource, har de amerikanske myndigheder igangsat en proces med henblik på at etablere en mere global forvaltning af

Internettet.

USA udsendte den 30. Januar 1998 et diskussionsudkast om forvaltningen af Internettet, den såkaldte grønbog. Grønbogen blev den 4. juni 1998 udmøntet i en hvidbog med anbefalinger udarbejdet

på baggrund af de modtagne kommentarer til grønbogen.

Kommissionen fremlagde på Rådsmødet den 26. februar 1998 et udkast til et fælles svar til de amerikanske myndigheder (KOM(98)111) på grønbogen. Der blev i svarudkastet hovedsagelig lagt vægt

på, at løsningerne på forvaltningen af Internettet burde findes i internationalt regi, snarere end at være valgt ud fra rent amerikanske interesser.

Den amerikanske hvidbog anbefalede, at der blev oprettet en non-profit organisation, bygget over IANA, der kunne varetage den videre organisering af domænenavne. Den nye organisation er

midlertidigt blevet etableret som Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN).

EU-kommissionen har etableret en uformel debatgruppe, der har fulgt udviklingen nøje. Kommissionen har endvidere haft uformelle drøftelser med den amerikanske regerings rådgiver på området.

Kommissionen koncentrerede sig især om følgende punkter:

Fri konkurrence på serverfunktionen.

At der sikres global repræsentation i bestyrelsen for ICANN.

At jurisdiktionen ikke bliver californisk lov; men en mere international jurisdiktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Dansk høring

Kommissionens svarudkast til de amerikanske myndigheder på grønbogen har været sendt i bred høring i Danmark.

Der blev modtaget svar fra De Samvirkende Invalideorganisationer, KODA, Realkreditrådet, Mobilix, Landsorganisationen i Danmark (LO), Statsansattes Kartel, IT-Brancheforeningen,

Elinstallatørernes Landsforbund (ELFO), Forbrugerrådet, Danmarks Rederiforening, TV2, Telia, Dansk Handel & Service og Gramex.

De Samvirkende Invalideorganisationer, KODA, Realkreditrådet, IT-Brancheforeningen, TV2, Telia, Danmarks Rederiforening og Gramex havde ingen kommentarer.

Statsansattes Kartel henviser til Telekommunikationsforbundets høringssvar. ELFO forstår Forskningsministeriets brev sådan, at der ved senere lejlighed bliver anledning til at kommentere sagen

igen.

Mobilix mener, at proceduren og strukturen omkring domænenavne kræver en global og samlet løsning, men at konflikter omkring domæne navne skal løses nationalt. Mobilix kan derfor tiltræde

Kommissionens svarudkast.

Forbrugerrådet tilslutter sig Kommissionens strategi, herunder, at reguleringen bør være et internationalt anliggende.

LO bakker op om Kommissionens meddelelse. LO påpeger specielt, at en optimal udnyttelse af internettet kræver, at forvaltningen sker i internationalt regi, at brugerne bør være repræsenteret i

beslutningsprocesserne, og at der løbende bør foretages revisioner og opdateringer.

Dansk Handel & Service deler i overvejende grad Kommissionens bemærkninger og støtter synspunktet om, at evt. regler skal være internationalt koordinerede. Det findes positivt, at Kommissionen

lægger vægt på at inddrage erhvervslivet og brugerne i udformningen af evt. regler. Dansk Handel & Service tilslutter sig i øvrigt, at der gives et fælles svar fra fællesskabet og dets medlemslande til

USA's regering, da Dansk Ha ndel & Service deler mange af Kommissionens betænkeligheder overfor USA's grønbog om internetstyring.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens oplysninger har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Tidligere forelæggelse

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets referat af 6. marts 1998 fra Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar

1998 (fremsendt til Europaudvalget den 6. marts 1998).

Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. maj 1998 med Forskningsministeriets notat af 7. maj

1998 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 19. maj 1998.

Forskningsministeriet13. november

1998ITRJ.nr. ITR1250

Ad pkt. 5 Aktuelt notat til

Folketingets Europaudvalg om

Kommissionens meddelelse vedr.

den fjerde rapport om

implementering af

telekommunikationsreguleringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Kommissionens præsentation

1. Baggrund og indhold

Kommissionen forventes umiddelbart før Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 at vedtage en meddelelse, hvori der gøres status mht. situationen i EUs telemarked, der er

liberaliseret per 1. januar 1998. Rapporten er den 4. i rækken af sådanne statusmedelelser.

Kommissionen har i forbindelse med et High Level møde i Wien i september i år tilkendegivet, at meddelelsen vil omfatte den samlede telelovgivning og fokusere på, om reglerne er gennemført på en

sådan måde, at de er effektive og virker i praksis.

Til forskel fra de tidligere meddelelser forventer Kommissionen, at meddelelsen opbygges tematisk. Den vil antagelig være opdelt i følgende emner:

forsyningspligt

nummerspørgsmål

takst principper

samtrafik

licensforhold

Kommissionen benytter i lighed med i den tredje meddelelse en række økonomiske indikatorer, såkaldte "benchmarks", for at kunne vurdere implementeringens effektivitet i hvert enkelt

medlemsland. Meddelelsens afsnit om økonomiske indikatorer forventes at blive noget mere omfattende end i den forudgående (tredje) meddelelse.

2. Dansk Høring

Meddelelsen vil blive udsendt til bred høring i Danmark.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

4. Tidligere forelæggelse

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 28. november 1997 med Forskningsministeriets notat

af 20. november 1997 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 1. december 1997.

Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. februar 1998 med Forskningsministeriets notat af 13.

februar 1998 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 6. Aktuelt notat til

Folketingets

Europaudvalg

Kommissionens

Grønbog

fællesskabspolitik for frekvenser

- Kommissionens præsentation

Forskningsministeriet13.

november 1998ITR/LDTJ.nr.

4152/8151

1. Baggrund og indhold

Kommissionen forventes umiddelbart før Rådsmødet telekommunikation) den 27.

november 1998 at vedtage en grønbog om en fællesskabspolitik for frekvenser.

Formålet med grønbogen er at igangsætte en vidtspændende diskussion af den

nuværende administration af frekvensressourcerne, idet særligt følgende hensyn

forventes inddraget:

•

Påvirkning af den teknologiske udvikling.

•

Medvirken til økonomisk vækst og beskæftigelse.

•

Sikring af konkurrence.

•

Mulighed for udvikling af nye tjenester.

Det forventes, at grønbogen blandt andet vil stille en række spørgsmål

vedrørende åbenhed og gennemsigtighed i frekvenspolitik, fastsættelse af

kriterier til brug for frekvensharmonisering og i tilknytning hertil behov for

indførelse af retsmidler til sikring af harmoniseringen, krav til

frekvensplanlægning, handel med frekvenser og relationen til de internationale

radiokommunikationsorganisationer.

Ifølge de på nuværende tidspunkt foreliggende oplysninger vil Kommissionen

opfordre alle interesserede parter til at fremkomme med deres kommentarer indtil

sidst på foråret 1999, hvorefter Kommissionen vil udsende en opfølgende

meddelelse.

2. Dansk høring

Grønbogen vil blive sendt i bred høring.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Grønbogen som sådan forventes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

4. Tidligere forelæggelse

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files