PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (1998) 0779
Offentligt

13. marts 2015

J.nr. 15-0725147

Til Folketinget – Europaudvalget

Hermed sendes svar på KOM (1998) 0779 spørgsmål nr. 10 af 25. februar 2015. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Benny Engelbrecht

/ Søren Schou

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 10

Ministeren bedes redegøre for, hvilke ændringer regeringen vil arbejde for i forbindelse

med revision af forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser. Spørgsmålet

stilles som opfølgning på samrådet med ministeren den 19. februar 2015 om børnechecken

(EUU alm. del samrådsspørgsmål F).

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at det er socialministeren, som er ressortansvarlig for EU-

forordning nr. 883/2004 om koordinering af social sikring.

Regeringen har over det seneste år løbende taget spørgsmålet om velfærdsydelser og fri

bevægelighed op over for Kommissionen og andre medlemsstater. Målet er at sikre, at EU-

reglerne fremover i højere grad afspejler en virkelighed med meget store indkomstforskelle

og velfærdsniveauer blandt medlemsstaterne.

Generelt er det indtrykket, at der kan blive tale om langvarige og vanskelige forhandlinger i

forbindelse med en modernisering af forordningen. Det skyldes dels, at medlemsstaterne

har indrettet deres nationale velfærdssystemer på meget forskellig vis, dels at de problemer,

medlemslandene står over for, derfor er forskellige. Både Kommissionen og medlemssta-

terne lægger meget stor vægt på at sikre den fri bevægelighed for arbejdskraft. Hertil kom-

mer et stigende fokus på bekæmpelse af svig og misbrug samt på at smidiggøre administra-

tive processer.

I Kommissionens arbejdsprogram for 2015 er der bebudet en mobilitetspakke, der ”vil tage

sigte på at fremme arbejdskraftens mobilitet og sætte ind over for misbrug, bl.a. gennem en

bedre koordination mellem socialsikringssystemerne…”. Kommissionen har oplyst, at for-

slaget vil blive fremsat i 4. kvartal af 2015. Pakken vil bl.a. bestå i et oplæg til en revision af

forordning nr. 883/2004 vedrørende arbejdsløshedsforsikring og ydelser ved langtidspleje.

Desuden er det oplyst, at Kommissionens udkast forventes at indeholde bidrag fra det

nedsatte Refleksionsforum vedrørende forordning nr. 883/2004.

Socialministeriet deltager aktivt sammen med de øvrige berørte ministerier i ovennævnte

Refleksionsforum i regi af den Administrative Kommission for koordinering af de sociale

sikringsordninger i EU. Refleksionsforummet har til opgave at analysere de udfordringer,

som EU-landene står over for i relation til forordning nr. 883/2004. Kommissionen har

lagt op til, at medlemslandenes bidrag til debatten i dette forum vil blive analyseret med

henblik på inspiration til Kommissionens forslag til ændring af forordning nr. 883/2004.

Drøftelserne i Refleksionsforum tager bl.a. udgangspunkt i en rapport - ”Key challenges

for the social security coordination regulations in the perspective of 2020” - udarbejdet af

tænketanken trESS, der består af uafhængige eksperter og er finansieret af Kommissionen.

Flere eksperter har i denne rapport bidraget til idéer om en nytænkning af forordningens

koordinationsregler, herunder om familieydelser.

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side er det på møder med Kommissionen samt en række medlemslande tilken-

degivet, at regeringen anser dele af forordningens koordinationsregler som forældede, idet

de hviler på principper, der stammer fra den første forordning på området fra 1958, som

blev vedtaget under andre økonomiske og politiske forudsætninger end i dag. Hertil kom-

mer ændringer af familiestrukturerne i mange medlemslande, herunder at begge ægtefæller

typisk er i beskæftigelse. Nogle af reglerne om familieydelser bygger således på familie-

strukturer, der i vidt omfang tager afsæt i én forsørger.

Der er således behov for overordnet at genoverveje og modernisere en række af princip-

perne i forordningen. Der har løbende været drøftelser med Kommissionen og øvrige med-

lemsstater herom, blandt andet om mulighederne for at bringe indeksering af ydelser i spil.

På området for familieydelser vil regeringen arbejde for, at ydelserne, som eksempelvis

omfatter den danske børne- og ungeydelse og børnetilskuddet, i fremtiden tilpasses ni-

veauet for leveomkostninger i barnets bopælsland frem for forældrenes beskæftigelsesland,

som er det afgørende efter de gældende regler. Hertil kommer, at moderne ligestillings-

betragtninger tilsiger, at ydelserne bør beregnes på grundlag af individuelle rettigheder og

ikke i form af afledede rettigheder. Det vil konkret betyde, at man ved udbetaling af fami-

lieydelser tager udgangspunkt i barnets bopælsland som kompetent stat.

Fra dansk side har man endvidere bl.a. stillet spørgsmål ved de relativt indviklede regler om

beregning af familieydelser, herunder reglerne om, at det land, der har de mest gunstige

ydelser, skal yde supplement.

Fsva. arbejdsløshedsdagpenge finder regeringen, at der skal kunne stilles krav om beskæf-

tigelse i en vis periode i beskæftigelseslandet, før der er ret til dagpenge. Gennem mange år

er det hensyn i Danmark blevet varetaget ved, at der er stillet krav om 296 timers arbejde

inden for 3 måneder, før der er ret til at medregne optjeningsperioder fra det tidligere be-

skæftigelsesland. Kommissionen har tidligere bebudet en sag mod Finland for et lignende

krav, og regeringen har i den forbindelse tilkendegivet, at Danmark vil støtte Finland i en

sådan sag, hvis den skulle blive anlagt.

Eftersom der i Kommissionens kommende forslag til ændring af forordning nr. 883/2004

er lagt op til en revision af reglerne om arbejdsløshedsforsikring arbejder regeringen for at

få præciseret reglerne, således at det kommer til at fremgå helt klart, at der kan kræves be-

skæftigelse i en vis periode – fx 2 eller 3 måneder – før der er ret til arbejdsløshedsdag-

penge.

I relation til de langsigtede overvejelser om at modernisere forordningen ønsker regerin-

gen, at forordningen skal tage højde for, at mange ydelser er tilknyttet et krav om aktive

foranstaltninger (aktivering, opfølgning ved sygdom mv).

Side 3 af 3