Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 114
Offentligt
1464578_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 114)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 62 (Løbenr. 2174)
PØU, Alm. del - bilag 7 (Løbenr. 2293)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
29. oktober 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. november 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 8. november 1999 - fremsendes vedlagt Økonomiministeriets notat over de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen for rådsmødet.
10. kontor
november/11/1999
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0002.png
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN
den 8. november 1999
DAGSORDENSPUNKT 1: SKATTEPAKKEN
På ECOFIN den 1. december 1997 vedtog EU-landene en skattepakke, der omfatter beskatning af opsparing, adfærdskodeks
for erhvervsbeskatning og beskatning af rente/royalties.
EU-landene har besluttet, at de vil opnå enighed om de tre punkter til Det Europæiske Råd i Helsinki. Skattepakken vil
samlet blive diskuteret på et særligt møde den 28. oktober 1999 med deltagelse af embedsmænd på højt niveau.
a) Beskatning af opsparing
Kommissionen fremsatte den 20. maj 1998 et forslag om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtægter fra
opsparing i Fællesskabet (KOM(1998)295).
Forslaget har til formål at begrænse fysiske personers muligheder for skatteundgåelse ved at placere deres opsparing i banker i
et andet EU-land og undlade at oplyse kapitalindkomsten til skattemyndighederne i deres bopælsland.
Forslaget bygger på en sameksistens-model, så EU-landene kan bevare deres nuværende syste- mer for skattekontrol af
indenlandske rentebetalinger, men systemerne skal udvides til også at gælde for betalinger til udlandet. Landene kan altså
vælge at pålægge deres banker enten at opkræve kildeskat (kuponskat) af rentebetalinger eller at indberette rentebetalingerne
til myndighederne, som giver oplysningerne til myndighederne i rent emodtagers bopælsland.
Der er nærmere redegjort for forslagets indhold i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
1. Hovedproblemstillinger
Direktivforslaget har været drøftet i embedsmandsgrupper, hvor der har vist sig mange problemer. Der er således endnu ikke
enighed om definitionen af rente. Der er ikke enighed om, hvorvidt direktivet skal omfatte obligationer og beviser i
investeringsforeninger. Der er heller ikke enighed om, hvilket land der skal have provenuet af opkrævet kildeskat.
Danmark, Sverige og Holland har foreslået at ændre direktivforslaget, så et land, der opkræver kildeskat af rentebetalinger til
en modtager i et andet land, skal afregne denne kildeskat til myndighederne i rentemodtagerens bopælsland.
2. Rapporter om afhængige og associerede territorier
Ordningen med beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger vil blive mere effektiv, hvis den også omfatter lande uden
for EU - herunder afhængige og associerede territorier. EU-lande med afhængige og associerede territorier skal derfor træffe
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0003.png
hensigtsmæssige foranstaltninger - inden for rammerne af deres forfatning - med henblik på at sikre, at disse områder sikrer
beskatningen af renter til personer med bopæl i EU efter s amme regler som direktivets.
På sidste ECOFIN forelagde Danmark en rapport om, at Færøerne og Grønland i princippet er positive til direktivet, men
først vil tage endelig stilling, når direktivets indhold ligger fast.
Da ikke alle EU-lande med afhængige og associerede territorier har aflagt en rapport, skal dette punkt drøftes videre på
ECOFIN den 8. november 1999.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af
grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
4. Virkning
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.
5. Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget om beskatning af opsparing har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest den 1. oktober 1999.
b) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
1. Baggrund og indhold
Den 1. december 1997 vedtog EU-landene en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Efter kodeksen må et EU-land ikke
have regler om skattebegunstigelse, der er målrettet til at tiltrække udenlandske investeringer og derfor isoleret fra den
indenlandske økonomi. EU-landene må ikke indføre ny ordninger, der er dækket af kodeksen, og de skal hurtigst muligt
ophæve allerede eksisterende ordninger, der er dækket af kodeksen.
Der er nærmere redegjort for adfærdskodeksens indhold i notater af 6. oktober og 21. november 1997 til Europaudvalget.
ECOFIN har nedsat en følgegruppe, som skal undersøge EU-landenes nuværende skatteordninger, der kan være omfattet af
kodeksen, og derefter vurdere, hvilke der skal ophæves.
For Danmarks vedkommende har gruppen undersøgt reglerne om forskudsafskrivning på skibe, forskudsafskrivning på
andre driftsmidler, hurtig afskrivning på driftsmidler i de særlige erhvervszoner (Bornholmer-ordningen), udlandslempelse og
de ny holdingsregler. Desuden undersøger gruppen skattereglerne for Færøerne og Grønland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0004.png
Skatteministeriet mener ikke, at nogen af de danske ordninger er i strid med adfærdskodeksen.
Danmark er interesseret i en hurtig gennemførelse af kodeksen, så andre lande må stoppe den skattekonkurrence, der har
givet problemer for bl.a. Danmark.
Følgegruppen er nu ved at afslutte dens arbejde, og den forventer at vedtage en endelig rapport, som kan forelægges for Det
Europæiske Råd i Helsinki.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Imødegåelse af skadelig
skattekonkurrence mellem EU-lande ses imidlertid bedst at kunne ske ved en aftale indgået af de forskellige EU-lande.
3. Virkning
Der er redegjort for virkningerne af en gennemførelse af kodeksen i notaterne af 6. oktober og 21. november 1997.
4. Tidligere forelæggelse
Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest den 21. maj 1999.
c) Beskatning af renter og royalties
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 4. marts 1998 et forslag om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales
mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (KOM(1998)67).
Forslaget har til formål at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde over landegrænserne. De nuværende ordninger
medfører, at et foretagende i et EU-land, som modtager renter eller royalties fra et foretagende i et andet EU-land, ofte bliver
udsat for administrativt besvær. Især de sydeuropæiske lande opkræver kildeskat af rente/royalty-betalinger og tilbagebetaler
først senere skatten helt eller delvis efter ans& oslash;gning, hvilket giver besvær og likviditetsproblemer samt i nogle tilfælde
også dobbeltbeskatning.
Det fremlagte forslag omfatter dog kun betalinger mellem direkte forbundne selskaber i to EU-lande. Efter forslaget skal det
land, hvorfra betalingen stammer, undlade at opkræve kildeskat, når betalingen beskattes i det andet land, hvor det
modtagende selskab er hjemmehørende (efter dette lands generelle skatteregler). Grækenland og Portugal skal dog have en
overgangsordning, hvorefter de fortsat kan opkræve kildeskat i 8 år efter direktivets vedtagel se.
Der er nærmere redegjort for forslagets indhold i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0005.png
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af
grænseoverskridende rente- og royalty-betalinger mellem associerede selskaber i forskellige EU-lande ses imidlertid bedst at
kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
3. Virkning
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 7. september 1998.
4. Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest den 21. maj 1999.
J. nr. 6.98-241-18
november/11/1999 6. kontor
Notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. november 1999 vedrørende "ECOFIN"
den 8. november 1999.
Dagsordenspunkt 2:
Energibeskatning
1. Resumé
Forhandlingerne vedrørende Kommissionens forslag til et fælles energibeskatningsdirektiv fortsætter.
Enkelte medlemslande er modstandere af forslaget og har endnu ikke kunne tiltræde det daværende tyske
formandsskabs kompromisforslag, som vil imødekomme disse lande på en række punkter.
2. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag om et rammedirektiv for energiafgifter, Kom (97) 30.
Rammedirektivet skal træde i stedet for det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF) og det forslag
til et direktiv om CO
2
-afgift, som Kommissionen fremlagde i 1992, men som efterfølgende ikke har nydt
fremme i rådsbehandlingen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0006.png
Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolieprodukter. Direktivforslaget
omfatter derimod i princippet afgifter på alle former for energiprodukter. Det vil ud over mineralolie først
og fremmest sige afgifter på kul, naturgas og elektricitet.
Kommissionen foreslår desuden, at de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for skibs- og flytrafik
fjernes, så der bliver mulighed for at beskatte indenrigsfart samt på bilateral basis også udenrigsfart.
Kommissionens direktivforslag er imidlertid stødt på modstand fra visse af medlemslandenes side,
hvorfor der ikke har kunnet opnås enighed om den endelige udformning af direktivet.
Det tyske formandskab fremlagde en rapport til orientering for Rådet på samlingen den 15. marts 1999.
Rapporten sammenfattede medlemslandenes holdninger til direktivforslaget og beskrev, hvori de konkrete
vanskeligheder i forbindelse med vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet består, samt hvordan der evt.
kan skabes løsninger herpå. Rådet bad finansgruppen fortsætte arbejdet på grundlag af rapporten.
Der blev fremlagt en statusrapport og et kompromisforslag på ECOFIN-Rådsmødet den 25. maj 1999.
På Rådsmødet fik finansgruppen mandat til at fortsætte arbejdet, og forsøge at udarbejde de videre
detaljer i direktivforslaget på grundlag af det fremlagte kompromisforslag. På Det Europæiske Råd i Køln
3.-4. juni 1999 blev denne beslutning bakket op.
Det nuværende finske formandskab vil herefter videreføre arbejdet med direktivforslaget i efteråret 1999
med henblik på at opnå fremskridt.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Af hensyn til det indre markeds funktion og for at sikre lige vilkår for erhvervslivet i hele EU bør der
gælde fælles minimumssatser for energiafgifter. Uden fælles minimumssatser bliver lande, der søger at
opfylde målsætningerne om reduktioner af energiforbruget og de deraf følgende udledninger af CO
2
,
svovl osv., udsat for en urimelig konkurrence fra lande uden afgifter. Dette reducerer mulighederne for at
forf&osla sh;lge miljø- og energipolitiske målsætninger. Tiltag på energiområdet ses derfor med fordel at
kunne foretages på fællesskabsplan ved en fælles retsakt fremfor af de enkelte lande.
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
I Danmark beskattes energiprodukter allerede. Den eksisterende energibeskatning hviler på følgende
retsgrundlag med enkelte senere ændringer:
" Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter - lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998.
" Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. - lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998.
" Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. - lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998.
" Lov om afgift af naturgas og bygas - lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996.
" Lov om afgift af elektricitet - lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0007.png
Den gældende energibeskatning omfatter således afgifter balanceret efter energiindholdet i olieprodukter, kul, gas og
elektricitet. Hertil kommer en afgift på CO
2
ved forbrændingen af disse energiprodukter.
5. Konsekvenser
Set i forhold til dansk lovgivning vil de skitserede rammer for en europæisk energibeskatning ikke medføre tilpasninger af
betydning. Danmark vil fortsat kunne anvende afgifter på kul, elektricitet, naturgas mv., selv om andre lande anvender
nulsatser og overgangsordninger.
Det er ikke muligt at skønne over de nærmere lovgivningsmæssige, statsfinansielle samt erhvervsøkonomiske konsekvenser
før direktivforslaget får sin endelige udformning. Af grundnotatet af 15. april 1997 fremgår forslagets betydning for
ændringer i satsstruktur mv.
6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forinden Rådsmødet den 25. maj 1999 blev kompromisforslaget den 21. maj 1999 forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg.
Grundnotat vedrørende direktivforslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. april 1997.
Aktuelt notat vedrørende økonomisk-politisk koordination til brug for ECOFIN den
8. november 1999
Dagsordenspunkt
3:
koordination:
Udkast
til
Europæiske Råd
Økonomisk-politisk
rapport
til
Det
Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 lagde vægt på
styrket økonomisk-politisk samordning i ØMU'ens tredje fase.
gav derfor ECOFIN-rådet mandat til at udarbejde en rapport
Råd i Helsinfors i december 1999, der vurderer samarbejdet
politik i tredje fase af ØMU'en.
vigtigheden af en
Det Europæiske Råd
til Det Europæiske
om den økonomiske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0008.png
På mødet i ECOFIN den 8. november 1999 ventes en drøftelse af samarbejdet om den
økonomiske politik i tredje fase af ØMU.
Rapporten ventes at indeholde en gennemgang af principperne for samarbejde om
den økonomiske politik i ØMU, en beskrivelse af de hidtidige erfaringer, forslag
til hvorledes samarbejdet kan gøres mere effektivt og hensynet til øget
gennemsigtighed.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten
om
økonomisk-politisk
samarbejde
sigter
mod
at
forbedre
de
eksisterende procedurer til samordning og koordination af medlemslandenes
økonomiske politikker, som er de enkelte landes ansvar, inden for rammerne
traktaten, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, og
stabilitets- og vækstpagten.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om økonomisk-politisk samarbejde har ikke tidligere været forelagt for
Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat om introduktion af euro-sedler og -mønter til brug for ECOFIN den
8. november 1999
Dagsordenspunkt 6:
sedler og -mønter
Introduktionen
af
euro-
Der er i ECOFIN drøftelser om muligheden for at forkorte perioden for udfasning
af euro-landenes nationale valutaer i forbindelse med cirkulationen af euro-
sedler og -mønter i euro-området.
Overvejelserne i denne forbindelse er mundet ud i et udkast til en erklæring om,
hvorledes eurolandene vil håndtere introduktionen af euro-sedler og -mønter i år
2002. Det fremgår af udkastet at :
1. Landene vil gøre deres til at sikre, at de fleste kontant-transaktioner kan
udføres i euro indenfor 14 dage fra den 1. januar 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464578_0009.png
1. Landene finder, at perioden med cirkulation af både nationale sedler og
mønter og euro-sedler og -mønter skal vare mellem fire uger og to måneder. Efter
denne periode kan landene fremskynde ombytningen af nationale sedler og mønter.
1. For at sikre at en tilstrækkelig mængde euro-sedler og -mønter kan cirkuleres
i de første dage af januar 2002, vil det være nyttigt, hvis euro-sedler og
-mønter forud for den 1. januar 2002 fordeles til finansielle institutioner og
visse andre grupper herunder særligt pengetransport-firmaer og butikker. Landene
er enige om, at dette ikke bør føre til, at euro-sedler og -mønter cirkuleres
forud for den 1. januar 2002.
1. Landene er enige om, at det med henblik på at gøre det muligt for borgerne at
gøre sig bekendte med de nye mønter er en mulighed i begrænset omfang at gøre
euro-mønter tilgængelige for offentligheden, herunder særligt for udsatte
grupper, i andet halvår af 2001.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.