Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1315
Offentligt
1464618_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1315)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
11. juli 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 17. juli 2000 - vedlægges Økonomiministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt
notat
vedrørende
forelæggelserne
af
Rådsmøde
(økonomi-
og
finansministre) den 17. juli 2000 i Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000
Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets
Europaudvalg
1. Formandskabets arbejdsprogram (s 1-9)
1.
S Forelæggelse og åben debat
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd i Feira (s 10-11)
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0002.png
S Skattepakken
3. Opfølgning på Det
drøftelse (s 12-14)
Europæiske
Råd
i
Lissabon:
Orienterende
S Offentlige udgifter: kvalitet og holdbarhed
S Indikatorer for strukturel kapacitet
4. Hvidvaskning af penge (s 15-21)
4.
S Orienterende drøftelse om direktivudkastet
5. Finansielle tjenesteydelser (s 22-29)
5.
S Vedtagelse af vismandsgruppens mandat vedrørende regulering af
værdipapirmarkedet og finansielle oplysninger
S Meddelelse fra Kommissionen om en europæisk regnskabsstrategi: vedtagelse af
fælles retningslinjer
S Første direktiv om investeringsinstitutter vedrørende produkter og andet
direktiv om investeringsinstitutter vedrørende administrationsselskaber:
orienterende drøftelse
6. Effektiv finansforvaltning (s 30-33)
6.
S Beskyttelse af finansielle interesser: forelæggelse ved Kommissionen
S Kommissionens meddelelse om en samlet strategi for beskyttelse af
fællesskabets finansielle interesser: vedtagelse af Rådets konklusioner
S OLAF-aktiviteter: forelæggelse ved OLAF's direktør
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den
17. juli 2000
Dagsordenspunkt 1:
DET FRANSKE FORMANDSKABS ARBEJDSPROGRAM
Nyt notat
De politiske prioriteter under Frankrigs formandskab vedrørende ECOFIN's arbejde er følgende:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0003.png
S
Koordinationen af den økonomiske politik, herunder vækst og beskæftigelse
S
S
Skatteområdet
S
S
Finansielle markeder
S
Udvidelsen
KOORDINATIONEN AF DEN ØKONOMISKE POLITIK, HERUNDER VæKST OG BESKæFTIGELSE
I fortsættelse af de positive erfaringer med euroen og samarbejdet om den økonomiske politik prioriterer det franske
formandskab en styrkelse af den økonomisk-politiske samordning, især inden for euroområdet, højt. En tættere koordination
af medlems-landenes økonomiske politik har til formål at bidrage til vækst og beskæftigelse. Formandskabet lægger vægt på
den udfordring, det er få den igan gværende positive økonomiske udvikling til at blive til en vedvarende vækst.
Med henblik på at effektivisere koordinationen ønsker det franske formandskab at styrke indholdet af de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier, der er
det centrale element i samordningen af de økonomiske politikker. Der skal opnås bedre overensstemmelse og synergi mellem
de overordnede retningslinier og blandt andet beskæftigelsesretningslinierne (Luxembourg-processen). Der skal være en
bedre kommunikation til offentligheden om de økonomisk-politiske principper, som EU-landene følger.
Som et led i den styrkede indsats for holdbar vækst og beskæftigelse lægges der fra fransk side vægt på opfølgningen af det
ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts. På møderne i ECOFIN under det franske
formandskab vil der således være drøftelser af kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser, strukturelle indikatorer, de
makroøkonomiske konsekvenser af de aldrende befolkninger samt udviklingen af det finansielle marked i EU. Der skal inden
for rammerne af ECOFIN udarbejdes rapporter om disse emner. Endvidere ønsker formandskabet at afholde et seminar
med henblik på at drøfte udsigterne for den europæiske økonomi 10 år frem.
Under det franske formandskab fortsætter den makroøkonomiske dialog, der er en del af beskæftigelsespagten besluttet på
Det Europæiske Råds møde i Køln i juni 1999. Mødet på politisk niveau med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN,
social- og arbejdsministre, ECB og arbejdsmarkedets parter ventes at blive den 27. november 2000.
Det franske formandskab lægger vægt på at styrke den økonomisk-politiske samordning i euro-gruppen, euro-12.
Forberedelsen af indførelsen af eurosedler og -mønter den 1. januar 2002 priorites højt af formandskabet. Der lægges særligt
vægt på informationsindsatsen i forhold til udsatte grupper samt små og mellemstore virksomheder og på eurolandenes
udveksling af praktiske erfaringer med hensyn til information om euroen.
SKATTEOMRåDET
Formandskabet vil fortsætte arbejdet med
skattepakken,
som omfatter tre elementer: Beskatning af opsparing i andre
medlemslande, beskatning af rente- og royalty-betalinger samt adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0004.png
Der blev på mødet i ECOFIN i Feira opnået enighed om principperne for udformningen af direktivet om
beskatning af
opsparing.
Der er nu enighed om, at det langsigtede mål er informationssystemet, således at skatteyderens hjemland kan
beskatte indkomsten i overensstemmelse med de nationale regler. EU-landene skal være enige om direktivets væsentlige
indhold inden udgangen af 2000. Når Rådet er blevet enig om det væsentligst e indhold af direktivet, men inden dets
vedtagelse, skal EU forhandle med USA og andre vigtige 3.-lande (især Schweiz og Liechtenstein) samt afhængige områder
(især Kanal-øerne og Isle of Man). Rådet skal vedtage direktivet, når der er opnået tilstrækkelige garantier for anvendelsen i
3.-lande og afhængige områder, men senest 31. december 2002. Efter vedtagelsen af direktivet skal alle EU-lande skifte til
informationssystemet senest efter 7 år. De lande, der opkræver kildeskat, skal afregne en passende del af provenuet til
rentemodtagers bopælsstat.
Det videre arbejde med skattepakken og særligt spørgsmålet om beskatning af opsparing vil tage udgangspunkt i
konklusionerne fra ECOFIN i Feira.
Det franske formandskab vil herudover genoptage arbejdet på en modernisering af momssystemet. Det er et led i
Kommissionens nye strategi til forbedring af momssystemet, at arbejdet nu skal koncentreres om forenkling og
modernisering, mere ensartet regelanvendelse og forstærkelse af det administrative samarbejde - alt inden for rammerne af
det eksisterende system - medens overgangen til den endelige momsordning med beskatning i oprindelseslandet udskydes
som et mere langsigtet mål.
Der skal arbejdes med det foreliggende forslag om gensidig bistand ved inddrivelse af skatter og afgifter og forslaget om
betalingspligten for merværdiafgiften (fiskal repræsentant) samt et netop fremsat forslag om moms på elektronisk handel,
radio- og tv-udsendelser.
Endelig vil formandskabet fortsætte arbejdet med forslaget om energibeskatning, der vedrører minimumsafgifter på
energiprodukter. Herunder vil Kommissionen eventuelt supplere med et forslag om beskatning af brændstof til fly. Der skal
opnås fremskridt, som respekterer hensynet til de specifikke energiaspekter i medlemslandene og som sigter på at undgå tab
af konkurrenceevne. Kommissionen arbejder i øjeblikket på at udforme nye beste mmelser vedrørende statsstøtte på
miljøområdet.
FINANSIELLE MARKEDER
Det franske formandskab lægger vægt på, at der sker fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre finansielle
marked, herunder vedrørende risikovillig kapital. Det sker i opfølgning på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i
Lissabon, hvor dette område blev givet høj prioritet.
Der er nedsat en arbejdsgruppe på højt niveau - arbejdsgruppen vedrørende politik for finansielle tjenesteydelser (Financial
Services Policy Group) - der skal rådgive Kommissionen om opgaver og forslag på det finansielle område. På grundlag af
gruppens arbejde har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan for det videre arbejde frem til år 2005 med de finansielle
tjenesteydelser. I opfølgning af denne handlingsplan forventes det, at der under det franske formandskab vil blive fremlagt
forslag vedrørende disse områder:
Der ventes et forslag til et direktiv om
tilsyn med arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger.
Forslaget kommer i
fortsættelse af Kommissionens grønbog fra 1997 om supplerende pensionsordninger i EU og Kommissionens meddelelse af
26. maj 1999 om: "Indre Marked for supplerende pensioner". Formålet med direktivet er at sikre en beskyttelse af
medlemmerne af ordningerne, at sikre at fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås, at udbyderne af
pensionsordninger ligestilles konkurrencemæssigt og at der kan ske gensidig anerkendelse af ordninger og udbydere.
Gennemførelse af direktivet vil ikke få væsentlig betydning her i landet, da der allerede i lov om tilsyn med
firmapensionskasser er indeholdt et krav om afdækning af virksomhedernes pensionsforpligtelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0005.png
Der ventes endvidere et direktiv, som skal sikre
forsikringsmæglernes muligheder for grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed samt fremme forbrugerbeskyttelsen.
Dette sikres ved at stille krav til forsikringsmæglernes
erhvervsmæssige og faglige kvalifikationer, at stille krav om at forsikringsmæglere skal være forsikret mod erstatningskrav, der
følger af deres virksomhed, at betroede midler er sikret mod uretmæssig råden f ra forsikringsmæglerens side, at
forsikringsmægleren skal have et godt omdømme, og at forsikringsmæglere undergives en udvidet informations- og
oplysningspligt over for den potentielle forsikringstager. Forslaget forventes fremsat i juli.
Der ventes et direktivforslag til
forebyggelse af markedsmanipulation,
idet Kommissionen forventes at foreslå en ændring
af det nuværende direktiv om insider-handel. Ændringen skal ses som udtryk for den udvikling, værdipapirmarkedet er og har
været inde i, og dermed de øgede muligheder for kursmanipulation og brug af insiderviden. Ændringen forventes også at
lægge op til en ens regulering af hele området i EU, heru nder at der foretages en udvidelse af anvendelsesområdet for
reglerne om brug af insider-viden.
Et direktiv om
ændring af solvensmarginer i forsikringsdirektiverne
skal sikre, at solvensreglerne nu udtrykkeligt bliver
minimumsregler. Forslaget forventes tillige at foreslå 1) regler, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at gribe ind
tidligt, hvis der konstateres økonomiske vanskeligheder - også selv om basiskapitalen er tilstrækkelig, 2) en forøgelse af
solvenskravet for skadesforsikring vedrørende almindelig ansvarsforsikrin g m.m., 3) at minimumsgrænser for
solvensmargenen opreguleres svarende til inflationen m.v., 4) særlige regler for små gensidige selskaber, der herefter har svært
ved at leve op til de øgede krav, samt 5) en række mindre ændringer, hvorved bl.a. solvenskravet til visse særlige Unit-Linked
forsikringer (livs- og pensionsforsikringer, hvor afkastet er knyttet til f.eks. et bestemt indeks) forøges.
Formandskabets ventes at foreslå oprettelsen af et
ekspertudvalg for aktiemarkedet
(en vismandsgruppe), der har til
formål at studere de europæiske aktiemarkeder og tilsynet hermed i lyset af den øgede internationalisering af handelen med
aktier, herunder det øgede antal grænseoverskridende alliancer mellem fondsbørserne i Europa. Der er dog endnu ikke
fremlagt et konkret forslag.
Der blev inden 1. juli 2000 opnået politisk enighed eller vedtaget en fælles holdning f.s.v.a. følgende forslag:
Direktivet om sanering og likvidation af kreditinstitutter
har til formål at sikre, at saneringsforanstaltninger og
saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et kreditinstituts hjemland kan gennemføres over for kreditinstituttets
filialer i andre EU-lande.
Det nuværende forslag bygger på princippet om gensidig anerkendelse, enhed og universalitet. Det betyder, at
medlemslandene har pligt til gensidigt at anerkende saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer iværksat af
myndighederne i kreditinstituttets hjemland. Herved sker afviklingen efter ens regler i hele den del af kreditinstituttet, der
ligger i EU.
ECOFIN-rådet vedtog en fælles holdning den 8. maj.
Europa-Parlamentet forventes at afgive sin 2. udtalelse om dette forslag og forslagene om
overtagelsestilbud - 13.
selskabsdirektiv
og
direktiv om likvidation af forsikringsselskaber
(Rådet for det indre marked) under det franske
formandskab.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0006.png
Direktivforslaget til en fælles udformning af reglerne om udveksling af oplysninger med 3. lande
indebærer, at de
regler, der gælder for tilsynsmyndigheder med forsikringsselskaber og investeringstjenesteydelsesselskaber
(fondsmæglerselskaber) om udveksling af fortrolige oplysninger med 3. lande skal udformes på samme måde som de regler,
som gælder for kreditinstitutter.
Rådet vedtog en fælles holdning i juni, hvor også Europa-Parlamentet har tilsluttet sig forslaget.
Det franske formandskab vil endvidere arbejde videre med følgende forslag på det finansielle område:
Forslaget til direktivet om ændring af direktivet om
investeringsforeninger
skal tilpasse direktivet til ændrede markedsvilkår.
Formålet med forslaget er for det første at udvide direktivet om investeringsforeningers anvendelsesområde til også at
omfatte institutter, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, bankindskud, andele i andre ikke harmoniserede
investeringsinstitutter og i standardiserede futures og optioner, der handle s på regulerede markeder.
Forslaget giver endvidere mulighed for at sammensætte formuen som en kopi af et aktie- eller obligationsindeks.
Investeringsforeninger, der omfattes af forslaget, opnår således også ret til at markedsføre deres investeringsprodukter i alle
EU/EØS-lande (det europæiske pas).
Endelig har direktivet om investeringsforeninger til formål at styrke det indre marked for investeringsinstitutter ved at
indføre bestemmelser om administrationsselskaber, så de bringes på linie med de bestemmelser, der gælder for
fondsmæglerselskaber. Administrationsselskabet opnår således ret til at drive virksomhed i andre medlemslande ved
etablering eller som fri udveksling af tjenesteydelser (det europæiske pas). De nugælde nde begrænsninger i, hvilken
virksomhed administrationsselskaber må udføre, foreslås lempet, så de får mulighed for at udføre individuel
porteføljeforvaltning og anden tilknyttet (accessorisk) virksomhed. Endelig indføres forenklede prospekter. Det forenklede
prospekt er et informationsdokument, som investor skal have tilbudt, inden der indgås en kontrakt.
Forslagene vedrører begge ændringer af direktivet om investeringsinstitutter, som er fra 1985. Forhandlinger har stået i
stampe under det portugisiske formandskab, idet man først har afventet Europa-Parlamentets udtalelse og siden
Kommissionens ændrede forslag, som netop er fremlagt.
Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af direktivet om
foranstaltninger mod hvidvaskning af penge.
Forslaget
indeholder tre hovedelementer: En udvidelse af kriminalitetsbegrebet, således at der også skal foretages indberetning ved
mistanke om udbytte af anden kriminalitet ned narkotikaforbrydelser, en udvidelse af kredsen af personer og virksomheder,
der skal foretage indberetning samt mere præcise regler for identifikation af kunder med hvilke, de r ikke er direkte
kundekontakt.
Det franske formandskab har meddelt, at det lægger stor vægt på vedtagelse af en fælles holdning om forslaget inden udløbet
af formandskabsperioden.
UDVIDELSEN
Fra formandskabets side ønsker man at arbejde aktivt på at forberede udvidelsen af EU med de central- og østeuropæiske
lande. ECOFIN skal således vurdere ansøgerlandene i forhold til de økonomiske optagelseskrav og undersøge mulighederne
for, at disse lande kan deltage i euroen. ECOFIN skal særligt vurdere den økonomiske politik samt den økonomiske og
finansielle stabilitet i ansøgerlandene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0007.png
Andre emner
På
det internationale finansielle område
lægger det franske formandskab særlig vægt på, at EU arbejder for en styrkelse af
det internationale monetære og finansielle system for at sikre større international stabilitet. G 7 mødet i Okinawa i juli 2000
skal bruges til at vurdere fremskridtene med hensyn til reformen af IMF, reguleringen af de internationale finansielle
markeder og den private sektors involvering i kriseh&ari ng;ndtering. EU har et stort ansvar med hensyn til at regulere
globaliseringen og bør øge bestræbelserne på at tale med én stemme. Det franske formandskab vil endvidere følge op på
Unionens arbejde for at lancere en ny stor global runde af
multilaterale handelsforhandlinger i WTO.
Det franske formandskab vil skulle lede forhandlingerne om
EU's budget 2001.
Formandskabet anfører, at disse forhandlinger, som vil finde sted i Rådet (budgetministre) vil ske under hensyn til de
finansielle overslag aftalt på Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forelæggelse af det franske arbejdsprogram sker i henhold til Edinburgh-konklusionerne om øget åbenhed. Et nyt
formandskabs forelæggelse af sit arbejdsprogram må ses som et centralt led i det europæiske økonomiske samarbejde og
åbenheden omkring dette, hvorfor det mest hensigtsmæssigt formidles og drøftes på fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et notat om arbejdsprogrammet for det franske formandskab, 2.
halvår 2000.
juli/11/2000
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
vedr. ECOFIN den 17. juli 2000
Dagsordenspunkt: Opfølgning på Feira - Skattepakken
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0008.png
1. Baggrund
På ECOFIN 1. december 1997 vedtog EU-landene en pakke, der omfatter en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning samt to
direktivforslag om beskatning af renteindtægter og beskatning af renter/royalties.
Vedtagelsen af skattepakken har længe været blokeret af uenighed om rentebeskatningsforslaget.
På ECOFIN den 18. - 19. juni 2000 i Feira blev der opnået enighed om principperne for udformningen af
rentebeskatningsdirektivet. Der er nu enighed om, at det langsigtede mål er, at alle EU-lande skal udveksle oplysninger, så
skattemyndighederne i rentemodtagers bopælsland kan beskatte renterne i overensstemmelse med landets nationale
skatteregler.
Der blev også opnået enighed om, at man skulle forsøge at blive enige om direktivets væsentligste indhold inden udgangen af
2000.
Man blev endvidere enig om, at efter fastlæggelsen af direktivets væsentligste indhold, men inden dets vedtagelse, skal der
indledes forhandlinger med vigtige tredjelande (især USA og Schweiz) om at fremme tilsvarende tiltag i disse lande. EU-lande
med afhængige områder (især de engelske kanaløer) forpligter sig til at fremme samme foranstaltninger. Når der er opnået
tilstrækkelige forsikringer herom, skal direktivet vedtages, dog senest ved udgangen af 2002.
Efter direktivets vedtagelse vil der være en overgangsperiode på 7 år, hvor Luxembourg og Østrig kan opfylde direktivet ved
at opkræve kildeskat. Belgien, Grækenland og Portugal skal inden udløbet af 2000 tage stilling til, om de også ønsker at
anvende kildeskattesystemet i overgangsperioden. Samtlige EU-lande har nu anerkendt princippet om overførsel af kildeskat
til rentemodtagers bopælsland.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet. Sagen ses at
være i overensstemmelse med nærhed- og proportionalitetsprincippet, idet reglerne skal baseres på de enkelte landes
oplysningssystemer.
3. Gældende dansk ret
Der er redegjort for gældende dansk ret i notatet af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.
5. Høring
Der er redegjort for høring i et notat af 23. november 1999 til Europaudvalget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0009.png
6. Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 16. juni 2000.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juli vedrørende ECOFIN-
rådsmødet den 17. juli 2000
Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på Det Europæiske
Råd i Lissabon: orienterende drøftelse.
a. Offentlige udgifter: Kvalitet og holdbarhed
b. Indikatorer for strukturel kapacitet
Nyt notat
a. Offentlige udgifter: Kvalitet og holdbarhed
Baggrund
Det Europæiske Råds møde i Lissabon anmodede Rådet og Kommissionen om senest i
foråret 2001 at forelægge en rapport, der vurderer, hvordan de offentlige
finanser har bidraget til vækst og beskæftigelse. Desuden skal rapporten vurdere
om der træffes passende konkrete foranstaltninger med henblik på at lette
skattetrykket på arbejdskraft, at omlægge de offentlige udgifter (mod
investeringer, støtte til fors kning og udvikling mv.) og at sikre de offentlige
finansers holdbarhed på langt sigt (pkt. 23).
Arbejdet
skal
ske
på
baggrund
af
den
i
Lissabon
vedtagne
åbne
koordinationsmetode, der skal hjælpe medlemslandene til at udvikle deres egne
politikker til at nå målet om at skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og
bedre jobs og større social samhørighed.
Formål og indhold
Formålet med rapporten om de offentlige finanser er at skaffe bedre muligheder
for at vurdere de kommende års finanspolitiske udfordringer i EU-landene.
Der ventes blandt andet lagt op til, at der kan ses på følgende emner:
" Forholdet mellem skattenedsættelser og gældsreduktion
" Forbedre incitamenter til beskæftigelse og investeringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0010.png
" De offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder henset til det
voksende antal ældre
" De offentlige udgifters sammensætning og effektivitet.
b. Indikatorer for strukturel kapacitet
Baggrund
På Lissabon-mødet blev der fastsat et nyt strategisk mål for EU for de næste 10
år: EU skal sigte mod at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske
vidensbaserede økonomi i verden. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til
årligt at udarbejde en rapport om fremskridtene mod dette mål. Rapporten skal
udarbejdes på grundlag af nærmere bestemte strukturelle indikatorer (pkt. 36).
På baggrund af Det Europæiske Råds ønske om at styrke udviklingen
strukturelle indikatorer blev Rådet opfordret til at fremme arbejdet
resultatindikatorer for strukturreformen og aflægge rapport inden udgangen
2000 (pkt. 18). Komiteen for økonomisk Politik (EPC) har nedsat
arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til, hvilke indikatorer, der
inddrages.
af
med
af
en
bør
Formål og indhold
På baggrund af konklusionerne fra Lissabon-mødet er der igangsat et arbejde med
at udvælge de strukturelle indikatorer, som er mest velegnede til at belyse den
makroøkonomiske udvikling, beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og
social sammenhørighed. Der lægges blandt andet vægt på, at indikatorerne er
lette at fortolke, at der er sammenlignelighed mellem medlemslandene, og at
indikatorerne er baseret på p& aring;lidelige og aktuelle statistiske
oplysninger.
De strukturelle indikatorer kan blandt andet bidrage til mere specifikke
anbefalinger i de overordnede retningslinier for den økonomiske politik.
På ECOFIN-mødet ventes der forelagt en foreløbig status for arbejdet på de to
områder. Der vil endnu ikke blive forelagt en liste med forslag til strukturelle
indikatorer. Det er hensigten at forelægge en rapport om arbejdet med de
strukturelle indikatorer på ECOFIN-rådsmødet den 7. november.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der vurderes ikke at være direkte
lovgivningsmæssige konsekvenser.
statsfinansielle
konsekvenser
eller
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporterne kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes økonomiske
politikker, som er de enkelte landes ansvar, inden for rammerne af traktaten,
herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0011.png
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000
vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000
Dagsordenspunkt 4: Hvidvaskning - Konklusioner.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge (KOM (1999) 352)).
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af direktiv
91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet). Forslaget er fremsat med
henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 47, stk. 2, jf. artikel 251,
hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det gældende hvidvaskdirektiv pålægger den finansielle sektor en række pligter
med henblik på at få kendskab til og efterfølgende underrette politiet om
transaktioner, der kan have tilknytning til hvidvask af penge. Med henblik på at
lette politiets efterforskning er der i direktivet bl.a. fastsat krav om
kundeidentifikation.
Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i
to rapporter anmodet Kommissionen om at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivets
anvendelsesområde. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt en
handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder
en henstilling om yderligere initiativer til bekæmpelse af hvidvask af
penge.
Kommissionen har på denne baggrund fremsat forslag til et ændringsdirektiv, der bl.a. udvider hvidvaskdirektivets
anvendelsesområde til at omfatte virksomheder og personer udenfor den finansielle sektor. Forslaget er udtryk for en
minimumsharmonisering på området.
På ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000 fremlagde det portugiske formandsskab en fremskridtsrapport, der indeholdt en
bred beskrivelse af forhandlingssituationen og af de spørgsmål, som drøftelserne især havde koncentreret sig om. Rapporten
blev taget til efterretning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0012.png
Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen den 5. juli 2000 en række ændringsforslag til direktivforslaget.
På ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000 ventes det, at Rådet behandler en række uafklarede spørgsmål. Spørgsmålene
vedrører bl.a., i hvilket omfang advokater og andre juridiske erhverv skal omfattes af hvidvaskdirektivet, i hvilket omfang
revisorer og andre regnskabskyndige skal omfattes af hvidvaskdirektivet , samt samarbejdet mellem de kompetente nationale
myndigheder og EU-Kommissionen vedrørende udveksling af oplys ninger om ulovlige handlinger, som er til skade for eller
vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
Dette sker med henblik på at nå frem til en fælles holdning til direktivforslaget i løbet af efteråret 2000.
Direktivforslagets formål og indhold
Direktivforslaget
indeholder
bestemmelser,
der
anvendelsesområde dels ajourfører direktivet på
erfaringer med dets anvendelse.
dels
udvider
direktivets
baggrund af de hidtidige
Ifølge forslaget udvides bestemmelsen om, hvilken kriminalitet der er relevant i
hvidvasksammenhæng og derfor skal indberettes. Det gældende direktiv foreskriver
alene en pligt til at indberette ved mistanke om hvidvask af udbytte fra
narkotikakriminalitet, medens forslaget udvider indberetningspligten til også at
omfatte kriminelle handlinger, der kan henføres til organiseret kriminalitet
samt svig m.m. med EU-midler.
Endvidere udvider forslaget kredsen af virksomheder og personer, der omfattes af
en pligt til at foretage indberetning ved mistanke om hvidvask. Da der i dag
allerede er fastsat en indberetningspligt for den finansielle sektor, vedrører
udvidelsen den ikke-finansielle sektor. Følgende foreslås tillige omfattet:
revisorer og eksterne regnskabskyndige, ejendomsmæglere, advokater, forhandlere
af
ædelmetaller,
personer
eller
selskaber,
der
forestå
r
v&ael
ig;rditransporter, samt kasinoindehavere og personer eller selskaber, der
forestår driften og/eller ledelsen af kasinoer.
Som udgangspunkt skal der gælde de samme pligter med hensyn til f.eks.
kundeidentifikation og interne uddannelsesprogrammer for den udvidede kreds, som
der i dag gælder for den finansielle sektor. Dog er der foreskrevet særregler
for advokater med henvisning til den særlige rolle, som disse varetager som
forsvarer i straffesager.
Også for kasinoer er der foreslået særregler, idet kravet om kundeidentifikation
alene skal finde anvendelse på kunder, der køber eller indløser spillemærker til
en værdi, der modsvarer eller overstiger 1000 euro.
I et nyt bilag til hvidvaskdirektivet foreslår Kommissionen, at der for kredit-
og finansieringsinstitutter fastsættes nærmere regler for identifikation af
kunder i de situationer, hvor der ikke er direkte kundekontakt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0013.png
For så vidt angår den finansielle sektor har Kommissionen endvidere foreslået,
at der fastsættes klarere regler for, hvortil filialer af kredit- og
finansieringsinstitutter med hjemsted i EU skal foretage underretning om
hvidvask.
Herudover foreslås det, at der ved svig m.m. med EU-midler skabes grundlag for
et samarbejde - herunder udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner
- mellem Kommissionen og de nationale politimyndigheder på hvidvaskområdet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det gældende hvidvaskdirektiv er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Denne lov regulerer den
finansielle sektors indberetningspligt. Herudover er der ved lov nr. 1096 af 22.
december 1993 om bl.a. ændring af lov om spillekasioner indsat visse
bestemmelser om forebyggelse og opdagelse af hvidvask af penge i kasinoloven.
Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer i den gældende
hvidvaskregulering bl.a. med henblik på at regulere den kreds af virksomheder og
personer uden for den finansielle sektor, som nu foreslås omfattet af en
indberetningspligt.
Der vil endvidere være behov for at foretage justeringer i afgrænsningen af,
hvilken kriminalitet den finansielle og den ikke-finansielle sektor skal
foretage indberetning om. Ifølge hvidvaskloven skal der foretages indberetning
ved mistanke om, at der hvidvaskes udbytte, der stammer fra en overtrædelse af
straffeloven, men afhængig af forhandlingsresultatet kan der blive behov for at
udvide indberetningspligten til også at omfatte visse alvorlige over trædelser
af særlovgivningen.
Endelig er der hverken ved lov eller bekendtgørelse fastsat bestemmelser
svarende til de i bilaget til direktivforslaget optagne bestemmelser om kunde-
identifikation. Kommissionen har oplyst, at bilaget er en del af direktivet og
derfor forudsættes gennemført i den nationale lovgivning.
Det må forventes, at den foreslåede udvidelse af indberetningspligten til dele
af den ikke-finansielle sektor vil resultere i flere indberetninger om hvidvask
til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, hvorunder det danske
hvidvasksekretariat hører. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt
at angive, hvor mange nye indberetninger der vil blive indgivet på årsbasis.
Administrative
byrder
forbundet
med
en
udvidel
se
af
kredsen
af
underretningspligtige skal dog sammenholdes med det øgede provenu for staten,
der vil kunne opnås ved konfiskation af udbytte fra den indberettede
kriminalitet.
Som
Kommissionens
forslag
er
udformet
vil
det
have
samfundsmæsssige
konsekvenser, idet de erhverv, der foreslås inddraget under direktivet, vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0014.png
skulle
udarbejde
interne
regler
om
betryggende
kontrol-
og
kommunikationsprocedurer
samt
uddannelses-
og
instruktionsprogrammer
for
medarbejderne. Endvidere skal disse regler efterleves ved i praksis bl.a. at
kræve kundelegitimation og efterfølgende opbevare disse identitetsoplysninger
samt dokumenter og registreringer ve drørende de foretagne transaktioner i
mindst 5 år.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens forslag er fremsat under 1. søjle, idet det fastsætter en række
specifikke forpligtelser for den finansielle sektor og dele af den ikke-
finansielle sektor med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Den
strafferetlige behandling af hvidvaskning af penge, som henhører under 3. søjle,
omfattes derimod ikke.
Da kriminalitet udøves såvel nationalt som grænseoverskridende, er det
hensigtsmæssigt, at nye tiltag med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge
indføres på grundlag af fællesskabsretlige regler. En effektiv indsats mod
hvidvask af penge - herunder hvidvask af penge, der hidrører fra EU-svig -
forudsætter en fælles-europæisk indsats, der både har udgangspunkt i et udvidet
kriminalitetsbegreb og forplig ter flere erhverv til at foretage indberetning
ved mistanke om hvidvask.
Kommissionen har vedrørende udvidelsen af hvidvaskdirektivets anvendelsesområde
som udgangspunkt forudsat, at de forpligtelser, der i dag påhviler den
finansielle sektor, skal finde tilsvarende anvendelse på de nye erhverv.
Kommissionen har ikke nærmere begrundet, hvorfor disse forpligtelser skal gælde
fuldt ud for disse erhverv. Der synes heller ikke at være behov for at anvende
samtlige regler pålagt den finansielle sektor for at opfylde det overordnede
sigte med direktivforslaget.
Høring
Direktivforslaget blev i slutningen af september 1999 sendt i høring hos en
række ministerier og organisationer. Det generelle indtryk af høringen er, at
man af kriminalpræventive grunde støtter det overordnede sigte i Kommissionens
forslag om dels at udvide underretningspligtens omfang til at omfatte flere
kriminelle handlinger end efter det gældende direktiv dels at udvide den kreds,
der skal foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.
Dog
findes
udvidelsen
af
underretningspligtens omfang,
præcisering.
begrebet
"kriminel
handling",
der
afgrænser
for uklar. Det foreslås, at der foretages en
Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte en række nye erhverv
har især givet anledning til bemærkninger fra Advokatrådet, revisorforeninger og
Dansk Ejendomsmæglerforening. For samtlige af disse erhvervsgrupper gælder det,
at
de
principielt
er
modstandere
af
at
blive
omfattet
af
hvidvaskningsdirektivet. I relation til advokat- og revisorhvervet henvises
bl.a. til det særlige fortrolighedsforhold mellem erhvervets udø ;ver og dennes
klient og de beskyttelsesværdige hensyn bag denne fortrolighed, som grundlag
for, at man ikke skal omfattes af direktivet. Såfremt man måtte blive omfattet
af direktivet ønsker Advokatrådet, at denne erhvervsgruppes inddragelse under
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0015.png
hvidvaskdirektivet begrænses til køb og salg af fast ejendom samt transaktioner
i forbindelse med forvaltning af klientmidler. Revisorforeningerne ønsker -
under hensyntagen til, at der ikke sker en forskelsbehan dling for
sammenlignelige rådgivningsydelser mellem erhvervene - at denne erhvervsgruppes
inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til lovpligtig revision.
For samtlige nye erhvervsgrupper er det mere generelt blevet fremført, at
såfremt disse skal omfattes af direktivet, bør det ske på en sådan måde, at de
ikke pålægges unødige administrative byrder, og at der ikke sker en
uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning mellem erhvervene.
Særligt for så vidt angår spillekasioner har Casinoforeningen bemærket, at man
af praktiske grunde ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, hvornår der
skal ske identifikation af kunderne. Man henholder sig i stedet til de gældende
regler i lov om spillekasioner, hvorefter der skal ske identifikation allerede
ved kundens indtræden i kasinoet.
Finansrådet og Forsikring & Pension har haft bemærkninger til bilaget om
legitimation ved transaktioner uden direkte kundekontakt. Organisationerne
finder under henvisning til nærhedsprincippet, at dette område skal reguleres
nationalt.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat af 21. september 1999 samt
aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000
vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000
vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000
Dagsordenspunkt 5: Finansielle tjenesteydelser.
Nyt notat
A: Nedsættelse af en vismandsgruppe på børsområdet.
Baggrund
Det nuværende franske formandskab har på ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000
orienteret om planerne for nedsættelse af en vismandsgruppe med det formål at
studere
udviklingen
på
aktiemarkederne
i
Europa
og
tilsynet
hermed.
Formandsskabet vil derfor fremlægge et forslag herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0016.png
Formandskabets
initiativ
skal
formentlig
ses
i
lyset
af
den
internationalisering af handelen med aktier, herunder det øgede
grænseoverskridende alliancer mellem fondsbørserne i Europa.
øgede
antal
Forslagets formål og indhold
Det franske formandskab har planer om at nedsætte en vismandsgruppe med det
formål at studere udviklingen på aktiemarkederne. Det forventes, at en eventuel
vismandsgruppe også vil belyse, hvilke tilsynsmæssige konsekvenser, der følger
af den nuværende udvikling.
De hidtidige overvejelser er, at gruppen skal bestå af 5-7 personer, og at
Kommissionen skal være sekretariat.
Det skal bemærkes, at formandsskabet endnu ikke har fremlagt et forslag herom.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Nedsættelsen af den foreslåede vismandsgruppe berører ikke dansk ret.
Nærhedsprincippet og proportionalitet
Samarbejdet om en vismandsgruppe, der har til formål at studere udviklingen på
og
tilsynet
med
aktiemarkederne
i
Europa
i
lyset
af
den
øgede
internationalisering i handelen med aktier, varetages mest hensigtsmæssigt på
fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.
B: Meddelelse fra Kommissionen om EU's regnskabsstrategi
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har med sin meddelelse af 13. juni 2000 fremlagt sit bud på en ny
strategi på regnskabsområdet, der skal ses i sammenhæng med konklusionerne fra
Det Europæiske Råd i Lissabon om, at effektive og gennemsigtige finansielle
markeder fremmer vækst og beskæftigelse.
Formål og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0017.png
Meddelelsen indeholder følgende tiltag:
S inden udgangen af 2000 skal Kommissionen fremlægge forslag om, at alle
børsnoterede selskaber skal udarbejde konsoliderede (koncern)- regnskaber i
overensstemmelse med IAS-standarder, senest fra 2005. Kravet vil af
medlemsstaterne kunne udstrækkes til også at gælde årsregnskaber for
enkeltselskaber og for ikke-børsnoterede selskaber,
S der skal oprettes et godkendelsesorgan, der er delt i et "politisk" og et
"teknisk" niveau, og som skal overvåge integrationen af IAS-standarder i EU og
derudover "påse, at IAS bliver et relevant udgangspunkt for regnskabsaflæggelse
i EU", det vil sige forsøge at gøre sin indflydelse gældende over for IASC ved
udarbejdelse af fremtidige standarder,
S der skal skabes en "håndhævelsesstruktur", som skal sikre, at IAS-
standarderne faktisk anvendes (der peges her på fremme af revision "af høj
kvalitet" og styrkelse af "et samordnet tilsyn"), og
S inden udgangen af 2001 skal der fremsættes ændringsforslag til direktiverne,
der muliggør, at ovennævnte tiltag kan gennemføres.
Statsfinansielle konsekvenser og lovgivningsmæssige konsekvenser
Godkendelse af strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Når strategien udmøntes i direktivforslag, vil den nødvendiggøre ændringer i
henholdsvis årsregnskabsloven og regnskabsreglerne i den finansielle lovgivning.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Strategien er udtryk for et ønske om, at man i EU kan anvende et ensartet sæt af
regnskabsstandarder, som også anvendes af industrialiserede lande uden for EU,
f.eks. USA og Canada. På den måde lettes danske virksomheder, som opererer i
flere lande, eller som ønsker notering på flere fondsbørser, idet det samme
regnskab vil kunne anvendes, i modsætning til i dag, hvor der normalt skal
udarbejdes regnskaber efter forskellige prin cipper fra land til land.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.
C: Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(Kom (98) 449), (direktivforslag 1) og forslag til Europa-parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv invester ing i
værdipapirer
(investeringsinstitutter)
med
henblik
på
en
regulering
af
administrationsselskaber
og
forenklede
prospekter
Kom
(98)
451),
(direktivforslag 2).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0018.png
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 17. juli 1998 to forslag til ændring af direktiv
85/611/EØS om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet).
Kommissionen har for at lette forhandlingsprocessen i Rådet valgt at fremsætte
to separate forslag. Det ene (direktivforslag nr. 1) fokuserer først og fremmest
på
typer
af
investeringsinstitutter
og
produkter,
mens
det
andet
(direktivforslag nr. 2) fokuserer på tjenesteyderen (administrationsselskabet)
og på prospekter for investeringsinstitutter.
Kommissionen udarbejdede den 30. maj 2000 reviderede forslag (KOM(2000)329 og
KOM(2000)331), hvori de væsentligste af Europa-Parlamentets ændringsforslag er
indarbejdet, ligesom en række af Det Økonomiske og Sociale Udvalgs bemærkninger
er blev taget i betragtning.
Formålet
med
forslagene
er
at
fjerne
de
eksisterende
barrierer
for
gennemførelsen af det indre marked for udstedelse og omsætning af andele i
investeringsinstitutter. Institutter, som er omfattet af direktivet, er i
Danmark organiseret som investeringsforeninger.
Direktivforslagene indgår i Kommissionens
sektor, senest dokument KOM(2000)336.
handlingsplan
for
den
finansielle
Direktivforslagene har hjemmel i Traktatens artikel 47 og vedtages i henhold til
fremgangsmåden i Traktatens artikel 251.
Formål og indhold
Direktivforslag 1 - Produktforslaget.
Formålet med dette direktivforslag er at tilpasse det eksisterende UCITS-
direktiv til markedsudviklingen ved at udvide direktivets anvendelsesområde til
investeringsinstitutter, der investerer helt eller delvist i andre likvide
finansielle aktiver end værdipapirer.
Ifølge forslaget udvides det europæiske pas til også at omfatte institutter, der
investerer i pengemarkedsinstrumenter, bankindskud, andele i andre institutter
for kollektiv investering og standardiserede futures og optioner, der handles på
regulerede markeder.
Forslaget giver endvidere institutter mulighed for at sammensætte formuen som en
kopi af et aktieindeks.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0019.png
Endelig fjernes den fortolkningsmæssige usikkerhed omkring visse bestemmelser i
det gældende UCITS-direktiv, der forhindrer en ensartet forståelse og anvendelse
af de grundlæggende regler i direktivet ved hjælp af definitioner og
præciseringer.
Direktivforslag 1 er ændret under behandlingen i Rådets arbejdsgruppe. Den
nyeste samlede kompromistekst findes i Rådssekretariatets dokument nr. 12132/99
af 22. oktober 1999.
På ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000 skal følgende emner drøftes
S tidsmæssig parallelitet mellem direktivforslag 1 og direktivforslag 2,
S
S udvidelsen af direktivets anvendelsesområde,
S principperne om risikospredning, samt
S vigtigheden af relevant information til investorerne.
Rådet vil i den forbindelse skulle angive retningslinierne for det kommende
arbejde med direktivforslag 1 i rådsarbejdsgruppen.
Formandskabet forventer at opnå politisk enighed på ECOFIN-rådsmødet den 17.
oktober 2000 for så vidt angår direktivforslag 1.
Direktivforslag 2 - Tjenesteyderforslaget.
Formålet med dette direktivforslag er at styrke det indre marked på
investeringsinstitutområdet
ved
at
indføre
bestemmelser
om
administrationsselskaber, så de bringes på linie med gældende bestemmelser for
andre
finansielle
tjenesteydere
(banker,
forsikringsselskaber
og
fondsmæglerselskaber ).
Administrationsselskaber skal således have det europæiske pas, som giver
mulighed for at drive virksomhed i andre medlemslande ved etablering eller som
fri udveksling af tjenesteydelser.
De gældende begrænsninger, for hvilken virksomhed administrationsselskaber må
udføre,
skal
lempes,
så
de
får
mulighed
for
at
udføre
individuel
porteføljeforvaltning og anden accessorisk virksomhed.
De opgaver, der indgår i kollektiv porteføljeforvaltning samt de betingelser,
hvorunder opgaver kan overlades til tredjemand, fastlægges.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0020.png
Endelig
indføres
forenklede
prospekter.
Endelig
indføres
forenklede
prospekter.Det
forenklede prospekt er et informationsdokument, som investor skal have tilbudt, inden der indgås en
kontrakt.
Den nyeste samlede kompromistekst findes
13229/2/99, REV 2 af 11. januar 2000.
i
Rådssekretariatets
dokument
nr.
Direktivforslag 2 forventes ikke drøftet på ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktiv
85/611/EØF
er
gennemført
i
lov
om
investeringsforeninger
specialforeninger, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 298 af 11. maj 1999.
og
Ved en lovændring i 1997 udvidedes placeringsmulighederne ved at give adgang til
at
oprette
specialforeninger,
der
kan
være
rene
placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger,
investeringsinstitutforeninger,
erhvervsudviklingsforeninger. Disse institutter er nationale foreninger, der i
modsætning til investeringsforeningerne ikke har et fælles europæisk pas og ikke
kan markedsføres over grænserne.
I henhold til gældende lov kan investeringsforeninger og specialforeninger
overlade
den
daglige
ledelse
og
drift
til
et
administrationsselskab.
Administrationsselskaber
må
alene
beskæftige
sig
med
administration
af
investeringsforeninger og specialforeninger. Administrationsselskaber har ikke
fælles europæisk pas, og de er ikke undergivet et tilsyn, ligesom de bortset fra
visse regler om ledelse og om forbud mod spekulation ikke er nærmere reguleret i
l oven.
En gennemførelse af de foreliggende direktivforslag vil kræve flere ændringer i
lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt de i medfør heraf
udstedte bekendtgørelser.
En gennemførelse af forslagene skønnes at medføre en øget konkurrence til gavn
for investorerne, idet danske investeringsforeninger får mulighed for at tilbyde
mere specialiserede opsparingsprodukter.
Derudover forventes en øget konkurrence fra udenlandske institutter på det
danske marked til gavn for investorerne. Tilsvarende forventes en lettere adgang
for danske institutter til udenlandske markeder.
Nærheds- og Proportionalitetsprincippet
Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslagene anført, at de
ønskede mål kun kan opnås ved hjælp af EF-direktiver, der fastsætter fælles
minimumsstandarder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0021.png
Bortset fra de fælles minimumsstandarder kan medlemsstaterne frit fastlægge den
nærmere regulering af investeringsinstitutter og administrationsselskaber.
Høring
Forslagene er behandlet i EF- specialudvalget for den finansielle sektor den 8.
november 1999. Der var tilslutning til indholdet af direktivforslagene.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg modtog notat af 16. september 1998 om forslagene.
UDENRIGSMINISTERIET N.1; j.nr. 400.D.9-0-2000
Nordgruppen 5. juli 2000
Bidrag til aktueltnotat til rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 17. juli 2000:
Effektiv finansforvaltning og svigbekæmpelse
(KOM(2000)358).
Nyt notat
Baggrund
Der forventes en generel drøftelse af Kommissionens arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af svig. Det ventes, at
drøftelserne vil tage udgangspunkt i følgende emner:
_ Kommissionens overordnede strategi for forebyggelse og bekæmpelse af svig,
_ beskyttelse af fællesskabets finansielle interesser, og
_ aktiviteter for EU's kontor for bekæmpelse af svig (OLAF).
Der er lagt op til en bred drøftelse, men det ventes, at den vil fokusere på Kommissionens overordnede strategi for
forebyggelse og bekæmpelse af svig, som vil blive fremlagt ved budgetkommissær Schreyer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0022.png
Kommissionen understreger, at strategien skal ses i sammenhæng med de aktiviteter, der er igangsat som led i de generelle
reformbestræbelser. Strategien er opdelt i fire overordnede emner:
_ samlet reguleringspolitik i forhold til svigbekæmpelse;
_ aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne;
_ en inter-institutionel tilgang til svigbekæmpelsen; og
_ strafferetlige aspekter.
For så vidt angår det første emne lægger strategien op til en samlet revision af regelgrundlaget på svigbekæmpelsesområdet
med henblik på at gøre det mere gennemskueligt og sammenhængende. Reguleringen bør være horisontal og sikre
forebyggelse af svig ved at være udarbejdet på en sådan måde, at alle parter - Kommissionen, medlemsstaterne og borgerne -
kan forstå og følge den. Der vil blive arbe jdet i retning af specifikke regler vedrørende specielt informationsudveksling,
kontrolprocedurer og samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Hertil kommer planer om at foreslå en
udvidelse af adgangen til administrative sanktioner. EU's kontor for svigbekæmpelse - OLAF - vil blive inddraget i arbejdet
med at revidere regelgrundlaget for at sikre, at der tages højde for de hidtidige erfaringer.
Med hensyn til et aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne fokuserer strategien på OLAF som
rådgivende og koordinerende i forhold til medlemsstaternes og Kommissionens svigbekæmpelsesindsats. Det understreges,
at for at OLAF kan fungere som et overordnet tværgående kontor, må medlemsstaterne stille de nødvendige informationer
til rådighed. OLAF vil således have mulighed for at sikre, at svigbekæmpelsen foregår systematisk og fleksibelt. Det
Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (COCOLAF) - bestående af eksperter fra medlemsstaterne - vil
have som en af dets opgaver at følge OLAF's arbejde, og udvalget vil en gang årligt udarbejde en rapport om
svigbekæmpelsesarbejdet.
Ikke kun svigbekæmpelsesarbejdet internt i EU fremhæves som centralt i strategien, også forberedelsen af kandidatlandene er
af stor betydning - herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet - samt videreudvikling af regelgrundlaget for
svigbekæmpelsen. Også her vil OLAF spille en vigtig rolle ved at kunne videregive erfaringsgrundlaget fra arbejdet i de
nuværende medlemslande.
Der er tale om en inter-instritutionel tilgang i strategien, hvor alle led i institutionerne og medlemsstaterne vil blive inddraget.
Det understreges, at det er vigtigt, at personalet uddannes til at være opmærksom på risiko for svig med EU-midler, og at der
er en formel pligt til at indberette mistanke om svigtilfælde. Strategien fremhæver, at OLAF har bemyndigelse til at
gennemføre administrative undersøgelser i relation til EU's institutioner. Det vil hereft er være op til institutionerne at følge
op på undersøgelserne og foretage de nødvendige foranstaltninger.
Endelig omtaler strategien den strafferetlige dimension. Lovgivningen i medlemsstaterne er forskellig på
svigbekæmpelsesområdet og Kommissionen finder, at et tættere formaliseret samarbejde mellem de nationale
anklagemyndigheder er nødvendigt. På længere sigt foreslår Kommissionen oprettelsen af en egentlig europæisk
anklagemyndighed med henblik på at sikre ensartede undersøgelser og opfølgning i forbindelse med svig.
Som et led i drøftelserne om beskyttelsen af fællesskabets finansielle interesser forventes det, at kommissær Schreyer vil
redegøre for Kommissionens opfølgning på Revisionsrettens bemærkninger til regnskabet for 1998, samt arbejdet i relation
til SEM 2000-programmet.
Kommissionen har fremlagt en handlingsplan, der sektor for sektor gennemgår arten og omfanget af de substansfejl (dvs.
fejl, som har direkte betydning for de udbetalte beløb), som Revisionsretten har anført i sin årsberetning for 1998. Rådets
henstilling til Europa-Parlamentet om at godkende gennemførelsen af budgettet for 1998 blev givet i lyset af den fremlagte
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464618_0023.png
handlingsplan samt Kommissionens samlede administrative reformprogram. Det blev understreget, at handlin gsplanen skal
gennemføres systematisk. Kommissionen vil derfor fremover 2 gange om året udarbejde en fremskridtsrapport, som Rådet
vil have mulighed for at drøfte, eksempelvis i forbindelse med den årlige gennemgang af Revisionsrettens beretning. Der
ventes en kort drøftelse af handlingsplanen på rådsmødet, som vil blive fulgt op med en nærmere drøftelse af den første
fremskridtsrapport i efteråret 2000.
SEM 2000-programmet blev fremlagt af Kommissionen i 1995 og er videreført af den nye Kommission. Programmet
omfatter bl.a. en styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende administration og kontrol.
Det ventes, at Kommissionen vil redegøre for fremskridt opnået i det løbende SEM-2000 arbejde. Centrale elementer
omfatter opfølgning på Revisionsrettens årsberetning for 1998 (jfr. ovenfor), udvikling i samarbejdet mellem m
edlemsstaterne og Kommissionen om finanskontrol og gennemførelse af aktiviteterne under strukturfondene,
Kommissionens arbejde i relation til de administrative reformer, revision af finansforordningen og overgang til
aktivitetsbaseret budgetlægning.
Endelig ventes det, at den nye direktør for OLAF, Bruener, vil give en præsentation af OLAF's aktiviteter.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Punktet har ingen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Bekæmpelse af svig er et element i EU's generelle finansforvaltning og kontrolindsats. Det er derfor ikke fundet relevant at
foretage en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens arbejde i relation til forebyggelse og bekæmpelse af svig er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg,
senest forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 13. marts 2000 i forbindelse med Revisionsrettens årsberetning
for 1998. Folketingets Europaudvalg har endvidere i svar på spørgsmål nr. 95 af 23. maj 2000 modtaget yderligere
oplysninger om Kommissionens arbejde i relation til opfølgning på Rev isionsrettens bemærkninger til
budgetgennemførelsen.