PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 317
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 317)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EU-sekr.

3. december 1999

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. december 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre)

den 14. - 15. december 1999 - fremsendes vedlagt Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen for rådsmødet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 2. december 1999

LFM 0311

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 14. - 15. december

1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 om

indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og

oksekødsprodukter.

KOM (1999) 487

- Vedtagelse side 4

2. Forlængelse af østrigsk statsstøtte til små producenter.

- Efter anmodning fra Østrig side 7

3. Meddelelse til Rådet fra Kommissionen om fastsættelse af restitutioner til varer uden for Bilag I.

- Vedtagelse side 9

4. (evt.) Forslag om bomuld.

- Præsentation ved Kommissionen side 11

5. (evt. åben debat) Hvidbog om fødevaresikkerhed.

- Præsentation ved Kommissionen side 11

6. Status for dioxinsagen.

- Redegørelse ved Kommissionen side 14

7. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om

veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin.

KOM (1998) 81

- Vedtagelse af fælles holdning side 19

8. Forslag til Rådets beslutning om markedsføring og indgift af bovin somatotropin (BST) og om ophævelse af

Rådets beslutning 90/218/EØF.

KOM (1999) 544

- Vedtagelse side 21

9. Formandsskabets udkast til Rådets konklusioner om antimikrobiel resistens.

- Vedtagelse side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles

fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i

animalske levnedsmidler (lægemidler til heste og visse mindre udbredte dyrearter fra 1. januar 2000).

- Status ved Kommissionen side 26

11. (evt.) Forslag til Rådets beslutning om ændring af Kommissionens beslutning 97/534/EF om forbud mod

anvendelse af risikomateriale, med hensyn til overførbare spongiforme encephalotopatier.

- Vedtagelse side 27

12. (evt.) TSE.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for forebyggelse og bekæmpelse af

visse overførbare spongiforme encephalopatier.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så

vidt angår scrapie.

KOM (1998) 623

- Drøftelse side 32

13. (evt.) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 90/428/EØF om samhandelen med enhovede dyr

bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer.

KOM (1994) 11

- Vedtagelse side 36

14. Forslag til Rådets direktiv om handel med forstligt formeringsmateriale.

KOM (1999) 188

- Vedtagelse side 38

15. Vedtagelse af afgørelse truffet af Den Blandede Komité EF-Andorra om gennemførelsesbestemmelser til

tillægsprotokollen om veterinære spørgsmål til aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra, undertegnet i Bruxelles 15. maj 1997.

SEC (1999) 1364

- Vedtagelse side 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 14. - 15.

DECEMBER 1999

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

820/97 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af

oksekød og oksekødsprodukter.

KOM (1999) 487

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 487 af 13. oktober 1999 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af

kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter. Baggrunden for forslaget er BSE-problematikken, som medførte

behov for et transparent system, så man kunne identificere oprindelsen på ; kødet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel

251 (tidligere artikel 189B), da forslaget angår veterinærforhold og berører folkesundheden.

Hvis proceduren for den fælles beslutningstagen ikke kan gennemføres inden den 31. december 1999, vil Kommissionen

fremlægge et nyt hasteforslag med hjemmel i artikel 19 i forordning (EF) nr. 820/97, hvorefter Rådet træffer beslutning med

kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet. Et evt. hasteforslag vil blive fremsat for at undgå et retligt tomrum,

når den frivillige ordning automatisk ophører.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om opfølgning på artikel 19 i

Rådets forordning (EF) nr. 820/97 om indførsel af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af

oksekød og oksekødsprodukter.

Formål og indhold

I henhold til den gældende artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 820/97, skal der introduceres en ordning for mærkning af

oksekød, som skal være obligatorisk i alle medlemslande fra 1. januar 2000. Medmindre Rådet beslutter andet, er det

obligatorisk at mærke med kødets oprindelse.

Da oplysningerne om sporbarhed endnu ikke findes i alle medlemsstaterne, finder Kommissionen, at det er nødvendigt at

udskyde den obligatoriske mærkning med oprindelse og forlænge den nugældende frivillige ordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker samtidig at ændre hjemmelen for forordningen fra den tidligere artikel 43 i traktaten til den nye

traktats artikel 152.

Kommissionen foreslår derfor, at Rådets forordning (EF) nr. 820/97 ændres, således at ikrafttrædelsen af den obligatoriske

ordning udskydes og den nuværende frivillige mærkningsordning forlænges indtil 1. januar 2001 eller tidligere, hvis en

ordning for obligatorisk mærkning kan træde i kraft.

Kommissionens forslag vedrørende obligatorisk mærkning er fremsat i samme dokument som nærværende forslag. Denne

del af forslaget behandles ikke på rådsmødet.

Vedtages forslaget ikke, vil konsekvensen være, at den obligatoriske mærkning i princippet træder i kraft pr. 1. januar 2000,

men uden generelle retningslinier for ordningens indhold, hvilket vil være en utilfredsstillende situation.

Udtalelser

Udtalelser fra Europa-Parlamentet og Regionsudvalget foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Forordningen er direkte gældende i Danmark.

Bekendtgørelse nr. 682 af 27. august 1997 om supplerende mærkning af oksekød og oksekødsprodukter angiver kompetente

myndigheder og fastlægger straffebestemmelser m.v.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Vedtagelsen af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget er sendt til høring hos de landsdækkende erhvervs- og forbrugerorganisationer, samt i § 2-udvalget (Landbrug) og

Det Rådgivende Fødevareudvalg.

Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet, Landbrugsraadet (på vegne af Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd,

De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug), Kødbranchens Fællesråd, FDB, Horesta, Dansk Industri

(Kødindustriens Fabrikantforening), Danske Slagtermestres Landsforening, Dansk Supermarked Indkøb I/S, De

Samvirkende Købmænd, SID, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune .

Forbrugerrådet beklager udskydelsen for indførelse af en obligatorisk mærkningsordning. Forbrugerrådet er imod, at de

enkelte medlemsstater gives mulighed for at bestemme, om de vil bruge mærkningen i forhold til egne markeder, og finder, at

en obligatorisk ordning skal omfatte hele markedet, og ikke kun dele af det, hvis forbrugerne skal sikres et reelt valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet kan tilslutte sig udsættelsen af obligatorisk oprindelsesmærkning og henviser til høringssvar fra

Kødbranchens Fællesråd.

Kødbranchens Fællesråd anerkender Kommissionens begrundelse for udsættelsen, men finder udsættelsen

moralnedbrydende i den udstrækning, at den præmierer dem, som endnu ikke har implementeret gældende regler.

FDB finder det uacceptabelt, såfremt mærkning med oprindelse først bliver obligatorisk fra 1. januar 2003.

Horesta, Dansk Industri (Kødindustriens Fabrikantforening), Dansk Supermarked Indkøb I/S, De Samvirkende Købmænd

og Københavns Kommune har ingen bemærkninger til forslaget, og SID kan støtte forslaget.

Danske Slagtermestres Landsforening finder regelsættet så komplekst og umuligt at forstå, at der bør være behov for at starte

på en frisk for at få et brugbart materiale.

I forbindelse med høringer i §2-udvalget har Kødbranchens Fællesråd gentaget ovenstående bemærkninger til forslaget.

I forbindelse med høringen i Det Rådgivende Fødevareudvalg er der modtaget høringssvar fra Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, SID, Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, Økonomaforeningen og FDB.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet kan under de givne omstændigheder støtte, at indførelsen af den

obligatoriske ordning udsættes. SID støtter det fremsatte forslag. Landbrugsraadet, Forbrugerrådet og FDB gentager

ovenstående bemærkninger. Økonomaforeningen udtrykker ærgrelse over, at det er nødvendigt at udskyde implementeringen

af den obligatoriske mærkning af oksekød.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om hele forslaget den 1. december 1999.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 12. november 1999, jf. supplerende aktuelt notat af 11.

november 1999.

2. Forlængelse af østrigsk statsstøtte til små producenter.

Efter anmodning fra Østrig

Genoptryk af grundnotat og aktuelt notat af 4. november 1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Østrig forventes på rådsmødet at anmode Rådet om tilslutning til beslutning om godkendelse af østrigsk støtte til små

producenter.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Ifølge artikel 151 i traktaten om Norges, Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union, finder de i

traktatens bilag XV nævnte retsakter i forhold til de nye medlemsstater anvendelse på de i bilaget fastsatte vilkår. Ifølge

bilagets kapitel VII (landbrug), afsnit D (strukturer), finder Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 om forbedring af

landbrugsstrukturernes effektivitet anvendelse, dog sålede s at Østrig med forbehold af Kommissionens tilladelse fortsat kan

yde national støtte til mindre producenter indtil den 31. december 2004. Østrig fik herved mulighed for at videreføre en

ordning fra 1993 om udligningsstøtte til småbrugere i ugunstigt stillede områder.

Det var hensigten, at de østrigske småbrugere oven i den EU-medfinansierede udligningsstøtte til jordbrugere i ugunstigt

stillede områder efter artikel 17-19 i Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 (nu Rådets forordning (EF) nr. 950/97) om

forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, kunne opnå et tillæg i form at statsstøtte. Ved tillægsstøtten sikredes, at

jordbrugerne ikke blev stillet ringere økono misk efter Østrigs medlemskab af EU.

Kommissionen meddelte i december 1995, at denne statsstøtte skal ophøre ved udgangen af 1999, idet støtten er i strid med

de ovennævnte bestemmelser i tiltrædelsestraktaten, da den nationale støtte ikke alene er ydet til jordbrugere på

jordbrugsbedrifter under 25 ha, men også til jordbrugere på jordbrugsbedrifter over 25 ha. Kommissionen definerede således

"små jordbrug" som jordbrug på under 25 ha.

Støtten var i året forud for Kommissionens beslutning ydet til ca. 41.000 jordbrugsbedrifter. Ca. 2.500 jordbrugsbedrifter på

over 25 ha har modtaget støtten. Den samlede støtte udgjorde sidste år 22 mio. euro (164 mio. kr.) i offentlige midler, heraf

udgjorde støtten til jordbrugsbedrifter på over 25 ha mindre end 1 mio. euro (7,4 mio. kr).

Østrig anfører, at man ikke var bekendt med, at støtten, der var ydet siden 1993, efter medlemsskabet af EU ikke måtte ydes

til småbrugere på jordbrugsbedrifter på over 25 ha.

Østrig anmoder om støtte til en rådsbeslutning, der ender sagen, og giver Østrig lov til at fortsætte med statsstøtteordningen i

overensstemmelse med Østrigs fortolkning af tiltrædelsestraktaten, hvori udtrykket "småbrugere" ikke var nærmere defineret.

Der henvises til det marginale omfang af støtte udbetalt til jordbrugsbedrifter på over 25 ha, til Østrigs fortolkning (i god tro)

af tiltrædelsestraktaten, og til at der nu starter en ny EU-programstøtteperiode.

Østrig henviser i relation til rådsbeslutningen til TEF art. 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. led, der har følgende ordlyd:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"På begæring af en medlemsstat kan Rådet med ensstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte uanset

bestemmelserne i art. 87 eller de i art. 89 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske

særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning".

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har principielt udtalt sig imod statsstøtte men uden at udelukke, at Danmark i dette konkrete tilfælde i

lyset af forhandlingssituationen eventuelt accepterer forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 4. november 1999.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 12. november 1999, jf. aktuelt notat

af den 4. november 1999.

3. Meddelelse til Rådet fra Kommissionen om fastsættelse af restitutioner til varer uden for Bilag I.

Nyt notat

Baggrund

På et fælles møde i Forvaltningskomitéerne for mælk og mejeriprodukter, sukker og korn den 25. november 1999 fremlagde

Kommissionen forslag om fastsættelse af restitutionssatserne fra 1. december 1999, der skal anvendes for visse produkter fra

korn- og rissektoren, sukkersektoren og mejerisektoren, der udføres i form af varer, som ikke omfattes af Traktatens bilag I.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 23, stk. 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår kornprodukter

og tilsvarende artikler for sukker- og mælkesektoren.

Forslaget blev fremsat i henhold til procedure II a. Kommissionen kan efter denne procedure udstede forordningen,

medmindre komitéen udtaler sig imod forslaget med kvalificeret flertal. I så fald forlægger Kommissionen sagen for Rådet.

Kommissionen kan samtidig beslutte at udsætte gennemførelsen af reglerne i en måned. Træffer Rådet ikke inden for en frist

på en måned med kvalificeret flertal en anden afgørelse, ka n Kommissionen udstede forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På det fælles møde i Forvaltningskomitéerne afgav komitéerne en udtalelse imod de tre forslag med kvalificeret flertal. I

henhold til procedurereglerne forelægges forslaget herefter for Rådet.

Kommissionen oplyste, at forslagene vil blive offentliggjort med henblik på ikrafttræden den 1. december 1999, og at

forslagene vil blive forelagt Rådet i overensstemmelse med procedurereglerne.

Nærheds- og propotionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om vedtagelse af

gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakter under den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Forslaget fastlægger de restitutionssatser, som skal anvendes ved beregningen af restitutionsbeløbet, der kan udbetales til

forarbejdede fødevarer. Restitutionsbeløbet beregnes på grundlag af de landbrugsbasisprodukter (sukker, mejeriprodukter,

korn og æg), der medgår til fremstillingen af de pågældende varer og udbetales i forbindelse med eksporten. Der er tale om

en række forarbejdede fødevarer, som har underg&ari ng;et en videregående forarbejdning, så som sukkervarer, kiks,

småkager, drikkevarer o. lign.

Restitutionssatserne i forslagene er fastsat til de for råvarerne gældende satser med et fradrag på 4,5 pct.

I forbindelse med fastsættelsen af satserne for november 1999 oplyste Kommissionen, at den forventede udgift i budgetår

2000 til restitutioner for varer uden for Traktatens bilag I er beregnet til 578 mio. euro (4.299 mio. kr.). Der er i budgettet for

2000 afsat 560 mio. euro (4.165 mio. kr.). Med henblik på at overholde budgettet foreslog Kommissionen en besparelser på

18 mio. euro (34 mio. kr.), hvilket under hensyn til udgiftsprofilen i budgettet svarer til en b esparelse på 4,5 pct.

Det forventes, at Kommissionen i nær fremtid endvidere vil offentliggøre meddelelse til Rådet om varer uden for Traktatens

bilag I, som vil omhandle mere langsigtede specifikke foranstaltninger. Sigtet med meddelelsen vil være at gøre det muligt

samtidig at overholde EUs internationale forpligtelser og at efterleve de beslutninger om budgetdisciplin, der blev truffet på

Det Europæiske Råds møde i Berlin.

Udtalelser

Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil medføre en reduktion i det restitutionsbeløb, som udbetales i Danmark i forbindelse med eksporten af varer

uden for Traktatens bilag I. Reduktionen forventes på årsbasis at ville udgøre ca. 20 mio. kr.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Restitutionspolitikken har løbende været drøftet med Dansk Industri og Mejeriforeningen. Dansk Industri og

Mejeriforeningen har givet udtryk for, at der ikke må tages skridt i retning af lineær nedsættelse af restitutionssatserne. Det

manglende beløb på budgettet for varer uden for Traktatens bilag I (18 mio. euro (134 mio. kr.)) bør overføres fra andre

budgetlinier således, at restitutionssatserne for råvare r, som medgår til fremstillingen af varer uden for Traktatens bilag I, kan

opretholdes på samme niveau som for de råvarer, der eksporteres i uforarbejdet stand.

Forslaget har været til høring i §2-udvalget (landbrug). Dansk Industri var uforstående overfor, at man fra dansk side ikke

havde stemt imod forslaget, idet forslaget løbende var blevet drøftet, og at dette ville få alvorlige konsekvenser for sektoren.

En nedsættelse af satserne vil kræve, at råvarerne kan anskaffes til verdensmarkedspriser. Endvidere anførte man, at man

foretrækker at nedsætte restitutionen til 0 på visse varer fremfor at skære over hele linien. Mejeriforeningen lagde vægt på, at

der blev fundet en bred, langsigtet løsning på budgetproblemet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. (evt.) Forslag om bomuld.

Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere et forslag. Der foreligger ikke noget forslag på nuværende tidspunkt.

5. (evt. åben debat) Hvidbog om fødevaresikkerhed.

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen forventes på Rådsmødet at fremlægge en hvidbog for den fremtidige politik til fremme af fødevaresikkerhed i

Fællesskabet.

Formand for Kommissionen Romano Prodi og Kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse David Byrne har ved

gentagne lejligheder slået fast, at den nye Kommission prioriterer fødevaresikkerhed meget højt. Kommissionen ønsker en

aktiv politik på fødevareområdet for at genskabe borgernes tillid til Fællesskabet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Hvidbogen foreligger ikke, og der er således ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionens hvidbog foreligger endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har hidtil tilkendegivet, at den forstår fødevaresikkerhed bredt, idet det omfatter kort- og langsigtede risici

ved naturlige og tilsatte stoffer i fødevaren. Ernæringsaspektet og forbrugeroplysning er også en del af fødevaresikkerhed.

Kommissionen har ligeledes tilkendegivet, at den ønsker, at den fremtidige fødevarelovgivning skal være sammenhængende

og dække hele fødevarekæden fra jord til bord. Fødevarelovgivningen skal være fleksibel, så den løbende kan indrette sig på

ny videnskabelig rådgivning, nye produktionsmetoder og nye fund af trusler mod fødevaresikkerheden. Ifølge Kommissionen

indebærer dette, at Kommiss ionen skal have mulighed for løbende at foretage tekniske ændringer.

Kommissionens hvidbog forventes at indeholde forslag til tiltag på en række specifikke områder:

•

Rapid Alert System - varslingsproceduren skal forbedres og fremover omfatte hele foder- og fødevarekæden.

Dokumentation og sporbarhed skal støtte den offentlige kontrol.

•

Beskyttelsesforanstaltninger - reaktionerne på overtrædelser af fødevarelovgivningen fremstår i dag fragmenteret. De

skal samles og gennemføres hurtigere.

•

Hygiejne - de mange forskellige bestemmelser skal samles til en samlet og gennemskuelig lovgivning.

•

Mikrobiologiske forureninger - indsatsen mod Salmonella, E-coli og Listeria skal styrkes med henblik på reduktion

eller fjernelse af risiko.

•

Genetisk Modificerede Organismer - Kommissionen vurderer, at der er stort aktuelt behov for en aktiv indsats på

dette område. Tidligere beslutninger om sporbarhed, risikovurdering og mærkning skal indarbejdes i Fællesskabets

lovgivning. Kommissionen finder, at Fællesskabet bør reagere på forbrugernes krav om GMO-fri produkter.

•

Pesticider - grænseværdier for restkoncentrationer af sprøjtemidler skal defineres, således at der ikke er risiko for

menneskers sundhed. Kommissionen vil prioritere dette arbejde højere end tidligere.

•

Information - forbrugernes primære kilde til information om fødevaren er mærkningen. Mærkningen skal derfor leve

op til denne opgave. Andre informationskanaler skal også udnyttes. Endelig skal informationen i forbindelse med

krisesituationer gøres pålidelig, hurtig og faktuel.

•

Europæisk Fødevareagentur og videnskabelig rådgivning - Kommissionen styrkede i 1997 strukturen i den

videnskabelige rådgivning. Den videnskabelige rådgivning har, ifølge Kommissionen, med sin seneste beslutning om

UK kød i Frankrig vist, at den på trods af stort politisk pres er egnet til at træffe uafhængige videnskabelige

beslutninger.

Kommissionen forventes derudover at foreslå etablering af et Europæisk Fødevareagentur. Det er endnu et åbent

spørgsmål, hvilken model der bliver foreslået for et sådant agentur. Det vides, at modellen i det europæiske

medicinagentur EMEA, som alene træffer tekniske afgørelser, hvor den politiske afvejning overlades til andre

institutioner, har været overvejet. Endvidere har det været overvejet at følge en model svarende til det amerikanske

fødevareagentur FDA, som har en meget selvstændig status med kompetence til at træffe politiske beslutninger.

•

Kontrol - Kommissionen vurderer, at strukturen i det eksisterende kontrolsystem er logisk, og at den respekterer

nærhedsprincippet. Det europæiske kontrolsystem opererer på tre niveauer: egenkontrol i virksomheder,

medlemsstaternes nationale kontrol og revision af medlemsstaterne, som foretages af Food and Veterinary Office,

FVO.

Kommissionen ser dog behov for, 1) at der skabes ensartethed i kontrollen på forskellige områder; 2) at der skabes

ensartethed i medlemsstaternes nationale kontrol; 3) at Kommissionen i modsætning til i dag får kompetence til at

foretage kontrol i alle led i fødevarekæden.

•

Internationalt samarbejde - Kommissionen slår fast, at EU's holdning i de kommende forhandlinger i WTO

sammenhæng vil have fødevaresikkerhed som den primære målsætning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Konsekvenser

Hvidbogen er endnu ikke fremlagt. Hvidbogens lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

kan derfor ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Det forventes, at hvidbogens tiltag vil hæve beskyttelsesniveauet.

Høring

Ved en foreløbig skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg har Landbrugsraadet givet udtryk for, at man mener det

er afgørende, at de nye tiltag på fødevareområdet baserer sig på et videnskabeligt grundlag samt at lovgivningen

implementeres ens i alle medlemsstater.

Mejeriforeningen finder, at de områder, som forventes at indgå i hvidbogen alle er vigtige for at sikre fødevaresikkerheden.

Endvidere finder man, at etableringen af et EU-fødevareagentur kan være en god idé, navnlig set i lyset af den store eksport

og samhandel med andre lande som Danmark har.

Bemærkningerne er gentaget i §2-udvalget (landbrug).

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Status for dioxinsagen.

Revideret notat (nye elementer i forhold til aktuelt notat af 4. november 1999 er markeret med fed).

Baggrund

Kommissionen forventes på rådsmødet den 14.-15. december 1999 at give en situationsrapport vedrørende dioxin-

situationen, bl.a. som opfølgning på Rådets konklusioner fra juni måned om behovet for en gennemgang af de fælles

foderstofbestemmelser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

På baggrund af udviklingen i sagen om dioxinforurenet foder fra Belgien har Kommissionen vedtaget følgende beslutninger,

som er i overensstemmelse med udtalelser fra Den Stående Veterinærkomité:

- Kommissionens beslutning af 3. juni 1999 (1999/363/EF som ændret) om beskyttelsesforanstaltninger over for

animalske produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med dioxiner. (Fjerkræ og æg).

- Kommissionens beslutning af 11. juni 1999 (1999/389/EF som ændret) om beskyttelsesforanstaltninger over

dioxinforurenede produkter til konsum eller foderbrug, der er fremstillet på basis af kvæg eller svin.

- Kommissionens beslutning af 9. juli 1999 (1999/449/EF) om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske

produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med dioxiner.

- Kommissionens beslutning af 6. august 1999 (1999/551/EF) om ændring af beslutning 1999/449/EF om

beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med

dioxiner.

- Kommissionens beslutning af 1. september 1999 (1999/601/EF) om ændring af beslutning 1999/551/EF for så

vidt angår genbehandling af beskyttelsesforanstaltningerne over for dioxinforurening.

- Kommissionens beslutning af 23. september 1999 (1999/640/EF) om beskyttelsesforanstaltninger over for visse

svine- og fjerkræprodukter til konsum eller foderbrug.

Udkast til Kommissionens beslutning af november 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse

svine- og fjerkræprodukter til konsum eller foderbrug. Udkastet blev drøftet på møde i Den Stående

Veterinærkomité den 23.-24. november 1999 under dokumentnummer XXIV/2937/99, rev. 2, og komiteen

gav en enstemmig positiv udtalelse. Udkastet forventes vedtaget af Kommissionen snarest.

Kommissionens beslutninger af 3. og 11. juni 1999 (1999/363/EF og 1999/389/EF) tog udgangspunkt i de belgiske

myndigheders oplysninger om, at to belgiske virksomheder havde leveret dioxinforurenet foderfedt til et antal

foderstofvirksomheder i Belgien, Tyskland og Frankrig. På denne baggrund indførtes restriktioner på omsætning af animalske

produkter fra besætninger som havde modtaget det forurenede foderfedt.

Kommissionens beslutning af 9. juli 1999 (1999/449/EF) blev vedtaget på baggrund af en rapport fra de belgiske

myndigheder og vurderinger fra en af Kommissionen nedsat arbejdsgruppe. På baggrund af undersøgelser af mælk fra de

belgiske kvægbesætninger blev det vurderet, at mælk ikke længere var berørt af dioxinforureningen. Endvidere vurderede

Kommissionens arbejdsgruppe, at det var sundhedsmæssigt forsvarligt at fritage æ ;ggehvide samt produkter med et mindre

indhold af æggefedt (< 0,2%) fra restriktioner.

Kommissionens beslutning 1999/551/EF af 6. august 1999 fjernede muligheden for, at de belgiske myndigheder kan udstede

certifikater, der frikender fødevarepartier, på baggrund af den oprindeligt udførte tilbagesporing af, hvilke

primærproducenter, som har modtaget foder fra de to virksomheder, der havde leveret dioxinforurenede foderstoffer.

Ændringen var motiveret af flere medlemslande - herunder Danmark, som ikke mener, at den oprindeligt udførte t

ilbagesporing giver en tilstrækkelig sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Belgiske fødevarer, som er af animalsk oprindelse, eller som indeholder produkter af animalsk oprindelse, skal herefter

ledsages af certifikater fra de belgiske myndigheder om, at råvarerne stammer fra besætninger, hvor der er udtaget prøver,

som er analyseret og fundet at ligge inden for de accepterede aktionsgrænser for dioxin eller PCB, eller at selve fødevaren er

analyseret med samme resultat.

Kommissionens beslutning 1999/640/EF udelader kvægsektoren fra restriktioner fastsat som følge af dioxinsagen. Analyser

foretaget i Belgien viste ifølge Kommissionen, at dioxin fra foderstoffer leveret af de to berørte foderstoffirmaer ikke længere

kunne påvises i belgisk oksekød i mængder, som oversteg de fastlagte reaktionsgrænser.

De belgiske myndigheder fandt dog ved undersøgelse af kvægbesætninger 12 tilfælde, hvor aktionsgrænsen for PCB-indhold

var overskredet. Det formodes, at disse fund relaterer sig til omkringliggende industri. Institut for Fødevaresikkerhed og

Toksikologi under Fødevaredirektoratet anfører i denne forbindelse, at de fundne værdier ikke bør give anledning til

umiddelbar bekymring for fødevaresikkerheden. Fundene repr&ael ig;senterer endvidere ikke et isoleret belgisk problem,

men må formodes at udgøre et generelt problem for alle medlemslandene.

Herefter er foruden råvarer til foder kun fødevarer med indhold af svinekød, fjerkrækød eller æg omfattet af restriktioner.

Med udkastet til ny beslutning, som fik en positiv udtalelse på møde i Den Stående Veterinærkomité den 23.-24.

november 1999, er et væsentligt skridt til at afslutte sagen taget, idet kød fra svin og fjerkræ slagtet efter den 20.

september 1999 samt æg lagt efter denne dato er undtaget fra restriktioner. Produkterne skal dog fortsat være

ledsaget af et certifikat ved forsendelse fra Belgien til de øvrige medlemsstater eller til tredjelande. Det skal

fremgå af certifikatet, enten at der er foretaget undersøgelser for dioxin eller PCB, eller at der er tale om varer

produceret efter 20. september.

Begrundelsen for denne beslutning er følgende:

1. Resultater af overvågningsprogrammer af foderstofindustrien i Belgien viser, at der ikke er påvist dioxin

eller PCB relateret til forureningssagen i foder produceret efter den 2. april 1999.

2. Fra 20. september 1999 har det i Belgien været forbudt at omsætte (inkl. til andre medlemsstater og

tredjelande) svinekød, fjerkrækød eller æg, medmindre det kommer fra homogene grupper af dyr, for hvilke

der foreligger resultater af analyser af repræsentative prøver, som viser at kødet eller æggene ikke er forurenet

med dioxin eller PCB relateret til forureningssagen. Ved homogene grupper af dyr forstås dyr, som stammer

fra samme opdræt og har fået samme foder, dvs. har været udsat for samme risiko for forurening.

3. De belgiske myndigheder har iværksat et program til undersøgelse for dioxin og PCB relateret til

forureningssagen i alle svine- og fjerkræbesætninger med henblik på at kunne godkende besætningerne til at

levere dyr til slagtning og æg til konsum samt til at levere dyr eller rugeæg til opdræt og produktion.

Resultatet af dette program er, at det fra den 15. oktober 1999 i Belgien har været forbudt at omsætte svin elle

r fjerkræ m.h.p. opdræt, produktion eller slagtning samt rugeæg eller æg til konsum, medmindre dyrene eller

æggene kommer fra besætninger, der af de belgiske myndigheder er godkendt i henholdt til programmet.

Som en udløber af dioxinforureningssagen har Kommissionen på mødet i Den Stående Veterinærkomité den 19. og 20.

oktober 1999 fremlagt forslag om i en tre måneders periode fra november 1999 at øge hyppigheden af de undersøgelser for

blandt andet PCB, som foreskrives i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal

iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i leve nde dyr og produkter heraf. Det bemærkes, at Danmark

løbende foretager undersøgelser for PCB i animalske fødevarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er motiveret af de konklusioner, som de belgiske myndigheder kom til i forbindelse med deres undersøgelser af

oksekød for dioxiner, for så vidt angår tilstedeværelsen af PCB i oksekød fra besætninger tæt på industrivirksomheder og

forbrændingsanlæg.

Forslaget vil blive behandlet i en arbejdsgruppe med henblik på senere forelæggelse for Den Stående Veterinærkomité.

I Den Stående Foderstofkomité er der fremlagt forskellige forslag til grænseværdier i foderstoffer. Følgende grænseværdier er

foreslået:

Foderstof

Animalske fedtstoffer og andre produkter af landdyr

Fiskeolier og fisk, andre havdyr og biprodukter heraf

Vegetabilske olier

Foderblandinger m. fedt

Kaolinler

Grænseværdi

2000 pg WHO-TEQ/kg fedt

1000 pg WHO-TEQ/kg fedt

1000 pg WHO-TEQ/kg

500 pg WHO-TEQ/kg

Kommissionen har desuden fremsat forslag til ændring af direktiv 91/516/EØF om forbudte stoffer i foderstoffer, hvorefter

visse former for vegetabilsk og animalsk fedt og olie fra fødevareindustrien forbydes genanvendt i dyrefoder.

Desuden har Kommissionen anført, at man vil fremsætte forslag til et rådsdirektiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om

handel med foderblandinger og 96/25/EØF om omsætning af fodermidler. Det forventes, at Kommissionen vil foreslå åbne

deklarationer, således at de enkelte ingredienser, der indgår i foderblandingen, skal deklareres og ikke kun de forskellige

grupper af kategorier. Dette sikrer en øget kontrolmuligh ed, ligesom ændringen medfører en bedre mulighed for at spore

tilbage.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om statusredegørelsen.

Gældende dansk ret

Fødevaredirektoratet har senest udstedt bekendtgørelse nr. 758 af 4. oktober 1999 om forbud mod omsætning af fødevarer

forurenet med dioxin. Bekendtgørelsen gennemfører de omtalte nummererede beslutninger. Der vil være behov for at

udstede en ny bekendtgørelse på baggrund af det seneste udkast til ny beslutning, såfremt udkastet som forventet bliver

vedtaget af Kommissionen.

EU's grænseværdier for uønskede stoffer i foderstoffer og listen over forbudte stoffer i foderstoffer er implementeret ved

bekendtgørelse om foderstoffer, jf. bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 806 af

25. oktober 1999.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens redegørelse har ikke i sig selv umiddelbare konsekvenser for Danmark.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at der må gives høj prioritet til forbrugerbeskyttelse, idet

foranstaltninger må gennemføres på videnskabeligt grundlag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. juni 1999 (orientering), jf. aktuelt notat af 10. juni 1999 og den

15. juli 1999 (orientering), jf. notat af 8. juli 1999, den 24. september 1999 (orientering), jf. notat af 16. september 1999 og

den 12. november 1999 (orientering), jf. aktuelt notat af 4. november 1999.

Orienterende notat om ændring af Kommissionens beslutning om beskyttelsesforanstaltninger over for visse

dioxinforurenede fødevarer og foderstoffer af animalsk oprindelse er fremsendt til udvalget den 12. juli 1999 og notater om

forslag til ændring af direktiv 99/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (dioxin) er fremsendt den 14. og

den 22. juli 1999. Endvidere er notat om forslag til ændring af beslutning 91/516/EØF om etablering af en liste over

produkter, hvis anvendelse i foderblandinger er forbudt, oversendt den 14. juli 1999, og notat om forslag til

Kommissionsforordning om godkendelsesbetingelser for tilsætningsstoffer, der tilhører gruppen "Bindemidler,

antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler" i foderstoffer (dioxin) fremsendt den 13. september 1999.

7. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv til ændring af direktiv 64/432/EØF om

veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin.

KOM (1998) 81

Genoptryk af aktuelt notat af den 4. november 1999

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1998) 81 endelig udgave af 2. juni 1998 fremsendt forslag om ændring af Rådets direktiv

64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for EF med kvæg og svin. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEF artikel 95 (tidl. artikel 100 A) og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF

artikel 251 (tidligere artikel 189 B).

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er fremlagt med henblik på at sikre funktionen af det indre marked.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og

svin, ændret og ajourført ved Rådets direktiv 97/12/EF, skal der oprettes elektroniske databaser i alle EU-medlemslande

med oplysninger om kvæg og svin samt flytninger heraf. Etableringen af disse databaser er også et led i ordningen for

identifikation og registrering af kvæg, som omhandlet i R&ar ing;dets forordning 820/97 af 21. april 1997 om indførelse af en

ordning for identifikation og registrering af kvæg og mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Forslaget indeholdt i KOM (98) 81 vedrører artikel 14 i 64/432/EØF og skal sikre, at databaserne bliver operationelle og at

der kan udveksles oplysninger mellem de forskellige nationale baser i forbindelse med handelen inden for EF. Dette skal ske

ved, at der ved kommissionsbeslutning i Den Stående Veterinærkomité fastlægges de betingelser, der skal være opfyldt, før en

database er fuldt operationel, og som Kommissionen vil kræve o pfyldt, før databasen godkendes.

Det finske formandskab har med udgangspunkt i Kommissionens forslag udarbejdet et oplæg, hvori det præciseres, at

ændringen af artikel 14 alene vedrører registreringen af svin, idet de fleste lande er langt bagefter med udviklingen af

databaser for disse dyr (For kvæg er medlemslandene længere fremme med arbejdet - Kommissionen har pr. 1. oktober

1999 godkendt den danske database for kvæg).

Samtidig fastsættes med oplægget fra det finske formandskab ved en ændring af artikel 18 tidsfristen for, hvornår

databaserne skal være fuldt operationelle. For kvæg sættes datoen til den 31. december 1999, som det oprindeligt var

bestemt, men for svin udsættes tidsfristen med 3 år til den 31. december 2002. Til gengæld skal der anvendes en tre-

trins-procedure, hvorefter omfanget af registreringen årligt intensiveres for senest pr. 31. dec ember 2002 også at

indeholde registreringer af alle flytninger af svin.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har på sin samling i juni 1998 godkendt Kommissionens oprindelige forslag.

Gældende dansk ret

Lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993.

Registrering af kvæg og svin er i Danmark reguleret ved bekendtgørelse nr.982 af 21. november 1996 om registrering af

besætninger og andre samlinger af dyr i CHR, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 49 af 26. januar 1999.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Vedtagelse af forslaget kan have begrænsede statsfinansielle

konsekvenser, idet der må forudses behov for tilretning af det Centrale HusdyrsbrugsRegister (CHR).

Forslagets vedtagelse forventes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er fremsendt grundnotat af 25. august 1999.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 1999 (orientering), jf. aktuelt notat af den 4.

november 1999.

8. Forslag til Rådets beslutning om markedsføring og indgift af bovin somatotropin (BST) og om

ophævelse af Rådets beslutning 90/218/EØF.

KOM (1999) 544

Genoptryk af grundnotat

Baggrund

Kommissionen har i dokument KOM (99) 544 fremsat forslag til Rådets beslutning om markedsføring og indgift af bovin

somatotropin (BST) og om ophævelse af Rådets beslutning 90/218/EØF.

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

høring af Europa-Parlamentet. Der kan desuden henvises til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr,

der holdes til landbrugsformål, pkt. 18 i bilaget til direktivet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er fremsat af hensyn til dyrs sundhed og velfærd for at forbyde markedsføring og

anvendelse af BST i EU fra den 1. januar 2000 i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 98/58/EF om

beskyttelse af dyr, der anvendes til landbrugsformål.

Indhold

Forslaget indebærer, at anvendelse af BST på malkekøer forbydes fra den 1. januar 2000 ud fra hensynet til dyrenes velfærd.

Det har hidtil været forbudt at anvende BST primært ud fra sundhedshensyn, jf. Rådets beslutning 90/218/EØF om

markedsføring og indgift af BST (senest ændret ved Rådets beslutning 94/936/EF).

Behandling af malkekøer med BST medfører en forøget mælkeydelse, der ikke er baseret på et medfødt, normalt fysiologisk

stofskifte.

Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel vedtog den 10. marts 1999 en rapport om dyrevelfærdsaspekter

ved anvendelsen af BST. Det fremgår heraf, at BST giver øget risiko for klinisk mastitis (yverbetændelse) og forlænger

behandlingen heraf, ligesom det øger forekomsten af klov- og benlidelser. Anvendelse af BST kan desuden have en skadelig

indvirkning på reproduktionsevnen samt fremkalde alvorlige reaktioner på injektio nsstedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af denne rapport har Kommissionen foreslået, at det hidtidige forbud, der udløber den 1. januar 2000, erstattes

af et nyt forbud fra denne dato.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende danske regler

Rådets beslutning 90/218/EØF om forbud mod anvendelse af BST på malkekøer er gennemført ved Fødevaredirektoratets

bekendtgørelse nr. 184 af 23. marts 1998 om forbud mod anvendelse af visse hormoner m.v. til dyr og om kontrol i

besætninger.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, er markedsføring af bovin somatotropin forbudt. Dette gælder dog ikke produktion med

henblik på udførsel til tredjelande.

I bekendtgørelsens § 3, stk. 3, er det fastslået, at "det er forbudt på nogen måde at indgive kreaturer bovin somatotropin."

Konsekvenser

Forslaget vil eventuelt medføre en ændring af Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 184 af 23. marts 1998 om forbud

mod anvendelse af visse hormoner m.v. til dyr og om kontrol i besætninger, således at forbudet mod anvendelse af BST i

stedet vil blive udstedt med hjemmel i dyreværnslovens § 12.

Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget sikrer en fortsat opretholdelse af malkekøernes velfærd.

Høring

I § 2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet og Dansk Industri udtalt, at de er enige i forlængelsen af forbudet, herunder at

dette fastsættes af hensyn til dyrenes velfærd.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat af den 1. december 1999.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Formandsskabets udkast til Rådets konklusioner om antimikrobiel resistens.

Nyt notat

Baggrund

Formandsskabet har fremsendt udkast til Rådets konklusioner om antimikrobiel resistens.

På Rådsmødet (sundhed) den 8. juni 1999 vedtog sundhedsministrene resolutionen "Antibiotikaresistens - En strategi over

den mikrobiologiske trussel". På Rådsmødet (landbrug) den 17. maj 1999 havde landbrugsministrene udtrykt støtte til

resolutionsteksten. Resolutionen indeholder opfordringer til Kommissionen og medlemsstaterne til at tage en række

initiativer til bekæmpelse af antibiotikaresistens.

Det finske formandskab har som opfølgning på Rådets resolution af 8. juni 1999 fremsat forslag til en ny Rådskonklusion om

antibiotikaresistens. Formandsskabet har orienteret om udkastet til Rådets konklusioner på Rådsmødet (sundhed) den 18.

november 1999.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formandsskabet har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Udkastet indeholder en række anmodninger, der retter sig henholdsvis til medlemsstaterne og til Kommissionen.

Udkastet bygger videre på Rådets resolution "Antibiotikaresistens - En strategi over for den mikrobiologiske trussel", og

vedrører både folkesundhedspørgsmål og landbrugsspørgsmål.

I det foreliggende udkast anmodes Kommissionen bl.a. om at undersøge muligheden for at etablere fællesskabsregler

vedrørende overvågning af forbruget af antibiotika, ligesom Kommissionen opfordres til at skabe hjemmel til at pålægge

medlemslandene at etablere overvågning af omfanget af resistente bakterier.

Kommissionen anmodes endvidere om at udvide princippet om at forbyde de antimikrobielle vækstfremmere, der er i samme

gruppe som et human eller veterinært lægemiddel til, også at gælde for de antimikrobielle stoffer, som er under udvikling til

brug humant eller veterinært.

Kommissionen anmodes endvidere om så hurtigt som muligt at foreslå de nødvendige ændringer i direktiv 70/524/EØF om

tilsætningsstoffer til foderstoffer for gradvist at erstatte antimikrobielle vækstfremmere med alternative vækstfremmere.

Kommissionen anmodes herudover om generelt at søge at begrænse brugen af antimikrobielle stoffer som

plantebeskyttelsesmidler og forbyde brugen af de antimikrobielle stoffer, som udgør en risiko for menneskers og dyrs

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhed, og som er i samme gruppe som et lægemiddel, der anvendes eller er under udvikling til brug humant eller

veterinært.

Udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg skal ikke udtale sig om udkastet.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til foderstoffer gennemfører direktiv 70/524/EØF om

tilsætningsstoffer til foderstoffer, med senere ændringer, hvoraf de i EU tilladte antimikrobielle vækstfremmere fremgår.

Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er reguleret af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Direktivet er

implementeret ved lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer

og produkter, med senere ændringer, med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen oplyser, at der i Danmark ikke er nogen

godkendelse af antimikrobielle stoffer som plantebeskyttelsesmiddel.

Konsekvenser

Udkastet har ikke direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet udkastet består

af opfordringer til medlemsstaterne og til Kommissionen.

En vedtagelse af selve Rådets konklusioner berører ikke direkte beskyttelsesniveauet i Danmark, men det er en

tilkendegivelse af, at resistensproblematikken skal tages alvorligt.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg har været hørt om resolutionen. Landbrugsraadet udtrykker

tilfredshed med, at der arbejdes med emnet, men understreger, at der skal tilstræbes lige konkurrencevilkår, også i forhold til

3. lande. Dansk Industri mener, at det er af central betydning, at der anvendes risiko analyse som grundlag for eventuelle

reguleringer, således at en ny hormonsag undg ås.

Forbrugerrådet, SID og FDB støtter de foreslåede konklusioner, idet SID endvidere finder, at det det er vigtigt, at

resistensproblematikken tages alvorligt.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet støtter ligeledes hensigten med henstillingerne, men finder det skuffende, at

der alene er tale om henstillinger, idet man gerne så, at der gribes mere resolut ind overfor det alvorlige problem, som

resistensen udgør med forbud mod anvende af en række af problemstofferne.

Horesta har ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 1999 (orientering) i forbindelse med forelæggelse

af rådsmøde (sundhed) den 18. november 1999, jf. aktuelt notat af 4. november 1999.

10. (evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles

fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af

veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (lægemidler til heste og visse mindre udbredte

dyrearter fra 1. januar 2000).

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen forventes at redegøre for status om problemet med anvendelse af medicin til heste.

Baggrunden er, at der efter den 1. januar 2000 i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 vil gælde en positivliste for

godkendte veterinære lægemidler, fastlagt ud fra restkoncentrationsværdier for alle farmakologisk virksomme stoffer.

Positivlisten skal beskytte folkesundheden og lette markedsføringen af levnedsmidler af animalsk oprindelse indenfor EU.

Forordningen finder anvendelse på alle veterinære lægemidler, som anvendes til behandling af dyr bestemt til

levnedsmiddelproduktion. Veterinære lægemidler skal være på positivlisten, for at de må anvendes på dyr bestemt til

levnedsmiddelproduktion. Det er endvidere i henhold til forordningen et krav, at de enkelte stoffer er godkendt til den

pågældende dyreart.

Det er fra flere sider påpeget, at disse regler medfører, at man vil stå uden lægemidler til behandling af visse dyresygdomme.

Dette problem har særligt optaget hestekredse, idet også heste er omfattet af forordningen (men problematikken vil

formentlig også gøre sig gældende på andre områder, f.eks. ved afhorning af kvæg).

Ifølge Landbrugets Rådgivningscenter, Afdeling for hesteavl, omfatter den danske husdyrbestand ca. 100.000 heste. Af de ca.

10.000 heste, der udgik i Danmark i 1997, blev 4945 heste destrueret, 2.812 slagtet med henblik på indenlandsk konsum og

ca. 2.800 eksporteret med henblik på konsum.

Under det tyske formandskab i foråret 1999 blev problemstillingen om manglende behandlingsmuligheder behandlet på

arbejdsgruppeniveau. Det seneste kompromisforslag gik ud på at tillade brug af stoffer, som var godkendt til andre dyrearter

under forudsætning af, at der blev fastsat en forlænget tilbageholdelsestid på 12 måneder. Det vil eksempelvis sige, at en hest

ikke må slagtes med henblik på fødevareproduktion inden for det e fterfølgende år.

Der er dog stadig ikke opnået enighed om en løsning af problemet på EU-plan, men der forventes at blive afholdt et nyt

arbejdsgruppemøde i løbet af november måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventes på rådsmødet, at oplyse at man ikke vil være i stand til at stille et forslag med en løsning på

problematikken.

Nærheds- og propotionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Konsekvensen vil være, at der fremover vil mangle medicin til behandling af visse indikationer (sygdomme/lidelser) hos heste

og visse mindre udbredte dyrearter.

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om sagen, når der foreligger et konkret forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 11. juni 1999, jf. aktuelt notat af den 3.

juni 1999.

11. (evt.) Forslag til Rådets beslutning om ændring af Kommissionens beslutning 97/534/EF om

forbud mod anvendelse af risikomateriale, med hensyn til overførbare spongiforme

encephalotopatier.

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen forventes på møder i Den Stående Veterinærkomité at fremlægge forslag til Kommissionens beslutning om

regulering af anvendelse af materiale, der udgør en risiko med hensyn til overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) og

ændring af beslutning 94/474/EF.

Forslaget skal erstatte det forbud mod anvendelse af TSE-specificeret risikomateriale, der som følge af Kommissionens

beslutning 97/534/EF, senest ændret ved Rådets beslutning 98/745/EF af 17. december 1998, skal træde i kraft 1. januar

2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at have hjemmel i:

artikel 9, stk. 4 i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989, senest ændret ved direktiv 92/118/EØF, om

veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked;

artikel 10, stk. 4 i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen

med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked, senest ændret

ved direktiv 92/118/EØF samt

artikel 22 i Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af

veterinærkontrol for tredjelandes produkter, der føres ind i Fællesskabet.

Forslaget skal behandles i en III b-procedure i Den Stående Veterinærkomité. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder

Kommissionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste

forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed.

Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måned er, kan Kommissionen udstede beslutningen.

Forslaget skal behandles i Den Stående Veterinærkomité den 6. - 7. december 1999. Hvis der ikke opnås kvalificeret flertal

for forslaget, forventes forslaget forelagt Rådet den 14. - 15. december 1999.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget direkte vedrører forbrugersikkerheden og er fremlagt med henblik på at sikre funktionen

af det fælles indre marked.

Formål og indhold

I juli 1997 blev der ved kommissionsbeslutning 97/534/EF vedtaget et forbud mod anvendelse af TSE-specificeret

risikomateriale. Ikrafttrædelsen af beslutningen er imidlertid blevet udskudt ved flere lejligheder, senest til 1. januar 2000.

Udskydelsen har fundet sted bl.a. på baggrund af, at beslutningen ikke indeholder regionalisering, dvs. en differentiering

mellem de lande, hvor der er en reel risiko for overførsel, og de lande, herunder Danmark, hvor forekomsten af BSE ikke

berettiger til så drastisk et forbud. Beslutningen tager endvidere ikke hensyn til TSE-situationen i tredjelande.

I lyset af forhandlingerne om Kommissionens forslag til en samling af TSE-bestemmelserne indeholdt i KOM (1998) 623 om

forslag til regler for overvågning og forebyggelse mod TSE og det forhold, at medlemslandene under forhandlingerne

omkring TSE-forslaget klart har tilkendegivet, at da det ikke er lykkedes at fastsætte klare og acceptable objektive kriterier for

fastlæggelse landenes BSE-status, så bør BSE-status fastsættes på baggrund af OIE's a nbefalinger, forventes Kommissionen

at fremlægge et nyt forslag til erstatning af beslutning 97/534/EF. OIE er den internationale organisation vedrørende

smitsomme husdyrsygdomme.

Forslaget forventes at være baseret på det foreløbige arbejde omkring TSE-forslaget indeholdt i KOM (1998) 623 og skal

gælde indtil, TSE-forslaget gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes som i 97/534/EF at indeholde en fastlæggelse af BSE-status for medlemslande, tredjelande eller regioner

heri i 4 kategorier med hensyn til TSE-specificeret risikomateriale. Der fastlægges visse regler for udtagning af specificeret

risikomateriale samt omsætning og kontrol med de omfattede produkter.

Forslaget forventes ikke at omfatte kosmetiske og medicinale produkter og halvfabrikata, produkter og halvfabrikata, der ikke

indgår i foder, fødevarer eller gødning; animalske produkter til forskellige former for udstilling, forskning mv. samt dyr til

videnskabelige undersøgelser.

Landene forventes foreløbigt at skulle kategoriseres efter kriterierne i OIE's Dyresundhedskode og i overensstemmelse

hermed fjerne det specificerede risikomateriale. Listen over specificeret risikomateriale er også udarbejdet i overensstemmelse

med OIE's Dyresundhedskode.

Danmark har ikke haft nationale tilfælde af BSE. Danmark forventes efter forslaget at blive placeret i kategori 1 eller kategori

2 sammen med bl.a. Tyskland, Sverige og Finland. Frankrig, Irland og BENELUX-landene forventes placeret i kategori 3,

UK og Portugal i kategori 4.

Følgende materiale er defineret som risikomateriale i de fire kategorier:

1. Kategori:

Intet materiale er risikomateriale.

2. Kategori:

I lande og regioner placeret i kategori 2 defineres følgende som specificeret risikomateriale i de tilfælde, hvor der har været

BSE-tilfælde af national oprindelse:

a) Hovedets knogler, bortset fra knoglerne i underkæben, hjerne og øjne, tonsiler og rygmarv for kvæg over 30

måneder samt for får og geder over 12 måneder eller som har en frembrudt blivende hjørnetand.

b) Distal ileum og milt fra alle får og geder.

3. Kategori:

a) Hovedets knogler, bortset fra knoglerne i underkæben, herunder hjerne og øjne, tonsiler, rygmarv, hvirvelsøjle og

distal ileum fra kvæg over 6 måneder.

b) Hovedets knogler, bortset fra knoglerne i underkæben, herunder hjerne og øjne, tonsiler, rygmarv, hvirvelsøjle fra

får og geder over 12 måneder samt distal ileum og milt fra alle får og geder.

4. Kategori:

a) Hele hovedet undtaget tungen, herunder hjerne og øjne, trigeminalganglier, tonsiler og thymus, tarme fra

tolvfingertarmen til endetarmen, rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, rygmarv fra kvæg over 6 måneder samt får og

geder over 12 måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Andre knogler fra kvæg over 30 måneder.

c) Milt fra kvæg over 6 måneder og får og geder i alle aldre.

Både EU-lande og tredjelande skal straks meddele om forhold, der kan medføre behov for skift i kategorisering.

Kategoriseringen kan endvidere ændres ved post-mortem TSE-tests (som endnu ikke er fuldt udviklet) eller efter anbefalinger

fra relevante videnskabelige komitéer eller OIE.

Forslaget forventes at medføre, at medlemslandene efter et tidsrum skal sikre, at der til fremstilling af maskinudbenet kød

ikke anvendes knogler fra hovedet (med undtagelse af knoglerne i underkæben) og rygsøjle fra kvæg, får og geder fra

medlemslande, der placeret i kategori 2 har haft nationale BSE-tilfælde, samt kategori 3 og 4.

Det forventes også, at forslaget vil indeholde bestemmelser om, at i medlemslande,

der placeret i kategori 2 har haft nationale BSE-tilfælde, og som er placeret i kategori 3 og 4, må der ikke anvendes den

slagtemetode til kvæg, får og geder, hvor kødet er bestemt til konsum eller foder, som indebærer en sønderrivning efter

bedøvelse af centralnervevæv ved hjælp af et aflangt stavformet instrument, der føres ind i kraniehulen.

Endelig forventes forslaget at indebære, at kvæg, får og geder, som flytter fra lande i en kategori til lande i en anden kategori

skal dyret ved slagtning med hensyn til specificeret risikomateriale behandles som tilhørende den numerisk laveste kategori.

Forslaget forventes vedtaget inden årets udgang eller i starten af det nye år og gælde for produkter produceret efter 31. marts

2000. Bliver forhandlingerne ikke afsluttet inden årets udgang, forventes Kommissionen at fremlægge et forslag om en

kortvarig forlængelse af udskydelsen af ikrafttrædelsen af beslutningen om TSE-specificeret risikomateriale.

Udtalelser

Forslaget kræver ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret

Området reguleres under lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, med tilhørende

bekendtgørelser.

Der er ikke på nuværende tidspunkt danske regler om forbud mod anvendelse af risikomateriale med hensyn til overførbare

spongiforme encephalopatier.

Konsekvenser

Forslaget vil medføre ændring af bekendtgørelse og/eller udstedelse af ny bekendtgørelse.

Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De samfundsøkonomiske, herunder særligt de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget afhænger af, hvorvidt

Danmark kan sikre sin placering i kategori 1 eller kategori 2.

Såfremt Danmark placeres i kategori 1/kategori 2 og der fortsat ikke konstateres nationale BSE-tilfælde, vil det medføre

begrænsede erhvervsøkonomiske omkostninger.

Såfremt der skulle blive opdaget et national BSE-tilfælde, vil en placering i kategori 2 derimod indebære omkostninger for

erhvervet på op i mod 100 mio. kr. ved udtagning af risikomateriale fra slagtekroppene.

Forslaget forventes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er blevet hørt om forslaget.

Landbrugsraadet anbefaler, at det fremsatte forslag gennemføres og lægger i den forbindelse vægt på, at kategoriseringen af

lande baseres på OIE's anbefalinger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg vil forud for Den Stående Veterinærkomités møde modtage en skriftlig orientering om forslag til

Kommissionens beslutning.

12. (evt.) TSE.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for forebyggelse og

bekæmpelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF

for så vidt angår scrapie.

KOM (1998) 623

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1998) 623 af 18. november 1998 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om regler for forebyggelse og bekæmpelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier og forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår scrapie. Forslaget er

oversendt til Rådet den 7. januar 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skal ses på baggrund af, at Kommissionen den 20. oktober 1997 over for Europa-Parlamentet og tilsvarende den

31. marts 1998 over for Rådet i har forpligtet sig til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om effektiv

overvågning af TSE baseret på artikel 100 A.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (tidligere artikel 100 A) og behandles efter proceduren for fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251 (tidligere artikel 189 B).

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget direkte vedrører forbrugersikkerheden og er fremlagt med henblik på at sikre funktionen

af det fælles indre marked.

Formål og indhold

Forslaget er fremsat med henblik på at øge beskyttelsen af mennesker og dyr mod risikoen for BSE (bovin spongiform

encephalopati) eller andre TSE-typer (transmissible (dvs. overførbare) spongiforme encephalopatier).

Forslaget er fremlagt som et forslag til forordningstekst, og der refereres både til muligheden for forvaltnings- og

forskriftskomitéprocedure. Forslaget samler nugældende og fastsætter nye bestemmelser vedrørende TSE. Hensigten er at

skabe et samlet retsgrundlag for bekæmpelse og forebyggelse af alle typer TSE - kendte og eventuelle nye former - både for

dyr og produkter, herunder dem, der ikke er omfattet af Traktatens bilag II.

Forslaget indeholder bestemmelser om fastsættelse af BSE-status, forebyggelse og overvågning, specificeret risikomateriale,

forbud mod fodring af drøvtyggere med pattedyrsprotein, fremstilling af animalske produkter, bekæmpelse og udryddelse af

TSE ved udbrud og mistanke om udbrud, herunder anmeldepligt samt om handel og samhandel med dyr og produkter af

relevans for TSE-risikoen.

Forslaget indeholder ikke bestemmelser om animalsk affald, idet Kommissionen har vurderet, at det af tekniske grunde er

hensigtsmæssigt at holde forskrifterne for animalsk affald adskilt som et sammenhængende, uafhængigt regelsæt, jf. Rådets

direktiv 90/667/EØF.

Forslaget omfatter ikke kosmetiske midler, lægemidler mv. samt produkter mv., der ikke er bestemt til anvendelse i

levnedsmidler, foder eller kunstgødning. Endvidere undtages animalske produkter, som skal anvendes til udstilling,

undervisning, forskning, særlige undersøgelser eller analyse fra forordningen.

Fastlæggelse af medlemslandes og tredjelandes BSE-status skal efter forslaget foretages af Kommissionen efter ansøgning fra

det pågældende land. Landene kan placeres i fire kategorier med tilhørende særlige regler om bl.a. bortskaffelse af

risikomateriale, defineret og beskrevet i forslagets bilag.

Efter forslaget skal kategoriseringen ske på basis af en vurdering af risikoen for forekomst og spredning. Oplysninger på

årsbasis helst fra 1980, dog mindst 1988, om besætningsstruktur og -udvikling, handel, foder, anvendelse af kød- og benmel,

risikomaterialebehandling, overvågning af TSE, destruktionsanstalter, nedslagningsforanstaltninger mv. skal lægges til grund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for vurderingerne. I tilfælde af mangelfulde oplysninger, erstattes disse af en antagelse, som bygger på formodningen om

værst tænkelige tilfælde.

Medlemslande og tredjelande, der ikke har ansøgt om bestemmelse af deres BSE-status, indplaceres af Kommissionen ud fra

de oplysninger, Kommissionen har til rådighed.

Hvor meget væv, der i det enkelte land defineres som risikomateriale, afhænger af det enkelte lands BSE-kategorisering.

Derudover foreslår Kommissionen, at den TSE-relaterede fåresygdom scrapie flyttes fra samhandelsdirektivet om får og

geder (91/68/EØF) over i den nye forordning. Den formelle mulighed i henhold til det nugældende samhandelsdirektiv for

opnåelse af supplerende garantier på baggrund af nationale bekæmpelsesprogrammer for scrapie er dog ikke medtaget i

forslaget.

Både det tyske formandskab i foråret 1999 og det nuværende finske formandskab har - i lyset af en række

arbejdsgruppemøder, hvor medlemslandene har påpeget behovet for forbedringer i Kommissionens tekst - udarbejdet udkast

til kompromistekst.

Den seneste version afspejler, at medlemslandene ønsker, at forslaget skal gennemføres som et direktiv, hvorfor der er bred

enighed om, at kun forskriftskomitéproceduren er relevant i forhold til TSE-forslaget.

Endvidere afspejles ønsket om, at reglerne særligt med hensyn til samhandel skal fastsættes ud fra OIE's anbefalinger med

hensyn til BSE, senest ændret i maj 1999. Således skal medlemslandene og de tredjelande, som måtte ønske det, selv foretage

risikoanalysen, hvorefter Kommissionen på baggrund af analysen fastsætter det pågældende lands kategorisering.

Endelig afspejler teksten, at medlemslandene ønsker, at der i teksten i højere grad refereres til gældende definitioner.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Det finske formandskab har på arbejdsgruppemøder meddelt, at man omkring det reviderede udkast til forslag søger at

samarbejde med Europa-Parlamentet.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig den 17. juni 1999.

Gældende dansk ret

Området reguleres under lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. 7. juni 1993, med tilhørende

bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse nr. 356 af 17. juni 1998 om Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) og scrapie.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afhængig af ,hvilken BSE-status Danmark tildeles, samt hvilke gennemførelsesbestemmelser, der efterfølgende vedtages, kan

der blive tale om ændring af en lang række bekendtgørelser på det veterinære område. Det må forventes, at der alene kan

blive tale om bekendtgørelser udstedt med hjemmel i husdyrsygdomsloven.

Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med overvågning, uddannelse mv. Disse områder forventes

i en vis udstrækning at kunne omfattes af brugerbetaling.

Forslaget kan medføre samfundsøkonomiske, særligt erhvervsøkonomiske konsekvenser, i forbindelse med

primærproduktionen i form af overvågning mv., og i forbindelse med forarbejdningsindustrien i form af eventuel udtagning

af risikomateriale mv. Omfanget vil afhænge af, hvilken BSE-status Danmark tildeles.

Forslaget forventes at forbedre fødevaresikkerheden i EU, idet samtlige lande efter forslaget skal kategoriseres og, afhængig

af status, iværksætte beskyttelsesforanstaltninger.

Høring

Forslaget har været til høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget. Specialarbejderforbundet i Danmark,

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og FDB har meddelt, at man støtter forslaget.

Landbrugsraadet og Mejeriforeningen støtter regler, der sikrer mod udbredelse af BSE, og Landbrugsraadet tillægger det stor

betydning, at reglerne udformes således, at Danmark kategoriseres som BSE-fri samt at bestemmelserne er i

overensstemmelse med OIE's regler.

Efter anmodning fra Landbrugsraadet er der under §2-udvalget (landbrug) nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som

medlemmerne af Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) er indbudt til at deltage i. Arbejdsgruppen følger

sideløbende forslaget. Det sidste møde er afholdt den 30. november 1999.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat af 19. marts 1999.

13. (evt.) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 90/428/EØF om samhandelen med

enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse

konkurrencer.

KOM (1994) 11

Genoptryk af grundnotat

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ved KOM (94) 11 endelig udgave fremsendt forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

90/428/EØF 26. juni 1990 om samhandel med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne

for deltagelse i disse konkurrencer. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. januar 1994.

Der kunne imidlertid ikke samles det nødvendige kvalificerede flertal for vedtagelsen af Kommissionens forslag, og det finske

formandskab har derfor udarbejdet et foreløbigt kompromisforslag.

Et nyt forslag forventes at blive fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43), hvorefter forslaget kan vedtages

af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet samt eventuelt i TEF artikel 47, hvorefter Rådet vil

kunne træffe afgørelse i dette tilfælde med kvalificeret flertal.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at kompromisforslaget fremsættes med det formål at øge harmoniseringen af vilkårene for opdræt af

konkurrenceheste med henblik på funktionen af det indre marked.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre opdræt af heste samt at forhindre forskelsbehandling mellem heste fra de forskellige

medlemslande.

Kompromisforslaget fremsættes i form af en forordning, idet det er anført, at da forslaget omhandler private aftaler, er det

ikke egnet til implementering i national lovgivning.

Forslaget ændrer Rådets direktiv 90/428/EØF og fastsætter reglerne for samhandel med enhovede dyr bestemt til

konkurrencer og betingelserne for disse dyrs deltagelse i disse konkurrencer. Det fastslås, at forslaget ikke berører de

nationale regler vedrørende intellektuel ejendomsret eller vedrørende beskatning af totalisatorspil.

Ifølge forslagets artikel 3, skal arrangører af konkurrencer mellem enhovede dyr (heste) sikre, at der ikke finder

forskelsbehandling sted med hensyn til reglerne for konkurrence mellem enhovede dyr, der er registreret i den medlemsstat,

hvor konkurrencen arrangeres, og enhovede dyr, der er registrerede i en anden medlemsstat. Derudover skal forslaget

forhindre forskelsbehandling i konkurrencer mellem enhovede dyr, der er født og opdrættet i EU, eller dermed lig estillede

dyr. Forslaget fremhæver en række punkter, hvor forskelsbehandling blandt andet ikke må forekomme, herunder ved de

gevinster eller fortjenester, som konkurrencen kan give deltagerne eller arrangørerne samt tilbageføring af fortjenesten af

totalisatorspil i forbindelse med konkurrencen.

Endvidere angives i forslagets artikel 3, at finansiering af konkurrencer sker i henhold til statens love og forskrifter samt til

den fælles landbrugspolitik. Dog anføres det, at når totalisatorspil organiseres i konkurrencer, der afholdes i en anden

medlemsstat, skal afholdelsen af totalisatorspil være underkastet private aftaler mellem bevillingshaverne af totalisatorspillet

og arrangørerne. Aftalerne tager hensyn til arrangørernes omkostninger ved tilvejebringelse af data, som benyttes i

forbindelse med totalisatorspillet.

Der kan i Danmark kun foranstaltes væddemål i forbindelse med hestevæddeløb på danske trav- og galopbaner.

Artikel 4 i forslaget fastslår, at uanset artikel 3, anvender arrangører af konkurrencer, der er forbeholdt henholdsvis

galopheste, travheste og andre registrerede hovdyr nogle fastlagte principper med det formål at forbedre det nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opdræt. Disse principper medfører for galopheste og andre registrerede hovdyr, at et maksimum på 40 % af gevinster eller

fortjenester, som er fremkommet ved totalisatorspil, som udgangspunkt skal fordeles ligeligt me d 20 % til løb, som er

forbeholdt heste, der er registreret i en bestemt stambog eller til regionale konkurrencer og med 20 % til tildeling af præmier

til ejeren eller til opdrætteren eller til støtte til det nationale opdræt. Dette medfører, at 60 % af gevinster og fortjenester skal

bruges til konkurrencer for heste, der er registreret i en stambog i et hvilket som helst medlemsland og ikke kun i en stambog

i et bestemt medlemsland.

Ifølge kompromisforslaget gælder for travheste, at maksimalt 20 % af gevinster og fortjenester, som fremkommer af

totalisatorspil, kan udbetales til nationalt opdræt. Desuden skal mindst 20 % af de resterende 80 % anvendes til finansiering

af konkurrencer for travheste, som er født i EU eller registeret i en EU-stambog. Denne procentdel skal ifølge forslaget

gradvist øges indtil år 2010, hvilket vil medføre, at de medlemsstater, der i øjeblikket ikke vil lade udenlandske travheste

deltage i deres løb, bliver tvunget til gradvist at åbne deres løb for deltagelse af travheste fra andre medlemslande.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 22. april 1994 afgivet positiv udtalelse om det oprindelige forslag, men har endnu ikke afgivet

udtalelse om det nye kompromisforslag.

Gældende dansk ret

Rådets direktiv 90/428/EØF er ikke implementeret i dansk ret.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget

vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har været hørt om forslaget og har ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat d.d. Det reviderede forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

14. Forslag til Rådets direktiv om handel med forstligt formeringsmateriale.

KOM (1999) 188

Revideret grundnotat (ændringer er anført med fed)

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 188 af 27. maj 1999 fremsendt forslag til Rådets direktiv om handelen med forstligt

formeringsmateriale, til afløsning af direktiverne 66/404/EØF om handel med forstligt formeringsmateriale samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

71/161/EØF om normerne for den ydre beskaffenhed af forstligt formeringsmateriale, som forhandles inden for

Fællesskabet. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. maj 1999.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget ikke har konsekvenser for nærhedsprincippet, da det bygger på TEF artikel 37 og således

hører under Fællesskabets enekompetence, og at der endvidere er tale om ændring af to direktiver, som indeholder

harmoniserende foranstaltninger.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fjerne eksisterende eller potentielle hindringer for den frie varebevægelse for forstligt

formeringsmateriale i overensstemmelse med intentionerne for det indre marked samt sikre størst mulig overensstemmelse

med OECD-ordningen for forstligt formeringsmateriale, som bringes i international handel.

Desuden tydeliggøres og ajourføres forskellige bestemmelser under hensyn til den skovbrugsmæssige, videnskabelige og

tekniske udvikling. Der fastlægges også et retsgrundlag for at tage hensyn til udviklingen inden for gensplejset forstligt

formeringsmateriale.

Endvidere tages der hensyn til, at Sveriges og Finlands overgangsperiode på fem år udløber ved årsskiftet.

Forslaget omfatter regulering af produktion med henblik på markedsføring samt markedsføring af forstligt

formeringsmateriale i Fællesskabet. Medlemsstaterne kan nationalt anvende tilsvarende regler som beskrevet i direktivet for

andre plantearter end de væsentligste for skovbruget i EU.

Mængden af træarter, der foreslås omfattet af lovgivningen, udvides som følge af ajourføringen. Medlemsstater kan undtage

planter og plantedele fra kontrolbestemmelserne, hvis det er godtgjort, at de ikke er til anvendelse i skovbruget. Dette gælder

dog kun, hvis de er omfattet af en anden EU- eller national lovgivning, som foreskriver mærkning eller

leverandørdokumentation med oplysninger, som er passende for den påtænkte anv endelse, eller hvis plantematerialet er

mærket med teksten "Ikke til skovbrugsformål".

Formeringsmateriale, som opfylder direktivets bestemmelser, må ikke underlægges andre omsætningsrestriktioner, hvad angår

materialets egenskaber, den gennemførte kontrol samt mærkningen og forseglingen af materialet. Medlemsstaterne har

mulighed for at forbyde brug af formeringsmateriale, der er godkendt ifølge direktivet, under forudsætning af, at det kan

godtgøres, at anvendelsen af materialet vil have en skadelig effekt på skovbruget eller de genetiske ressourcer det pågældende

sted/land.

Der stilles krav til at sikre, at alt forstligt formeringsmateriale af de omfattede arter, som bringes i omsætning, skal have

oprindelse i grundmateriale, som er godkendt og tilhører en godkendelseskategori. Forslaget indeholder beskrivelse af fire

godkendelseskategorier mod tidligere to: Lokalitetsbestemt formeringsmateriale, udvalgt formeringsmateriale, kvalificeret

formeringsmateriale og afprøvet formeringsmateriale. Forslaget fastlægger de udvælgelseskr iterier, der skal lægges til grund

for godkendelse af grundmateriale, og muliggør en hensyntagen til andre anvendelser af formeringsmaterialet end egentligt

vedproducerende skovbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstater kan opnå tilladelse til at begrænse godkendelsen af grundmateriale i sit eget land af kategorien

"lokalitetsbestemt".

Forslaget indeholder krav om artsrenhed til frøpartier. Partier af plantedele skal være af en antagelig handelskvalitet. Partier af

planter til udplantning skal også være af en antagelig handelskvalitet.

Medlemsstaterne skal føre et register med oplysninger om de godkendte enheder. På grundlag af medlemsstaternes

sammenskrevne lister kan Kommissionen offentliggøre et fælles katalog. Medlemsstaterne skal ligeledes udstede EU-

standardiserede oprindelsesbeviser med en entydig reference til kåringsregisteret for de partier af formeringsmateriale, der

indsamles.

Det skal ved regelmæssig officiel kontrol, sikres, at partier holdes adskilt, er entydigt identificeret og opfylder kvalitetskravene

gennem alle produktionsstadier og under al omsætning. Det pålægges medlemsstaternes myndigheder at bistå hinanden med

oplysninger til sikring af, at direktivet fungerer korrekt, især ved handel mellem medlemsstater. Partier under omsætning skal

være fulgt af en etiket eller et leverandørdokument, som op lyser om partiets identitet og kvalitet.

Forslaget indeholder mulighed for medlemsstaterne for at pålægge yderligere eller strengere krav for godkendelse af

grundmateriale og produktion af formeringsmateriale på deres eget område.

Gennemførelsesbestemmelser til direktivet foreslås vedtaget efter forvaltningskomitéprocedure.

Gensplejsede organismer

I direktivet foreslås etableret et retsgrundlag til at fastsætte betingelser for godkendelse af genetisk modificeret forstligt

formeringsmateriale. For genetisk modificeret forstligt formeringsmateriale er der en sammenhæng til direktiv 90/220/EØF

om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

Kommissionens hensigt med forslaget er i overensstemmelse med dens generelle politik at etablere en enkelt integreret

sikkerhedsvurdering af nye bioteknologiske produkter ("one door, one key-princippet"), hvorefter en anmelder kun skal

henvende sig til en myndighed. Direktiv 90/220/EØF indeholder en bestemmelse om, at der i vertikal produktlovgivning

kan fastsættes de nødvendige bestemmelser om miljørisikovurdering, som svarer til reglerne for miljørisiko vurdering i

udsætningsdirektivet.

Forslaget omfatter derfor et procedureforslag, hvorefter alle de nødvendige markedsføringstilladelser til genetisk modificeret

forstligt formeringsmateriale kan opnås med hjemmel i direktivet. Dette omfatter markedsføringstilladelsen, der efter

gældende bestemmelser skal udføres efter artikel 11-18 i direktiv 90/220/EØF, og som indeholder en miljørisikovurdering.

Der skal ved en fremtidig forordning indføres procedurer, der sikrer, at miljørisikovurderingen og andre relevante elementer

svarer til dem, der er fastsat i udsætningsdirektivet. Ved udarbejdelsen af det kommende forslag har Kommissionen

tilkendegivet, at den vil tage fuldt hensyn til eventuelle ændringer i udsætningsdirektivet og basere forslaget på det relevante

grundlag i Traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indtil denne forordning vedtages, foretages markedsføringsgodkendelsen efter proceduren og kriterierne i

udsætningsdirektivet. I tilfælde, hvor beslutning vedrørende miljøgodkendelsen skal behandles i Kommissionen, sker

behandlingen i Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale.

Ændringsforslaget fastsætter krav om fuld mærkning af gensplejset forstligt formeringsmateriale på etiketter eller dokumenter

af enhver art, såvel officielle som ikke-officielle, der er fastgjort til eller ledsager det forstlige formeringsmateriale. Endvidere

skal der mærkes i de nationale officielle lister over godkendt materiale.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 985 af 22. november 1996 om skovfrø og -planter, der er udstedt i medfør af

lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter med senere ændringer.

Konsekvenser

Forslaget har ingen direkte lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil blive

ekstra udgifter til ændring af Plantedirektoratets administrative systemer, herunder edb-systemet, hvis den foreslåede

kontrolordning og certifikat- standardisering gennemføres.

For nærværende godkendes genetisk modificerede forstligt formeringsmateriale efter udsætningsdirektivet 90/220/EØF, der

er baseret på TEF artikel 95 (tidligere artikel 100A). Ved forslaget flyttes godkendelsen over i det kommende direktiv om

forstligt formeringsmateriale, der er baseret på TEF artikel 37 (tidligere artikel 43). Ifølge forslaget vil reglerne for

miljørisikovurdering og andre relevante elementer blive fastlagt i en sæ rlig forordning baseret på det relevante retsgrundlag i

Traktaten.

Forslaget forpligter endvidere Kommissionen til at fremsætte forslag til en rådsforordning, der sikrer, at

miljørisikovurderingen og andre relevante elementer svarer til den, der er fastsat i udsætningsdirektivet 90/220/EØF. I

begrundelsen for forslaget har Kommissionen tilkendegivet, at den ved udarbejdelsen af det kommende forslag vil tage fuldt

hensyn til eventuelle ændringer i direktiv 90/220/EØF og basere forslaget på det relevante g rundlag i Traktaten.

Kommissionen har tidligere i forbindelse med vedtagelse af den såkaldte "Frøpakke" tilkendegivet, at det relevante

retsgrundlag ville være TEF artikel 95 (tidligere artikel 100A).

Hvis forslaget gennemføres i sin nuværende form, kan det ikke udelukkes, at mulighederne begrænses for

kontrolmyndigheden for at opretholde en central registrering og overvågning af omsætningen i landet af alle kontrolpligtige

partier af forstligt formeringsmateriale.

Med den foreslåede udvidelse af listen over omfattede træarter ændres betingelserne for kontrollen og certificeringen af en

række træarter af betydning for dansk skovbrug og landskab. Fra at man frivilligt kan tilslutte sig listen, gøres bestemmelserne

nu obligatoriske. Hermed indskrænkes råderummet for omsætningen af forskellige anvendte frøkilder i Danmark, og det vil

kun være tilladt at indsamle formeringsmateriale, de r er godkendt som grundmateriale til omsætning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet,

idet der dog er usikkerhed om hvorvidt direktivets formuleringer

vedrørende GMO-bestemmelserne er tilstrækkelige.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er hørt om forslaget.

Der er indkommet høringssvar fra Forbrugerrådet, der har bemærkninger til mærkningsreglerne. Forbrugerrådet anbefaler

således, at det sikres, at produkter, der nedstammer fra genmodificeret forstligt formeringsmateriale mærkes. Forbrugerrådet

finder videre, at direktivet ikke forholder sig til den gældende OECD-ordning på området. Endelig finder Forbrugerrådet, at

reglerne om genetisk modificeret forstligt formerings materiale også bør omfatte udførsel eller genudførsel til tredjelande.

Landbrugsraadet bemærker, at det er vigtigt, at der også kan opretholdes det nødvendige høje plantesundhedsniveau for

importeret formeringsmateriale.

Den danske Dyrlægeforening har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget.

Endvidere har Dansk Skovforening kommenteret forslaget. Foreningen er fremkommet med bemærkninger vedrørende

kontrolmulighederne i forbindelse med handel med forstligt formeringsmateriale og adgangen for landene til på egne

områder at fastsætte strengere regler, som man finder uheldig. Foreningen finder, at direktivforslaget tillige burde indeholde

retningslinier for kontrolprocedurer for håndhævelsen af kvalitetskriterierne. Videre finder foreni ngen, at der er manglende

overensstemmelse i mærkningskravet mellem mærkningen "ikke til skovbrugsformål" af partier, der henholdsvis importeres

fra og eksporteres til tredjelande. Endelig har foreningen en del bemærkninger til forståelsen af konkrete bestemmelser i

direktivforslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat af 10. august 1999.

15. Vedtagelse af afgørelse truffet af Den Blandede Komité EF-Andorra om

gennemførelsesbestemmelser til tillægsprotokollen om veterinære spørgsmål til aftalen i form af

brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra,

undertegnet i Bruxelles 15. maj 1997.

SEC (1999) 1364

Nyt notat.

Baggrund

Det forventes at udkastet fra samarbejdsudvalget EU-Andorra om veterinæraftale mellem EU og Fyrstendømmet Andorra

(SEC(1999)1364 final) fremsættes til vedtagelse på ministerrådsmødet (landbrug) den 14. - 15. december 1999. Det forventes

at aftalen træder i kraft den 1. juni 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og Proportionalitetsprincippet

Nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke behandlet i aftalen.

Formål og indhold

Veterinæraftalen skal sikre, at den traditionelle handel med levende dyr og animalske produkter, herunder fødevarer, mellem

EU og Fyrstendømmet Andorra kan ske på samhandelsbetingelser.

Veterinæraftalen omfatter:

levende dyr og non-food-produkter

fersk kød af kvæg, svin, får, geder og hovdyr holdt som husdyr

kødprodukter og andre produkter af animalsk oprindelse, fremstillet af fersk kød, fjerkrækød, kaninkød og kød af

opdrættet og vildtlevende vildt

tarme; ben og -produkter; horn -produkter; hove og klove og produkter fremstillet heraf samt blod og -produkter

Veterinæraftalen indebærer, at:

handelen med levende dyr og animalske produkter, herunder fødevarer, mellem EU's medlemsstater og Andorra skal

ske i henhold til de samme regler, som gælder for samhandel med levende dyr og animalske produkter mellem de

enkelte EU-medlemsstater. Imidlertid er artikel 9 i direktiv 89/662/EØF og artikel 10 i direktiv 90/425/EØF om

beskyttelsesforanstaltninger ikke indeholdt i veterinæraftalen. Andorra skal på samme m&a ring;de som EU-

medlemsstaterne fremsende en liste over autoriserede virksomheder til de kompetente myndigheder i EU-

medlemsstaterne og til Europakommissionen

animalske produkter, herunder fødevarer, der er bestemt til Andorra og som indføres fra tredjelande via andre EU-

medlemsstater, skal underkastes samme veterinære importkontrol på godkendte grænsekontrolsteder ved EU's ydre

grænse, som hvis produkterne var bestemt til at skulle indføres i EU. Importkontrollen sker på vegne af

myndighederne i Andorra

betalingen for udført veterinærundersøgelse og -kontrol af levende dyr og animalske produkter, herunder fødevarer,

skal ske i henhold til taksterne i Rådets direktiv nr. 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af

veterinærundersøgelse og -kontrol som omhandlet i direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF, 97/78/EF og

91/496/EØF.

Andorra skal sikre implementering af de relevante EU-regler om import af levende dyr og animalske produkter,

herunder fødevarer, fra tredjelande.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om veterinæraftalen.

Gældende dansk ret

I bekendtgørelserne nr. 1038 og 1039 er Andorra omfattet af reglerne om import fra tredjelande.

Indgåelse af veterinæraftalen medfører, at disse bekendtgørelser skal ændres med henblik på at sideordne Andorra med andre

samhandelslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget kræver ingen lovændring.

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om veterinæraftalen og har ikke haft nogen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.