PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 755
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 755)

forbrugerministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 470 (Løbenr. 14280)

Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

N.1

31. marts 1999

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. april 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (forbrugerministre) den

13. april 1999 - fremsendes vedlagt Erhvervsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for

rådsmødet.

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Indholdsfortegnelse rådsmøde (forbruger) den 13. april 1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF, direktiv 97/7/EF og direktiv 98/27/EF

(KOM(1998) 468 endelig udgave)_____.side 2

Rådsresolution

2001____________..side 19

Kommissionens

handlingsplan

for

forbrugerpolitikken

1999-

3. Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse

hermed (KOM (1998) 217 endelig udg.)__________________.side 25

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og

om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF, direktiv 97/7/EF og direktiv 98/27/EF (KOM(1998) 468 endelig

udgave).

Resumé

Dette

nye notat

afløser aktuelt notat fremsendt til Europaudvalget den 23. oktober 1998. Notatets pkt. 2, 4 og 5 svarer i det

væsentlige til pkt. 2-4 i det grundnotat om forslaget, som er fremsendt til Europaudvalget den 19. januar 1999.

1. Baggrund

I 1997 vedtog Rådet og Parlamentet et direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler om fjernsalg (97/7/EF).

Fjernsalg af finansielle tjenesteydelser er undtaget fra dette direktiv, der skal være gennemført i medlemslandene i år 2000.

I Kommissionens meddelelse om "Finansielle tjenesteydelser: Øget forbrugertillid" (KOM(97)309) - som var en opfølgning

af grønbogen "Finansielle tjenesteydelser: opfyldelse af forbrugernes forventninger" (KOM(96)209) - anførte Kommissionen,

at man ville fremsætte et direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Direktivforslaget skulle være en parallel til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det generelle fjernsalgsdirektiv, jf. ovenfor, men tilpasset de særlige f orhold, der gør sig gældende ved aftaler om finansielle

tjenesteydelser.

Kommissionen præsenterede direktivforslaget for Rådet (forbrugerministre) den 3. november 1998.

Direktivforslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 100 A, jf. artikel 189 B, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (forbrugerministre) den 13. april 1999 med henblik på en orienterende

drøftelse.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivforslaget.

2. Direktivforslagets indhold

2.1. I modsætning til andre forbrugerbeskyttelsesdirektiver på det civilretlige område, indeholder direktivforslaget ikke en

klausul, der gør det muligt for medlemslandene at gennemføre eller opretholde strengere bestemmelser med henblik på

beskyttelse af forbrugerne.

2.2. Direktivforslaget omfatter forbrugeraftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

Forslaget omfatter enhver aftale mellem en erhvervsdrivende - "leverandøren" - og en forbruger vedrørende finansielle

tjenesteydelser, når aftalen indgås udelukkende ved brug af en eller flere former for kommunikationsteknologi, dvs. uden at

leverandøren og forbrugeren er fysisk til stede samtidig. Som leverandør anses også erhvervsdrivende, der alene optræder

som mellemmænd ved leveringen og/eller ved indgåelsen af aftalen m ellem parterne.

Forslaget omfatter kun aftaler med forbrugere, der bor i et EU-land (EØS-land).

Aftalen skal endvidere være indgået som led i et system for fjernsalg, som er organiseret af leverandøren. Reglerne skal

således kun gælde, hvis leverandøren har opbygget en struktur, der er indrettet med henblik på at indgå aftaler ved fjernsalg.

Eksempler på kommunikationsteknologi er telefon, breve, telefax, elektronisk post, Internet, radio og fjernsyn.

Forslaget indeholder et bilag med en vejledende og ikke-udtømmende liste over tjenesteydelser, som er omfattet af direktivet.

Direktivet omfatter en række ydelser, der bl.a. falder ind under almindelig bank-, realkredit-, forsikrings-, pensions- og

investeringsvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Hvis en finansiel tjenesteydelse omfatter flere handlinger efter hinanden eller en række enkelthandlinger gennem en vis

periode, omfatter direktivet kun den første af disse handlinger. Direktivet omfatter f.eks. en aftale om åbning af en

bankkonto, men ikke efterfølgende pengeoverførsler, hævning af penge m.v. Dette skal gælde, uanset om de pågældende

handlinger efter den nationale lovgivning anses for omfattet af den samme aft ale, eller de anses for hver især at følge af

selvstændige aftaler.

2.4. Efter forslaget skal leverandøren, inden der indgås en aftale, på en klar og forståelig måde give forbrugeren oplysning om

samtlige aftalevilkår. Oplysningerne skal gives skriftligt eller på et andet varigt medium, som forbrugeren råder over og har

adgang til. Det kan f.eks. være en diskette, cd-rom eller harddisken på forbrugerens computer, hvor lagringen sker, uden at

forbrugeren selv skal indlæse oplysningerne.

Forbrugeren skal herefter have en betænkningstid på mindst 14 dage. Leverandørens tilbud skal således formentlig have en

acceptfrist på mindst 14 dage, og skal være uigenkaldeligt i denne periode. Fristen løber fra den dag, hvor forbrugeren har

modtaget oplysningerne om aftalevilkårene.

Er prisen for tjenesteydelsen afhængig af svingninger på kapitalmarkedet, skal forudgående oplysninger om prisen ikke være

bindende for leverandøren i 14 dage. Prisen fastsættes i disse tilfælde først ved aftalens indgåelse.

2.5. Forbrugeren kan vælge at acceptere et tilbud uden at have modtaget aftalevilkårene skriftligt eller på andet varigt

medium. I så fald har forbrugeren fortrydelsesret. Forbrugeren har også fortrydelsesret, hvis han har modtaget aftalevilkårene

på den nævnte måde, men er blevet tilskyndet på "illoyal måde" af leverandøren til at indgå aftalen inden udløbet af

betænkningstiden på 14 dage. O mvendt er der ikke fortrydelsesret, hvis forbrugeren uden at være blevet presset hertil har

indgået aftalen inden udløbet af betænkningstiden.

Fortrydelsesfristen er som hovedregel 14 dage, men 30 dage ved aftaler om livsforsikringer, individuelle pensionsforsikringer

og realkreditlån. Fristen regnes fra den dag, forbrugeren modtager aftalevilkårene skriftligt eller på andet varigt medium.

Fortrydelsesretten gælder ikke ved aftaler om visse finansielle produkter, hvis pris er afhængig af svingninger på

kapitalmarkedet, og ved aftaler om skadesforsikringer, der tegnes for en periode på h& oslash;jst 1 måned

(korttidsforsikringer).

Hvis forbrugeren vil benytte fortrydelsesretten, skal han give leverandøren meddelelse herom skriftligt eller på et andet varigt

medium, som leverandøren råder over og har adgang til.

2.6. Leverandøren skal inden aftalens indgåelse oplyse forbrugeren om retten til 14 dages betænkningstid i tilfælde, hvor alle

aftalevilkår er blevet oplyst på den foreskrevne måde. Det skal også oplyses, at der er fortrydelsesret, hvis aftalevilkårene ikke

er blevet oplyst, eller hvis der foreligger en illoyal tilskyndelse fra leverandørens side, jf. ovenfor.

Leverandøren har bevisbyrden for, at denne oplysningspligt er opfyldt, jf. pkt. 2.10. nedenfor. Kan han ikke godtgøre dette,

skal forbrugeren have ret til at hæve aftalen og kræve skadeserstatning.

2.7. Fortrydelsesretten er betinget af, at forbrugeren betaler for den del af tjenesteydelsen, som allerede er udført på det

tidspunkt, hvor fortrydelsesretten gøres gældende. Det gælder dog kun, hvis leverandøren kan godtgøre, at forbrugeren inden

aftalens indgåelse har fået oplysninger, der gjorde det muligt for denne på forhånd at vurdere, hvor stort et beløb der i givet

fald skulle betales.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8. Hvis den pågældende tjenesteydelse ikke kan leveres - der kan eksempelvis være tale om, at en aftale om at købe nogle

aktier til forbrugeren til en bestemt pris ikke kan effektueres, fordi aktierne ikke er til salg til denne pris - skal leverandøren

give forbrugeren meddelelse herom snarest muligt, og forbrugeren har krav på at få erlagte beløb tilbagebetalt. Kan

tjenesteydelsen leveres delvis, bortfalder aftalen også, medmindr e parterne bliver enige om at opfylde den resterende del af

aftalen.

2.9. Udfører leverandøren en tjenesteydelse for forbrugeren uden forudgående aftale eller anmodning fra forbrugeren, er der

ikke dermed indgået en bindende aftale, selv om forbrugeren forholder sig tavs, og forbrugeren skal således ikke betale

vederlag m.v. Denne regel om, at forbrugeren ikke kan blive bundet ved passivitet berører ikke medlemslandenes regler om

stiltiende forlængelse af gyldigt indgåede aftaler.

2.10. Forslaget indeholder en generel regel, hvorefter leverandøren har bevisbyrden for, at han har opfyldt sin oplysningspligt

efter forslaget. Leverandøren har endvidere bevisbyrden for, at der er indgået en aftale, og i givet fald, at forbrugeren har

givet samtykke til, at aftalen fuldbyrdes, jf. ovenfor under pkt. 2.8.

Efter forslaget skal et aftalevilkår, hvorefter forbrugeren har bevisbyrden for, at leverandøren ikke har opfyldt sin

oplysningspligt m.v. efter direktivet, anses for et urimeligt aftalevilkår, der kan tilsidesættes efter de regler i national ret, som

gennemfører direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår (aftalelovens §§ 36 og 38 c).

2.11. Efter forslaget må leverandører ikke rette kommerciel henvendelse til forbrugere ved brug af telefax eller et automatisk

opkaldssystem uden menneskelig indvirken, medmindre forbrugeren forudgående har givet samtykke hertil.

Henvendelse til forbrugere ved brug af andre former for kommunikationsteknologi, som tillader individuel kommunikation

(f.eks. telefon, brev eller elektronisk post), skal også begrænses, men det er overladt til medlemslandene at bestemme, om der

enten skal være forbud i alle tilfælde, hvor forbrugeren ikke forudgående har givet samtykke til henvendelsen, eller kun i

tilfælde, hvor forbrugeren forudgående har tilkendegivet, at han ikke ønske r at blive kontaktet på den pågældende måde.

Indgås der en aftale på grundlag af en henvendelse i strid med det nævnte forbud, skal forbrugeren bl.a. have ret til at hæve

aftalen og kræve skadeserstatning.

2.12. Efter forslaget må direktivets beskyttelsesregler ikke ved aftale kunne fraviges til skade for forbrugeren.

Selv om et tredjelands (ikke EU/EØS-lands) lovgivning i øvrigt gælder for aftalen, kan forbrugeren efter forslaget ikke miste

beskyttelsen efter direktivet, hvis forbrugeren bor i et EU-land (EØS-land) og aftalen har nær tilknytning til et territorium

inden for EU (EØS).

2.13. Efter forslaget skal medlemslandene sikre, at der findes egnede og effektive retsmidler til brug for løsning af tvister på

direktivets område.

2.14. Fristen for gennemførelse af direktivet er i forslaget fastsat til den 30. juni 2002.

3. Kommissionens overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremhæver i sin begrundelse for forslaget, at anvendelse af fjernkommunikationsteknik er egnet til

grænseoverskridende aftaleindgåelse. Med henvisning hertil finder Kommissionen det nødvendigt, at der vedtages

harmoniserede regler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Kommissionen finder, at uensartede regler i medlemslandene

vil kunne hindre udviklingen af det indre marked. Et direktiv er desuden nødvendigt som supplement til det ge nerelle

fjernsalgsdirektiv.

4. Gældende dansk ret

4.1. Lov om visse forbrugeraftaler ("dørsalgsloven") indeholder regler om fortrydelsesret ved fjernsalg af varer, men ikke ved

aftaler om fjernsalg af tjenesteydelser. Ved visse forsikringsaftaler er der dog fortrydelsesret, men den gælder, uanset om der

er tale om fjernsalg eller ej.

I forbindelse med gennemførelsen af det generelle fjernsalgsdirektiv, jf. ovenfor under pkt. 1, vil der imidlertid skulle indføres

regler om fortrydelsesret også ved fjernsalg af tjenesteydelser.

Ved forsikringsaftaler (bortset fra aftaler om visse korttidsforsikringer) har forbrugeren en fortrydelsesfrist på 14 dage, der

regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, eller hvor

forbrugeren efterfølgende har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Hvis forbrugeren vil bruge fortrydelsesretten, sker dette ved at underrette forsikringsselskabet herom. Der gælder ingen

formkrav. Underretningen kan således gives mundtligt, herunder telefonisk, skriftligt eller på anden måde, men efterfølgende

skal forbrugeren i praksis kunne bevise, at han har givet underretningen rettidigt.

Senest ved udleveringen af forsikringsbetingelserne skal selskabet give forbrugeren tydelig skriftlig oplysning om

fortrydelsesretten. Der skal anvendes en bestemt tekst, som er fastsat ved bekendtgørelse. Hvis der ikke er givet sådan

oplysning, er aftalen ikke bindende for forbrugeren.

Hvis forbrugeren bruger fortrydelsesretten, kan forsikrings selskabet ikke kræve vederlag for de dage, hvor forbrugeren har

været dækket af forsikringen.

Efter dørsalgsloven må erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning rette telefonisk henvendelse til en forbruger på

dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på indgåelse af en aftale,

herunder aftaler om finansielle tjenesteydelser. Et løfte, som forbrugeren har afgivet i forbindelse med en erhvervsdrivendes

henvendelse i strid med denne bestemmelse, er ikke bindende for forbruger en.

Der gælder enkelte undtagelser fra forbudet mod uanmodet telefonisk henvendelse, bl.a. for henvendelser om tegning af

forsikring.

4.2. Aftaleloven indeholder fravigelige regler om indgåelse af aftaler, herunder om tilbud og accept af tilbud.

Et tilbud er efter aftaleloven bindende for afgiveren, indtil acceptfristen er udløbet, eller tilbudet er tilbagekaldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis tilbudsgiveren har fastsat en frist for antagelse (accept) af tilbudet, skal antagende svar være kommet frem inden fristens

udløb. Tilbudsgiveren kan forbeholde sig ret til at tilbagekalde tilbudet inden udløbet af den fastsatte acceptfrist.

Er der ikke fastsat en acceptfrist, skal antagende svar være kommet frem til tilbudsmodtageren inden udløbet af det tidsrum,

som tilbudsgiveren måtte påregne, da han afgav tilbudet.

Et tilbud skal accepteres, for at der er indgået en aftale. En accept kan dog være stiltiende, og en aftale kan efter

omstændighederne også anses for indgået ved, at en part udviser passivitet.

4.3. Markedsføringsloven indeholder generelle regler om god markedsføringsskik, herunder bl.a. om erhvervsdrivendes al

mindelige vejledningspligt. Der vil efter denne lov kunne gribes ind over for markedsføring, som består i at udføre

tjenesteydelser, uden at forbrugeren har bedt om det.

4.4. Kreditaftaleloven indeholder generelle regler om kreditgiverens oplysningspligt og om formkrav til kreditaftaler m.v.

Reglerne gælder også, når en kreditaftale indgås ved brug af kommunikationsteknologi. Reglerne er ikke civilretligt

sanktioneret (f.eks. ved regler om, at aftalen er ugyldig), bortset fra, at kreditgiveren i givet fald afskæres fra at kræve visse

kreditomkostninger m.v. betalt.

4.5. Der er i dansk ret ikke generelle lovregler om misligholdelse af aftaler vedrørende tjenesteydelser, men de principper, der

ligger til grund for købeloven, vil kunne anvendes med de fornødne forskelle. I nogle henseender adskiller tjenesteydelser sig

således fra, hvad der er karakteristisk for køb af løsøre. Bl.a. er det ikke muligt for forbrugeren at tilbagegive en ydelse, der er

præsteret, og det betyder, at aftaler om tjenestey delser normalt kun kan hæves med virkning for fremtiden. Dette kan dog

medføre, at den del af ydelsen, der eventuelt allerede er præsteret, bliver uden værdi for forbrugeren, og i så fald kan der ikke

uden videre kræves vederlag herfor.

4.6. Den næringsretlige lovgivning på det finansielle område (bl.a. bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed,

lov om en garantifond for indskydere og investorer, realkreditloven, lov om investeringsforeninger og specialforeninger og

lov om værdipapirhandel m.v.) indeholder visse regler om oplysningspligt. Reglerne gælder, uanset om der er tale om

fjernsalg eller ej.

Der er i vidt omfang tale om pligt til at oplyse om anden lovgivning og skattemæssige forhold m.v. med henblik på, at

forbrugeren kan bedømme tjenesteydelsen.

Efter lov om forsikringsvirksomhed skal der ved skadesforsikringsaftaler bl.a. gives oplysning om, hvilket lands lov der vil

gælde for aftalen, og om forbrugerens klagemuligheder. Ved livsforsikringsaftaler har selskabet en almindelig pligt til at give

tilstrækkelige oplysninger om selskabet og forsikringsaftalen til, at forbrugeren har mulighed for at forstå de væsentligste

elementer i forsikringen.

Ved udbud af andele i investeringsforeninger m.v. skal der foreligge et prospekt med en række oplysninger, bl.a. om

regnskabsmæssige forhold og om medlemmernes stemme- og indløsningsret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.7. EU-konventionen om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, er gennemført her i

landet, jf. lov nr. 188 af 9. maj 1984. Hvis parterne ikke har aftalt andet, er det efter konventionen som hovedregel loven i det

land, hvor forbrugeren bor, der finder anvendelse på aftalen. Det gælder bl.a., hvis der i bopælslandet forud for aftalens

indgåelse er reklameret eller fremsat særligt tilbud over for forbrugeren, og forbrugeren dér har foretaget de handlinger, som

fra hans side er nødvendige for at indgå aftalen. Efter konventionen kan parternes lovvalg i bl.a. de nævnte tilfælde ikke

medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af ufravigelige regler i loven i bopælslandet.

Der gælder særlige direktivbestemte lovvalgsregler for visse forsikringsaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 560 af 27. juni 1994.

4.8. Efter markedsføringsloven kan Forbrugerombudsmanden anlægge retssag ved domstolene om påbud eller forbud

vedrørende handlinger i strid med loven.

Der findes på det finansielle område forskellige brancheklagenævn, der er godkendt af Forbrugerklagenævnet.

4.9. Der gælder ikke i dansk ret lovbestemte, særlige bevisbyrderegler på de områder, der er omfattet af direktivforslaget

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser m.v.

5.1. Som nævnt ovenfor under pkt. 2 indeholder direktivforslaget ikke en såkaldt minimumsklausul, hvorefter

medlemslandene kan opretholde eller vedtage regler, der giver et højere forbrugerbeskyttelsesniveau end de foreslåede regler.

Ved en gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende udformning her i landet vil der på den baggrund ikke kun blive

tale om regler, der stiller forbrugerne bedre, men også om regler, der stiller forbrugerne dårligere end de gældende regler, jf.

nedenfor.

Det generelle fjernsalgsdirektiv, jf. ovenfor under pkt. 1, indeholder i modsætning til det foreliggende forslag en

minimumsklausul.

5.2. Der vil være behov for at supplere dørsalgslovens bestemmelser om fortrydelsesret ved fjernsalg af varer med visse

generelle lovregler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Der vil i den forbindelse bl.a. være behov for at indføre en

lovgivningsmæssig skelnen mellem visse enkelthandlinger, der er omfattet af den samme aftale, med hensyn til, om

handlingen er den første af flere handlinger.

Bestemmelsen i direktivforslaget om, at den, der handler som mellemmand ved aftalens indgåelse, anses som leverandør, må

formentlig forstås sådan, at mellemmanden skal pålægges en form for hæftelsesansvar. Dette vil i givet fald kræve lovgivning.

5.3. Der vil formentlig skulle gennemføres udtrykkelige markedsføringsretlige regler om, at leverandøren har pligt til inden

aftalens indgåelse at give forbrugeren oplysning om samtlige aftalevilkår, og at oplysningen skal gives skriftligt eller på anden

varig måde.

5.4. Der vil formentlig skulle gennemføres bestemmelser, som på dette område fraviger aftalelovens generelle regler om

tilbagekaldelse af tilbud m.v. Forslaget synes efter ordlyden at måtte forstås således, at hvis leverandøren har opfyldt den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ovenfor nævnte pligt til at meddele aftalevilkårene skriftligt eller på anden varig måde, skal de pågældende aftalevilkår være

bindende for leverandør en i 14 dage. Det betyder, at oplysningerne skal anses som et tilbud, der som hovedregel er

uigenkaldeligt i 14 dage.

5.5. Der vil endvidere skulle gennemføres nye regler om fortrydelsesret, som samtidig - når der er tale om fjernsalg - ændrer

dørsalgslovens særlige regler om fortrydelsesret ved forsikringsaftaler.

Ved visse forsikringsaftaler skal fortrydelsesfristen således forlænges fra 14 dage til 30 dage.

Dørsalgslovens regel om, at forbrugeren har fortrydelsesret, uanset om forsikringsaftalen er indgået før eller efter

modtagelsen af aftalevilkårene, vil ikke kunne opretholdes. Efter direktivforslaget har forbrugeren således som hovedregel

ikke fortrydelsesret, hvis han indgår aftalen efter at have modtaget aftalevilkårene skriftligt eller på anden varig måde. Der

skal som noget nyt stilles visse formkrav med hensyn til forbrugerens underretning til leverandøren om, at forbrugeren vil

bruge fortrydelsesretten. Der skal også som noget nyt gennemføres regler om, at forbrugeren som hovedregel skal betale for

den del af tjenesteydelsen, som er leveret - ved forsikringsaftaler skal der således betales for den periode, hvor forbrugeren

har været dækket af forsikringen.

5.6. Der vil skulle indføres særlige lovregler om leverandørens misligholdelse i tilfælde, hvor levering af den aftalte ydelse ikke

er mulig. Forbrugeren skal i disse tilfælde have et ubetinget krav på at hæve aftalen, også hvis det kun er en del af den

samlede ydelse, som ikke kan leveres.

5.7. Der vil formentlig skulle gennemføres en bestemmelse om, at forbrugeren ikke under nogen omstændigheder kan blive

bundet ved passivitet i tilfælde, hvor leverandøren har udført en tjenesteydelse uden forudgående anmodning herom.

5.8. Det vil være nødvendigt at gennemføre en særlig lovregulering af bevisbyrden i visse tilfælde, jf. pkt. 2.10. ovenfor.

Der vil endvidere være behov for at indføre en lovregel, der binder domstolene til at anvende aftalelovens regler om

tilsidesættelse af urimelige aftalevilkår med hensyn til aftaler, der pålægger forbrugeren bevisbyrden for, at leverandøren ikke

har opfyldt sin oplysningspligt efter direktivforslaget.

5.9. Der skal gennemføres nye civilretlige regler om uanmodet henvendelse til forbrugere ved anvendelse af

kommunikationsteknologi, jf. pkt. 2.11. ovenfor.

I den forbindelse vil det være nødvendigt at ændre dørsalgslovens bestemmelse om, at det er tilladt at rette uanmodet

telefonisk henvendelse om tegning af forsikring. Det er som ovenfor nævnt overladt til medlemslandene at bestemme, om

der skal gælde et forbud mod uanmodet telefonisk henvendelse, eller om det alene skal være forbudt at rette telefonisk

henvendelse i tilfælde, hvor forbrugeren har frabedt sig dette.

5.10. Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Direktivforslaget har været til høring hos følgende organisationer m.v.:

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for retterne i København,

Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Dansk

Markedsføringsforbund, Dansk Industri, Børsmæglerforeningen, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Finansforbundet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel og Service, Finansrådet, Det Danske Handelskammer, Centralforeningen

for Danske Assurandører, Liberale Erhvervs Råd, Diners Club Danmark A/S, Realkreditrådet, Dansk Detail Kreditråd,

Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Dansk Postordreforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk

Annoncørforening, Akademikernes Centralorganisation, Landsorganisationen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet,

Værdipapircentralen, Danmarks Nationalbank, Kommunerne s Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Erhvervssammenslutningen G 1930, Foreningen af Markedsanalyseinstitutter i

Danmark, Landsforeningen Loyal Handel, Forbrugerrådet, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Amtsrådsforeningen,

Københavns Fondsbørs A/S, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer og Samm enslutningen Danske Andelskasser.

6.1. Generelle bemærkninger.

Dansk Detail Kreditråd

finder, at der ikke er behov for et direktiv på området.

Det Danske Handelskammer

advarer generelt mod at lægge unødige begrænsninger på elektronisk handel, der er en ny

samhandelsform i vækst.

Finansforbundet

finder det vigtigt med ensartede regler, der kan fremme det indre marked, og som kan give en rimelig

forbrugerbeskyttelse uden at hindre en fornuftig udvikling af de finansielle ydelser og virksomheder.

Finansrådet

støtter en fuldstændig harmonisering af medlemslandenes regulering af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

Det må forventes, at forbrugerne i stigende omfang vil bestille finansielle tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Det

anføres, at det foreliggende forslag generelt er meget upræcist og giver anledning til fortolkningstvivl.

Forbrugerrådet

finder det glædeligt, at der nu er taget initiativ til fælles regler på dette område, hvor der er et særligt behov

for forbrugerbeskyttelse. Direktivforslaget giver dog ikke en tilstrækkeligt høj grad af forbrugerbeskyttelse.

Advokatrådet

tilslutter sig, at der ved et direktiv etableres de juridiske rammer for et harmoniseret marked for fjernsalg af

finansielle tjenesteydelser. Behovet herfor er nu øget.

Forsikring & Pension

anerkender de overordnede intentioner med direktivforslaget, men finder, at det bør vurderes

nærmere, om der med forslaget opnås en fornuftig balance mellem hensynet til forbrugerne og hensynet til de finansielle

virksomheder. Forslaget er generelt meget kompliceret og uklart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formanden for Forbrugerklagenævnet

bemærker, at flere af direktivforslagets bestemmelser er vanskelige at forstå, og i

vidt omfang synes at harmonere meget dårligt med dansk rets almindelige og specielle regler på kontraktrettens område. Der

kan også stilles spørgsmål ved hensigtsmæssigheden af flere af forslagets bestemmelser.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og

Roskilde, Den Danske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen

bemærker generelt, at direktivforslaget

såvel sprogligt som juridisk-teknisk forekommer utilstrækkeligt gennemarbejdet. Bl.a. er der behov for en nærmere afklaring

af det mere præcise juridiske indhold af en række af de anvendte begrebe r.

6.2. Bemærkninger til direktivforslagets enkelte elementer.

Flere organisationer m.v. har en lang række bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser. Der er bl.a. en række

bemærkninger af overvejende teknisk karakter vedrørende bestemmelserne om direktivets anvendelsesområde. Nedenfor

redegøres for synspunkterne vedrørende nogle af forslagets øvrige hovedelementer.

6.2.1. "Maksimumdirektiv".

Finansrådet

Finansforbundet

støtter

fuldstændig

harmonisering

forbrugerbeskyttelseslovgivning på dette område. Dette vil medvirke til et effektivt indre marked.

medlemslandenes

Advokatrådet

kan også støtte en fuldstændig harmonisering, men lægger afgørende vægt på, at direktivet kommer til at

medføre en høj grad af forbrugerbeskyttelse.

Forbrugerrådet

finder, at fælles regler på området bør gennemføres som minimumsregler, og bemærker bl.a., at en

fuldstændig harmonisering på grundlag af det foreliggende forslag vil forringe beskyttelsesniveauet på nogle punkter. En

fuldstændig harmonisering er også uhensigtsmæssig, fordi man ikke nu kan have overblik over, hvilke problemer der vil

kunne opstå for forbrugerne på dette omr&ar ing;de.

6.2.2. Leverandørens oplysningspligt.

Forbrugerrådet

finder, at de oplysninger om retten til betænkningstid og fortrydelsesret, som forbrugeren skal have, bør

gives skriftligt allerede i forbindelse med, at aftalevilkårene fremsendes til forbrugeren.

Finansrådet

anfører, at det ikke altid vil være i forbrugerens interesse, at alle aftalevilkår skal være meddelt skriftligt eller på

et andet "varigt medium" inden aftalens indgåelse. Det gælder f.eks. ved forbrugeres telefoniske anmodning om tilladelse til

at overtrække en konto i sit pengeinstitut. Fremover vil der ikke længere kunne gives telefonisk samtykke hertil. I øvrigt

indgås aftaler mellem pengeinst itutter og forbrugere normalt skriftligt, og således, at forbrugeren modtager en kopi af aftalen

i forbindelse med indgåelsen.

Realkreditrådet

bemærker, at realkreditinstitutter i forvejen er underlagt en række oplysningsforpligtelser, bl.a. i medfør af

kreditaftaleloven. Det er også præciseret i de etiske retningslinjer for realkreditinstitutter, at et lånetilbud skal være skriftligt og

ledsaget af fyldestgørende oplysninger m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring & Pension

finder, at forslaget ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de EU-regler om oplysningspligt, som allerede

er gennemført på forsikringsområdet.

6.2.3. Betænkningstid og fortrydelsesret.

Forsikring & Pension

bemærker, at det er uklart, hvordan forslagets bestemmelser om betænkningstid og fortrydelsesret

skal anvendes ved forsikringsaftaler, idet disse her i landet normalt indgås sådan, at det er forbrugeren, som afgiver tilbud

(forsikringsbegæringen) til forsikringsselskabet, som derefter accepterer tilbudet Der er ikke taget hensyn til de gældende EU-

regler om fortrydelsesret ved tegning af livsforsikring. Med hensyn til liv sforsikringer vil forslaget medføre en kompliceret

retstilstand, som forekommer ugennemtænkt, idet der vil gælde en række forskellige frister for betænkningstid og

fortrydelsesret (7 forskellige kombinationer), afhængigt af, om aftalen er indgået ved fjernsalg, om alle vilkår er meddelt

forbrugeren inden tegningen af forsikringen, og om forsikringen skal dække i kort eller lang tid. Livsforsikringsaftaler bør helt

undtages fra forslaget regler om fortrydelsesret og betænkningstid, så de gældende danske regler kan opretholdes. Med

hensyn til skadesforsikringer bør forslaget også ændres, så de velfungerende og mere forbrugerbeskyttende danske regler kan

opretholdes.

Finansrådet

anfører, at reglerne om betænkningstid rejser en række problemer, bl.a. med hensyn til prisfastsættelsen.

Forbrugerne kan som regel selv sikre sig betænkningstid ved blot at vente med at indgå aftalen. Finansielle tjenesteydelsers

egenskaber kan ikke "ses", men fremgår af aftalen, og derfor er der ikke et større behov for fortrydelsesret m.v., alene fordi

en aftale indgås ved brug af fjernkommunikation - dog undtaget telefonsalg. Forslagets særlige bevisbyrderegler medfører i

sammenhæng med fristreglerne, at der i en række tilfælde vil være tvivl om, fra hvilket tidspunkt betænkningstiden eller

fortrydelsesretten løber. Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at betænkningstiden/fortrydelsesfristen efter forslaget skal

være 14/30 dage, når fortrydelsesfristen er 7 dage i det generelle fjernsalgsdirektiv. Det bør præciseres, at ha ndel med

værdipapirer fra bankens egen beholdning og handel med fastrenteprodukter er undtaget fra reglerne Det bør overvejes at

indsætte en bestemmelse, hvorefter forbrugeren som udgangspunkt ikke kan gøre fortrydelsesretten gældende, hvis

udførelsen af tjenesteydelsen med forbrugerens samtykke er påbegyndt. Dette vil generelt være i forbrugernes interesse.

Realkreditrådet

bemærker, at det bør sikres, at det særlige danske realkreditsystem, hvor udlån og kapitalfremskaffelse er tæt

forbundet, ikke bliver omfattet af forslagets regler om fortrydelsesret. Et realkreditinstitut har ikke mulighed for at påvirke

kursudviklingen på obligationsmarkedet og dermed prisdannelsen på realkreditlånet. Forslaget bør endvidere udformes

således, at der fuldt ud tages hensyn til , at det ikke vil være muligt at oplyse prisen for et realkreditlån i forbindelse med

aftalens indgåelse, fordi kursen på obligationerne - og dermed prisen på lånet - først kendes, når obligationerne er solgt. Efter

aftalens indgåelse er der en vis ekspeditionstid, fordi obligationerne skal sælges via Fondsbørsen.

Forbrugerrådet

anfører, at bestemmelserne om betænkningstid og fortrydelsesret forekommer meget uoverskuelige, og at

de kan give store problemer i den praktiske hverdag for forbrugerne. Det er bl.a. uheldigt og kan give anledning til forvirring,

at forslagets regler på dette punkt er forskellige fra reglerne om andre tjenesteydelser og varer i det generelle

fjernsalgsdirektiv. Der bør gennemføres en klar, almen fortrydelsesret på det fin ansielle område. Bestemmelserne om

betænkningstid vil på en række nærmere beskrevne punkter medføre en ringere eller mere uklar retsstilling for forbrugerne

end en sådan generel fortrydelsesret.

Advokatrådet

anfører, at bestemmelsen om beregning af de beløb, forbrugeren skal betale ved brug af fortrydelsesretten, er

uklar. Der bør være mulighed for i national ret at fastsætte nærmere regler herom.

6.2.4. Uanmodede henvendelser m.v.

Forbrugerrådet

bemærker, at de danske gennemførelsesregler til sin tid bør udformes således, at enhver uanmodet

henvendelse til forbrugere kræver forbrugerens forudgående samtykke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring & Pension

finder som udgangspunkt, at reglen om forbud mod uanmodede henvendelser m.v., der sker på

anden måde end ved brug af telefax eller automatisk opkaldssystem, ud fra samfundsmæssige hensyn bør udgå af forslaget. I

det mindste bør man undtage henvendelser med henblik på tegning af forsikring. Eventuelt kunne man i stedet kræve, at

leverandøren ved en uanmodet henvendelse skal give en tydelig begrundelse for henvendelsen samt visse grundoplysninger,

f.eks. om leverandørens navn og adresse.

Forsikring & Pension

bemærker, at hvis forslaget ikke ændres, bør de danske gennemførelsesregler udformes således, at

uanmodet henvendelse om salg af forsikring kan ske, medmindre forbrugeren udtrykkeligt har frabedt sig det.

7. Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. oktober 1999.

Aktuelt notat er fremsendt til Europaudvalget den 23. oktober 1998. Grundnotat er fremsendt til Europaudvalget den 19.

januar 1999.

Rådsresolution om Kommissionens handlingsplan for forbrugerpolitikken 1999-2001.

Resumé

Kommissionen har den 7. december 1998 vedtaget sin forbrugerpolitiske handlingsplan for årene 1999 til 2001.

På rådsmøde den 13. april 1999 ønsker det tyske formandskab vedtaget en rådsresolution om handlingsplanen. I udkastet

til resolutionen opfordres Kommissionen til at implementere sin plan og i den forbindelse lægge særlig vægt på følgende

emner:

Under overskriften

sundhed og sikkerhed; økonomiske og juridiske interesser

opfordres Kommissionen bl.a. til at

revidere det generelle produktsikkerhedsdirektiv samt forelægge et forslag om et rammedirektiv vedrørende

levnedsmidler. Kommissionen opfordres desuden til i sine forbrugerrelaterede aktiviteter at følge

forsigtighedsprincippet. Endvidere opfordres Kommissionen til særligt at koncentrere sig om informationssamfundet,

elektronisk handel, fj ernsalg, finansielle tjenesteydelser og åbning af et konkurrencebaseret marked vedrørende

offentlige nødvendighedstjenester.

Under overskriften

bedre mulighed for forbrugerne i EU til at komme til orde

opfordres Kommissionen til at bidrage

til styrkelsen af forbrugerorganisationerne samt styrke forbrugerrepræsentationen i standardiseringsprocessen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under overskriften

integration

opfordres Kommissionen til at sikre, at forbrugerebeskyttelseskrav tages i betragtning i

definitionen og implementeringen af andre fællesskabsaktiviteter samt til at varetage forbrugerhensyn i andre

internationale relationer.

Endelig opfordres såvel Kommissionen som medlemsstaterne til at forstærke forbugerpolitikken samt håndhævelsen

heraf.

2. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 7. december 1998 vedtaget sin forbrugerpolitiske handlingsplan for årene 1999 til 2001.

I handlingsplanen henviser Kommissionen til, at EU-traktaterne ikke i detaljer prioriterer og anviser forbrugerpolitiske

aktioner og foranstaltninger, men at Kommissionen, de øvrige fællesskabsinstitutioner og medlemstaterne i fællesskab har

ansvaret for i praksis at gennemføre Amsterdamtraktatens bestemmelser på området, når disse er trådt i kraft. Kommissionen

anfører, at selvom traktaten ikke indeholder detaljerede fortegnelser o ver hvilken vej man skal gå, er de forbrugerpolitiske

hovedopgaver som er angivet i artikel 153 en effektiv vejledning. Disse opgaver kan opsummeres som følgende mål:

•

Bedre muligheder for forbrugerne i hele EU for at komme til orde;

•

Et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for forbrugerne i EU;

•

Fuld respekt for forbrugernes økonomiske interesser.

Inden for disse 3 hovedområder har Kommissionen i handlingsplanen beskrevet de vigtigste aktioner inden for hvert sit

delområde under følgende overskrifter:

1. Bedre muligheder til forbrugerne i hele EU for at komme til orde, herunder aktioner under følgende fire

overskrifter:

støtte til forbrugersammenslutninger

fremme af dialogen mellem forbrugerne og de erhvervsdrivende

udvikling af EU-rådgivningskontorerne

oplysningskampagner og uddannelse

2. Et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for forbrugerne i EU, herunder aktioner under følgende fire overskifter:

skabelse af en beslutningsproces, som hviler på et videnskabeligt grundlag

produktsikkerhed

sikkerhed ved tjenesteydelser og tjenesteydelsesansvar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

håndhævelse og overvågning

3. Fuld respekt for EU-forbrugernes økonomiske interesser:

finansielle tjenesteydelser og euroen

evaluering og ajourføring af den eksisterende lovgivning

retshåndhævelse

hensyntagen til forbrugernes økonomiske interesser i de øvrige fællesskabspolitikker.

Formandskabet har fremlagt et resolutionsudkast om handlingsplanen. Rådet opfordrer Kommissionen til at implementere

handlingsplanen med hensyntagen til rådsbeslutning nr. 283/99/EF om etablering af en generel ramme for

fælleskabsaktiviteter til fordel for forbrugerne og i den forbindelse særlig lægge vægt på følgende emner:

Under overskriften

sundhed og sikkerhed; økonomiske og juridiske interesser

opfordres Kommissionen bl.a. til at

revidere det generelle produktsikkerhedsdirektiv og at følge op på sin Grønbog om generelle principper for

levnedslovgivningen i Unionen, og at forelægge et forslag om et rammedirektiv vedrørende levnedsmidler. Kommissionen

opfordres endvidere til i fremtiden i endnu højere grad at følge forsigtighedsprincippet i forbi ndelse med forslag til

lovgivning og andre forbrugerrelaterede aktiviteter samt at udvikle klare og effektive retningslinier for anvendelsen af

forsigtighedsprincippet.

Desuden opfordres Kommissionen til i ønsket om opretholdelse af markedsgennemsigtighed i forbrugerens interesse, særligt

at koncentrere sig om informationssamfundet, elektronisk handel, fjernsalg, finansielle tjenesteydelser og åbning af et

konkurrencebaseret marked vedrørende offentlige nødvendighedstjenester (el,- vand- og gasforsyning m.v.) samt fortsættelse

af arbejdet på beskyttelse af forbrugernes juridiske rettigheder, herunder med fore nklet og let adgang til

genoprettelsesprocedurer. Der henvises i den forbindelse til rådsresolutionen om forbrugerne i informationssamfundet -

vedtaget på rådsmøde (Forbruger) den 3. november 1998 - punkt 1.3, hvorefter genoprettelsesprocedurer skal finde sted i

forbrugerens eget land og så vidt muligt under anvendelse af forbrugerens egen lovgivning.

Under overskriften

bedre mulighed for forbrugerne i EU til at komme til orde

opfordres Kommissionen til at bidrage til

styrkelsen af forbrugerorganisationerne på såvel europæisk som nationalt plan, bl.a. ved at forstærke

forbrugerrepræsentanternes rolle på fællesskabsplan, samt til at undersøge, hvilke emner der er egnet til løsning af en dialog -

eventuel ved frivillige aftaler - mellem forbrugerne og erhvervslivet. I Betragtning nr. 7 til resolutionsteksten er det præciseret,

at selvregulering og frivillige aftaler kun under visse omstændigheder er hensigtsmæssige og kun i særlige tilfælde et alternativ

til lovgivning. Det er endvidere præciseret, at manglende håndhævelse eller efterlevelse af selvregulering og frivillige aftaler

kan nødvendiggøre vedtagelse af bindende regler.

Endelig opfordres Kommissionen til at forbedre effektiviteten af forbrugerrepræsentationen af standardiseringsprocessen.

Under overskriften

Integration

opfordres Kommissionen til at sikre, at forbrugerebeskyttelseskrav tages i betragtning i

definitionen og implementeringen af andre fællesskabsaktiviteter såvel som i forbindelse med ny som revision af allerede

eksisterende forbrugerrelateret lovgivning. Desuden bør der også tages hensyn til, at bæredygtige forbrugermønstre er en

vigtig del af forbrugerens interesser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig opfordres Kommissionen til under overskriften

Internationale relationer

at varetage forbrugerhensyn, særligt for

så vidt angår forbrugernes sundhed og sikkerhed og økonomiske interesser i internationale bilaterale og multilaterale fora,

samt at forbrugerpolitiske krav tages i betragtning i forbindelse med processen om udvidelsen af EU.

Rådet opfordrer endvidere såvel Kommissionen som medlemstaterne til at udvide deres dialog om forbrugerpolitik med

henblik på at forstærke effektiviteten af forbrugerpolitiske tiltag, og at forbedre håndhævelsen af fælleskabslovgivning

bl.a. gennem et administrativt samarbejde mellem fællesskabet og myndighederne i medlemstaterne med ansvar for

forbrugerlovgivningen, herunder fx samarbejde vedrørende forskning, information, r isikovurdering og

markedsovervågning.

Endelig opfordres medlemsstaterne til at sikre, at der også på nationalt niveau tages behørigt hensyn til

forbrugerpolitiske krav på andre relevante politiske områder samt at styrke de nationale forbrugerorganisationer og

bidrage til at forbrugerrepræsentationen i standardiseringsprocessen fremmes.

Afslutningsvis bekræfter Rådet sin hensigt om at udvikle en aktiv forbrugerpolitik på fællesskabsniveau, og tage hensyn

til forbrugerpolitiske krav i dets beslutninger på andre fælleskabsområder.

2. Nærhed og proportionalitet

Resolutionen indeholder i betragtningerne en generel henvisning til, at Fællesskabets forbrugerpolitik skal være i

overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet.

3. Gældende dansk ret

Lovgivningen på forbrugerbeskyttelsesområdet omfatter i dag blandt andet markedsføringsloven, betalingskortloven,

prismærkningsloven, produktsikkerhedsloven, lov om Forbrugerklagenævnet, lov om Statens Husholdningsråd samt

produktsikkerhedsloven, der varetages af Forbrugerstyrelsen, levnedsmiddellovgivningen m.v., der varetages af

Fødevareministeriet. Hertil kommer en omfattende særlovgivning samt almindelige civilretlige regler.

4. Høring

Et udkast til rådsresolutionen har været sendt i høring hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Forsikring og Pension,

Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Postordreforening, De Samvirkende Købmandsforeninger, Det Danske

Handelskammer, FDM, FDB, Finansrådet, Forbrugerrådet, Dansk Varefaktanævn, Håndværksrådet, Realkreditrådet.

Forbrugerrådet

har i sit høringssvar mindet om, at subsidiaritetsprincippet som er nævnt i det oprindelige udkasts 6.

betragtning (det vedhæftede udkast betragtning nr. 5) bør anvendes med stor forsigtighed på forbrugerbeskyttelsesområdet

og ikke anvendes som undskyldning for ikke at gennemføre forbrugerpolitik på EU-plan. Forbrugerrådet har endvidere

påpeget, at det ikke alene er vigtigt i opfordringen til Komm issionen at henvise til sundhed og sikkerhed og økonomiske

interesser, men at der tillige bør være en henvisning til forbrugernes juridiske interesser, herunder let adgang til

klageprocedurer. Forbrugerrådet bemærker herudover, at aftaler mellem erhvervslivet og forbrugerorganisationer skal være

dialogbaserede, og at forbrugerorganisationerne på såvel nationalt som fællesskabsplan bør styrkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig præciserer Forbrugerrådet vigtigheden af at sørge for, at Amsterdamtraktatens bestemmelser om

forbrugerindflydelse på andre fællesskabspolitikker gennemføres effektivt i praksis, og at det er vigtigt at sikre

forbrugerindflydelsen i standardiseringsprocessen. Afslutningsvis bemærker Forbrugerrådet, at selvregulering på det

forbrugerpolitiske område kun bør anvendes på særlige områder og kun efte r forudgående dialog med forbrugerne.

Dansk Handel og Service

hæfter sig ved, at der i resolutionsteksten er en henvisning til muligheden af, at

forbrugerbeskyttelsen i EU kan tilvejebringes gennem frivillige aftaler mellem forbrugerorganisationerne og erhvervslivet.

DHS finder, at frivillige aftaler og selvregulering både er et godt supplement til allerede eksisterende og et godt alternativ til

ny lovgivning.

Dansk Handel og Service er foruroliget over, at der i resolutionsteksten lægges op til at Kommissionen bør bevæge sig væk

fra den videnskabelige risikovurdering over mod et udefineret forsigtighedsprincip, som de finder er uforeneligt med det

eksisterende system baseret på videnskabelig risikovurdering.

Forsikring og Pension

har i relation til rådsresolutionen bemærket, at konkurrencemæssige aspekter i sig selv har tendens til

at øge forbrugerbeskyttelsen, og at eventuelt yderligere tiltag bør henvises til selvregulering i dialog med forbrugerne.

Der er ikke fremkommet yderligere bemærkninger til resolutionsudkastet.

5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådsresolutionen forventes ikke at få hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådsresolutionen forventes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens statusrapport om prioriteter for forbrugerpolitikken 1996 - 1998 blev forelagt Europaudvalget den 17.

april 1998 til orientering. Notat blev fremsendt den 8. april 1998. Et Kommissionsresumé af den forventede

handlingsplan for 1999 - 2001 vedrørende prioriteringer i forbrugerpolitikken blev forelagt Europaudvalget den 30.

oktober 1998. Notat blev fremsendt den 23. oktober 1998. Faktuelt grundnotat om handlingsplanen er fremsendt den 22.

marts 1999.

Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (KOM

(1998) 217 endelig udg.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

I dette

nye notat

redegøres for forløbet af forligsforhandlingerne vedrørende Kommissionens forslag til direktiv om visse

aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.

For en nærmere redegørelse for direktivforslagets indhold, gældende dansk ret, høringer, lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser, henvises til grundnotat af 24. september 1996 og aktuelle notater af 8. og 16. april 1998.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 18. juni 1996.

Hjemlen for direktivforslaget, som er et minimumsdirektiv, er artikel 100 a, jf. artikel 189 b, hvorefter Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).

Den 23. april 1998 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og den fælles holdning blev formelt vedtaget af Rådet den

24. september 1998.

Europa-Parlamentet fremkom med sin 2. udtalelse om forslaget den 17. december 1998.

Der er indledt forligsprocedure efter traktatens artikel 189 B, stk. 3, jf. stk. 4. Forligsudvalget har den 18. marts 1999

godkendt et fælles udkast, jf. traktatens artikel 189 B, stk. 5.

Direktivforslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (forbrugerministre) den 13. april 1999 med henblik på endelig

vedtagelse.

3. Direktivforslagets indhold

I direktivforslaget behandles dels de lovbestemte mangelsregler i forbrugerkøb, dels de "handelsmæssige" (frivillige) garantier.

Forslaget drejer sig navnlig om, hvilke beføjelser forbrugerne skal have, hvis en vare viser sig at være mangelfuld.

Det fælles udkast, som blev drøftet på mødet i forligsudvalget den 18. marts 1999, svarer i det væsentlige til Rådets fælles

holdning af 24. september 1998. Nedenfor gennemgås kort de punkter, hvor det fælles udkast indebærer ændringer af

betydning i forhold til den fælles holdning.

3.1. Anvendelsesområde og definitioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fælles holdning indeholdt en bestemmelse om, at aftaler om levering af forbrugsvarer, der skal tilvirkes (bestillingskøb),

er omfattet af direktivforslaget, medmindre forbrugeren efter aftalen selv skal levere en væsentlig del af de nødvendige

materialer.

I det fælles udkast er undtagelsen for tilfælde, hvor forbrugeren selv skal levere en væsentlig del af de nødvendige materialer,

udgået. Dette indebærer, at enhver form for bestillingskøb, hvor en forbruger anmoder en erhvervsdrivende om at fremstille

en vare til sig - f.eks. et sæt skræddersyet tøj - vil blive omfattet af direktivet.

Det foreslås, at en forbruger ikke skal kunne gøre mangelsansvar gældende mod sælgeren, hvis manglen skyldes fejl mv. ved

materialer, som er leveret af forbrugeren.

3.2. Mangelsbegrebet

Efter Rådets fælles holdning skal en mangel, som skyldes forkert installation af varen, sidestilles med en mangel ved varen,

hvis installationen som led i købsaftalen er udført af sælgeren selv eller på dennes ansvar.

I det fælles udkast foreslås i tilknytning hertil en ny regel, hvorefter en vare også skal betragtes som mangelfuld, hvis varen er

beregnet til at blive installeret af forbrugeren selv, og denne som følge af en fejl i en installationsvejledning kommer til at

installere varen - f.eks. samle et møbel - forkert.

3.3. Information og håndhævelse

Det fælles udkast indeholder en ny bestemmelse om, at medlemsstaterne skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med

henblik på at orientere forbrugerne om deres rettigheder i henhold til direktivet.

Det foreslås endvidere, at der skal kunne nedlægges forbud mod erhvervsdrivendes overtrædelse af direktivet efter

proceduren i direktiv 98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugerens interesser.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 17. december 1998 afgivet sin 2. udtalelse om direktivforslaget. Parlamentet har i udtalelsen

fremsat et antal ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag, som i et vist omfang er indarbejdet i den nu

foreliggende tekst. De ændringer, som er nævnt under pkt. 2, stammer således fra Europa-Parlamentets udtalelse.

5. Subsidiaritet og proportionalitet

Kommissionen finder, at forslaget er nødvendigt for at forbedre forbrugernes retstilling og mulighed for at udnytte det indre

marked. Kommissionen finder ligeledes, at forslaget bidrage til at hindre konkurrenceforvridning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 24. september 1996. Aktuelt notat er senest fremsendt til

udvalget den 26. januar 1999.

Direktivforslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. november 1996 og den 31. oktober

1997.

Europaudvalget tiltrådte regeringens forhandlingsoplæg den 17. april 1998.