Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 139
Offentligt
1464388_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 139)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
30. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse fra rådsmøde (landbrug) den 23.
oktober 2000.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 27. oktober 2000
J.nr. 1999-521-0054
LFM 0443
Referat af møde i Rådet (landbrug) den 23. oktober 2000
1. Frugt og grønt
Rådet havde en orienterende drøftelse af forslaget til ændring af markedsordningen for frugt og grønt og forordningen
om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter. Rådet lagde vægt på, at der hurtigt blev truffet beslutning om
forslaget, og at beslutningen blev budgetneutral.
2. Ris
Rådet havde en drøftelse af forslaget til en markedsordning for ris og ændring af støtteordningen for ris. Rådet
konstaterede, at der er enighed om behovet for en reform af rissektoren, men at der er uenighed om forslaget. Forslaget
indebærer især problemer i forhold til import af ris fra tredjelande.
Rådet vil drøfte sagen igen, når der foreligger en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
3. Forenkling af den fælles landbrugspolitik
Kommissionen orienterede om status for arbejdet med forenkling af forvaltningen af fællesskabslovgivningen på
landbrugsområdet, idet den understregede, at forenkling ikke måtte føre til svækket kontrol eller manglende overholdelse
af fællesskabsreglerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464388_0002.png
Rådet tog rapporten til efterretning og afgav en erklæring, hvori det bekræftede betydningen af forenkling af den fælles
landbrugspolitik. Rådet noterede i den forbindelse med tilfredshed, at Kommissionen vil nedsætte en ad hoc
arbejdsgruppe til drøftelse af forslag vedrørende forenkling.
4. WTO
Kommissionen afgav en rapport om status for landbrugsforhandlingerne i WTO. De næste forhandlinger finder sted i
november 2000 og derefter i januar 2001. Forhandlingerne er baseret på konklusionerne fra oktober 1999.
Formandskabet oplyste, at Rådet på mødet i november forventes at vedtage et sæt konklusioner vedrørende præcisering
af forhandlingsgrundlaget til brug for Det Generelle Råds møde i december måned.
5. Sukker
Kommissionen præsenterede forslaget til en reform af sukkersektoren, og Rådet havde en kort drøftelse af forslaget.
Drøftelsen viste, at et flertal af medlemslande ønskede en længere overgangsperiode for den nuværende ordning end
foreslået af Kommissionen.
I forbindelse med drøftelsen af forslaget blev der fra bl.a. dansk side peget på sammenhængen til forslaget om at give
toldfrihed for import af alle varer til EU - bortset fra våben - fra de mindst udviklede lande, idet der dog foreslås en
treårig overgangsperiode for produkterne ris, bananer og sukker.
6. Økologi
Danmark præsenterede punktet, der var medtaget efter dansk ønske. Den danske minister pegede på behovet for at
fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer bl.a. ved afholdelse af en konference som opfølgning på
økologi-konferencen i Wien i 1999. Den danske minister oplyste, at Danmark ville være vært for
opfølgningskonferencen, der planlægges afholdt i foråret 2001 i Danmark.