Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 142
Offentligt
1464385_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 142)
udviklingsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 39 (Løbenr. 2666)
UPN, FT del - bilag FT 22 (Løbenr. 2667)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
31. oktober 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (udviklingsministre) den 10. november 2000 - vedlægges Erhvervsministeriets supplerende aktuelle notat
over et af de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Den 30. oktober 2000J. nr. 2000-2000-2EFS/CIE/TNH
Supplerende aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg til brug for Rådsmøde
(udviklingsministre) den 10. november 2000
Forslag til Rådets forordning om opstilling i henhold til artikel 1, stk. 7 i (EØF) Nr. 3030/93 af listen over tekstil- og beklædningsgenstande, der skal
integreres i GATT 1994 pr. 1. januar 2002, og om ændring af Bilag X i (EØF) Nr. 3030/93 og bilag II i (EØF) Nr. 3285/94. KOM(2000) 441 endelig, af 12. juli
2000.
1. Baggrund og indhold.
I henhold til ATC-aftalen (Agreement on Textiles and Clothing) under Uruguay-runden skal tekstil- og beklædningssektorens produkter fuldt ud integreres i GATT 1994 inden år 2005. Integrering af et produkt under de normale GATT regler
betyder, at kvoter for importen bliver fjernet, og der må ikke opretholdes eller indføres importbegrænsninger overfor WTO medlemmer, med mindre sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med GATT reglerne. Inte greringen skal ske i
mindst 4 faser, og i hver fase skal der integreres et antal produkter, der tilsammen omfatter minimumsmængder, der svarer til procentdele af den totale tekstil- og beklædningsimport i 1990. Procentdelene er fastlagt i ATC aftalen. De
tilbageblevne produkter skal integreres senest den 1. januar 2005. Derefter vil der principielt ingen forskel være mellem tekstilvarer og andre industrivarer i det internationale handelssystem indenfor WTO medlemskredsen.
Fase 1 blev gennemført pr. 1.1.1995 med 16,2% (min. krav 16%) og fase 2 med 17,1% (min. krav 17%). Fase 3 skal gennemføres pr. 1.1.2002 med mindst 18%, men skal være notificeret for WTO's Textiles Monitoring Body (TMB) senest den
31.12.2000. Kommissionens forslag handler om udvælgelsen af de varekategorier, der skal integreres under fase 3. Kategorierne til integrering skal mindst udgøre 18% af EU's mængdemæssige tekstilimport i 1990. Det er og så et krav i ATC, at
de udvalgte varekategorier skal omfatte produkter fra hver af følgende 4 grupper: garner, metervarer, boligtekstiler og beklædningsvarer.
Kommissionen foreslår, at der i forbindelse med fase 3 skal elimineres importrestriktioner for 62 varekategorier med tekstil- og beklædningsprodukter ved import fra andre WTO lande. Kommissionen anfører, at forslaget er et vigtigt skridt i den
progressive liberalisering af handelen med tekstil- og beklædningsvarer, som der var enighed om i Uruguay Runden, og at det viser EU's beslutsomhed, om at gennemføre sine forpligtelser under WTO aftalerne på en ordentlig og redelig måde.
Kommissær Lamy anfører i en pressemeddelelse af 12. juli 2000, at Kommissionens forslag giver et kraftfuldt signal til partnerne i WTO, specielt udviklingslandene, om EU's engagementet i at leve op til sine internationale forpligtelser og til
den progressive og rimelige afvikling af tekstilimportrestriktionerne.
Kommissionens beregninger viser, at de 62 varekategorier svarer til 18,1% af EU's import i referenceåret 1990, men at produkterne i 1999 repræsenterede en import på 12,9 mia. EURO, eller 21,8 % af EU's samlede import af tekstil- og
beklædningsvarer.
En analyse af forslagets fordeling på kategorigrupper fordelt efter varerernes følsomhed er vist i nedenstående tabel. Varekategorier med ringe følsomhed er de, som ikke er omfattet af restriktioner, eller kategorier hvor kvoterne ikke er fuldt
udnyttet, eller begrænsningerne kun har haft ringe virkning i forhold til et enkelt eller ganske få leverandørlande.
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
Kommissionens.
Residu
(er
(er
liberal
gennemført) gennemført)
Forslag
i sidste
(1.1.2002)
Gruppe 1
(1.1.20
33,01
12,10
1,92
0,24
1,32
0,00
48,59
Mest følsom
Gruppe 2
0,0
0,0
0.92
0,0
9,59
6,60
0,00
17,11
0,0
5,69
7,48
0,0
4,93
0,00
18,10
Næstmest følsom
Gruppe 3
0,0
Middel følsom
Gruppe 4
0.81
Lidt følsom
Gruppe 5
0,0
Mindst følsom
5,64
Udenfor
grupperingen
9,75
af tekstiler*)
I alt
*) Gælder bl.a. varetyper, hvor tekstiler indgår som en del, f.eks. vat, hæfteplaster, plader af tekstilmaterialer, fodtøjsoverdele, paraplyer, knæbeskyttere.
16,20
Forslaget til liberalisering rummer ikke varekategorier fra gruppe 1 den "mest følsomme" gruppe. Kommissionen har, i lyset af de væsentlige restriktioner EU's eksportører møder i mange ikke-EU lande på dette
stadium, fundet det hensigtsmæssigt at opretholde et antal kvoter for de mest følsomme produkter, hvor yderligere liberalisering kan forudses i bytte for bedre markedsadgang for EU's eksport af tekstil- og bekl
ædningsvarer. Kommissionen har bedt om mandat til at indlede bilaterale markedsadgangsforhandlinger med tredjelande om fjernelse af markedsbarrierer til gengæld for yderligere lempelse af
importrestriktionerne.
Kommissionen finder, at mange segmenter i EU's tekstil- og beklædningsindustri er internationalt konkurrencedygtige, og derfor har de en stærk interesse i liberalisering af tekstilvarehandelen. EU er verdens største eksportør af tekstil- og
beklædningsvarer, og EU har konstant overskud i tekstilhandelen. Kommissionen finder, at der betydelige potentielle fordele at hente ved en bedre markedsadgang i tredjelande. Den liste, der er forelag t for fase 3, er sammensat på en sådan
måde, at andre lande tilskyndes til at åbne deres markeder yderligere.
Retsgrundlaget er traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, art. 133, hvoraf følger, at forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
2. Høring.
Dansk Textil & Beklædning vurderer, at ud af forslagets 62 kategorier til liberalisering, er der 2 varekategorier, hvor kvoterne ønskes opretholdt. Det er kategori 21 (parkacoats, anorakker m.v.) og kategori 68 (babytøj). Kategorierne udgør
tilsammen 3,13% af den danske produktion i 1999. Årsagen til at industrien ønsker at bevare kvoten for kategori 68 er, at flere større danske virksomheder udelukkende har omsætning indenf or denne kategori, og har brug for yderligere et par år
til at få produktionen omstruktureret til den relativt hårde priskonkurrence, der er på markederne for babytøj. For så vidt angår kategori 21 anføres, at en liberalisering vil ramme nogle danske overtøjsproducenter, der stort set udelukkende
producerer overtøj, og som endnu ikke har fået omstruktureret produktionen. Dansk Textil & Beklædning håber, at det vil væ ;re muligt under de kommende forhandlinger, at tage hensyn til de danske synspunkter.
Det Danske Handelskammer/Textil & Tøj finder det vigtigt, at der allerede nu liberaliseres i et sådant omfang, at der skabes en troværdighed omkring EU's handelspolitik i forhold til udviklingslandene. Textil & Tøj foreslår derfor, at 16,505%
af varerne i gruppe 1 og 9,355% af varerne i gruppe 2 liberaliseres. Det er 50% af hver gruppe. Herved er der taget hul på de mere problemfyldte varer, og overgangen i 2005 vil blive mindre hård for EU's producenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464385_0002.png
SID er anmodet om en udtalelse. Det er telefonisk oplyst, at det er SID's generelle opfattelse, at liberaliseringen af den internationale tekstilhandel bør gennemføres under hensyntagen til menneskers vilkår i både importør- og eksportørlandene
under inddragelse af miljø- og arbejdstagerforhold. I den forbindelse understreges betydningen af at støtte processen og samarbejdet mellem WTO og ILO sekretariaterne.
3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forslaget er en del af den fælles handelspolitik, traktatens artikel 133, som bygger på ensartede principper for medlemslandene bl.a. i forbindelse med handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Det er Kommissionens kompetence at
fremsætte forslag for Rådet vedrørende iværksættelsen af handelspolitikken.
5. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt.