Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1516
Offentligt
1463062_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1516)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
4. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministeriets grundnotat om forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og
investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF,
79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parl amentets og Rådets
direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF, KOM (2001)213.
Grundnotat til Folketingets Europa-udvalg om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt
konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF,
92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direkti v 98/78/EF og
2000/12/EF
,
KOM (2001)213.
1. Baggrund og formål
De gældende finansielle direktiver regulerer tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber, kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber samt tilsynet med virksomheder, der indgår i en gruppe, som driver henholdsvis kreditinstitut-,
fondsmægler- eller forsikringsvirksomhed, dvs. grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed.
Udviklingen på de finansielle markeder har ført til oprettelsen af grupper, som driver virksomhed på tværs af de enkelte
finansielle brancher (i direktivforslaget kaldes sådanne tværgående grupper for finansielle konglomerater). Finansielle
konglomerater omfattes ikke af den gældende EU-regulering.
Hvis en virksomhed, som indgår i et finansielt konglomerat, kommer i økonomiske vanskeligheder, kan det skade
kunderne og hele stabiliteten og tilliden til den finansielle sektor kan lide skade.
På denne baggrund har Kommissionen stillet forslag om, at der skal føres supplerende tilsyn med kreditinstitutter,
forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, som indgår i et finansielt konglomerat.
Direktivforslaget foreslår samtidig den harmonisering af branchedirektiverne,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463062_0002.png
som er nødvendig for direktivforslagets målsætning. Endvidere skal direktivforslaget sikre, at der ikke drives finansiel
virksomhed, som falder uden for den gældende EU-regulering.
Direktivforslaget tager udgangspunkt i anbefalinger fra en tværgående arbejdsgruppe, the Mixed Technical Group
(MTG), som nedsattes i 1999 af the Banking Advisory Committee, the Insurance Committee og the High Level
Committee of Securities Supervisors.
Direktivforslaget er fremsat den 24. april 2001 og indgår i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser,
som opstiller en række initiativer, som er nødvendige for gennemførelsen af det indre marked. Europa-Parlamentet har
endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
2. Forslagets indhold
Direktivforslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens art. 47, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).
Forslaget bygger videre på bestemmelserne i Rådets direktiv 73/239/EØF (1. skadesforsikringsdirektiv), 79/267/EØF (1.
livforsikringsdirektiv), 92/49/EØF (3. skadeforsikringsdirektiv), 92/96/EØF (3. livsforsikringsdirektiv), 93/6/EØF
(kapitalkrav til investeringsselskaber og kreditinstitutter) og 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (supplerende tilsyn med forsikringsse lskaber i en forsikringsgruppe) og
2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet), men foretager samtidig den harmonisering af branchedirektiverne som er
nødvendig for direktivforslagets målsætning.
Direktivforslaget indeholder en definition af et finansielt konglomerat, suppleret med en adgang for tilsynsmyndigheden
til, i særlige tilfælde at bestemme, at grupper helt, delvist eller slet ikke omfattes af direktivets bestemmelser.
Branchedirektiverne stiller kapitalkrav til de enkelte regulerede finansielle virksomheder. Forsikringsgruppedirektivet
(98/76/EF) og direktivet om tilsyn med med kreditinstitutter på konsolideret grundlag (92/30/EØF) stiller ligeledes
kapitalkrav til grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed. Direktivforslaget stiller tilsvarende kapitalkrav til et
finansielt konglomerat som sådan. Dette kan bl.a hindre, at den samme kapital genbruges. Beregningen af et finan sielt
konglomerats kapitalkrav skal gennemføres efter nærmere principper og metoder, som beskrives i et bilag til
direktivforslaget.
Efter direktivforslaget skal væsentlige koncerninterne transaktioner og risikokoncentration indberettes årligt til
tilsynsmyndigheden.
Direktivforslaget fastlægger kriterier for at udpege den myndighed, der er ansvarlig for at foretage det supplerende tilsyn
(koordinatoren). Tilsynsmyndighederne kan dog indgå anden aftale.
Koordinatoren skal efter direktivforslaget bl.a. indsamle og videregive oplysninger af relevans for de øvrige involverede
finansielle tilsynsmyndigheder. Da tilsynet med de forskellige typer af finansielle virksomheder er samlet i
Finanstilsynet, vil dette kun være relevant i international sammenhæng.
Efter forslaget skal de involverede tilsynsmyndigheder endvidere konsultere hinanden forud for beslutninger, der er af
betydning for de øvriges tilsynsopgave.
Da direktivforslaget forudsætter informationsudveksling og samarbejde mellem de involverede tilsynsmyndigheder skal
disse efter direktivforslaget have adgang til oplysninger, der er relevante for det supplerende tilsyn og kunne udveksle
disse oplysninger med andre finansielle tilsynsmyndigheder.
I tilfælde hvor moderselskabet i et finansielt konglomerat er beliggende uden for fællesskabet og de regulerede
finansielle virksomheder er beliggende inden for fællesskabet, er udgangspunktet at moderselskabet og de finansielle
virksomheder skal være underlagt et tilsyn svarende til dette direktivforslags bestemmelser om supplerende tilsyn. I
mangel af et tilsvarende tilsyn har tilsynsmyndighederne mulighed for at forlange, at der etableres et underliggende hold
ingselskab i fællesskabet, således at der opstår et finansielt konglomerat inden for fællesskabet, hvorpå direktivforslagets
regler finder anvendelse.
Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om nedsættelse af et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med at
præcisere og tilpasse bl.a. definitioner og kapitaldækningskrav således at de følger med udviklingen på
finansmarkederne og i tilsynsmetoderne og således, at det sikres, at direktivet anvendes på en ensartet måde. Udvalget
skal fungere i overensstemmelse med komitologiafgørelsen (1999/468/EF).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463062_0003.png
3. Nærhedsprincippet
Da et af hovedformålene med forslaget er at fastsætte fælles regler for et supplerende tilsyn med finansielle
konglomerater, kan dette ifølge forslagets konsekvensanalyse ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene,
hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt. Det fremgår af konsekvensanalysen, at direktivet begrænser sig til det absolut
nødvendige minimum.
4. Gældende dansk ret
Efter de gældende regler stilles allerede kapitalkrav til moderselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt
består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Der stilles kapitalkrav til moderselskabet, hvad enten dette indgår
i en gruppe, som driver ensartet eller blandet finansiel virksomhed.
De gældende regler stiller nærmere krav til koncerninterne transaktioner, herunder krav om at sådanne transaktioner
indgås på markedsvilkår. Når det drejer sig om koncerninterne engagementer skal en finansiel virksomhed på forhånd
indhente Finanstilsynets tilladelse til at indgå sådanne engagementer. Dette gælder også for engagementer med personer
eller virksomheder, som ikke indgår i en koncernforbind else med den finansielle virksomhed, men som på anden måde
direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på en finansiel virksomheds dispositioner, eller som er domineret af
virksomheder eller personer med sådan indflydelse.
Med hensyn til risikokoncentration stilles der allerede efter de gældende regler krav om, at kreditinstitutters og
fondsmæglerselskabers store engagementer indberettes til Finanstilsynet.
Finanstilsynet har efter de gældende regler mulighed for at kræve finansielle virksomheder udskilt i en delkoncern under
et holdingselskab, som dermed bliver omfattet af reglerne om solvenskrav m.v. Begrundelsen for at indføre denne regel
var dog at styrke tilsynet med koncerner på baggrund af de særlige risici, der er forbundet med at indgå i en koncern.
Efter de gældende regler kan Finanstilsynet som led i tilsynsvirksomheden udveksle fortrolige oplysninger med andre
finansielle tilsynsmyndigheder (forudsat at disse er undergivet tavshedspligt og har behov for oplysningerne til
varetagelsen af deres opgaver).
5. Høring
Direktivforslaget er sendt i høring, men alle høringsvar foreligger endnu ikke.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Den danske lovgivning om finansiel virksomhed indeholder allerede en række af de regler, som indgår i
direktivforslaget.
Der må forventes at skulle indsættes en hjemmel i lovgivningen til, at Finanstilsynet kan forlange opgørelse af
risikokoncentration indberettet som led i overvågningen af et finansielt konglomerats risikoprofil og kapitalberedskab.
Direktivets implementering kan herudover gøre det nødvendigt at foretage mindre ændringer i lov om finansiel
virksomhed, lov om banker og sparekasser, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om
fondsmæglerselskaber, eventuelt i forbindelse med beregning af et finansielt konglomerats kapitalkrav.
Direktivet vil indebære et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser i takt med etableringen af internationale
konglomerater. Dette kan medføre en mindre stigning i Finanstilsynets udgifter, som afholdes af de regulerede
finansielle virksomheder, men som indgår i Finansloven og derfor har statsfinansielle konsekvenser.
Der kan ikke på nuværende tidspunkt gives et realistisk skøn over de statsfinansielle konsekvenser, da dette vil afhænge
af, i hvilket omfang der etableres internationale konglomerater.
Endvidere kan direktivforslagets krav om, at risikokoncentration skal indberettes årligt til Finanstilsynet medføre øgede
udgifter til administration. Udgifterne vurderes dog at blive af mindre omfang.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt Europa-udvalget. Europa-udvalget vil blive orienteret påny, når svaret
på høringen foreligger.