Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1579
Offentligt
1462999_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1579)
transportministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets notat vedrørende
søulykkesrapport om tankskibsulykken i Østersøen den 29. marts 2001.
Rapporten forefindes ikke i elektronisk form.
Søulykkesrapport om tankskibsulykken i
Østersøen den 29. marts 2001
Søfartsstyrelsens
Opklaringsenhed
har
onsdag den 25. juli 2001 offentliggjort
søulykkesrapporten om ulykken i Østersøen
den 29. marts i år, hvor tankskibet BALTIC
CARRIER og bulkskibet TERN kolliderede.
25. juli 2001
Sag 199918194
I rapporten konkluderes det, at hovedårsagen
til ulykken var et teknisk svigt i BALTIC
CARRIER’s styresystem, der pludseligt fik
skibet til at dreje ind foran TERN.
Som en medvirkende årsag til ulykken peger
rapporten på, at de to skibe sejlede i den kun l
sømil brede dybvandsrute, selvom FN’s
Internationale Maritime Organisation (IMO)
anbefaler, at skibe med en dybgang svarende
til de involverede skibes benytter ruterne ved
siden af dybvandsruten. Rapporten nævner
desuden som en medvirkende årsag, at den
vagthavende officer på TERN var gået ind til
kortbordet for at kontrollere skibets position,
netop ibene skulle passere hinanden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462999_0002.png
Endvidere bemærkes det i rapporten, at
skibsføreren på BALTIC CARRIER ikke
straks skiftede til skibets andet styresystem,
da hovedsystemet svigtede, samt at der på
TERN ikke blev opretholdt behørig udkig,
idet brovagten alene bestod af en navigatør
og en rorgænger.
Der har været udfoldet store bestræbelser for
at klarlægge årsagen til, at BALTIC
CARRIER’s styresystem svigtede, men det
har ikke været muligt at fastslå den præcise
årsag hertil.
Der har været mistanke om, at
magnetfelter
fra nogle strømførende kabler,
som
BALTIC CARRIER havde passeret kort før
kollisionen, kan have forårsaget fejlen.
Opklaringsenheden har i samarbejde med
Søværnets Materiel Kommando foretaget
målinger, som imidlertid afkræfter, at der
skulle være en sammenhæng af denne
karakter.
Det har endvidere indgået i undersøgelsen,
om elektromagnetiske forstyrrelser fra
andet elektronisk udstyr
kan have
forårsaget
fejlen.
Opklaringsenheden
skønner, at styresystemets robusthed overfor
elektromagnetiske forstyrrelser fra andet elektronisk udstyr svarer til, hvad der er normalt for sådanne systemer. Det har
imidlertid ikke samme sikkerhed imod såkaldt "jamming" som det udstyr, der fx anvendes i krigsskibe.
Som led i undersøgelsen har Opklaringsenheden udsat styresystemet for forskellige elektromagnetiske forstyrrelser, men
det har ikke været muligt at fremprovokere fejlen på ny, ligesom der ikke har kunnet konstateres en svaghed i systemet,
som kan relateres til fejlen.
Det er imidlertid fortsat Opklaringsenhedens opfattelse, at fejlen i styresystemet
kan
skyldes, at systemet er sårbart
overfor elektromagnetiske forstyrrelser. En anden
mulig
årsag kan være svagheder i systemets software.
Opklaringsenheden undersøger nu mulighederne for gennem langtidsafprøvning af styresystemet at forsøge at klarlægge
årsagen til svigtet i styremaskinerne.
FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) har for nylig vedtaget regler, hvorefter elektronisk udstyr skal
afprøves for dets sårbarhed overfor elektromagnetiske forstyrrelser fra andet udstyr. De nye regler træder imidlertid først
i kraft den 1. juli 2002 og gælder kun for udstyr på nye skibe.
De internationale krav til konstruktion og afprøvning af styremaskiner og de hertil forbundne systemer indgår i de regler,
som udfærdiges af de anerkendte klassifikationsselskaber. På baggrund af søulykkesrapporten vil Søfartsstyrelsen
anmode klassifikationsselskaberne om at vurdere, om de gældende regler sikrer, at styremaskiner på skibe har den
tilstrækkelige robusthed og modstandsevne overfor forstyrrelser fra andet udstyr.
Det vil endvidere blive vurderet, om ulykken skal have strafferetlige følger for de involverede parter, ligesom opgørelsen
af en række erstatningskrav i forbindelse med oprydningen m.v. endnu resterer.
Erhvervsministeren har taget initiativ til at indkalde Østersølandene til en ministerkonference i København den 10.
september for at træffe beslutning om initiativer, der kan øge søsikkerheden i Østersøen med særlig fokus på den øgede
transport med olie.
Som et første resultat af de forberedende drøftelser til ministerkonferencen er der for nyligt indgået en principaftale
mellem Danmark og Tyskland om at etablere 24 timers permanent overvågning af sejladsen i Kadetrenden syd for
Gedser baseret på blandt andet de såkaldte Automatiske Identifikations Systemer (AIS). Det elektroniske system, som
overvågningen baseres på, vil være effektivt i løbet af nogle år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462999_0003.png
I tilslutning til arbejdet i forbindelse med ministermødet undersøger Søfartsstyrelsen i samarbejde med
Forsvarsministeriet, Farvandsvæsenet og Søværnets Operative Kommando mulighederne for at udarbejde en
risikoanalyse, med henblik på at belyse, om der kan opnås forbedringer af sejladssikkerheden ved at etablere nye VTS-
systemer på udsatte områder i de danske farvande.