Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1727
Offentligt
1462856_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1727)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
24. september 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministeriets grundnotat vedrørende
forslag om at udvide garantirammen fra EU-budgettet til EIB for lån til ikke-medlemslande til at omfatte
Forbundsrepublikken Jugoslavien og om at foretage en forhøjelse med 350 mio. euro, KOM (2001)356 endelig
af 27. juni 2001
Bilaget er ikke produceret i Centraladministrationen og forefindes derfor ikke elektronisk.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462856_0002.png
Faktuelt grundnotat vedrørende
forslag om at udvide garantirammen fra EU-budgettet til EIB for lån til
ikke-medlemslande til at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien og om at foretage en forhøjelse med 350 mio.
euro
Kom (2001)356 endelig af 27. juni 2001
1. Baggrund
Forslaget vedrører indrømmelse af en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til dækning af tab i
forbindelse med lån ydet af EIB ud af egne midler til projekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Forslaget indebærer
en ændring af Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999.
Den seneste udvikling siden efteråret 2000 har medført en fundamental ændring af det politiske scenario i
Forbundsrepublikken Jugoslavien og af landets forhold til det internationale samfund. Indsættelsen af en ny demokratisk
valgt forbundsregering og serbisk regering i januar 2001 markerede begyndelsen på den politiske og økonomiske
reformproces i Forbundsrepublikken Jugoslavien. De nye myndigheder i Forbundsrepublikken Jugoslavien har allerede
etableret forbindel ser til de internationale finansielle institutioner. Landet blev optaget som medlem af IMF i december
2000 og blev medlem af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) i januar 2001. Efter at have
afviklet sin andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens udestående finansielle forpligtelser
over for Verdensbanken blev Forbundsrepublikken Jugoslavien optaget som medlem af Verdensbanken den 8. maj 2001.
Desuden har EIB tilkendegivet, at den er rede til at yde lån til Forbundsrepublikken
Jugoslavien, forudsat at landet får afviklet sin andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens restancer
over for Banken.
ECOFIN behandlede den 5. juni 2001 Kommissionens forslag vedrørende makrofinansiel assistance til Forbundsrepublikken
Jugoslavien, som der var principiel støtte til. Rådet drøftede i den forbindelse muligheden for et mandat/garanti til EIB med
henblik på at yde lån til Forbundsrepublikken Jugoslavien, hvilket blev hilst velkommen. Rådet drøftede også, hvorledes
udbetalingerne af den finansielle bistand skulle finde sted i trancher . Drøftelserne skete under indtryk af, at EIB ikke kan
tage fat på ny långivning før restancer på tidligere lån er betalt (opgjort pr. ultimo april 2001 til 218 mio. euro). Restancerne er
en andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens udestående finansielle forpligtelser overfor EIB.
Formål og indhold
Forslagets hjemmel er EF-traktaten art. 308. Forslaget sendes i høring hos Europaparlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462856_0003.png
Kommissionen har den 27. juni 2001 fremlagt forslag om at udvide
EIB's generelle mandat til långivning
uden for EU for perioden frem til 31. januar 2007 udvides til også at omfatte Forbundsrepublikken
Jugoslavien. Endvidere foreslås garantien for Central- og Østeuropa øget med 350 mio. euro
(KOM(2001)356
endelig).
Det endelige omfang af långivningen til Forbundsrepublikken Jugoslavien vil afhænge af antallet af egnede
investeringsprojekter. Denne fremgangsmåde bidrager til at undgå, at dele af specifikke regionale
långivningsmandater står uudnyttet tilbage ved mandatets udløb, hvilket i sidste ende kan betyde, at sådanne
restbeløb fortabes - selv om mandatet automatisk forlænges med seks måneder. Dette svarer til den
fremgangsm&ari ng;de, der blev anvendt i december 1999 ved fornyelsen af det generelle långivningsmandat
fra 1997 for Bosnien-Herzegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og den
fremgangsmåde, der blev anvendt ved ændringen af det generelle mandat for Kroatien i november 2000.
Nærhedsprincippet og proportionalitet
Dette forhold er ikke relevant i forbindelse med dette forslag.
Gældende ret
Dette forhold er ikke relevant i forbindelse med dette forslag.
Høring
Forslaget vil blive drøftet i EF-Specialudvalget for økonomisk politik.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser for medlemslandene, men eventuelle træk på
garantien vil berøre EU-budgettet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Dette forhold er ikke relevant i medlemslandene i forbindelse med dette forslag.
Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den 1. juni 2001 forelagde
økonomiministeren for Folketingets Europaudvalg et forhandlingsoplæg som støttede Kommissionens
forslag vedrørende makrofinansiel assistance til Forbundsrepublikken Jugoslavien. Der blev i den
forbindelse ikke konstateret et flertal imod forhandlingsoplægget